Skip to main content

Full text of "Den høiere danske adel"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



^ 



t 



b, s.- 



^ 



V'^ 



I 



DEN HØIERE DANSKE ADEL, 



I:N (iKNKALOiilSK HAANDBOli 



AK 



F. KKOOII. 



K J • B E !N U A Y i\. 



FORLAGT AF CHR. STEEN & SØN. 



1866. 






C 



Den almindelige Udgave 3 38^, Pragtudgavcn 4 dlif heftet. 



l)i:X noiKRE DANSKE ADKl. 



EN GENEALOGISK HAANDBOG 



AF 



F. KROGH. 



KJfBENiAVN. 

FORI^-A^GT JS.F CITR. STEEIST Sc SØN. 

1866. 






Harvard n 
university 

MRRARY 
SEP 23 1944 



(^■f-t^-t^Cøt , 




BIANCO LDNOS BOGTRYK KEai VED F. S. Hl'HLE. 



Hans IVIajestæt Kongen 



alier under danigst tilegnet. 



Om den høiere danske Adel. 



Under Forhandlingerne af Grundlovsagen i Rigsraadets Folke- 
thing i Aaret 1865 blev stillet et Forslag om Afskaffelse af Adel, 
Titel og Rang, hvilket dog, kun med en ubetydelig Majoritet, blev 
forkastet, hvorhos flere af Thingets Medlemmer erklærede, at de 
vilde stemme for Forslaget, naar samme blev forandret derhen, 
at ligeledes Ordener skulde afskaffes. 

Det er ikke Hensigten her at gaae nærmere ind paa det 
Spørgsmaal, hvorvidt der turde være Anledning til at afskaffe den 
i den danske Rangforordning bestemte Rangfølge^) og de i samme 
classificerede Titler*} eller at føre vore Ordener tilbage til de 
gaimle romerske coronæ murales et coronæ ohsidionales^). Der- 
imod have Foiiiandlingerne om den danske Adels Afskaffelse 
ledet Forfatteren paa den Tanke , at det netop nu ikke vilde 
være uden almeen Interesse paa eet Sted at samle Alt, hvad 



') Det er en Selvfølge, at der kun i denne Betydning af Ordet tRang* 
kan være forbandtet om dens Afskaffelse, thi den internationale, i den 
almindelige Statsret anerkjendte, Rangfølge ligger ikke indenfor den 
danske Lovgivnings Omraade. 

'; Hofembedsmændenes Rangfølge, og vore Hoftitler beroe kun paa Hof- 
embeder og turde, selv i et conslitutionelt Land, udelukkende sortere 
under Regenten. 

*) Belønninger for udviist Tapperhed ved Indtagelsen eller Undsætningen 
af en Fæstning. 

I 



der i væsentlig Henseende vedrører den danske Adelstand som 
saadan, for saaledes at give et Bidrag til Besvarelsen af det 
Spørgsmaal , om den danske Adel er i Besiddelse af Privilegier, 
der staae i Modstrid med Statens Opgave eller Medborgernes 
Interesse. 

Forfatteren vil saaledes, efter nogle indledende Bemærk- 
ninger om Adel i Almindelighed samt om den danske Adels 
Fortid, give en Fremstilling af dens nuværende Stilling, og der- 
næst lade følge en Fortegnelse over de Slægter, der danne den 
høiere danske Adel. I denne Fortegnelse agter Forfatteren at 
meddele Efterretningen om den høiere Adels nulevende Med- 
lemmer, om de enkelte Familiers Besiddelser, forsaavidt de ere 
Lehn, og derhos i Henseende til Successionsforholdene særligen 
at henlede Opmærksomheden paa de enkelte Tilfælde, i hvilke 
Erectionsbrevenes mindre heldige Affattelse eller Ufuldstændighed 
opfordre til nærmere Undersøgelse. 



Gapitel L 
Om Adel i Almindelighed. 

I dé hedenske Tider var det Præstestanden, der var i Be- 
siddelse af store, endog politiske, men ikke arvelige Forrettig- 
heder. Præsteadelen har imidlertid tidligt maatlet dele Magten 
med Hærmændene, de saakaldte Riddere, og er dernæst, hvad 
de politiske Forrettigheder angaaer, bleven fortrængt af Ridder- 
standen. 

Ridderstanden har i Almindelighed sin Oprindelse fra Hær- 
væsenet, og stammer i enkelte Lande, f. Ex. i Polen, ligefrem fra 
Erobring. Udmærkede Bedrifter bleve belønnede med de Ud- 
mærkelsestegn, der dengang betegnede Høvdingen eller Ridderen, 



3 



og disse støttedes dernæst ved Grundbesiddelser, der opstod 
derved, at enten Høvdiogeroe for det seirende Folk bemægtigede 
sig store Besiddelser i Landet, som de havde undertrykt, og vil- 
kaarligt udøvede Magthandlingerne, der efterhaanden gik over til 
lovbestemte Rettigheder, eller derved, at Seierherren gav sine 
Tilhængere Besiddelser med dertil knyttede Rettigheder, ofte 
under Form af Lehn, som f. £x. Vilhelm Erobreren, der uddeelte 
en stor Deel af Brittannien til sine Bøvdinger^ og for hvem det 
syntes herved at have været den ledende Tanke, at Høvdingerne 
ved Byttets Deling skulde tage større Lod end den simple Eriger. 
Adelens politiske Forrettigheder have i de forskjellige Lande 
været forskjellige. I Frankrig have før Revolutionen 4000 Militair- 
og Civilembeder været Adelen forbeholdte. I Sverrig har Ridder- 
huset Igjennem Aarhundreder havt en ofte afgjørende Indflydelse 
paa Landets Regjering, en Indflydelse, som den svenske Adel nu 
ved at vedtage den nye Grundlov, frivillig har givet Afkald paa 
at gjøre gjældende som hidtil i Form af et Standsprivilegium. 
Endvidere har man i de Lande, hvor de saakaldte Landets Stænder 
havde bevaret, som Saadanne, Indflydelse paa Landets Styrelse, 
og, hvor nu Repræsentativsystemet har afløst Stænderinstitutionen, 
og hvor et Førstekammersystem er vedtaget, i Reglen ind- 
rømmet Fødsels- eller Majoratsadelen Sæde i det første Rammer. 

I Almindelighed forstaaes nu ved Adel en Samfundsklasse, 
hvis Medlemmer eo ipso ere i Besiddelse af mere eller mindre 
væsentlige arvelige Standsforrettigheder , og bestaaer Adelen nu 
deels af gamle anerkjendte Adelsslægter, der ikke kunne frem- 
lægge Beviis for, naar de ere blevne anerkjendte som saadanne, 
deels af nyere Slægter, der af vedkommende Souverain enten 
ere optagne i oftnævnte Stand eller ere blevne naturaliserede, 
den saakaldte Diplomadel, der i Danmark daterer sig fra 1433. 

I Italien følger imidlertid Adelstitlen ofte ligefrem med Er- 
hvervelsen af en eller anden større Eiendom, til hvilken Titlen, 
som f. Ex. Conte eller Duca, realtter er knyttet. 

Ifølge de for de fleste danske Lehn vedtagne Successions- 



bestemmelser kunne disse, ligesom Tilfældet har været med flere 
Stamhuse, falde til ikke adelige Slægter. I saa Tilfælde gjør 
Erhvervelsen af et Grevskab eller et Friherskab ikke, som paa 
flere Steder i Italien, eo tpso til Greve eller Friherre, men Ved- 
kommende maa først af Kongen ved aabent Brev og Patent i 
Greve- eller Friherrestanden ophøies, »hvilket da, ifølge Privi- 
«legierne af ^/s 1671, Kongen ikke vil vægre, med mindre paa 
• samme Person ejlers Noget skulde falde at sige, for hvilket 
«han kunde agtes uværdig«. 

Hvad nu Diplomadel angaaer, saa er det i den nyere almin- 
delige Statsret anerkjendt, at det hører til Kronens Prærogativer 
at udstede slige Diplomer. Tidligere have mægtige Vasaller, og, 
under Catholicismens Vælde mægtige Prælater, ofte meddeelt 
Lehnsbreve til Slægter, der saaledes ere blevne adelige. 

Senere og under det tydske Riges Overgang til dets 1806 
fuldbyrdede Opløsning, have flere af de tydske Rigsfyrster fore- 
taget Nobiliteringer ; men, at ophøie i den tydske Rigsadel, har 
hørt til den tydsk-romerske Keisers saakaldte Reservatrettigheder ^). 
Heraf følger, at den tydske Rigsadel nu er et afsluttet Corps, 
der ikke kan omfatte andre end de Slægter, der allerede deri 
ere optagne. 

I Medfør heraf har i Holsteen indtil 1806 den tydsk-romerske 
Keiser ophøiet i den rigsgrevelige og rigsfriherrelige Stand, hvor- 
imod Prærogativet til at ophøie i Adelstanden, — Greve- og Fri- 
herrestanden heri indbefattet, — i Kongeriget og i Hertugdømmet 
Slesvig tilkom Kongen som Landets Souverain. 



^) Det er en Selvfølge, at denne Ret kun indenfor det tydsk-romerske 
Keiserriges Grændser har tilhørt Keiseren. Den Omstændighed , at den 
danske Kong Erik af Pommeren har indhentet Keiserens Tilladelse til 
at foretage Opbøielser i Adelstanden, kommer kun forsaairidt i Betragt- 
ning, som denne Kjendsgjerning er betegnende for Kong £rik. Der- 
imod er denne Kongen af Danmarks utvivlsomme Ret i Kong Chri- 
stian I Gorrespondance med den tydsk-romerske Keisers «Churfurst* og 
Cantsler udtrykkeligen fremhævet. 



Desforuden findes i flere Lande adelige Corporationer, op- 
rindelig i Regelen et Forsvarsforbund, der have beholdt den saa- 
kaldte Receptionsret, det vil sige Retten til at optage eller negle 
Optagelse i deres Corporation, som f. Ex. det slesvig-holsteenske 
Ridderskab. 

I England, Skotland, Spanien og for en Deel i Italien er 
den høiere Adel kun Majoratsadel, saa at Titlen og det til Titlen 
knyttede Familienavn kun gaaer over paa Majoratsarvingen, hvor- 
imod Adelen i andre Lande, som i Frankrig før Revolutionen og 
efter Restaurationen, i Tydskland, Danmark og Sverrig, indbe- 
fatter samtlige Medlemmer af Familien. Denne sidste er den 
saakaldte Slægtsadel i Modsætning til Majoratsadelen. 

Napoleon funderede ved Forordningen af **/8 1806 og Vs 1808 
en ny Adel, der kun var Majoratsadel. Efter Restaurationen blev 
i Frankrig den gamle Slægtsadel rehabiliteret ved Siden af den 
af Napoleon instituerede Majoratsadel, men Adelen er i Frankrig 
ikke mere i Besiddelse af politiske Forrettigheder. 

Desforuden findes i flere Lande deo saakaldte Militairadel, 
der i Rusland er mere begunstiget end Fødselsadelen, og i Dan- 
mark den saakaldte Rangadel, der ligesom Militairadel har været 
en ligefrem Arveadel. I Rangforordningen af ^Vs 1693 blev 
nemlig anordnet, at de, som betjente sig af de i de tre første 
Rangclasser opførte Charger, »skulde for sig, deres Qvinder og 
ægte Børn og Afkom til evig Tid være og holdes for ældgammel 
Adeln, hvilken Bestemmelse blev gjen tagen i Rangforordningerne 
af "/2 1699 og "/« 1717, men derimod udeladt i de senere. 

g 2. 

Den danske Adel indtil Enevoldsmagtens 

Indførelse, 

Keiser Carl den V skal have været af den Mening, at det 
hele Adelskab, saaledes som det dengang havde udviklet sig, 
havde sin Oprindelse fra vort Norden, hvorved Keiseren muligt 



6 



nærmest har tænkt paa, byad der fortælles om Odins Aser og 
Vaner, Gother og de betvungne Dværge og undertvungne Jetter. 

Forresten siger som bekjendt allerede Tacitus om de nor- 
diske Folk, at de bestode af 4 Stænder, nemlig : nobiUs, ingenui, 
Itberti og aervi. 

I ældgamle Tider bestod Landets Adel af den regjerende 
Konges Brødre, Sønner og Døttre og deres Æt. Del var Kon- 
gens nærmeste Paarørende, de saakaldte Underkonger, Jarler og 
Lehnsmænd, der bestyrede Landets Provindser. Jarlerne vare 
næst Kongen de fornemste Mænd. Deres Magt og Anseelse, 
men ikke altid Lehnene, gik i Arv til deres Afkom. Det havde 
imidlertid tidligt været Brug, at Jarlens Embede og det dermed 
forbundne Lehn gik fra Fader til Søn ; senere bleve Lehnene lige- 
frem arvelige. I Tidens Løb udbredte Jarlerne og deres Æt sig, 
saa at de ikke mere ved de naturlige Familiebaand vare knyttede 
til Kongen. Det maatte være Kongerne magtpaaliggende at knytte 
Landets Mægtige til sig eller at gjøre dem mægtige, der vare 
knyttede til deres Sag. Hensyn til lignende Forhold havde den- 
gang i andre Lande ledet til den saakaldte adoptto per arma — 
hvorved Vedkommende gjordes «værbar» — . Ved her i Landet 
at indføre denne adoptto per arma og ved at indrømme Hær- 
mændene Forrettigheder søgte Kongen at vinde den fornødne 
Indflydelse paa Jarlernes Æt og at knytte Hærmændene til sin 
egen Sag. Hærmændene dannede nu en ny privilegeret Sam- 
fundsclasse. De Rettigheder, der ere Grundlaget for deres Privi- 
legier, ere oprindelig kun et Vederlag for ydet Krigstjeneste. 
Dette er særligen Tilfældet med Skattebegunstigelserne. Kongen 
kunde tage sine Hærmænd overalt i sit Rige, hvorimod Hertugen 
af Sønder-Jylland og Kongens Børn og Frænder — Jarlerne — 
ei maatte tage Hærmænd udenfor deres eget Lehn, og Bisperne 
ei udenfor deres Bispedømme, og have de danske Bisper med- 
deelt en Mængde Lehnsbreve paa de Geistligheden tilhørende 
store Besiddelser, medens Hertugen i Sønder-Jylland selvfølge- 
ligen havde samme Interesse som Kongerne ved at knytte Hær- 



mændene til deres Sag. Dette sidste Forhold førte til Stridig- 
heder mellem Kongen og Hertugen, indtil Kong Erik Menved, ved 
Fredslutningen i Nyborg 1317, lovede ikke at ville antage flere 
Vasaller i Hertugdømmet end dem, han allerede havde, imod at 
Hertugen lovede paa sin Side ei at ville tage nogen af Kongens 
Mænd i sin Tjeneste. Dermed blev den Forbindelse, hvori de 
slesvigske Hærmænd paa en Maade havde staaet til de i Konge- 
riget bosatte, hævet — og først ved Indførelsen af Diplomadelen 
blev denne Forbindelse paa nye tilveiebragt. Hvorledes dernæst 
de slesvigske Hærmænd og deres Slægter i Tidens Løb, særlig 
under Geert den Store og hans Sønner, bleve fortrængte af 
holsleenske Hærmændsslægter, har Velschow oplyst i « Bemærk- 
ninger angaaende det slesvigske Ridderskabs Oprindelse*). De 
slesvigske Hærmændsslægter fandt i deres Kamp for Forbindelsen 
med Danmark ingen Understøttelse, thi Dronning Margrethe 
havde nærmest stillet sig den Opgave at forene Sverrig med 
Danmark, og blev saaledes Tanken om Slesvigs Gjenforening 
med Danmark trængt i Baggrunden. Efter Velschow maatte de 
fleste slesvigske Hærmændsslægter bøde deres Hengivenhed for 
de danske Konger med Tabet af deres Hjemstavn, og et stort 
Antal af dem har søgt Tilflugt i Kongeriget og under de da- 
værende Forhold fundet den. 

Hærmændene have i Tidens Løb benyttet deres Indflydelse 
til at faae deres Særrettigheder udvidede. Allerede Kong Knud 
den Store gav dem, omtrent 1018, en egen Jurisdiction, og Hær- 
mændene bleve saaledes Herremænd. Kong Valdemar I, der ved 
sin Regjeringstiltrædelse i 1157, forefandt omtrent en Tredie- 
deel af Landet som Ødegods, forlehnede sine og sin Forgængers 
Tilhængere, deels som Belønning for udviist Tapperhed og Tro- 
skab, deels i politiske Øiemed, med store Eiendorame, der som 
oftest vare eller bleve arvelige. 

I Anledning af Christendommens Indførelse havde imidlertid 
ved Siden af « Stormændene« en ny Rigsstand hævet sig, nemlig 
Geisthgheden , hvis Anseelse og Magt især under Knud den 



Hellige blev forøget derved, at han gav Bisperne Forsædet i 
Rigsraadet og befalede at svare Geistligbeden den noksom be- 
kjendte «Tiendei». 

I Biskop Absalons Tid fremkaldtes ved disse Foranstalt- 
ninger og ved den Maade, hvorpaa de geistlige og verdslige 
Herrer bestyrede deres Godser, alvorlige Uroligheder i Skaane, 
der dog kun førte til, at de Mægtiges Vælde mere forøgedes. 
Fra denue Tid af have Adel og Geistlighed især ud\idet deres 
Standsforrettlgheder og deres Indflydelse paa Statens Styrelse. 

Kong Christopher II maatte 1320 give den første skrevne 
Uaandfæstning, hvorved Danmark blev et aristocratisk Monarchi, 
og Kongen kun primus inter pares. I denne Uaandfæstning 
bleve Rigets bedste Mænds og Geistlighedens politiske Forrettig- 
heder anerkjendte. Lignende Baandfæstninger maatte Christophers 
Efterfølgere underskrive. De første Haandfæslniuger bleve ved- 
tagne paa et almindeligt Rigsmøde, men Indflydelsen paa Affat- 
telsen af Haandfæstningerne gik efterhaanden over til de privi- 
legerede Stænder, og saaledes bleve de høiere Stænders Sær- 
rettigheder stedse flere og mere omfattende. Ifølge den af Kong 
Christian I 1448 givne Haandfæstning , blev der givet Landets 
bedste Mænd samme Ret paa deres Godser som den, Kongen 
havde paa sine Slotte. Kongen maatte forpligte sig til intet Slot 
i Riget at bortforlehne, ingen Skat at paalægge uden Rigsraadets 
Samtykke. Christians Søn, Kong Hans, forpligtede sig i den af 
ham 1483 udstedte Haandfæstning til at foretrække Landets bedste 
Mænd for Borgerstanden, til ikke at tildele Nogen et Slot eller 
Lehn uden Rigsraadets Samtykke, til at holde Raadet i tilbørlig 
Ære og Værdighed: og bleve mange Krongodser overladte til de 
saakaldte •frie Mænd ». 1 Rigsraadet maatte ingen optages uden 
Rigets Ædlinge, indfødte Mænd af Riddere og Svende. 

1 den af Christian 11 underskrevne Haandfæstning fik Stor- 
mændene Hals- og Haandsret over Bønderne. Denne Ret blev 
af Frederik 1 i 1527 udtrykkeligt paany anerkjendt. Geistlig- 
hedens Indflydelse blev nu mere og mere indskrænket og derved 



9 



Adelens Magt forøget. Ordet aAdel» kom først i denne Konges 
Tid i Brug som Betegnelse for en særskilt Stand, og er brugt 
i den af ham 1523 udstedte Haandfæstning, istedetfor de tidligere 
Betegnelser ufrie Mænd«, « Stormænd« « gode Mænd ». Frederik I 
maatte forpligte sig til, at Adelskab kun skulde tildeles dem, der 
udmærkede sig ved Krigsbedrifter. Allen aChristiern den Andens 
gjør opmærksom paa Forskjellen imellem Haandfæstninger fra 
det 14de Aarhundrede og dem, der tilhøre det 16de, og oplyser, 
at Forbindelsen med Sverrig, hvor Adelsvælden dengang allerede 
var udviklet, i saa Henseende har havt en væsentlig Indflydelse. 
Under Kong Christian 111 blev Geistlighedens politiske Indflydelse 
fuldstændig tilintetgjort, og mange af de under Kronen ind« 
dragne, Geistligheden forhen tilhørende Eiendomme, bleve over- 
dragne til Adelige, tildeels i £genskab af Lehnsgodser. Frederik 11 
confirmerede alle Adelens hidtilværende Forrettigheder og for- 
pligtede sig endvidere til, ikke at foretage Adelsudnævnelser uden 
Rigsraadets Samtykke, ikke at tilkjøbe sig eller lade Dronningen 
tilkjøbe sig adelige Godser, hvorhos det blev bestemt, at enhver 
Adelsmand, der maatte indgaae Ægteskab med en Borgerlig, 
herved skulde have forbrudt sine adelige Forrettigheder og miste 
sine adelige Arvegodser. Ved Kong Frederik lir Haandfæstning 
blev Adelens Forrettigheder end mere forøgede og Kongens Myn- 
dighed yderligere indskrænket. 

Adelen havde saaledes foruden de alt nævnte Forrettigheder 
ikke blot Skattefrihed for de Gaarde, som den i Kjøbstæderne 
beboede, og for de Jorder, den selv dyrkede, men ogsaa for de 
Jorder, der vare bortfæstede, idet der uden dens Samtykke ikke 
kunde paalægges dens Bønder nogen Skat. Adelig Jord kunde 
ikke kjøbes af nogen Uadelig. Ridderne havde udelukkende Ret 
til at erholde Lehn og til Sæde i Rigsraadet. J)eres Værnething 
var Landsthinget, i hvilket kun Adelige maatte ansættes. De 
havde Ret til at holde befæstede Borge og til at indlade sig i 
Tvekampe. 

Denne Adelens Stilling og i Særdeleshed den Maade, hvor- 



10 



paa deq havde misbrugt Skattefriheden, førte til, at Kongen strax 
efter Kjøbenhavns Beleiring af de Svenske i 1660, for at hjælpe 
paa Landets Nød, indkaldte en Rigsdag til Ejøbenhavn, bestaaende 
af Adel, Geistlighed og Borgerstand. Denne Rigsdag begyndte 
med at forhandle om Udfindeisen af en bedre Skattehgning end 
tilforn. Disse Forhandlinger fremkaldte Strid mellem Adelen og 
de øvrige Stænder og endte med Beslutningen om at overdrage den 
arvelige Regjering til Kongen, samt med, at Rigsdagens Udvalg 
tilintetgjorde den af Kongen underskrevne Baandfæstning og løste 
ham fra hans Cd, hvorhos det blev Kongen overladt at indføre 
en Forfatning, og saaiedes affattedes den saakaldte Kongelov, 
der imidlertid først 1709 blev publiceret, eflerat Kongen havde 
regjeret absolut lige siden ovennævnte Overdragelse angaaende 
Affattelsen af en ny Statsforfatning havde fundet Sted. 

Idet Adelen ved at modsætte sig en nødvendig Reform i 
Skattevæsenet stillede Sagen paa Spidsen, blev her som overalt, 
hvor Historien opviser lignende Tilfælde, Følgen kun den, at 
Reactionen indtraadte i sin fulde Skarphed, saa at Adelen ikke 
alene tabte sin forrige Skattefrihed, men tillige sin gamle selv- 
stændige Indflydelse paa Landets Styrelse, ligesom ogsaa Konge- 
magten, netop fordi den var reduceret altfor stærkt, pludselig 
reiste sig i den størst mulige Vælde. 

g 3. 

Adelens Historie efter Enevoldsmagtens 

Indførelse. 

Ved Forordningen af ^/s 1671, om Grevernes og Friherrernes 
Privilegier, blev den høiere danske Adel stiftet, som en for Konge- 
riget og Hertugdømmet Slesvig fælles Institution, nærmest for 
at danne en Modvægt imod den gamle danske Adel, for hvilken 
Kongerne endnu i lang Tid nærede en traditionel Frygt, og, for 
— som det ligefrem er udtalt i Præmisserne — at styrke det 
absolute domtnium og forøge Kronens og Hoffets Glands. 



il 



Bemeldte Privilegier vare deels de almindelige adelige deels 
særlige og findes opførte i Forordningerne af *^/5 1671. De 
almindelige Adelsprivilegier, og for en Deel de særlige grevelige 
og friherrelige, ere i Tidens Løb ^bortfaldne , deels ved særlige 
Love, deels derved, at andre Statsborgere have faaet samme Ret- 
tigheder, og endelig ved Grundloven af 5te Juni 1849, idet, ifølge 
dens 95de g, enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet 
Forret er afskafifet. 

Blandt disse nu afskaffede deels almindelige Adels- deels 
særlige grevelige og friherrelige Privilegier skal her kun nævnes : 
L Skattebegunstigelser, der foruden den almindelige Begun- 
stigelse for Hovedgaardstaxt til Sædegaarde bestod i: 

a. Skattefrihed for 300 Tdr. Hartkorn for et complet Grev- 
skab og for 100 Tdr. Hartkorn for et complet Friherskab 
og forholdsviis efter vedkommende Lehns Størrelse; 

b. at de i Kjøbenhavn af Greverne opbyggede Gaarde og 
Hoteller ikke med nogen Grundskat, Indkvartering, 
Contribution eller andet Paalæg, Prindsessestyr alene 
undtagen, maatte besværes. 

IL Forstrandsretten, det vil sige «Retten til overalt paa deres 
Godser ei alene at nyde frit Fiskeri og Fordeel af alle 
Slags Fiske for deres egne Grunde, men endog af alt Vrag, 
som strander for deres egne Grunde ». 
HL Sigt- og Sagefaldsretten, der iøvrigt paaførte de PrivUegerede 
Udgifter, der ofte vare større end de med dette Privilegium 
forbundne Indtægter. 

IV. Jus patroncUus og Birkerettigheden, der havde mindre Be- 
tydning, fordi Kongen kunde gaae udenfor Indstillingen. 

V. Retten til selv at besørge Amtmandsforretningerne paa Lehns- 
godserne, en Ret, hvis Udøvelse ofte vanskeliggjorde Lehns- 
besiddernes Stilling saavel ligeoverfor Bønderne som over- 
for Regjeringen og snarere var at ansee som en Byrde end 
som en Fordeel. 

Hovedsagen var, at Adelen ved Enevoldsmagtens Indførelse 



12 



mistede den Indflydelse, som den ved Rigsraadet og paa Grund 
af Haandfæstningen havde udøvet. Adelens Anseelse svækkedes 
ydermere ved forskjellige Omstændigheder. Saaledes indkaldte 
og naturaliserede Kongerne ^n Mængde fremmede Adelsslægter 
og meddeelte ofte Bevilling lil Salg af Lehn ogStamgodser imod 
Substitution af Penge, der naturligviis nu aldeles ikke staae i 
Forhold til, hvad Godserne i Øieblikket vilde have kunnet ind- 
bringe, hvorved Vedkommende ombyttede den store Landeien- 
domsbesidders Anseelse med en Rentiers mindre indflydelsesrige 
Stilling. Adelens Privilegier tabte endelig deres Betydning der- 
ved, at ikke alene Kjøbenhavns Borgere, men ogsaa Hangclas- 
serne bleve deelagtige i samme. 

g 4. 

Adelens nuværende Stilling. 

ifølge Grundloven af 5te Juni 1849 g 95 er enhver i Lov- 
givningen lil Adel, Titel og Rang knyttet Forret afskaffet. 

Ikke destomindre er den ved Forordningerne af ^/s 1671 
stiftede høiere Adel, netop fordi Titel og Rang ei bleve afskaf- 
fede, endnu i Besiddelse af Forretligheder. Disse ere: 

1. Greve- og Friherretillen ; 

2. Den med disse Titler forbundne høie Rang, samt for Gre- 
vernes og Friherrernes Døttre, om de ikke saa lige med 
Herrestands Personer ere gifte. Ret til at beholde deres 
Rang ; 

3. Grevskabernes og Friherskabernes Udelelighed; 

4. Den for disse uforanderlig vedtagne Successionsorden ^) ; og 

5. Den i Grevernes og Friherrernes Privilegier resp. § 6 og 
g 5 givne Dispositionsret, ifølge hvilken, naar tvende Gvev- 
skaber eller et Grevskab og et Friherskab eller tvende Fri- 



^) De sub 3 og 4 opførte Forrettigheder dele de med Besidderne af Stam- 
huse og af de for disse substituerede Gapitaler. 



IS 



herskaber falde til een Person, — det ene ved Gifterraaal, 

det andet ved Arv, — disse da maa deles paa de tvende 

ældste ægte Sønner, eller Døttre, naar ingen Sønner ere. 

Derimod havde den sAdkMie^ lavere Adel i Danmark hverken 

Rang eller Adelstitel og var ikke i denne sin Egenskab i Besid* 

delse af Godser. Det er paa Grund heraf, at den ved forber 

meldte Grundlovsbestemmelse er stillet anderledes end den 

høiere. 

Der kan saaledes i Danmark ikke mere være Tale om en 
lavere Adel som en Samfundsclasse, hvis Medlemmer eo ipao 
ere i Besiddelse af særlige arvelige Standsforrettigheder;, men 
kun om Adelsslægter, der ofte have en stor Fortid og paa Grund 
heraf nyde en større Anseelse, ligesom Tilfældet var, f. Ex. med 
den Valerianske eller Corneltanske Familie, længe efterat samt- 
lige Forrettigheder, der havde været de patriciske Slægter ind- 
rømmede, vare bortfaldne. 

å 5. 

Den høiere danske AdeL 

Paa Grund af Bestemmelserne om Rangen maa den h^iere 
Adel classificeres paa følgende Maade: 

1. Lehnsgrevelige Familier, i hvilke der er et Lehn eller en 
Substitution for samme. 

2. Lehnsgrevelige Familier, i hvilke der ikke er Lehn eller 
Substitution for samme, men i hvilke den Førstefødte har 
Titel og Rang som Lehnsgreve. 

3. Andre grevelige Familier. 

4. Lehnsfriherrelige Familier, i hvilke der er et Lehn eller 
Substitution for samme. 

o. Friherrelige Familier, i hvilke der ikke er noget Lehn eller 
Substitution for samme. 
Alle Medlemmer af de i den friherrelige Stand optagne 
Familier føre Navnet og Titlen. Af de i den lehnsgrevelige 



14 



'Stand optagne Familier føre, i Overeensstemmelse med Grevernes 
Privilegier, kun Grevens ældste Søn og hans Døttre, grevelig 
Titel, derimod de yngre Sønner og deres Afkom Titel af Friherrer 
og Friberrinder. Imidlertid e( der udstedt Bevillinger for nogle 
Familier, hvorved det er tilladt alle deres Descendenter at føre 
Grevelitien, som f. Ex. Greverne Danneskjold^ BeventloWy Råben 
og Holstein, for andre, f. Ex. Familien Knuthj kun saaledes, at 
Bevillingen maa fornyes ved hvert Thronskifte, endnu andre, som 
afgangne Lehnsgreve Lerche' s Børn, have ikkun i første Led 
Greveværdigheden. Desforuden have andre Familier denoe Ret 
paa Grund af, at de tillige ere tydske Rigsgrever, f. Ex. Greverne 
Holck o. fl. A., men de have selvfølgelig kun Rang, forsaavidt 
de tillige ere danske Grever, og endelig føre i nogle Familier 
de yngre Sønner og deres Afkom kun Grevetitlen ved en stil- 
tiende Anerkjendelse. 

Greverne Danneskjold have Rang i Iste Classe Nr. 13 og 
Prædicat af Excellence, de øvrige Lehnsgrever i 2 Cl. Nr. 2, 
Lehnsgrevernes ældste Sønner, naar de tillige ere Kammerherrer, 
i 2 Cl. Nr. 4 , Grever som ikke have Lehn i 3 Cl. Nr. 2 , Gre- 
vernes yngre Sønoer, som føre Titel af Baron, i 4 Cl. Nr. 7, 
Lehnsfriherrerne i 3 Cl. Nr. 2, og Friherrer, som ikke have Lehn, 
i 4 Cl. Nr. 8. Familien Decazes har Rang foran Lehnsgreverne. 
Rangen indtræder for Lehnsbesidderen med Vedkommendes Con- 
firmation og for dem, som ikke ere Lehnsbesiddere , med det 
25de Aar. 

§ 6. 

De danske . adelige Stiftelser og Jomfruklostre. 

Man anseer det i Almindelighed for en Adelsret at kunne 
indskrive Døttre i de saakaldte adelige Jomfruklostre. Det er 
derfor Forfatterens Hensigt at give Oplysning om, hvilken Betyd- 
ning de herværende adelige Jomfruklostre have for den danske 
Adel. 



15 



De danske adelige Jomfruklostre ere ikke, som i andre 
Lande, seculariserede Klostergodser, men oprettede længe efter 
Reformationens Indførelse ved private Dispositioner, nemlig: 

Vallø Stift 1738 af Dronning Sophie IMagdalene, Vemme- 
tofte Kloster 1735 af Prindsesse Sophie Hedevig, Gisselfeld Klo- 
ster 1701 af Grev Christian Gyldenløve til Samsø, Roeskilde 
Kloster 1699 af Admiralinde Margaretha Juel, født Ulfeld og 
Generalinde Bertha Rosenkrantz, født Skeel, Odense Kloster 1717 
af Karen Brahe, den Thaarupgaardske Stiftelse 1698 af Tonne 
Juel og Hustru, og den Estvadgaardske Stiftelse 1764 af Frede- 
rikke Louise Benzon, født Glud. 

Spørgsmaalet, om Retten til at kunne indskrive Døttre i de 
adelige Jomfruklostre her i Landet, kan ansees for et Adelsprivi- 
legium, er dermed afgjort, thi Privilegier kunne ikkun gives af 
Statsmagten ikke ved private Dispositioner. Desuden deler den 
danske Adel Indskrivningsretten, Vallø undtagen, med i Fundat- 
serne nærmere bestemte Rangspersoner, og hvad Støvringgaard 
Kloster angaaer, gives Adelen ingen Adkomst. Paa Grund heraf 
kommer Støvringgaard Kloster her ikke i Betragtning. 

I Vallø Stift er der tillagt 25 Stiftsdamer, hvoraf 3 i Hof- 
pladser, hver, foruden fri Bolig paa Stiftet og en Deel Emolu- 
menter, en aarlig Pengeoppebørsel af 1100 Rdlr. og 50 Rdlr. til 
Værelsernes Vedligeholdelse. Desforuden oppebære 33 extra- 
ordinaire Stiftsdamer, af hvilke 3 i Hofpladser, aarlig 550 Rdlr. 
hver. Af de øvrige for Betahng indskrevne adelige Jomfruer 
nyde de 50 først Indskrevne, saavelsom de 3 ældste til Hof- 
pladserne Indskrevne, hver 300 Rdlr. aarlig, medens alle de 
andre faae af Stiftet godtgjort Renterne af Indskrivningssummen, 
hvilken er fastsat til 2000 Rdlr. for hver. Endelig er der op- 
rettet en Deel Pensionspladser. 

I Stiftet skal paa en og samme Tid ikkun være en Abbe- 
disse eller Decanesse. Abbedissen skal være en Prindsesse af 
det kongelige eller et med samme beslægtet Huus, Decanessen 
Enke efter en Mand, der har beklædt et Embede eller været 



16 



benaadet med Rang i Rangforordningens første Klasse. De 
aarlige reglementerede Pengeoppebørseler ere for Abbedissen 
3500 Rdlr. og for Decanessen 2000 Rdlr. foruden resp. 250Rdlr. 
og 200 Rdlr. til Istandsættelse og Vedligeholdelse af de dem 
paa Stiftet overladte Værelsef. 

I Vemmetofte er der, foruden Bolig og Underhold paa Klo- 
steret, i Pengeoppebørsel tillagt Priorinden 700 Rdlr. og 30 Kloster- 
frøkener hver 400 Rdlr. aarlig. Desuden have 30 Frøkner hver 
225 Rdlr., 30 hver 175 Rdlr., 30 hver 125 Rdlr. og 30 hver 
100 Rdlr. aarlig. 

Af Stiftets Midler skulle aarlig anvendes 3000 Rdlr. i 20 
ligestore Portioner til Enker, der som Ugifte have været ind- 
skrevne. 

Ligesom i Vemmetofte saaledes have i Hoeskilde 20 Con- 
ventualinder — af hvis Pladser 8 som Patronatspladser ere Fami- 
lierne Juel og Skeel forbeholdte, — en aarlig Pengeoppebørsel 
af 180 Rdlr., Bopæl og Underhold paa selve Klosteret. I Roes- 
kilde oppebære endvidere 8 Conventualinder 120 Rdlr. og 12 
aarlig 80 Rdlr. hver. 

1 Odense Kloster have Priorinden og 9 Conventualinder, 
hvis 5 Pladser, som Patronatspladser, besættes af Patronen, af 
Greverne Scheel og af Stamherren af den Scheel-Plessenske 
Familie, fri Bolig og i Oppebørsel, Priorinden 220 Rdlr. og Con- 
ventualinderne hver 110 Rdlr. 

I Gisselfeld er Hævningen for Priorinden 600 Rdlr., for de 
10 ældste Conventualinder 400 Rdlr., forede 10 næste 300 Rdlr. 
og for de øvrige 200 Rdlr. aarlig hver. 

I den Thaarupgaardske Stiftelse ere 2 Patronatpladser, hver 
med 160 Rdlr. aarlig, og af de øvrige Frøkener, som nyde Indtægt, 
oppebære 6 hver Renten af 4000 Rdh*. , 6 hver Renten af 3000 
Rdlr. og 12 hver Renten af 2000 Rdlr. 

I Estvadgaards Stiftelse er Hævningen for Priorinden 225 
Rdlr. og for Conventualinderne, nemlig 5 Enker og 6 Frøkener, 
hver 150 Rdlr. aarlig. 



17 



Af disse adelige Stifter og Jomfruklostre ere nogle meget rige. 

Vallø eier saaledes i Capitalformue mere end 2V3 Million 
Rdlr. og 2300 Tdr. gi. Hartkorn, hvoraf 310 Tdr. matriculefet 
Tiende Hartkorn. Dets Skove have et Areal af 5158 Tdr. Land. 
Vemmetofte Kloster "eier en Capitalformue af henimod iVa Million 
Rdlr. og 1607 Tdr. gi. Hartkorn af alle Slags, hvoraf 121 Tdr. 
matriculeret Tiende Hartkorn. Dets Skovareal er 2469 Tdr. Land. 

Vallø^ Stift og Vemmetofte Kloster eie saaledes Capitaler, 
hvoraf Renterne andrage mere end det Beløb, der udbetales ikke 
alene til dem, der ifølge Indskrivning have Ret til Hævning, men 
desuden til dem, der modtage Pensionsunderstøttelse. De øvrige 
Klosteres Dotationer kunne i saa Henseende ikke sammenlignes 
med Vallø Stift og Vemmetofte Kloster, men Conventualindemes 
Oppebørseler staae dog heller ikke her i Forhold til hvad de resp. 
Stiftelser efter deres Indtægter kunne yde. Det turde derfor 
være paa Tiden at tage Initiativet til en Bestemmelse, hvorved 
disse Overskud i Overeensstemmelse med Fundationerne hensigts- 
mæssigst kunde anvendes. 

Indskrivningsretten. 

I Forordning af **/i 1776 om Indfødsretten g 8 er bestemt, 
at alle Stifter og Klostre i Danmark ene og alene skulle være 
forbeholdte Fruer og Jomfruer af Landets Indfødte eller dem, som 
dermed lige agtes. Ifølge Forordningen af ^^/i 1776 g 6 skulle lige 
med Indfødte agtes alle de af fremmed Fødsel, som i Konge- 
riget komme i Besiddelse af Jordegods eller andre faste Eien- 
domme af idetmindste 30,000 Rdlr. Værdi. Endvidere blev ved 
Gabinetsordre af ^% 1776 bestemt, at Alle de, som beviislig den 
^/i 1776 havde havt Ret til Plads, og, som inden den ^li 1777 
begjærede Naturalisation, kunde vorde naturaliserede. Ved Tra- 
ctaten af 30te October 1864 er derimod i Art. XIX fastsat, at 

alle de. Personer, som havde Indfødsretten paa den Tid, da Ud- 

2 



18 



vexliDgen af Ratificationerne af Tractaten fandt Sted, skulle bevare 
den saavel i Kongeriget som i Bertugdømmerne. Der behøves 
altsaa for de i de afstaaede Landsdele og Hertugdømmer ind- 
fødte Fruer og Jomfruer, der havde Ret til Plads i et af de 
danske Klostre, hverken Naturalisation eller andre Formaliteter 
for i sin Tid at gjøre denne Ret gjældende, ligesom de i Konge- 
riget indfødte adelige Jomfruer, der havde Ret til St. Johannis- 
klosteret i Slesvig, i sin Ti() uden videre ville kunne gjøre samme 
gjældende. Ved den omtalte Bestemmelse i Tractaten er lige- 
ledes Spørgsmaalet om Adgang til Pensionspladserne for de i 
de afstaaede Landsdele og Hertugdømmer fødte Enker og Døttre 
af Mænd i de to første Rangklasser afgjort, og paa en Maade, 
der kun svarer til Forholdene; thi at ville paa Grund af Terri- 
torialforandringer udelukke dem, der hidtil have havt en Exspe- 
ctance paa disse benefioia^ vilde kun være at overføre den almin- 
delige Calamitel paa de Enkelte, og netop paa dem, der paa 
Grund af de locale Forhold haardest ere blevne berørte af Krigen. 
Derimod vil det være nærmere at bestemme, hvorvidt det kan 
tilstedes at nyde ei alene Vallø og Vemmetofte Pensioner, men 
ogsaa Klosterhævningen i Udlandet. Hvad Pensionerne angaaer, 
turde Retten til at nyde dem i Udlandet, saavel for dem, der i 
Fremtiden maatte vorde beneflcerede, som ikke mindre for dem, 
der allerede ere beneficerede, være at gjøre afhængig af Kongens 
Tilladelse. Spørgsmaalet derimod, hvorvidt det kan tilstedes at 
nyde Hævningen i Udlandet, maa beroe paa de for vedkommende 
Kloster vedtagne Regler, der indeholdes i det saakaldte Kloster- 
reglement. 

Indskrivningsretten er saaledes, hvad de adelige Stiftelser og 
Klostre angaaer, begrændset ved den forbemeldte, for Resten 
ikke i Statshaandbogen omtalte. Bestemmelse om Indfødsretten. 
I de Lande, hvor Klostrene ere ligefrem overladte til adelige 
Corporationer eller paa Grund af Hævd ere i disses Besiddelse, 
beholde de til slige Corporationer hørende Slægter Indskrivnings- 
retten, selv, naar de ikke mere have Indfødsretten, f. Ex. i Hol- 



19 



Steen endnu i tre Generalioner , og i Mecklenborg kunne de 
Slægter } der hørte til det mecklenborgske Ridderskab paa den 
Tid, da Klostrene bleve overladte til Ridderskabet, nemlig i 1572, 
saaledes til Exempel den senere i Danmark naturaliserede Familie 
Råben, ganske afseel fra, hvor de have Indføds- og Stats- 
borgerret, til enhver Tid efter Producering af deres Stamtavle 
og efter at have paaviist de saakaldte Qre Åbner, lade deres 
Døttre indskrive i de derværende Klostre. 

løvrigt ere Bestemmelserne om indskrivningsretten i de 
adelige Jomfruklostre følgende: 

For Vallø Stift er Indskrivningsbetingelsen dansk ÅdeL 
Som den i Statshaandbogen meddeelte Fortegnelse udviser, ere 
imidlertid i Vallø flere adelige Jomfruer indskrevne, der ikke 
høre til den danske Adel. At Sligt har kunnet skee, omend- 
skjøndt Bestemmelserne ere utvivlsomme, er i flere Retninger 
betegnende. I andre Lande vilde hverken Regjeringen eller 
Landets Adel have taalt, at man, som skeet er i Vallø, tilstedede 
fremmed Adel Adgang til en Stiftelse, der udelukkende er for- 
beholdt Landets Adel. 

Paa lignende Maade er det gaaet med Pensionspladserne. 
Der ere f. Ex. 12 Pensionspladser k 500 Rdlr. oprettede for Enker 
og ugifte Døttre af Mænd i de 2 første Rangclasser. Disse Pladser 
ere samtlige, paa een nær, bortgivne til Enker, omendskjøndt 
der desforuden ere 12 Pensionspladser å 500 Rdlr., oprettede 
udelukkende for Enker, og 10 ligeledes k 500 Rdlr. for Enker, 
der tidligere have været indskrevne i Stiftet og ere efterladte i 
trængende Omstændigheder. 

Endvidere ere 24 Pensionspladser, hver paa 300 Rdlr. aarlig, 
oprettede for Døttre efter afdøde Mænd med Rang i en af de 
2 første Rangclasser. Statshaandbogen meddeler en Fortegnelse 
over de saaledes pensionerede Damer uden at anføre deres af- 
gangne Forældres tidligere Stilling, altsaa uden at oplyse, om de 
ere i Besiddelse af de fornødne QvaliOcationer. 

Uagtet Forfatteren staaer i den Formening, at man ved For- 

2* 



20 



tolkningen af slige Bestemmelser nærmest maa holde sig til 
selve Ordene, til Ordets bogstavelige Udtydning, saa skal han 
dog ikke her gaae nærmere ind paa det Spørgsmaal, hvorvidt 
disse Undtagelser kunne have været mere eller mindre motive- 
rede, saa meget mindre som han har paatænkt muligt senere 
særskilt at omtale Vallø Stift; men Forfatteren vil indskrænke 
sig til at udtale som sin Overbeviisning, at man ved at tilstede 
Undtagelser, er kommet ind paa en farlig Vei, især i Tilfælde af 
den omhandlede Beskaffenhed, hvor det ligger i saa Manges 
Interesse at foretrække Undtagelsen for Reglen. Forøvrigt er 
det altid i og for sig betænkeligt at gjøre nogen Forandring i 
Privates Dispositioner, eftersom Staten derved afskrækker disse 
fra at disponere til Fordeel for det Offentlige og fremkalder hos 
dem Frygt for, at man ikke i Fremtiden vil holde deres Bestem- 
melser i Ære; men, naar Tiderne gjøre en Forandring nød- 
vendig, da bør man nøie paasee^ at denne skeer i Overeens- 
stemmelse med den Tanke, som Testator i sin Tid har havt. 

Retten til at lade Døttre indskrive er saaledes, hvad Vallø 
angaaer, udelukkende forbeholdt den indfødte danske Adel, for 
Gisselfelds Vedkommende den danske Adel i Concurrence med 
Mænd af de tre første Rangklasser, og i Henseende til de øvrige 
adelige Jomfrukloslre — dog med Undtagelse af Støvringgaard, 
hvortil kun Rang giver Adgang, — indfødte Mænd af Adel i For- 
bindelse med Mænd af de forskjellige Rangclasser. Denne Ret 
vil i Tidens Løb erholde en større Betydning. Paa Grund af 
de ifølge Tractaten af ^/lo 1864 stedfundne Territorialafstaaelser, 
ville nemlig, i Overeensstemmelse med de om Indfødsretten gjæl- 
dende Bestemmelser, med Tiden de i de afstaaede Landsdele og 
Hertugdømmer bosatte danske Adelsslægter og de derværende 
Embedsmænd, selv naar de af de danske Konger skulde benaades 
med Titel og Rang, være udelukkede fra at lade deres Døttre 
indskrive i de nævnte Stifter og Klostre. Det er en Selvfølge, 
at Adgangen til disse adelige Jomfruklostre endnu yderligere 
vilde vorde formindsket til Fordeel for de Indfødte af de paa- 



21 



gjældende Adelsslægter og for Hoffets Embedsmænd, hvis om 
kortere eller længere Tid Afskaffelse af Titel og Rang af de lov- 
givende Factorer skolde vedtages. 

§8: 

De danske Lehn. 

De ældre danske Lehn vare ikke Andet end Embeder, hvis 
Tilblivelse skyldes den Omstændighed, at Kongen overlod Besty- 
relsen og tillige Nytte- og Brugsretten af Provindser eller mindre 
Districter, senere Krongodser, til sine nærmeste Paarørende eller 
Tilhængere, imod at paadrage disse bestemte Forpligtelser, sær- 
ligt i Henseende til Kongens og Landets Forsvar. Disse Lehn 
gik ofte fra Fader til Søn, hvilket var saavel i Kongens som i 
de Forlehnedes interesse, ligesom det overhovedet stemmede 
med begge Parters Tarv, at Lehnsmodtageren bestyrede Lehnet 
til Overdragerens Tilfredshed. I Tidens Løb blev det saaledes 
Regel at overdrage Lehnet til den sidste Lehnsbestyrers Søn, 
og denne Regel blev efterhaanden en Ret. Paa denne Mande 
bleve de ældre Lehn heri Landet arvehge og omdannede til en 
Institution, der svarede til de i andre Lande stedfindende feudoy 
der defineres som den meest udvidede arvelige Nytte- og Brugs- 
ret, som oftest, af faste Eiendomme, forsaavidt denne Ret var 
grundet paa en Overdragelse fra Magthaveren og paadrog Mod- 
tageren en særUg Troskabsforpliglelse mod Overherren, der be- 
holdt Overelendomsretten. Disse feuda vare regularia, naar 
ingen Afvigelser fra de strenge Lehnsbegreber fandt Sted, og 
irregvlaria^ naar der fra disse gjordes Undtagelser, saasom ved 
Lehnets Overgang paa Qvindesiden. 

Onder den danske Adelsvælde gik, som alt forhen bemær- 
ket, de danske Lehn efterhaanden over til at blive de paagjæl- 
dende Adelsslægters Eiendomme. De Forlehnede bleve saaledes 
Herremænd istedetfor som hidtil Kongens Hærmænd. Dermed 



22 



afsluttedes det ældre Lehnsvæsen, der nu kun har historisk 
Interesse. 

Lehnsinstitutionen fremkaldtes imidlertid paany i Kongeriget 
og i Hertugdømmet Slesvig ved Stiftelsen af den bøiere danske 
Adel, idet Grevskaber og Friherskaber bleve oprettede som Lehn, 
der dog oprindeligen og paa faa Undtagelser nær^), hverken op- 
retledes af hjemfaldne Lehn, Ødegods eller Krongodser, eller 
skjænkedes af Kongen og saaledes ikke vare feuda data, men 
derimod feuda oblata. Den saakaldte oblatio feudi bestaaer i 
den Maade, paa hvilken Forlehningen forberedes, idet de Paa- 
gjældende overdrage Godser, som de have arvet eller kjøbt, til 
Kronen, for af Kongen, atter at gives dem tilbage i Form af en 
Forlehning, her i Landet enten som Grevskab eller Friherskab. 
Ifølge Grevernes og Friherrernes Privilegier kunde slige Lehn 
endvidere oprettes derved, at der hensattes et Pengeløb af resp. 
1 20,000 Rdlr. og 50,000 Rdlr. for at Vedkommende senere derfor 
skulde kjøbe det fornødne Gods. 

Flere af vore Friherskaber, der oprindeligen vare feuda 
oblata^ som Marselisborg , Brahetrolleborg og Fiurendal^ ere i 
Tidens Løb hjemfaldne til Kongen og senere skjænkede : Marse- 
lisborg til Baron Oersdorffy Brahetrolleborg til Grev Beventlow 
og Fiurendal til Overkammerherre Holstein; Substitutionen for 
Baroniet Adelersborg, der ligeledes hjemfaldt til Kronen, blev 
derimod inddragen under Christian VIII. 

Forskjellen imellem feuda data og feuda oblata bestaaer 
kun i Maaden, hvorpaa Forlehningen bliver forberedt, thi i Hen- 
seende til de retslige Vilkaar er der ingen Forskjel. Endog i 
de Tilfælde, hvor Forlehningen er forberedt ved en oblatio fendiy 
beholder Kongen ei alene Hjemfalds- men ogsaa Overeiendoms- 
retten. Hjemfaldsretten har hidtil ikke havt en fiscaiisk Betyd- 
ning, thi det har været Reglen at forlehne Andre med de hjem- 



* 

M Grevskaberne Samsø paa Samsø og Beventlow i Slesvig ere oprettede 
som feuda data. 



23 



faldne Lehn. Ifølge Grundloven af 5te Juni 1849 g 98 maa 
intet Lehn for Fremtiden oprettes. Paa Grund af denne Be- 
stemmelse vil Bjerafaldsretten for Eftertiden faae større Betyd- 
ning, forsaavidt Overdragelsen af hjemfaldne Lehn til Andre, ikke 
vilde være Åndet end Oprettelsen af nye Lehn, saa at i Frem- 
tiden Lehn, der hjemfalde, ville være at inddrage. 

I Grevernes og Friherrernes Privilegier er det Hovedtanken, 
at, hvad der er oprettet til Grevskab eller Friherskab, ikke maa 
deles. I dette Øiemed har man blandt Andet vedtaget Bestem- 
melsen om jus majoratus, der her i Landet bestaaer i, at det 
samlede Lehn altid forlods skal gaae i Arv til en enkelt Person. 
Vore nuværende Lehn ere saaledes udelelige og uafhændelige 
Eiendomme, af hvilke den meest udvidede Nytte- og Brugsret 
tilkommer den pro tempore Besiddende, og gaae i Arv efter den 
forud bestemte, uforanderlige Successionsorden. Desforuden ere 
i Privilegierne Hjemfaldsretlen og Kongens Overeiendomsret blevne 
anerlgendte, ligesom det personlige Forhold imellem Lehnsover- 
drageren og Modtageren er fremhævet og Lehnsbesidderens sær- 
lige Troskabspligt indskærpet derved, at Lehnet ved crimen læsæ 
majestatis (Felonie) kun forbrydes for den Linie, i hvilken Stam- 
holderen har begaaet bemeldte Forbrydelse. løvrigt har man 
ikke holdt strengt paa Begrebet om feuda regularia, idet man 
blandt Andet har tilstedet Lehnenes eventuelle Overgang paa 
Spindesiden, samt tilstaaet forskjellige Successionsmaader, i Over- 
eensstemmelse med vedkommende £rigenters Andragende. For 
Successionsretten bliver saaledes altid £rectionsbrevet Hoved- 
sagen, og til de almindelige Bestemmelser kan man kun svisidior 
liter tage sin Tilflugt. Erectionsbrevene indeholde imidlertid ofte 
Bestemmelser, der foraarsage, at man ikke ligefrem kan sub- 
summere dem under de engang vedtagne Begreber om den agna- 
tiske, den cognatiske og den agnatisk-cognatiske Arvefølge. Ved 
Agnater forstaaer man det Afkom, der paa Sværdsiden nedstammer 
fra Førsteerhververen (primiis acquirensj, baade Sønner og Døtlre 
(agnati og agnatæ)^ hvorimod Cognater ere de Personer, der 



24 



nedstamme fra primus acquirens paa Qvindesideo (cognati og 
cognatæ). Reen agnatisk Arvefølge finder Sted, naar kun agnati 
have Successionsret, agnatisk-cognatisk Arvefølge derimod, naar 
først alle agnati maae være uddøde, saaledes, at Arven gaaer ud 
af Linien tii hvilkensomhelst endog nok saa Qern agnatus, inden 
Cognaterne kunne træde til; den cognatiske Arvefølge — eller 
den lineal agnatisk-cognatiske Arvefølge — er den, hvor agnati 
ikkun i samme Linie gaae foran Cognaterne, men, hvor Arven 
ikke gaaer ud af Linien til Qernere agnati fremfor Cognaterne. 
I Statshaandbogen findes i de senere Aargange ingen Oplysning 
om Successionsforholdene , hvorimod man i Magasinet for den 
danske Adels Historie, ved at omtale Successionsforholdene, har 
benævnt disse Forhold i Overeensstemmelse med fornævnte 
Terminologi. 

Forfatteren vil i nedenstaaende Fortegnelse paavise de Bran- 
cher og de Personer, der maatte være arveberettigede til ved- 
kommende Lehn. Denne Fortegnelse vil netop i dette Øieblik 
være af større Vigtighed end tilforn, idet mange Slægter ville 
være interesserede i at erholde nølere Kundskab om den nær- 
mere eller fjernere Adgang, som de maatte have til vedkom- 
mende Lehn, eftersom Grundlovens g 98 indeholder Bestem- 
melser, der antyde, at de nu existerende Lehnsgodser i Tidens 
Løb kunne overgaae til fri Eiendom. 

For med større Klarhed at omhandle Successionsforholdene 
har Forfatteren anseet det rigtigst ikke at sammenblande de 
Slægter, der ere i Besiddelse af Successionsret, med dem, der 
ikke ere i Besiddelse af en saadan Ret. Af denne Grund ville 
stundom Familier af een og samme Stamme blive opførte i for- 
skjellige Afdelinger, saaledes at f. Ex. Familien Reventlow vil 
blive omtalt paa to Steder, baade under grevelige Familier, i 
hvilke der ere Lehn, og under grevelige Familier, der ikke ere 
i Besiddelse af samme, hvorhos dog Slægternes indbyrdes For- 
hold til hinanden vil blive paaviist. Af samme Grund vil man 
i Fællesskab omtale de Slægter, der ved Successionsforholdene 



25 



ere knyttede til eet Lehn, uagtet ikke alle Slægtens Brancher 
for Tiden høre til den betitlede Adel, f. Ex. Stamperne. 



Gapitel IL 

Det er naturligviis ikke Hensigten at levere en Fortegnelse 
over alle de Familier, der paa Grund af Kong Frederik IV Af- 
skedshilsen til Venedigs Nobili — •vos omnea facio comites* — 
kunde gjøre Fordring paa at blive Medlemmer af Danmarks høiere 
Adel, men det maa dog bemærkes, at der udenfor det danske 
Scepters nuværende Omraade, nemlig i de afstaaede Landsdele, 
findes flere Adelsslægter, der høre til den høiere danske Adel, 
og hyis nulevende Medlemmer, ifølge Tractaten af**/iol864, have 
bevaret deres Indfødsret i Danmark, og, paa Grund heraf ere 
optagne i hosfølgende Fortegnelse. 

I første Gapitel ere især Lovgivningen og de vedkommende 
Privilegier lagte til Grund for Bearbeidelsen. Som Kilder ere 
desuden benyttede : Hems de Hof manna Samlinger af Stiftelser, 
Fundalioner og Gavebreve, Tycho de Hofmanna historiske Efter- 
retninger om velfortjente danske Adelsmænd, Lengnicka Stam- 
tavler, /St76rt];6d Ridderskaps- och Adels-Kalenderen, Ootha-Kakn" 
deren, VedelrBvmonsen: den danske Adels og Ridderstands Historie, 
del af det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og 
Sprog udgivne Magasin, -AUen: Christiern den Anden, Velschow: 
Bemærkninger angaaende det slesvigske Ridderskabs Oprindelse, 
Pontoppidans danske Atlas, Trap: Beskrivelse af Danmark, 
Professor jBecAcr; Beskrivelse af danske Herregaarde, det danske 
Lexicon over adelige Familier, Zedlitz: preussisches Adelslexicoti, 
Bergsø: den danske Stats Statistik, og i Særdeleshed Stats- 
haandbogen. 

De Hofmannske Efterretninger gaae imidlertid ikke længere 
end til 1778, og ere ligesaalidt som Lengnicks Stamtavler fuld- 



26 



stændige, da langtfra alle til den danske høiere Adel hørende 
Slægter deri ere opførte. Gotha-Kalenderen indeholder kun und- 
tagelsesviis Efterretninger om de danske Familier, der ikke til- 
lige ere tydske Rigsgrever eller Rigsfriherrer, og det er dog kun 
undtagelsesviis, at de danske Adelsslægter tillige ere Medlemmer 
af den tydske Rigsadel. Den svenske Adelskalender har kun 
optaget de Brancher af de danske Adelsslægter, der ere naturali- 
serede i Sverrig og introducerede i Ridderhuset, medens det 
danske Adelslexicon ikke indeholder Andet end historiske Notitser 
om de der omhandlede Familier. 

Forfatteren har saaledes med Hensyn til Fortsættelsen af de 
i Hofmanns og Lengnicks Værker givne Slægtsefterretninger lige- 
som ogsaa af Hensyn til de i disse ikke omhandlede Familier 
været henviist til at søge Oplysninger hos selve de vedkom- 
mende Slægter. Disse Oplysninger ere i Reglen velvilligen med- 
deelte, men Forfatteren skylder sig selv at bemærke, at disse 
Meddelelser ikke altid have været saa fuldstændige, som det havde 
været ønskeligt, samt at han i enkelte Tilfælde aldeles ikke har 
modlaget Svar paa sine Forespørgsler, hvilket imidlertid roaa 
søge sin Undskyldning i Sagens Nyhed og Forfatterens Ubekjendt- 
skab til Vedkommende. Paa Grund heraf, og, for ikke at give 
dette Arbeide en altfor stor Udvidelse, har Forfatteren i den 
hosfølgende Fortegnelse, hvad enkelte Slægter angaaer, som 
Weber-Bosenkrantz f HambrOj Hobe, kun meddeelt nogle korte 
Notitser og i andre Tilfælde kun opført de nulevende Medlem- 
mer. Hvad andre Slægter angaaer, da ere Efterretningerne om 
de nulevende Medlemmer blevne indledede med korte historiske 
Forbemærkninger, hvorimod Slægtsforholdene, hvor de ere af 
Vigtighed for Successionsretten, ere blevne fremstillede saavidt 
muligt med genealogisk Nøiagtighed. 

Dette Arbeide vil saaledes trænge til Fuldstændiggjørelse, 
og det er derfor Forfatterens Ønske at kunne fortsætte samme, 
ei alene i Henseende til de senere indtrædende Forandringer, 
men tillige i Henseende til Genealogien og Successionsretten, 



27 



ligesom det ogsaa er Forfatterens Hensigt eudydermere at fold- 
stændiggjøre Arbeidet, ved tillige at omhandle de Familier, der 
ere i Besiddelse af Stamhuse. Hvad Genealogiens Fuldstændig- 
gjørelse angaaer, da beroer denne hovedsageligen paa, at ved- 
kommende Familier selv ere rede til at meddele de Oplysninger, 
som i dette Øiemed maatte ønskes, og med Hensyn til Succes- 
sionsretten vil det afhænge af, om der tilstedes Vedkommende 
en udvidet Adgang til Lehnsarchivet. Dog haaber Forfatteren, ^ 
at hans Arbeide, selv i dets nuværende Skikkelse, egner sig til 
at fremkalde den Interesse, der vil være nødvendig for dets Fort- 
sættelse. 

g 1. 

Lehnsgrevelige Familier i hvilke der er et Lehn 

eller Substitution for samme. 

Ahlefeldt-Laurvigen. 

Som Familien Ahlefeldts Stamfader nævnes Rigsgreve 
Sviggerus Baethausen, der var gift med Bertha Grevinde 
Schwabeck. Deres Søn Hunold byggede i Aaret 1066 ^jøb- 
staden Ahlefeld i Nærheden af Hildesheim og antog Navnet Ahle- 
feldt. Kjøbstaden fører samme Vaaben som Familien. Hunolds 
Sønnesønssøn , Gonradus Baro ab Ahlefeldt, dræbte en Grev 
Witzenburg i en Tvekamp, og tog paa Grund heraf og af 
den Uenighed, der var opstaaet imellem ham og Bispen i 
Hildesheim, Flugten til Danmark. Fra den Tid af har Familien 
Ahlefeldt opholdt sig i Danmark og i Holsteen og har efter- 
haanden været i Besiddelse af de fleste holsteenske og slesvigske 
Godser. Den lehnsgrevelige Linie af Familien nedstammer fira 
Frederik Ahlefeldt til Rizingen, Morseborg, Søgaard, Graven- 
steen, Haltelund, Hørningsholm, Ballegaard m. m., der den 14de 
December 1665 af Keiser Leopold blev ophøiet til tydsk Rigs- 
greve og 1671 af Kong Christian V til dansk Lehnsgreve. 
For ham erigeredes ^/e 1672 Grevskabet Langeland. Hans 



28 



Descendenter have senere arvet Grevskabet Laurvigen og Stam- 
huset Lundsgaard samt oprettet Stamhuset Ahlefeldt. Endvidere 
blev Burchardt Ahlefeldt til Eskildsmark ved Patent af V5 
1672 ophøiet til dansk Greve. Om hans Descendenter, der lige- 
saalidt som de ikke grevelige Linier af Familien have Arveret til 
Grevskaberne og Stamhusene, cfr. 3die Afdeling. 

SuooessionsforlLOldeiie. 

Ovennævnte Grev Frederik Ahlefeldt døde 1686, hvorefter 
Grevskabet Langeland tilfaldt hans ældste Søn, Grev Frederik 
Ahlefeldt, som døde 1708 uden Børn, og saaledes arvede hans 
Halvbroder, Grev Carl Ahlefeldt, Grevskabet Langeland, hvor- 
imod han 1703 solgte Grevskabet Rizingen og Baroniet Morse- 
borg i Elsass til sin Svoger, Greven af Nassau. Hans Son, Grev 
Frederik Ahlefeldt, der efter Faderen arvede Grevskabet, op- 
rettede 1765 Stamhuset Ahlefeldt paa Langeland. Ban døde 
1/73, hvorefter Grevskabet Langeland og Stamhuset Ahlefeldt 
tilfaldt hans ældste Søn, Grev Christian Ahlefeldt, der des- 
foruden efter Bedstemoderen arvede det senere med 630,573 Rdlr. 
Fideicommiscapitaler substituerede Grevskab Laurvigen i Norge, 
og i 1785 saaledes blev Greve af Laurvigen. Efter hans Død, 
1791, arvede hans Søn, Grev Frederik, Grevskabet Langeland, 
Grevskabet Laurvigen og Stamhuset Ahlefeldt. Han solgte Laurvig 
til Kongen mod at substituere den ovennævnte Fideicommis- 
capital; han døde 1832, hvorefter Langeland, Ahlefeldt og det 
Laurvigske Fideicommis tilfaldt hans Brodersøn, Grev Christian 
Johan Frederik, som allerede 1803 efter Bedstemoderen havde 
arvet Stamhuset Lundsgaard i Fyen. Efter Christiaa Johan 
Frederik, der døde i 1856, succederede hans Søn, den nuvæ- 
rende Lehnsgreve. 

Grevskabet Langeland bestaaer af 2,692®/4Tdr. Hartkorn, hvoraf 
under Hovedgaardene: 336V2Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord : 
30«/4Tdr., Bøndergods: 1,896 Tdr., Kirke- og Kongetiende : 429V« 
Tdr., i Bankactier i Forening med Stamhuset Ahlefeldt: 24,l00Rdlr., 



29 



i Fideicommiscapitaler: 36,824 Rdir. Skovarealet udgjør c. 1,793 
Tdr. Land. Arvefølgen er agnalisk, og, naar der af Frederik 
Ahlefeldts mandlige Afkom paa Sværdsiden Ingen mere maatte 
være til, hjemfalder Grevskabet til Kongen. 

Grevskabet Laurvigen i Norge, erigeredes ^/g 1671 for 
Ulrich Frederik Grev Gyldenløve og mandlige Afkom, 
hvorhos hans Døttres mandlige Afkom substitueredes. Med 
Christian Conrad Grev Dannes kjold-Laurvig uddøde Grev 
Gyldenløves Afkom paa Sværdsiden, og tilfaldt Grevskabet 
nu, efter Høiesteretsdom af % 1785, Grev Christian Ahle- 
feldt, født 1732, død 1791, en Sønnesøn af den sidste Besid- 
ders anden Datter. Naar der af Gyldenløves Descendenter paa 
Spindeside intet Afkom mere maatte være til, hjemfalder Laur- 
vigen, nu den substituerede Fideicommiscapital 630,573 Rdlr., til 
Kongen. 

Stamhuset Ahlefeldt paa Langeland bestaaer af 501 Tdr. 
Hartkorn, hvoraf under Hovedgaardene : II2V2 Tdr., bortfæstet 
Hovedgaardsjord : 6 Tdr., Bøndergods: 353^/4 Tdr., Konge- og 
Kirketiende: 29 V2 Tdr., i Fideicommiscapitaler : 18,070 Rdlr. Skov- 
arealet udgjør c. 232 Tdr. Land. Dette Stamhuus skal stedse 
følge med Grevskabet Langeland saa længe dette bliver i Fami- 
lien, samt derefter indløses med 50,000 Rdlr. og saa tilfalde den 
sidste Greves nærnleste Cognat. 

Stamhuset Lundsgaard blev ^/i 1768 oprettet af Kammer- 
herre Jens Juel for hans Dalter Elisabeth Juel, gift med 
Grev Christian Ahlefeldt, og bestaaer af éSSVaTdr. Hartkorn, 
31,000 Rdlr i Bankaktier, 1,226 Rdlr. 41 H i Fideicommis- 
capitaler. Skovarealet udgjør c. 240 Tdr; Land. 

Ifølge Erectionspatentet blev Lundsgaard først Enkesæde for 
Elisabeth Juel og tilfaldt efter hendes Død, i 1803, hendes 
Sønnesøn, Christian Johan Frederik Ahlefeldt, der var en 
Søn af Elisabeth Juels næstældste Søn, Jens Juel Grev Ahle- 
feldt, født ^% 1764, f 1794. Arvefølgen er agnatisk. I 



30 



Tilfælde af, at der efter Christian Johan Frederik Ahlefeldt 
intet Afkom paa Sværdsiden mere maatte være til, ere snb* 
stituerede : 

1. Elisabeth Juels Datter, Ida Birgitte Elise Grevinde Ahle- 
feldt, f. «»/io 1761, t V« 1806, gift med Seehusen, 
og mandlige Afkom. 



Slægj 

(Om Familien Ahlefeldt haves meget fuldstændige genealogiske Efterretninger. ■ 

YigUghedl 



Freilerik Gre^ 



Geheimeraad og Landraad, Statholder i Slesvig og H< 

cantsler, Præses i Gan« 

a. 1657 med Htrgtretht Dørttkea Gi 

b. 1669 med Htrit Elisabeth Grevindil 



Christiane, Dsrsthet Frederikke, Frederik Greve af Ahlefeldt, . j 

f. 1659, gift 1680 med f. 1661, gift 1685 med f. 1652, f 1708, Ul Langeland, GraaiM 

Frederik Ludvig Greve Johan Frederik Greve af og Ballegaard , Statholder i Slesvig i 

af Ntsstu-Saarhrficken. Leinlngen-Htrtenhurg. Hoisteen , Amtmand , Gouvernenr i 01 

marsken, General, R. af E., gift: 

a. 1687 med Christline v. Cijldeilfi 
f. 1673, t 1689. 

b. Armgtard Grevinde Reventlfw, f. 16? 
t 1709. 



Frederik Greve af Ahlefeldt, 
f. 1702, t 1773, General af Gavalleriet, 
Stk. af Dbg , gift: 

a. 1730 med Bertha v. HelstelB, f. 1705, 
t 1735. 

b. 1760 med fflarit Elistheth v. Ahle- 
feldt af Haselan, f. 1719, f 1769. 



Christian Greve af Ahlefeldt, 

f. 1732, t 1793, Kammerherre, Oberst- 

lientenant, Stk. af Dbg., gift 'Vs 1759 

med Elisaheth Jael, f. 1743, f 1803. 

(See næste Side.) 



Tilhelm Carl Greve af Ahlefeldt, 
f. 1704, t 1759, General af Gavailetii 
Kammerherre, Stk. af Dbg. 



31 



2. Elisabeth Juels anden Søns, Jens Juel Ahlefeldts Datter, 
og mandlige Afkom. 

3. Ida Birgitte Elise Seehusens Datter og mandlige Afkom. 

4. Elisabeth Juels ældste Søn, Grev Frederik Ahlefeldt, 
og Afkom. Han havde ingen Afkom, saa at denne Substi- 
tion ikke er af practisk Interesse. 



ister. 

indskrænker sig lier til at meddele Slægtforholdene, forsaavidt de ere af 
onsretten.) 

lefeldt, 

d over Steinburg, Gouverneur i Ditmarsken, Stor- 
, f. 1623, t 1686, gift 

f. 1642, t 1665 
I og Dacblarg, f. 1648, f 1724. 



Greye Carl Greve af Ahlefeldt, Charlotte Sjbilla, Sophia Amalia, 

feWt, f. 1670, t t722, Geiieimeraad, f. 1672, t 1696, gift f. 1674, gift 1694 
f 1686. Kammerherre, Præsident i Politi- med Ladrlg Greve med Frederik Til- 



og Kammer-Collegiet, Statholder i 
Slesvig og Hblsteen, R. af E., 
gift 1702 med Vlrlea Antoinette 
V. Danneskjold -Lanrvlgen, f. 1686, 
t 1755. 



af Solms. 



holm Hertug til Sles- 
vig og Holsteen. 



ristlan Greve af Ahlefeldt, 
06, t 1740, Oberstlieutenant. 



Conrad Tilhelm Greve af Ahlefeldt, 
f. 1708, t , General af Cavalleriet, 

Kammerherre, Gouverneur og Comman- 
dant i Kjøbenhavn, gift 1739 med TII- 
helmine ledevig Antoinette v. Gram, f . 1 7 1 1 . 



i Carl Ulrik Greve 
if Ahlefeldt, 

t , Kammer- 

3berst og General- 
adj utant. 



Ferdinand Anton Christian Greve af Ahle- 
feldt, 

f. 1747, + , Kammerherre, Capitain 

i Garden, Hofjægermester og Jægermester 

paa Bornholm, Lolland, Falster m. m. 



Loalse Christine 
Frederlkka, 

f 1751. 



32 



Frederik Greve af Ahlefeldt, Ida Birgitte, 

f. 1760, t 1832, General- f. 1761, t 
lieutenant, Stk. afDbg, gift gift med Pro- 

a. 1785 med Charlotte v. prietair See- 
Hedeinann. 

b. Frøken Leth, separeret ; 
men blev senere gift 
med Neergaard til Grun- 
det. 



Chrittiaa ( 

f. 

( 

Haria Elisaheth, Jens Joel Greve af AUi 

f. 1763, gift med f. 1764, f 1794, gift 

T. Brtckdarff. med Sophie v. Hedes 



hosen. 



Elise Margaretha^ 

f. "/u 1786, gift 1809 med 

Adolph Baron v. Lfitiow^ 

preussisk Generalmajor. 



Chrlstlao Johann Fra 
Greve af Ahlefeldt-Lnf 

Kammerherre, Oberstl 
nant, C. af Dbg., 
1789, t Vs 1866, gift 
med Jolle Looise Gn 

Wedel! -Wedellshtrg, i 
1789. 

cfr. den nulevendes 



Den nulevende Slægt. 

/. Den paa Sværdsiden til Orevakahet Langeland, det Laur- 
vig ske Fideicommis og Stamhusene Ahlefeldt og Lunds- 
gaard arveberettigede ældre Linie, 

Frederik Ludvig Vilhelm Rigsgreve Ahlefeldt - Laur- 
vigen, Lehnsgreve til Langeland og til den for Laurvigen sub- 
stituerede Fideicommiscapital, Stamherre til Ahlefeldt og Lunds- 
gaard, Herre til Allodialgodset Skovbo i Fyen, Hofjægermester, 
Kammerherre, f. *^/4 1817. Han tiltraadte Grevskabet og Stam- 
husene den ^/5l866, gift ^/s 1843 med Mathilde Grevinde S chu- 
lin, f.'*/5l820. — Tranekjær Slot paa Langeland og Kjøbenhavn. 

Børn : 
1. Christian Johan Frederik, f. «Vt 1844. 



33 



3. 



åntainette, Anna Margretha, €arl Yilhelm Ferdinand Greve €arl Christian Greve af Ahle- 
3. gift med f 1768, f 1800, af AUefeldt, feldt, 
Sckmidt. gift med Major f. 1769, f , Domtierre i f. 1770, f , Kammer- 
Erik V. Hede- LybeclL, gift herre, Oberstlieutenant, gift 
mann. a. 1793 med Edel v. Laven- a. med Julie Madstedt. 

IJelm, f. 1774, 1 1804. b. med Susanne Bachmann, 
b. med €laudine Bang, 
f. 1789, tl838. 

cfr. den nulevende Slægt. 



ti Yilheln Ferdinand 
afAhlefeldt-Laurvigen, 
1790, t 1843, Kam- 
irre, Stiftamtmand, 
Dbg., gift 

ed Charlotte Fahritiius. 
ed Dorothea Hansen. 



Carl Frederik Christoph 
Greve af Ahlefeldt-Laurvigen, 
f. "/i2 1792, Ceremoni- 
mester, Getieimeraad , Stic. 
af Dbg., gift med Antoinette 
Grevinde Juel- Wind -FrUs, 
f. Vi 1797. 
cfr. den nulevende Slægt. 



2. Sigismund Ludvig, f. % 1846. 

3. JuUus Ludvig, f. ^^/a 1849. 

4. Frederik Ludvig Vilhelm, f. *% 1853. 
6. Carl WilUam, f. % 1860. 

Lehnsgreveus Søstre: 

1. Julie Grevinde Ahiefeldt-Laurvigen, f. Ve 1813, gift 
*% 1840 med August Sophus Ferdinand Greve Tramp, 
Hofchef hos Enkedronning Caroline Amalie, f. ^/lo 
1810, f i»/io 1863. — Kjøbenhavn. 

2. Sophie Grevinde Ahiefeldt-Laurvigen, f. *«/9 1814, 
gift ^/5 1845 med Erik v. Skeel, Kammerherre, Høieste- 

. retsassessor , Palron for Roeskilde Kloster. —. Kjøben- 
havn. • 

3 



34 



Lehnsgrevens Moder: 

Enkegrevinde Julie Louise, f. Grevinde Wedell- Wedells- 
borg, f. «»/5 1791, gift Vs 1812 med Christian Johan Frederik 
Lehnsgreve Ahlefeldt - Laurvigen til Langeland, Ahlefeldt 
og Lundsgaard, f. Vi 1789, Enke Vs 1856. — Lundsgaard og 
Kjøbenhavn. 



Afgangne Lehnsgreve Christian Johan Frederik's Broder: 

Carl Frederik Christoph Greve Ahlefeldt - Laurvigen, 
f. ^*/i9 1792, Ceremonimester, Kammerherre, Geheimeraad, 
Stk. afDbg. m. m., gift 1818 med Antoinette Nancy, f. Grevinde 
Juel-Wind-Frijs, f. % 1797. — Fredensborg. 

Børn: 

1. Richard Greve Ahlefeldt-Laurvigen, f. «-/4l819, f *>/« 
1863, Ritmester, R. afDbg., gift **/2 1853 med nuværende 
Enkegrevinde Maria, f.v. Munck, f. ^/7l823. — Randers. 

Børn: 

a. Emil f. ^/i 1854. 

b. Antoinette Agnes Mathilde, f. ^/i 1855. 

2. Adolph Greve Ahlefeldt-Laurvigen, f. ^/lo 1824. 

3. Agnes Grevinde Ahlefeldt-Laurvigen, f. */t 1825, gift 
*^/5 1851 med Baron de Beaulieu, belgisk Minister i 
Frankfurt. 

4. Vilhelm Greve Ahlefeldt-Laurvigen, L^I^ISZO, Garde- 
officeer, nu Cavaleer hos Enkedronning Caroline Amalie, 
R. af Dbg., gift^/9 1857 med Sophie Bertha Louise, f. Baro- 
nesse Zytphen-Adeler, f. *Vio 1836. — Kjøbenhavn og 
Sorgenfri. 

Børn: 
a. Agnes Sophie, f. ^/e 1858, indskreven i Vallø. 
D. Hedevig Frederikke, ^/9l861, indskreven i Vallø, 
c." Mathilde, f. "/a 1863. 



35 



5. Frederik Greve af Ahlefeldt-Laurvigen, f. ^^/t 1834, 
Offlceer, Herre til Mellerup i Jylland, gift med Louise 
V. Neergaard. — Mellerup. 

Berir: 

a. Carl, f. ^% 1861. 

b. Thyra, f. % 1862. 

c. Frederik Vilhelm, f. "/9 1864. 

//. Den ikke til Lundsgaard arveberettigede, fra Ghrev Christian 
Ahlefeldt og Fru Elisabeth JueV s yngre Sønner, Carl 
Vilhelm Ferdinand og Christian, nedstammende Linie. 

I. Vilhelm Carl Ferdinand Greve Ahlefeldt-Laurvigen, 
Domherre i Lybeck, f. ^/s 1769, f ^% 1852, var gift: 
1ste Gang 1798 med Edel Dyre v. Le venhjelm, f.>il774, 

f *2/8 1804. 
2den Gang med Claudine Bang, f. i«/i9l789, f */3 1838. 

A. Afkom af Greve Vilhelm Carl Ferdinand Ahle- 

feldt's ferste Ægteskab. 

1. Christian Conrad Greve Ahlefeldt-Laurvigen, Forst- 
og Jagtjunker, f. ^le 1799, f 8/9 1843, gift % 1826 
med nuværende Enkegrevinde Agnes, f. Lemmich. — 
Korseer. 

Bern : 

a. Emil Frederik Ferdinand Greve Ahlefeldt-Laur- 
vigen, f. **/* 1831, Toldembedsmand. 

b. Emilie Julie Agnes, f. ^h 1837, gift 1861 med Fuld- 
mægtig Diderichsen. 

2. Johan Adolph Greve Ahlefeldt-Laurvigen, f. ^®/i9 
1800, f *5/a 1849, Forpagter, gift med nuværende Enke- 
grevinde Charlotte, f. Grevinde Ahlefeldt-Laurvigen, 
f. ^8/9 1806; Enkegrevinden boer paa Blegholm paa Lange- 
land. 

3* 



36 



Børn: 



a. Julius Carl Ferdinand Greve Ahiefeldl-Laurvigen , 
f. ^b 1834, Forpagter. - Biegholm. 

b. Christian Conrad Greve Ahiefeidt-Laurvigen, 
f. i«/7 1836, Landmand. 

c. Vilhelm Alexander Greve Ahiefeidt-Laurvigen, 
f. *'^/6 1838, under Krigen Adjutant ved 2den Infanteri- 
Bataillon, Secondlieutenant, nu Student. 

d. Sophus Greve Ahiefeidt-Laurvigen, f. ®/ii 1840, 
Student. 

e. Carl Johan Greve Ahiefeidt-Laurvigen, f. "/« 
1844, Landmand. — Blegholm 

3. Ida Sophie Grevinde Ahiefeldl-Laurvigen, f.i»/9l803, 
. Priorinde i Roeskilde Kloster. — Roeskilde. 

4. Carl Henrik Greve Ahiefeidt-Laurvigen, f. ^% 1804, 
t 29/5 1863, Toldkasserer i Aarhuus, gift ^/lo 1857 med nu- 
værende Enkegrevinde Auguste, f. v. Daue, f. 'A 1818; 
Enkegrevinden opholder sig i Kjøbenhavn. 

B. Afkom af Grev Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt's 

andet Ægteskab. 

1. Edel Louise Grevinde Ahiefeidt-Laurvigen, f.^®/9l808, 
gift med Frederik v. Ahrenstorff, Enke 1848*). — 
Kjøbenhavn. 



*) Familien Ahrenstorff. er en meget gammel Adelsslægt, der har eiet 
flere Godser i Danmark og Pommern, og i Lausitz Herskabet Drebkon. 
Den danske General Carl v. Ahrenstorff faldt i Slaget ved Lunden 
1676. 



37 



2. Vilhelm Valdemar Greve Ahlef^ldt-Laurvigen, f. "/i 
1812, Herre til Store Nysum i Jylland. — Store Nysum. 

3. Natalie Caroline Grevinde Ahlefeldt-Laurvigen, f . ^/lo 
1816, Conventualinde i Roeskilde. 



II. Christian Greve Ahlefeldt-Laurvigen, f. ''/lalTTO, Kam- 
merherre, Oberstlieutenant, var gift: 

Iste Gang med Julie Madstedt, f. % 1787, f V10I86O. 
2den Gang med nuværende Enkegrevinde Susanne, f. Bøch- 
mann; Enkegrevinden boer paa Langeland. 

Afkom : 

a. Af første Ægteskab: 

1. Charlotte, f. ^^/a 1 806, gift med Johan Adolph Greve Ahle- 
feldt-Laurvigen, f. ^^/is 1800, Enke "/s 1849. 

2. Frederik Ludvig Greve Ahlefeldt - Laurvigen, f. "/g 
1809, f **/7 1851, Capitain, Compagnicommandeur, R. af 
Dbg., gift med Natalie Ryge, f. % 1819, der senere blev 
gift med Grev Holck. — Ejøbenhavn. 

3. Elias Carl Frederik Greve Ahlefeldt-Laurvigen , t% 
1816, f ^®/4 1864, Capitain, Compagnicommandeur, R. af 
Dbg., faldt i Kampen for Fædrelandet, gift «/io 1860 med 
Jacobine Dorothea Petersen, f. ®/2 1820; Enkegrevinden 
opholder sig i Kjøbenhavn. 

b. Af andet Ægteskab: 

4. Carl Christian Greve Ahlefeldt-Laurvigen, f. ^/5l822, 
Forpagter, gift med Laura Madsen. — Vestergaard paa 
Langeland. 

Børn : • 

a. Christian Greve Ahlefeldt-Laurvigen, f. 1856. 

b. Caroline Ernestine Sophie, f. % 1858, indskreven i 
Roeskilde Kloster. 



38 



c. Ursula Marcellina, f. "/w 1859, Indskreven i Roes- 
kilde Kloster. 

d. Natalie Nilsine Catherine, f. */6 1861, indskreven i 
Roeskilde. 



Bernstorff-Gyldensteen. 

Bernstorfferne ere af gammel østerrigsk Adel. tinder ^*/i« 
1767 bleve Danmarks bekjendte Statsminister Johan Hartvig 
Ernst Rigsfriherre Bernstorff og hans ældre Broder Andreas 
Gottlieb Rigsfriherre Bernstorff, der var hannoveransk Land- 
Krigs- og Skatteraad, tilligemed deres ægte Livsarvinger ophøiede 
til danske Lehnsgrever. i Patentet forekommer udtrykkelig Be- 
nævnelsen Lehnsgreve. 

Johan Hartvig Bernstorff døde 1772 uden Livsarvinger, 
hvorimod Broderen efterlod tvende Sønner, nemlig: 

1. Joachim Bechtold Bernstorff, der stiftede den Gastowske 
Linie i Tydskland, og 

2. Andreas Peter Bernstorff, Danmarks berømte Statsmini- 
ster. En af Andreas Peter Bernstorffs Sønner, Grev 
Johan Hartvig Ernst Bernstorff, blev i 1790 gift med 
Grevinde Knuth - Gyldensteen til Grevskabet Gylden- 
steen, og deres Afkom ere de nuværende Grever Bern- 
storff- Gylden s te en. 

Grevskabet Gyldensteen bestaaer af 953V4 Tdr. Hartkorn, 
hvoraf under Hovedgaardene ; 346^2 Tdr., borlfæstet Hovedgaards- 
jord: P/4 Tdr., Bøndergods: 125V9Tdr., Kirke- og Kongetiende: 
481 Tdr., i Bankactier: 25,728 Rdlr., i Fideicommiscapitaler: 
2,024,266 Rdlr. og udgjør Skovarealet c. 574 Tdr.; det blev under 
% 1720 erigeret for Johan Henrik Huguetan Rigsfriherre 



39 



Odyck, f. 1653, f 1749, der |711 kom fra Frankrig til Dan- 
mark og saaledes blev den første Grev Gyldensleen. 



Succession^forlioldene. 

Grev Gyldensten havde ingen Sønner. Hans Dalter, Mar- 
garetha Huguetan Grevinde Gyldensteen, blev gift med Don 
Antonio Casado IVIarquis deMonteleone, og efter hende til- 
faldt Grevskabet hendes Datter, Margaretha Maurice Franciska 
Isidora Casada Marquise de Monteleone Grevinde Gylden- 
steen, f. 1723, f 1757, gift med Grev Eggert Christopher 
Knuth til Grevskabet Knuthenborg, f, 1724, f 1776, der havde 
3 Børn: 

1. Louise Charlotte, f. 1745, gift 1764 med Carl Fred. Adam 
Greve af Gørtz, Friherre v. Schlitz, General, Rammer- 
herre, f. 1733, f 1793 (3 Børn). 

2. Johan Henrik Grev Knuth - Gyldensteen, til Grev- 
skaberne Knuthenborg og Gyldensteen, f. 1746, f 1802, 
gift 1772 med Constance Alexandrine Rigsgrevinde v. Cosell, 
f. 1755, i 1804. 

3. Vilhelmine Margaretha, f. 1747, f ugift. 

Grev Johan Henrik Knuth-Gyldensteen havde ingen 
Sønner, derimod 4 Døttre : 

1. Constance Henriette Frederikke Grevinde Knuth-Gylden- 
steen, f. 1772, f 1827, gift 

a. 1790 med Grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff 
til Wotersen, f. 1767, f 1791. 

b. 1800 med Frederik Carl August Alexander Rigs- 
greve Stolberg, separeret. 

c. med Frederik Carl Christian Grev R a n t z a u , 
separeret. 

d. med Aphanasi Wansowitz, russisk Officeer. 



40 



2. Fsidora Margaretha, f. 1774, f 1846, gift med Greve Johan 
Adolph V. Los 8, f. ^«/5 1768, ^/a 1852, sachsisk Bofmar- 
skal (1 Datter). 

3. Frederikke, f. 1779, f 1861, gift med Knud Frederik Juel- 
Juelsberg, Generallieutenant, f. 1761, (Børn). 

4. Louise Charlotte, f. 1780, f 1860, gift med Frederik Julius 
Baron Gyldenkrone, Geheimeraad, f. 1766, f 1824 (Af- 
kom, see Gyldenkrone). 

Grevskabet Gyldensteen, som Grevinde Constance Henriette 
Frederikke havde arvet efter Faderen, Grev Johan Henrik Knut h- 
Gyldensteen, tilfaldt efter hende Grev Andreas Erik Henrik 
Bernstorff- Gyldensteen, hendes Søn af 1ste Ægteskab, 
f 1837, den nuværende Lehnsgreves Fader. 

Arvefølgen er den agnatisk-cognatiske, og, naar intet Afkom 
efter Johan Henrik Huguetan Odyck mere maatte være til, 
hjemfalder Grevskabet til Kongen. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Johan Hartvig Ernst Bernstorff - Gylden - 
steen, Stamherre til Wotersen i Lauenborg, Hofjægermester, 
Kammerherre, R. af Dbg., tiltraadte Grevskabet 1837, gift/"'/? 
1844 med Anna Charlotte Frederikke Julia, f. Grevinde Harden- 
berg, f. % 1824. — Wotersen. 

Børn: 

1. Helene Adelaide Charlotte, f. *®/4l845, indskreven i Preetz. 

2. Adele Tecla Louise Georgine Davide, f. ^«/i 1847, ind- 
skreven i PreetZj forlovet med Rigsfriherre Ernst Rnigge. 

3. Cari Frederik Bechtold Hermann, f. ^% 1848. 

4. Hugo Kuno Georg, f. ^/a 1853. 

5. Erik Louis Albert Christian, f. Vii 1855. 

Lehnsgrevens Brødre. 
L Christian Frederik Carl Lehnsgreve Bernstorff-Gylden- 



41 



Steen, f. ^/8l816, Herre til Hanredder, Postmester i Pløn, 
gift ^Va 1852 med Anna Grevinde Luckner, f. ^-/4 1834. 
— Pløn. 

Børn: 

1. Heinrich Erik Ferdinand Hugo, f. "/la 1852. 

2. Anna Alette Adamine Henriette, f. ^% 1855, indskreven 
i Preetz. 

3. Hans Nicolaus Ernst, f. ^% 1856. 

4. Frederik Vilhelm August, f. «% 1858. 

5. Carl Adolph Christian Alexander f. "/lo 1859. 

6. Erik Ulrik Christian August, f. % 1861. 

IF. Frederik Ernst Hermann Lehnsgreve B ernstorff- Gylden - 
Steen, f. ^M 1818, Kammerherre, HoQægermester, Herre 
til Rascheberg, gift ^/e 1846 med Christiane Christine tllrica 
Katharina de Mylius, f. ^/t 1817, Datter af Kammerherre 
Johan Caspar de Mylius til Rønningesøgaard , Besidder- 
inde af det Mylius -Raschebergske Fideicommis (77,577 
Rdlr. 49 li) og Medbesidderinde af det Mylius - Aarup- 
gaardske Fideicommis (77,577 Rdlr. 49 fi). — Rascheberg 
og Kjøbenhavn. 
Børn: 

1. Ulrik Johan August, f. % 1847. 

2. Adeline Charlotte Christiane, f. *Vt 1851, indskreven i 
Vallø Stift, 1ste Afdeling. 

3. Johanna Alma Ulrica, f. ^®/io 1854, indskreven i Vallø 
Stift, 1ste Afdeling. 

Enkegrevinde: 

Auguste Louise Vilhelmine Charlotte, f. Grevinde K^ielmanns- 
egge, f. *V5 1797, gift »/s 1827 med Lehnsgreve Erik Bern- 
storff- Gyldensteen, Kammerherre, Hofjægermester og Land- 
raad, Enke ^/lo 1847. 



42 



Bille-Brahe. 

Obersllieutenant Preben Brahe, f. 1711, f 1786, en Søn 
af Henrik Brahe til Engelsholm og Henriette Sophie Bille, var 
den sidste af de danske Braher. Han oprettede i Forening 
med sin Søster Susanne Brahe, f. 1700, •}• 1760, Stamhuset 
Hvedholm for deres Morbroders Sønnesøn, Axel Frederik Bille, 
f. % 1770, t 12/10 1787, der ifølge Patent af ^'/i 1787 antog 
Navnet Bille-Brahe. Stamhuset tilfaldt derefter Faderen, Henrik 
Bille til Egeskov, f. ^/lo 1709, f % 1789, Geheimeraad, Stifts- 
befalingsmand i Fyen, gift: 

1) med Christiane Juel, f 1745, 

2) 1752 med Mette Johanne Arenfeldt, Enke efter Niels 
Reedtz, f 1762. 

3) ^/lo 1766 med Caroline Agnese v. Råben, f ^% 1810, 
hendes Afkom har s. o. s. Arveret til Christiansholm. 

Hans Søn, Preben Bille- Brahe, f. ^l2 1773, f 1859, blev ^l5 
1798 ophøiet i den danske Grevestand, og erigerede af Stamhuset 
Hvedholm med Godserne Damsbo, Steensgaard og Øslrupgaard, 
samt Øerne Lyø, Avernakø og Dreiø, Grevskabet Brahesminde, 
og oprettede desforuden Stamhuset Egeskov og tilkjøbte Svanholm. 

Grevskabet beslaaer af 2084^2 Tdr. Hartkorn , hvoraf under 
Hovedgaardene : 199 Tdr., borlfæstet Hovedgaardsjord : II Tdr., 
Bøndergods: l,677«/4Tdr., Kirke- og Kongetiende: 196^4 Tdr., i 
Bankactier: 13,000 Rdlr., i Fideicommiscapilal : 54 Rdlr. 32/3. 
Skovarealet udgjør 1,018 Tdr. Land. 

Arvefølgen er agnatisk-cognalisk. F Tilfælde af, at intet Af- 
kom efter Preben Bille-Brahe mere maatte være til, har den 
sidste Besidder Ret til at udnævne sin Efterfølger af en anden 
Adelsslægt. Event, vilde Grevskabet, ifølge Grevernes Privilegier, 
hjemfalde til Kongen. 

Fornævnte Preben Bille-Brahe var gift: 
1) med Eleonore Sophie Baronesse Rantzau, f. **/8 1779, 
i ^/8 1800. 



43 



2. med Johanne Caroline Vilhelmine Falbe, f. ^% 1789, 

i »/3 1823. 
3) med Birgithe Susanne Sophie Grevinde Schaffalitzsky 

de Muckadell, ^Vs 1802, (hendes Afkom have s. o. s. 

Arveret til Grevskabet Muckadell). 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Henrik Bille- Brahe til Grevskabet Brahes- 
minde, f. ^Vi 1798, Kammerherre, Geheimeconferentsraad, tid- 
ligere dansl Minister i Wien. Patron for Odense Jomfrukloster, 
Stk. af Dbg. og flere Ordener, gift med: 

1) Jeremia Catharina Baronesse de Selby, f. ^Vi 1812 f ^^/9 
1848, Datter af Geheimeraad, Baron Charles de Selby, 
tidligere dansk Minister i Haag. 

2) Louise Frederikke Gustafva Baronesse Hochschild, 
f. 1830, gift 1851, Datter af Baron Hochschild, tidligere 
svensk Minister i London, og Hustru, Emily Oxholm. — 
Hvedholm. 

Børn: 
Grev Preben Bille-Brahe, f. ^*/n 1842, er eventuel 
Arving til det Selbyske Forlods, gift "/s 1865 med 
Antoinette Beathe Auguste Grevinde Rantzau, f . ^/a 
1843, en Datter af C. F. Grev Rantzau til Frede- 
rikslund. — Hvedholm. 

Lehnsgrevens Sødskende: 

1. Frederik Siegfried Baron Bille- Brahe, f. ^/9 1799, til 
Stamhuset Egeskov, Kammerherre, Ritmester, R. af Dbg. 
og fl. Ordener, gift^/n 1823 med Maria Sophie Frederikka 
Caroline v. BQlow, Datter af Generallieutenant Frantz 
Christopher v. Bulow og Nelly Baronesse de Selby. — 
Egeskov og Kjøbenhavn. 
Børn: 
Preben Frantz Baron Bille- Brahe, f. Vn 1824, Hof- 



44 



jægermester, Kammerherre, Minislerresident i Bryssel 
og Haag, R. af Dbg. og fl. Ordener, gift med Camilla 
de Harmens. 
Børn : 

a. Frederik Henry, f. 1851. 

b. Camilla Jessy f. 1853, indskreven i Vallø. 

2. Eleonore Sophie Grevinde Bille-Brahe, f. % 1817, gift 
1842 med Ferdinand Baron Wedell- Wedellsborg, 
f. 1791, Kammerherre, HoQægermester, Overførster ved 
Vallø, R. af Dbg. og Dbmd.; Enke 1862, beneficeret med 
en Pensionsplads i Vallø Kloster (Afkom see Wedell). — 
Kjøbenhavn. 

3. Johan Christian Baron Bille-Brahe, f. »/t 1819, Kam- 
herre, Amtmand over Skanderborg Amt, R. afDbg. og Dbmd. 
og en svensk Orden, Medlem af Rigsraadets Landsthing, 
Herre til Svanholm, Besidder af det 1ste Bille-Braheske 
Fideicommis (100,000 Rdlr.), og eventuel Arving til det Sel- 
byske Forlods, gift 1852 med Maria Grevinde Moltke - 
Bregentved, f. ^-^/t 1828, en Datter af afgangne Grev 
Vilhelm Moltke til Bregentved, Første-Minister, R. af E., 
Stk. afDbg. og Dbmd.; (hendes Afkom har s. o. s. Arveret 
til Grevskabet Bregentved). — Skanderborg. 

Børn ; 

a. Preben Vilhelm, «»/i2 1852. 

b. Adam Vilhelm, ^h 1855. 

c. Axel Henrik, f. ^% 1858. 

d. Maria Elisabeth, f. "^/n 1863, indskreven i Vallø. 

4. Ida Maria Grevinde Bille-Brahe, f.%1822,gift8/3l844 med 
Christian Høier Bille, f. *% 1799, Kammerherre, Geheime- 
conferentsraad, dansk Minister i London, Enke ^"/e 1853. 

Overhofmesterinde hos H. Maj. Dronningen, beneficeret 
med en Pensionsplads i Vallø Kloster. — Kjøbenhavn, Bern- 
storfl" og Fredensborg. 



45 



5. Erik Carl Baron Bille- Brahe, f. »/i 1827, Eier af Herre- 
gaarden Biørnemose og Besidder af det 2det Bllle-Braheske 
Fldeicommis (200,000 Rdlr.), gift ^^/g 1851 med Hedevig 
Charlotte Amalie Baronesse Schaffalitzky de Mucka- 
dell, f. *^/9 1831 (hendes Afkom har s. o. s. Arveret til 
Grevskabet Muckadell). — Biørnemose. 
Børn: 
å. Betzy, f. *% 1852. 

b. Preben, f. ^%o 1854. 

c. Ludvig, f. Vn 1858. 

Enkegrevinde Birgithe Susanne Sophie, f. Grevinde Schaffa- 
litzky de Muckadell, f. »Vs 1802, gift, ^Vt 1824, Enke 1859. 
— Svendborg. 



Danneskjold-Samsø. 

Sophie Amalie Moth, Grevinde af Samsø, f. 1654, f 1719, 
havde med Kong Christian V tvende Sønner og tre Døttre. 
Af disse har ikkun den ældste Søn, Christian Gyldenløve, 
Greve af Samsø, efterladt Livsarvinger, og fra ham nedstamme 
Greverne Danneskjold-Samsø. 

Grevskabet Samsø erigeredes ^Via 1677 og bestaaer af: 

1928^4 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaardene : 114^/4 Tdr., 

Bøndergods: l,303»/4 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 5I0V9 Tdr., 

^r Fideicommiscapitaler : 86,446 Rdlr., Skovarealet udgjør c. 380 

Tdr. Land. 

Suooessionsforlioldene. 

Arvefølgen er agnatisk-cognatisk, saa at samtlige Grev Chri- 
stian Gyldenløves Descendenter, saavel paa Sværdsiden som 
paa Spindesiden, secundum ordinem successionis ere arveberet- 
tigede. Efter deres Uddøen hjemfalder Grevskabet til Kongen. 



46 



SI) 



Ckristiaa Gyldei 



f. 1674, t 1703, Feltmarscball-Lieotenant, Geheimeraad, An: 

oprettede G 

1) '^'ii 1696 Grevinde Cktrlatte AiBålie Daineskjtid, f. >' 
første Greve af Laurvig og Herre til Herzhorn og 

herre, og Hustru, A>iit«iia 

2) "/s 1701 Darotket Krag, f. »•/» 1675, t *°/io 1754, I 

senere gift med G 



Christiane Charlotte, 

f. 1698, t 1699. 



Frederikke Louise, 

f. 1699, t 1744, gift 1720 med Hertug Christian Å 
Holsteen-Sonderhorg-AogostenhM^g. 

Afkom, see den nulevende Slægt. 



Frederik Christian Danneskjold Greve af Samsoe, 

f. »A 1722, t 1778, R. af Dbg., Geheimeraad, 
gift ^V? 1749 med Bflcollne Baronesse Rosen- 
krands, f. Vi 1721, tl771. Hun nedstammer 
fra Jens Rosenkrands til Qvitzovholm og Far- 
skov og Dorte FrUs (en Datter af Grev Mogens 
Frljs og Fru Anne Sehestedt). Hendes Afkom 
er arveberettiget til Grevskabet Frijsenborg. 



Christian Conrad Sophas Danneskjold 
Greve af Samsoe, 

f. 1774, t 1823, Overdirecteur for Gisselfeld, 
Herre til Næsbyeholm, Bavelse, Haunstrup, 
Holmegaard, Nordfeld og Aalebækgaard, Stk. 
af Dbg., Geheimeraad, Kammerherre, Amt- 
mand over Præstø Amt, gift med Johanne 
Henriette Yalentine Frederikke Kaas, f. 1778, 

.t 1843. 
See den nulevende Slægt. 



Christian Nicolai, 

f.'«/7l723, t*'*^ 
1724. 



Ulrik Adol 

f. "/t 1723, 
Kamnierherre , 
Sophie Dorothea 
inde Danneskjoli 
t 1766, uden 



47 



ister. 
) af Sams«^ 

ike Hjælpetropper i Italien under den spanske Successionskrig, 
og ægtede 

99, Datter af Grev Ulrik Frederik Gjldeiil«?e, f. 1638, f 1704, 
Generalfeldmarsctiall, Statholder i Norge, Overkammer- 
e af Oldenborg. 

Higens Krag, Enke efter General-Admiral Jens Juel og 
ns idslpk iklefeldt. 



tlin Danneskjold Greve af Sams«, 

02. t "/2I728. Frilierre til Linden- 
Høgholm, Deputeret i Sø-Commis- 
Kammerherre, R. af Dbg., gift 
1721 med Conradlne Christiane Grev- 
3 FrUs, t "/s 1723; 
1724 Catrine Ckrlstlne Grevinde 
flflsteln. 



Frederik Greve af Danneskjold-Sams«, 

f. Vil 1703, t 1770, Baron af Marselisborg, 
General- Admiral-Lieutenant , Kammerherre, 
Amtmand over Ringsted og Sorøe Amter, 
R. afE., indlagde sig store Fortjenester af 
Flaadens Bestyrelse, gift »/s 1724 med Dorte 
Grevinde Wedel, f. 1705, t 1763, og havde 
med hende 4 Børn, der uden at efterlade 
Livsarvinger, afgik ved Døden i en tidlig Alder. 



nradine Ckrlstlne, 

1725, t 1786, gift 1755 
ev Ckristlan Wedel, f. 
1759, Geheimestats- 
mtmand, Stk. afDbg. 



Sopkle Dorotkea, 

f. ^/a 1721, t 1797, Prior- 
inde i Gisselfeld. 



Christiane, 

f. "/s 1728, t 1814, Prior- 
inde i Gisselfeld. 



Christiane, 

t 1813, gift ^8/10 1782 
r.F.flolstein-Rathlow. 

Afkom. 



48 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve, Hs. Excell. Greve Frederik Christian Danne- 
skjold-Samsø til Lehnsgrevskabet Samsø, f. ^*l5 1798, tQ- 
traadte Grevskabet 1823, Stk. af Dbg. og Dbmd. , Overdirecteur 
for Gisselfeld Kloster. 

Lehnsgrevens Sødskende: 

1. Louise Sophie, f. ^Is 1796, gift ^% i820 med Christian 
Carl Frederik August Hertug til Slesvig- Holsteen-Sønder- 
borg- Augustenborg, f. ^% 1798. 

5 Børn, cfr. Gotha Kalenderen. 

2. Hs. Excell. Greve Christian Conrad Sophus D.-S. , f. *®/9 
1800, under Christian VIII Overstaldmester, Overskjænk, 
Stk. af Dbg. og fl. fr. Ordener, Dbmd., Herre til Holme- 
gaard og Eenrum, gift 

1) ^h 1833 med Lady Elisabeth Bruce, f. "/4 1-807, 
t % 1847; 

2) ... 1849 med Anna Amalie Øllgaard v. Zytphen, 
f. ^*/2l8l8. Hofdame hos Dronning Caroline Amalie, 
Datter af afgangne Generalmajor v. Zytphen og efter- 
levende Enke, Louise Augusta Baronesse v. Pechlin. 

. — Kjøbenhavn og Eenrum. 
Børn: 

a. Henriette Louise Elisabeth, f. ^Ji 1836, gift 
*^/io 1863 med Oberstlieutenant the Honorable 
Henry William John Byng, næstældste Søn af 
Earl af Strafford. 

b. Hs. Excell. Frederik Christian Greve D.-S., Hof- 
jægermester, f. 29/4 1838. 

c. Hs. Excell. Christian August Frederik Georg 
Greve D.-S., f. % 1840. 

d. Caroline Amalie, f. ^% 1843, gift '/i3 1865 med 
Christian Henrik Carl Greve af Moltke-Bre- 
gentved til Lystrup og Jomfruensegede , f. 
^8/5 1833. 



49 



3. Hs. Excell. Otto Sophus Greve Danneskjold-Samsø, 
Stk. af Dbg. og f1. O., Dbmd. Ordensskatmester, General- 
postdirecteur , Herre til iNordfeld og Aalebekgaard , f. ^/y 
1805, gift Vi2 1835 med Frederika Maria, f. v. Levetzau, 
f. "/9 1813, t ^% 1852. - Kjøbenhavn. Nordfeld. 

Børn: 
a. Hs. Excell. Christian Conrad Sophus, Greve D.-S., f. 
-%1836, Cand. pol., HoQægermester, Herre til Anne- 
rup i Jylland, gift*^/i 1863 med Wanda, f.Zahrtmann, 
Datter af Admiral Christopher Zahrtmann, der i 1848 
var Marineminister. 

Børn : 
aa. Waldemar Christian, f. ^«/2 1864. 
bb. Frederikke Sophie Elisabeth, f. 1865. 

Kjøbenhavn og Christiansholm ved Taarbek. 

b. Hs. Excell. Frederik Vilhelm Steen, Greve D.-S., til 
Ulriksholm, f. ^% 1837, gift ^/e 1863 med Eugenie, 
f. Grevinde Holstein-Ledreborg, f. % 1841. 

Barn: 
Frederik Sophus Ludvig, f. '^k 1864. — Ulriksholm. 

c. Otto Ludvig August Balthasar, f. ^h 1841 ; 

d. Christian Sophus, f. ^^Ib 1845. 

4. Henriette, t% 1806, f ^%1858, gift ^'^h 1829 med Prinds 
Frederik Emil August til Holsteen-Sønderborg-Augusten- 
borg, f. 23/8 1800, f «/7 1865 (2 Børn). 

5. Christiane, f. ^/a 1809, gift ^»/lo 1837 med Gustav Carl 
Christian, Greve af Holck- Winterfeld, Kammerherre, Stam- 
huusbesidder til Fjeliebro, Herre til Rosendal. 

Børn — see Grev Holck-Winterfeld. 



50 



Hardenberg-Reventlow. 

Greverne Hardenberg-Reventlow ere Afkom af Fyrst Carl 
August Hardenberg og Hustru Juliane Frederikke Grevinde 
Reventlow. Familien Hardenberg har tidligere været udbredt 
i Danmark. Saaledes nævnes en Hardenberg som Prinds Fre- 
derik's, senere Kong Frederik \{\ Hovmester, og have Harden- 
bergerné eiet flere Godser her i Landet, bl. a. Hvedholm paa 
Fyen. 

Forbemeldte Juliane Frederikke Reventlow nedstammer 
fra Slorcantsler Conrad Reventlow, hvis Søn, Christian Detlew 
Reventlow, f. ^Ve 1671, f Vio 1738, var Besidder af Grev- 
skabet Reventlow, Baroniet Brahetrolleborg, Stamhusene Krænke- 
rup og Frisenvold, og blev gift med Benedikte Margarethe Brock- 
dorff, f 1739, Enke efler Jørgen Skeel, der døde å.'^ln 1697. 
Hun havde efter Jørgen Skeel arvet Godserne Krænkerup, Ro- 
senlund og Nørregaard. Rosenlund blev bygget af Palle Ro s e n- 
krantz tii sine Jagthunde, men blev senere Herregaard. Af 
disse Godser blev der ^*h 1731 oprettet et Stamhuus. Arve- 
følgen er lineal agnatlsk-cognatisk, og Slamhuset tilfaldt saaledes : 

1. Erectors ældste Søn, Greve Conrad Detlew Reventlow, 
f. ^% 1704, t 2> 1750, Greve til Reventlow, Friherre til Baro- 
niet Brahetrolleborg, Herre til Stamhuset Frisenvold og Godserne 
Tølløse og Sehested, Kammerherre, Stiftamtmand; gift ^/9 1731 
med Prindsesse Vilhelmine Augusta, f. ^'/u 1704, f 1749, en 
Datter af Christian, Hertug af Holsteen-Sønderborg-Pløn. 

2. Dennes Søn, Christian Ditlev Reventlow, f. Vii 1735, 
f ^^/i2 1759, Greve til Reventlow, Friherre til Baroniet Brahe- 
trolleborg og til Stamhuset PVisenvold, gift ^k 1758 med Ida 
Lucie Skeel v. Plessen, f. ^^/i9 1740 (blev senere gift med 
Wolf Hieronymus v. Thienen). 



51 



3. Dennes Datter, Juliane* Frederikke Grevinde Reventlow, 
f. ^5/9 1759, f '^15 1793, Stamfrue til Krænkerup og Frisenvold, 
gift 1774 med ovennævnte Fyrst Carl August Hardenberg, f. 
•^/5 1750, f ^/ii 1822, Storcantsler og Statsraadspræsident i 
Preussen. 

4. Hendes- Søn Christian Henrik August Greve Harden- 
berg. Reventlow, f. *»/2 1775, f ^% 1840, Stamherre til Fri- 
senvold og Standsherre til Neu-Hardenberg, Herre til Clausdorff, 
Løhrsdorff^ Schrevenborn m. m., Stk. af Dbg. og Dbmd., Geheime- 
raad, Kammerherre og Hofjægermester. Han gjorde Afkald paa 
Fyrsteværdighedeo, og substituerede Stamhuset Frisenvold med en 
Fideicommiscapital. Den ^li^ 1815 blev Grevskabet Hardenberg- 
Reventlow oprettet af Stamhuset Krænkerup og Stamhuset Fri- 
senvolds Substitution. Det bestaaer af 1,933 Tdr. Hartkorn, 
hvoraf under Hovedgaardene : 571 Tdr., Røndergods: 938V4Tdr., 
Kirke- og Kongetiende: 424V4 Tdr., i Fideicommiscapitaler: 
392,903 Rdlr., Skovarealet udgjør 2,535 Tdr. Land. Hardenberg 
Slot er, lefter Trap, maaskee det prægtigste Herresæde i Dan- 
mark. Arvefølgen for Grevskabet er den samme som for Stam- 
huset. Grev Christian August Hardenberg var gift: 

1. 1795 med Jeanette Caroline v. Reitzenstein, f ^*/i2 
1819. 

2. ^% 1822 med Emma Louise Frederikke Georgine Grevinde 
Hardenberg, f. ^k 1796. 

£fter hans Død. tilfaldt Grevskabet hans eneste Datter, den 
nuværende Lehnsgrevinde. 

Saocessionsforlioldene. 

Lehnsgre^e Christian Henrik August Hardenberg-Re- 
ventlow havde foruden sin Datter, den nuværende Lehnsgrev- 
inde, ingen Børn. Han var eneste Søn af Juliane Frederikke 
Grevinde Reventlow og Fyrst Carl August Hardenberg, der 
desuden ikkun havde een Datter, Lucie Anna Vilhelmine Chri- 

4' 



52 



Stine Grevinde Hardenberg-Reventlow, f. ^k 1776, f ®/5 
1854, gift: 

1. ^/6 1796 med Carl Theodor Friederich Greve af Pappen- 
heim lil Pappenheim, f. "/« 1771, baiersk General og 
Rigsraad m. m*, fra hvem hun blev separeret 1817. 

2. ®/iol817 med Hermann Ludvig Heinrich Fyrste af Piickler 
Muskau, f. ^Iio 1785, til Herskaberne Muskau, m. m., 
fra hvem hun ligeledes blev separeret. 

Ved Oprettelsen af Grevskabet er nu Grevinde Lucie Anna 
Vilhelmine Hardenberg-Reventlow, Grevinde Pappen- 
heim, senere Prindsesse PGcMer-Muskau, nævnt som den, 
der vilde være nærmest berettiget til Grevskabet, i det Tilfælde, 
at der efter hendes Broder Grev Christian Henrik August Har- 
denberg-Reventlow intet Afkom mere maatte være til. 

Grevinde Lucie Anna Vilhelmine Christine, f. Hardenberg- 
Reventlow, havde ikkun een Datter, Adelheid Grevinde Pap- 
penheim, f. 3/3 1797, t ^/4 1849, gift V? 1817 n^ed Eyrst 
Heinrich Carl Wilhelm til Carolath-Beuthen, f. ^/ii 1783, 
Rigsgreve, General, Overjægermester. Af dette Ægteskab var 
kun een Datter. 

Prindsesse Lucie Caroline Amalie Adelheid Henriette Geor- 
gine Wilhelmine til Carolath-Beuthen, f . ^®/9 1822, eventuel 
Arving til Grevskabet Hardenberg-Reventlow, gift -^l^ 1843 med 
preussisk Kammerherre og Ritmester Kurt Greve af Haugwitz, 
f. ^/9l816, Herre til Majoratsgodserne Rogau, Krappitz og fl. a. ; 
han har desuden Exspectance paa Majoratsgodset Namesch. 

Næstefter fornævnte Afkom efter Stamfrue Juliane Frederikke 
Reventlow, ville de øvrige til Stamhuset Krænkerup arvebe- 
rettigede Cognater efterhaanden succedere. 

Juliane Frederikke Reventlow havde ingen Sødskende, 
derimod havde hendes Bedstefader, Greve Conrad Detlew Re- 
ventlow, Erectors ældste Søn, f.^h 1704, f ^^h 1750, foruden 
hendes Fader, den 1759 afdøde Grev Christian Detlew, 5 Døttre, 
nemlig : 



53 



1. Frederikke Louise Grevinde Reventlow, gift: 

I. ^/5 1761 med Kammerherre Christian Frederik Gram, 

t 2^/10 1768. 
11. ^*/6 1771 med Grev Christian Stolberg. 

2. Ulrikke Auguste Grevinde Reventlow, gift 1760 med 
Major Carl Adolph v. Bulow. 

3. Christiane Caroline Grevinde Reventlow, gift med Grev 
Holstein. 

4. Dorothea Benedikte Frederikke Grevinde Reventlow, f. 
1734, gift 1749 med Gustav Fr. Greve af Isenburg. 

5. Conradine Auguste Grevinde Reventlow, f. ^*/ii 1735, •}• 
^'^19 1809, gin^k 1753 med Baron Conrad Ditlev Knuth 
til Conraflsborg, f. 1730, f 1805. 



Substituerede ere: 

1. Grev Christian Detlev Reventlow, f. ^% 1710, f ^k 
1775, fra hvem de nuværende Grever til Reventlow Chri- 
stianssæde nedstamme. — see Lehnsgreverne Reventlow. 

2. Jørgen Grev Scheel, f. ^/i 1718, f ^/a 1786, Greve til 
Scheel, Stamherre til Estrup, Herre til Ulstrup, R. af E., 
Geheimeraad, Overstaldmester og Kammerherre. — see 
Lehnsgreverne Scheel. 

3. Erectors Datter Christine Armgård Grevinde Reventlow, 
f. 2/5 1711, f 6/10 1779, gift i«/7 1730 med Frederik Carl 
Hertug af Holsteen-Pløn, f. % 1706, f 1761, hvis 
Datter blev gift med Hertugen af Holsteen- Sønderborg- 
Augustenborg. — see Lehnsgreverne Danneskjold- Samsø. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsgrevinde Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, f. 
i»/4 1799, tiltraadte Grevskabet 1840, gift: 



54 



1. Vio 1815 med Harald Greve Holck, Kammerherre, Oberst- 
lieutenant, R. af Dbg. og Dbmd. m. m., f. *®/9 1785, f 
«>/i2 1839. 

2. 1841 med Christian Ludvig Johan Adolph Dormund v. 
Gersdorff, der saaledes ved Patent af ^/4 1842 blev 
dansk Lehnsgreve under Navn af Gersdorff Hardenberg- 
Reventlow, f »/12 1846. 

3. 1855 med Simony Dominici Greve af Alma forte, f 1864, 
der ved Patent af ^*/i 1856 blev ophøiet i den danske 
Grevestand under Navn af d*Almaforte Hardenberg- Revent- 
low. — Florents. Hardenberg. 

• 
Afkom af 1ste Ægteskab. 

Carl Ludvig August Rudolph Greve Holck Har denberg - 
Reventlow, f. ^h 1818, gift ^h 1847 med Ida Louise Henne- 
gine f. V. Qualen, en Datter af Henning v. Qua len til Damp, 
og Fru Louise, f. Grevinde Holck. — Aggerup. 

Hardenberg-Reventlowerne concurrere som cognati s. o. s. til 
Grevskaberne Christianssæde og Reventlow samt til Friherskabet 
Rrahetrolleborg. 



Holstein-Holsteinborg;. 

Ulrik Adolph v. Holstein, f. ^^k 1664, f ^Vq 1737, var 
af en gammel Adelsslægt, der i Mecklenborg havde eiet en 
Mængde Godser, og hører til det slesvigholsteenske Ridderskab; 
han blev Overkammerjunker hos Kong Frederik IV og senere 
Amtmand over det slesvigske Domcapitel Amt , Storcantsler, 
Geheimeraad, Stk. af Dbg., den % 1700 blev han ophøiet i 
den friherrelige Stand og d. "/9 s. A. forlehnet med Friher- 



55 



skabet Fiurendal, der var hjemfalden til Kongen; den Vi 1708 
blev han Lehnsgreve, og af Trolholm Gods, som Ulrik Adolph 
Holstein 1703 havde kjøbt af Oberst Trolle, samt Friher- 
skabet Fiurendal erigeredes under samme Dato Grevskabet Hol- 
steinborg, der bestaaer af 1,647 Tdr. Hartkorn, hvoraf under 
Hovedgaardene : 234 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord : 29'^/4Tdr., 
Bøndergods: 1,056 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 327 Tdr., i 
Bankactier: 11,600 Rdlr., i Fideicommiscapitaler: 383,517 Rdlr. 
— Skovarealet udgjør c. 1,360 Tdr. Land. 

Grev U. A. Holsteins Descendenter føre alle, uden Hen- 
syn til Førstefødselen, Grevelitlen. 

Saccessionsforl),oldene. 

Arvefølgen er den agnatiske, og er saaledes Grev Ulrik 
Adolph Holstein.'s mandlige Afkom paa Sværdsiden alene suc- 
cessionsberettiget. Naar Slægten maatte uddøe, hjemfalder Grev- 
skabet lil Kongen, der desuden i Erectionspatentet er substitue- 
ret; dog beholder den sidste Greves Enke usum fructuum. 



56 



Slæ 



Dlrik Adolph Greve Hohi 

f. 1664, t 1737, gift 'Via 1700 med Ckristiie Søpliie Rer« 

og Datter af Storkantsler Greve C«irt4 Refi 

Hendes Afkom har Ai 



Frederikke Lealse, 

f. '^'/i 1703, gift *li2 1721 med Joackim 
Y. Breekderff tU Nør. 



flenriette Elisabetk, 
f. »/i 1732. 



Ckristitn Frederik, 

f. Vil 1733, t ung. 



Frederik Conrad Greve til flelstel 
f.»o/iJ 1704, t Vil 1749, General] 
nant. Kammerherre, Stk. af Dbg., gi 
1729 med Lade flenriette v. Bleme, 
1713, t 1772. 
I 



Ulrik Benrik, 

f. Va 1737, t iHig. 



Ckristepk Cti 
f. V5 1739, 1 



Frederik ådolpk Greve til Holsteluborg, 
f. »Vio 1782, t ^Vs 1836, Kammerherre, Stk. af Dbg., 
gift Vs 1808 med Yilhelmine Julie Grevinde Reventlow- 
Brahetrolleborg, f. 80/7 1788, t ; hendes Afkom 
har Arveret til Brahetrolleborg, Christianssæde og 

Hardenberg-Reventlow. 

ofr. den nulevende Slægt. 



Frederikke Louise So 

f. "/t 1783, t 

ventualinde i Itzeli 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Hol- 
steinborg, f. ^®/7 1814, en Søn af Grev Frederik Adolph og 
Hustru Vilhelmine Julie, f. Grevinde Reventlow-Brahetrolle- 
borg, Kammerherre, HoQægermester, R. af Dbg. og af en sv. 
O., Dbmd., Medlem af Rigsraadets Folkething, tiltraadte Lehns- 
grevskabet 1836, gift ^Va 1850 med Bodild Joachimine, f. 5/2 
1830, Datter af Admiral Zahrtmann. 



r 



57 



!> 



g i S t e r. 



lolsteiflborg^ 



VI2, t t757, Enke efter Grev Niels Frijs, t 1699, 
leyentlow og inne Margaretha v. Gabel. 
IreYskabet Reventlow. 



Christian Detle? Grev Holstein, 

f. Vs 1707, t I Geheimeraad, Stk. af Dbg., gift 

"/lo 1729 med Catharina Elisabeth v. Holstein. 




tine Sophie, 

^r. "/ii 1740. 



i^ 



Caj Joachim Ditlev, 
f. »Vs 1742, t ung. 



Henrik Greve til Holsteinborg, 
f. "/g t748, t "/7 1796, til Water-Ne- 
versdorlT og Gr. Golmar i Holsteen, Kam- 
merherre, Medlem af det Slesv. Holst. 
Ridderskab, gift med Frederikke Chri- 
stiane Marie Grevinde Rantiau-Brelten- 
borg, f. Vio 1762, f "/n 1831. 



lenrik Chrlstoph Greve Holstein, 
»»/la 1786, t "/n 18^2, til Water- 
rerstorff, Gr. Colmar og Gaartz, Hof- 
;ermester, gift med Susanne Mathilde 
svinde Rantiau-RastorflT, f. ^Vs 1801, 
t Vio 1835. 

cfr. den nulevende Slægt. 



Andreas Gustav Greve Holstein, 
f. Ve 1791, t "/a 1835, Hofjægermester, 

gift: 

a. med Ida v. WItzleben, 

b. med Babette ignes Friherreinde Pronaj 
V. Tot-Prona, f. »/s 1805, t "/? 1832. 

cfr. den nulevende Slægt. 



Børn: 

1. Ulrik Adolph, f. ^»/a 1851. 

2. Bodild Mimi, f. »/g 1852, indskreven i Vallø. 

3. Frederik Conrad Christian Christoph, f. ^/s 1856. 

4. Sophie Elisabeth, f. */9 1859, indskreven i Vallø. — Hol- 
steinborg. 



56 



Lehn sgrevens Broder: 
Grev Christian Johannes Ernst, f. ^Vw 1826, Herre til 
Langebækgaard, gift med Sophia Augusta, f. Kramer, f. ^®/9 1833. 
Børn: 

1. Vilhelmine Julia, f. ^l^ 1856. 

2. Mimi Sophia Louise, f. ^/g 1857. 

3. Frederik Adolph, f, % 185% 

4. Anna Sophia, f. '*)i2 1860. 

5. Louise Marie, f ^% 1863. 

6. Ludvig Detlef, f. «/i2 1864. — Langebækgaard. 

Lehnsgrevens ældste , Farbroders , Grev Henrik Christophers og 
Grevinde Rantzow-Rastorffs Børn: 

L Grev Conrad Adolph August, f. ^»/i« 1825, Herre til 
Water-Ne verstorff og Gaartz i Holsteen, gift *^/i 1852 
med Caroline, f. Friherrinde Heintze-Weissenrode, 
f. */9 1832. 
Børn: 

1. Mathilde Sophie Louise, f. ^/i2 1852, indskreven i 
Preetz. 

2. Elisabeth Anna Frederikke, f. ^*ls 1854, indskreven i 
Preetz. 

3. Fanny, f. ^/t 1856, indskreven i Preetz: — Water- 
Neverstorff. 

II. Anna Louise Agnes, f. ^^k 1833, gift ^/la ^857 med Adolph 
V. Warn stedt, Regjeringsraad i Hannover. 

Lehnsgrevens anden Farbroders, Grev Andreas Gustavs og 

Ida V. Witzlebens Børn: 

1. Marie Hedvig Christiane, f. "/9 1813, gift ^»y« 1838 
med Gustav Greve Bernstorff, Kammerherre hos 
Storhertugen af Oldenborg. 

2. Isidore Conradine Louise Mathilde, f. ^^7 1816, gift 
^®/6 1846 med Carl Krichhauff, Kammerraad. 



59 



3. Tecla Vilhehnine Frederikke Louise, f. «% 1819, gift 
1848 med Frederik Gustav v. Bulow til Bothkamp, 
Kammerherre hos Storhertugen af Schwerm. 



Holstein-Ledreborg. 

Johann Georg v. Holstein til Møllenhagen og Piverstorff, 
af en gammel mecklenborgsk Adelsslægt, f. 1662, -)- 1730, Søn 
af Johann v. Holstein til Møllenhagen og Hustru Sophie He- 
devig V. Peterstorff, blev under Kong Christian V kaldt til 
Danmark og udnævnt til Kammerjunker og Hovmester hos Prinds 
Carl til Danmark. Under Kong Frederik IV blev Holstein 
Over-Landdrost i Oldenborg og Delmenhorst, Deputeret i Finants- 
coUegiet og Hovmester hos Kronprindsen, dernæst Geheimeraad, 
Medlem af det Geheime-Conseil, Amtmand over Haderslev Amt 
og Minister, R. af Dbg. og R. afE. Han blev 1693 gift med Ida 
Frederikke v. Bulow, f. 1677, f 1725, Datter af Kammerherre 
Christian v. B fi 1 o w og Hustru Oelgaard Barnewitz. Deres ældste 
Søn, Johann Ludvig, f. 1694, f 1763, var Hofmarskal hos den 
daværende Kronprinds, senere Kong Christian VI, Overkammer- 
herre, Amtmand over Kjøbenhavns og Roeskilde Amter, Geheime- 
raad, Oversecretair , Patron for Universitetet, og blev ^Va 1750 
ophøiet i den lehnsgrevelige Stand og saaledes Stamfader for 
Greverne Holstein-Ledreborg. For ham oprettedes Lehnsgrev- 
skabet Ledreborg, der bestaaer af 1,495 Tdr. Hartkorn af alle 
Slags, hvoraf under Hovedgaardene : 153^2 Tdr., bortfæstet Ho- 
vedgaardsjord: 29^/4 Tdr., Bøndergods: 1,056 Tdr., Kirke- og 
Kongetiende: 327 Tdr., i Bankactier: 7,300 Rdlr. og i Fidei- 
commiscapitaler : 37,706 Rdlr. 50 j8. Skovarealet udgjør 1,080 
Tdr. Land. 

Successionsforholdene. 

Grevskabet gaaer i Arv nærmest til Johann Ludvig Hol- 
steins mandlige Descendenter paa Sværdsiden og derefter paa 



60 



Spindesiden, hvortil der i de hosfølgende Slægtsefterretninger er 
taget Hensyn. 

Substituerede ere Johann Ludvigs Brødre og deres Afkom, 
først paa Sværdsiden, og, naar intet Afkom paa Sværdsiden mere 
maatte være til, da Brødrenes Afkom paa Spindesiden. 

Ifølge Magasinet er de substituerede Brødres Afkom paa 
Sværdsiden uddød, og komme saaledes kun i Betragtning De- 
scendenterne af: 

1. Georg Frederik Holstein, f. 1717, f 1772, gift med 
Grevinde Sophie Magdalene Knuth, f. 1732, f 1790. 



Sil 

JohanH Lnd?ig v. Hoh 

f. V» 1694, t "/i 1763, gift 1734 med He^e? 



Ckristian Frederik, Greve af Htlstein-Ledrebtrg, 
f. '% 1735, t *'/6 1799, R. af Dbg., Kammerherre, Geheimeraad, OverstaL 
Overhofmarskal, Oveijægermester, giftt 

a. ><>/s 1757 med Christine Caroline GreviDde ReTentlow, f. "A 1739, f " 
Datter af Conrad Detlev Grev Reventlow til Grevskabet Reventlow, Prih 
Brahetrolleborg og Stamhusene Krænkerup og Frisenvold, og Hustru 
sesse Wilhelmine Auguste af Holsteen-Sønderborg-Pløn. 

b. 1769- med Charlttte Elisabeth Henriette, Baronesse af Inn- og Knjrpha 

^/a 1741. 



Frederikke Juliane, 


Johann Ludvig, 


Dorothea Chri- 


Johan 


Lud?ig. Sophie C 


f. "/lo 1758, t 1820, 


f. 8/3 1760. 


stine, 


f. '1: 


i 1770, Hede 


Hofdame, gift*/* 1777 


t ung. 


f. 19/2 1762, 


t 


ung. f. »»/a 17' 


med Frederik Carl 




t ung- 




dame, gJ 


Jael-Wind-Frijs til 








med Edn 


Juelliuge og Frijsen- 








riti, Fril 


borg, f. 1753, tl815. 








Inn- og 


Afkom see Greverne 








hans 


Frijs-Frijsenborg. 








Intet A 






Charlotte Frederl 










f. 1795, gift 1818 B 


• 








LudTlgKrag-Juel-Wii 

af Frijs til Baroniet J 

f. 1780, t 18: 

uden Afi^om 



61 



Døttre : 

a. Adamine Christiane, gift med Kammerherre Le uenfeld. 

b. Joachime Frederikke, gift med Oberst, Rigsfriherre 
Haxthausen. 

2. Frederik Vilhelm Holstein, f. 170a-, f 1767, og Hustru 

f. Ahlefeldt, deres Datter, Christiane Sophie Magdalena 

Frederikke, gift med Gebeimeraad, Rigsgreve v. der Nath. 

Naar intet Afkom efter Johann Ludvig Holstein og hans 

fornævnte Brødre mere maatte være til, hjemfalder Grevskabet, 

i Medfør af Grevernes Privilegier, til Kongen. 

L S t e r. 
til Ledreborgs 

t 1756, Datter af Chr. Wind og Elisabeth Juel. 



Charlotte imalie, 
r36, t , g'trt 1762 med Chrl- 
etlev lle?eutl§w, Lehnsgreve til 
istianssæde; f; 1710, f 1775 
ndeii Børn. 



Hede?ig Sophie, 

f. *Vio 1737, gift med Henrik Brockenhuas, 

R. af Dbg., Kammerherre, Staldmester. 



Ctrfllae, 
772, t *V» 
ift: 

792 med Cle- 
Aignst Baron 
Aisen, tl793. 
med Gehei- 
id Frederik 
it Reepstorff. 

I 



Antoinette Eli- 
sabeth, f. 'Ve 
1773, t i833, 
gift med Sieg- 
fried Yictor Rå- 
ben -Le?etian, 
f. Vt 1742, 

t 1819 
uden Afkom. 



.Av. RoepstorflT, 
Idmester, Kammer- 
:. af Dbg. og fl.a. O., 
Dbmd. 



Louise, 

f. »Vu 1774, 

Klosierfrøken 

i Roeskiide. 



Wilbeliniue 

Amalie, 

f. Vs 1776, 

Klosterfrøken 

i Roeskilde. 



Christian Erhard, 
Greve af Holstein-Le- 
drtborg, f. "/n 1778, 
1 1 853, Kammerherre, 
Oberst, gift »«/8 1800 
med Sophie Charlotte 

Emilie Grevinde 

Inn- og Knjpbaasen, 

f. Vs 1762. t l8o2. 

cfr. den nulevende 

Slægt. 



62 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Christian Ezard Moritz Holstein-Ledreborg, 
f. ^/u 1809, Søn af Grev Christian Erhard og Hustru Sophie 
Charlotte Emilie, f. Grevinde Inn- og Knyphaus en, Kammerherre, 
R. af Dbg. og af en sv. O., tiltraadte Grevskabet i 1853, og blev 
gift med Grevinde Caroline, f. Lefevre-Marpaly, f. ^/e 1809. 
— Ledreborg. 

Børn: 

1. Grev Johan Ludvig, f. ^/e 1839. 

2. Eugenie Caroline, f. «/t 1841, gift ^/e 1863 med Frederik 
Vilhelm Steen Grev Danneskjold-Samsø til Dlriks- 
holm, f. 16/9 1837. 

Afkom: see Greverne Danneskjold-Samsø. 

Lehnsgrevens Sødskende: 

1. Grevinde Charlotte Sophie Emilie, f. "^/s 1801, Conventual- 
inde i Vemmetofte Kloster. — Aarhuus. 

2. Juliane Erhardine Caroline, Enke efter Capitain og Told- 
inspecteur Justitsraad Anton i Horsens; (5 Børn). 

3. Siegfriede Antoinette Caroline Louise, f,% 1816, gift med 
Oberst Ferdinand Carl Adolph Bauditz, f. ^Vs 1811; 
(4 Børn). 



Juel-Wind-Friis. 

Tre Adelsslægter af Navnet Frijs have været udbredte i 
Danmark. 

Den fra Oluf Frijs til Lundbygaard i Skaane nedstam- 
mende Slægt kaldet: «de troe Friser », uddøde paa Sværdsiden 
med Jesper Frijs, der faldt ved Stralsunds Beleiring den ^/9 



63 



1716. Den meest bekjendte af denne Slægt var Kantsier Johan 
Frijs til Hesselager, Borreby og Hagested, Stifteren af de 
Frisers Stipendier, f. 1494, f 1570, der i Aaret 1533 blev 
sendt til Hertug Christian, som senere blev Konge, for at til- 
byde ham den danske Krone. Johan Frijs var under 3 Konger 
Rigets Kantsier; han oprettede det første Stamhuus i Danmark, 
nemlig Hesselagergaard. 

En anden Slægt nedstammer fra den af Kong Christian I 
adlede Anders Prijs. Den Sidste paa Sværdsiden af denne 
Familie var Christian Frijs til Esseubeck og Tustrup, f. 1653, 
f 1727, men Navnet er gaaet over paa Spindesiden og arvet af 
Greverne Beck-Frijs i Sverrig, der tillige ere i Besiddelse af 
det af denne Slægt oprettede Stamhuus Hevringholms Fidel- 
commis. 

Den grevelige Slægts Stamfader er Rathlou Frijs, der 
med Kong Erik af Pommern kom til Danmark , rimeligviis fra 
Norge. Mogens Frijs, der nedstammer fra Rathlou Frijs, 
blev den ^^/s 1671 Greve til Frijsenborg. Han var desuden Fri- 
herre til Frisenvold og Herre til Faurskov, Haxholm, Boller og 
Møgelkjær, Geheimeraad, Skatmester, Stiftamtmand m.m. Denne 
Familie uddøde paa Sværdsiden med Generallieutenant Grev 
Christian Frijs, men Navnet er, ligesom i Anders Frijs' 
Familie, gaaet over paa Spindesiden. 

Grev Christian Frijs, f. 1691, f 1763, blev 1711 gift med 
Øllegaard Gersdorff, en Datter af Frederik v. Gersdorff til 
Ravnholt og Tølløse, der døde 1691 i. Hannover paa en Reise 
til Italien. Christian Frijs havde 5 Døttre: 

1. Den ældste døde tidligt. 

2. Christine Sophie, f. 1713, f 1787, gift 1743 med Grev 
Erhard Wedell- Frijs, f. 1710, f 1786. Af dette Ægte- 
skab var en Datter, der døde tidligt. 

3. Elisabeth Sophie, f. 1714, f 1799, gift 1751 med Geheime- 
raad Johan Henrik de Desmercieres, f. 1687, f 1777, 
ei Børn. 



64 



4. Birgitte Christine, f. 1715, f 1775, gift 173S med Carl 
Christian V. Gram*), f. 1705, f 1780, der havde een 
Datter, Sophie Magdalena v. Gram, f. ^*/i 17S4, f ^/n 
1810, gift Va 1752 med Jens Friherre Krag-Juel-Wind, 
f. 1723, t «>/4 1776. Afkom. 

5. Sophie Hedevig, f. 1717, gift med Ove Juul; for hende 
oprettedes Stamhuset Ravnholt. Afkom. 

Af Sophie Magdalena v. Gram' s Ægteskab med fornævnte 
Jens Friherre Krag- Juel- Wind nedstamme de nuværende 
Grever og Friherrer Juel - Wind - Frijs og Krag- Juel - 
Wind-Arenfeldt. Sophie Magdalena v. Gram arvede Grevskabet 
Frijsenborg efter sin Moders Søster, Elisabeth Sophie de Des- 
mercieres, hvorihiod hendes Ægtemand Jens Krag - Juel - 
Wind havde arvet Friherskabet Juellinge efter sin Fader og 
Stamhuset Steensballegaard efter sin Moder og hendes Søstre. 

Grevskabet Frijsenborg bestaaer af 3,196V2 Tdr. Hartkorn, 
hvoraf under Hovedgaarden : 449 Tdr. , bortfæstet Hovedgaards- 
jord: 164V9Tdr., Bøndergods: 1,421«/* Tdr., Kirke- og Konge- 
tiende: 1,162 Tdr., i Bankactier: 35,400 Rdlr., i Fideicommis- 
capitaler 2,331,869 Rdlr.; Skovarealet udgjør c. 10,000 Tdr. Land. 

Baroniet Juellinge bestaaer af 842V« Tdr. Hartkorn , hvoraf 
under Hovedgaardene : 146^/4 Tdr., Bøndergods: 587^4 Tdr., Kirke- 
og Kongetiende : 108 Tdr., i Bankactier: 6,200 Rdlr., i Fideicom- 
miscapitaler : 199,954 Rdlr. 77 li. Skovarealet udgjør c. 1,134 
Tdr. Land. 

Stamhuset Steensballegaard bestaaer af 250V2 Tdr. Hartkorn, 



*) Familien Gram stammer fra Brandenborg og har været i arvelig Be- 
siddelse af uDrieseD Amt» samt af Godserne Merrentin, Grahiow og 
Zantoch. Carl Cristian Gram' s Fader, Frederik v. Gram, en Søn af 
Asmus V. Gram til Merrentin, Grahlow og Zantoch, og Hustru Barbara, 
f. V. Brandt, Jiom med sin Morbroder, den churbrandenborgske Mini- 
ster Frederik v. Brandt, til Danmark, traadte i dansk Tjeneste og blev 
Geheimeraad og Overjægermester. Den danske Branche af Slægten er 
uddød paa Sværdsiden. 



65 



hvoraf under Hovedgaarden : 66V3Tdr. , Bøndergods: 37V9 Tdr., 
Kirke- og Kongetiende: 156 Tdr., i Bankactier: 3,200 Rdlr., 
Fideicommiscapitaler: 171,741 Rdlr. 56 i3. Skovarealet udgjør 
420 Tdr. Land. 



Suooessionsforlioldene. 

Arvefølgen er saavel for Grevskabet Frijsenborg som for 
Friherskabet Juellinge agnatisk-cognatisk, hvad Grevskabet an- 
gaaer for Mogens Frijs* Afkom, og hvad Baroniet angaaer for 
Jens JueTs Afkom, og de nævnte Lehn hjemfalde eventuelt til 
Kongen. Begge Lebn ere gaaede til Spindesiden. 

Steensballegaard er oprettet for fornævnte Jens Krag- Juel - 
Wind, f. 1724, f 1776, og hans Afkom. Arvefølgen er agna- 
tisk-cognatisk, men Stamhuset maa, naar der ere flere Sønner, 
ei forenes med Juellinge, men vorder da Secondgenitur. 
Substituerede ere: 

• 

1. Frederikke Charlotte, f. Juel-Wind, f. 1723, f 1761, gift 
med Palle Christian v. Trolle, f. 1720, f 1768, tilKjærs- 
gaard og Varberg, og Afkom. 

2. Sophie Juel- Wind, f. 1725, f 1796, Gonventualinde i 
Vemmetofte. 

Jens Friherre Krag-Juel-Wind nedstammer fra Stift- 
amtmand Frederik Wind til Harrested og Baggesvogn. 

Familien Wind hører til de ældste danske Adelsslægter. 

Den meest bekjendte af denne Familie er Admiral Jørgen Wind, 

der var Anfører for den ene Afdeling af Flaaden i Slaget paa 

Colberger Rhed, og døde kort efter af sine i Slaget erboldte Saar. 

Frederik Wind til Barresled og Baggesvogn, f. 1659, f 1702, fik 

Baroniet Juellinge 1692 ved Ægteskab med Sophie Catharina, f. 

Juel, f. 163l,f 1700, Datter af Jens Juel, Broder tU General- Ad- 

miral-Lieutenant Niels J u e I til Taasinge. Jens Juel, der oprettede 

5 



66 



Baroniet Juellinge, havde af Ægteskabet med Vibeke Skeel 
6 Døttre, nemlig: 

1. Hedevig Eleonore, gift med Frederik Krag til Steens- 
ballegaard, der 1684 blev Friherre Krag-Juel. 

2. Ida Sophie, gift med Frederik Gersdorff til Brang- 
s trup. 

3. Sophie Cathrine, gift iAaret 1692 med Frederik Wind. 

4. Birte Christine, gift i Aaret 1688 med Holger Reedtz 
til Palsgaard, 

og to, der døde i en ung Alder. 

De to ældste Døttre døde i Aaret 1686 uden at efterlade 
sig Livsarvinger, og Baroniet tilfaldt saaledes i Aaret 1700, efter 
Jens JueTs Død, hans tredie Datter. 

Frederik Wind og Frue Sophie Catharina havde en eneste 
Søn, Jens, der arvede Juellinge, i Aaret 1708 blev Baron og 
antog Navnet Juel- Wind; han blev gift med Ida Helle Marga- 
retha, f. Krag. Hendes to ugifte Søstre opretlede Stamhuset 
Steensballegaard for Søstersønnen af Ægteskabet med Jens Juel- 
Wind, t 1726, nemlig Baron Jens Juel -Wind, f. 1723, 
f 1776, der antog Navnet Krag-Juel-Wind, Familien Krag 
hører til de ældgamle danske Adelsslægter. Frederik Krag, 
f. 1656, blev paa Grund af sit Ægteskab med Arvingen til Juel- 
linge, Hedevig Eleonore Juel, i Aaret 1684 Baron; han .var 
Geheimeraad, Stiftamtmand og Vice-Statholder i Norge og efterlod 
Steensbaliegaard til sine tre Døttre, der oprettede det til Stam- 
huus. 

Jens Krag-Juel-Wind's ældste Søn af Ægteskabet med 
Sophie Magdalena, f. v. Gram, til Grevskabet Frijsenborg, Frederik 
Carl Juel-Wind, f. 1753, f 1815, arvede Grevskabet Frijsen- 
borg efter Moderen og Baroniet Juellinge efter Faderen, hvor- 
imod det Kragske Stamhuus Steensbaliegaard tilfaldt den yngre 
Søn, Baron Jens Carl, f. 1767, der antog Navnet Krag- Juel- 
Wind. Frederik Juel- Wind havde af Ægteskabet med Frede- 
rikke Juliane, f. Grevinde Holstein -Ledreborg, 3 Sønner og 



67 



4 Døttre, der s. o. s. ere arveberettigede til Grevskabet Ledre- 
borg, nemlig: 

1. Jens Christian Juel -Wind til Grevskabet Frijsenborg, 
Kammerherre, Stk. af Dbg. og Dbmd., f. ^% 1779, f 1860, 
gifl®/6 1810 med Henriette Frederikke Magdalena, f. Grevinde 
Inn- og Knyphausen. 

Afkom: see den nulevende Slægt. 

2. Carl Ludvig til Baroniet Juellinge, Kammerherre, Major, 
R. af Dbg., f. ^/7 1780, f 1838, gift ^/n 1818 med Char- 
lotte Frederikke, f. v. Røepstorff; ei Afkom. 

3. Sophie Caroline, f. ^/a 1782, gift ««/9 1808 med Ernst 
Ludvig v. B e r g e r , Kammerherre, Generalmajor, Stk. af Dbg. 
(Børn). 

4. Henriette Charlotte, f. % 1784, f ^e 1841, gift ^^/lo 1803 
med Conrad Greve af Holck, Kammerherre, Amtmand. 
(Børn.) 

5. Louise Adelaide, f. % 1786, f ^/s 1832. 

6. Erhard, Kammerjunker, Capitain, f. "/e 1788, f ^»/t 1826, 
gift med Caroline, f. Reiche, f. ^k 1788, f 1827. 

Afkom: see den nulevende Slægt. 

7. CaroKne Auguste, f. «*/4 1797, gift 1818 med Carl Frederik 
Christoph Greve Ahlefeldt-Laurvigen, Overceremoni- 
mester, Stk. af Dbg. f. ^5/19 1792. 

Afkom: see Ahlefeldt-Laurvigen. 
Under ^/a 1802 blev der meddeelt Confirmation paa Frederik 
Juel-Wind's Testamente, ifølge hvilket Baroniet Juellinge 
skulde gaae i Arv først til den næstældste Søn Carl Ludvig og 
Afkom, og efter dem til den tredie Søn Erhard og Afkom, og 
efter disses Afgang til den ældste Søn Jens Christian og Afkom, 
hvem Grevskabet tilfaldt efter jus primogenituræ. Dette Testa- 
mente var forsaavidt i Overeensstemmelse med Grevernes Privi- 
legier som i § 6 er bestemt, at, naar et Grevskab og et Fri- 
herskab falde til een Person, samme saa maa dele disse tvende 
Lehn paa sine to ældste Sønner. 

5" 



68 



Paa Grund af denne Disposition og af fornævnte Bestem- 
melse om, at Stamhuset Steensballegaard , naar der er flere 
Sønner, ei maa forenes med Juellinge, men da skal vorde 
Secendgenitur, have Descendenterne efter Jens Krag-Juel- 
Wind og Hustru Sophie Magdalena, f. v. Gram, deelt sig i 3 
Brancher, nemlig: 

1. Den til Frijsenborg. 

2. Efen til Juellinge. 

3. Den til Steensballegaard. 

Ved Patent ^^/n 1816 ere Carl Juel-Wind og Erhard 
Juel -Wind ophøiede i Grevestanden, og føre alle Sønnerne 
Grevetitlen uden Hensyn til Førstefødselen. 

Forbemeldté 3 Brancher ere s. o. s. arveberettigede saavel 
til Grevskabet Frijsenborg som til Baroniet Juellinge og til Stam- 
huset Steensballegaard, dog saaledes, at i alle 3 Brancher Sværd- 
siden gaaer forud for Spindesiden. 

Foruden Frederik Juel-Wind's Afkom paa Spindesiden 
er 8. o. s. arveberettiget til begge de nævnte Lehn og til Stam- 
huset: Afkom efter Sophie Magdalena, f. Friherrinde Krag- Juel- 
Wind, f. */t 1754, f 1832, gifl 1776 med Frederik Siegfried 
Greve R a n t z a u til Rosenvold. Hun var en Datter af Jens K r ag - 
Juel-Wind og Sophie Magdalena, f. v. Gram. 

Afkom: see Greverne Rantzau, 
endvidere til Grevskabet Frijsenborg: 

1. Afkom efter Sophie Hedevig Frijs, f. 1717, f */6 1777, 
Stamfrue til Ravnholt, gift 1736 med Ove Juul, Kammer- 
herre, Generallieutenant, f. 1700, -}• 1766, 

Afkom: Sehested Juul, Moltke Espe, Buchwald, Gylden- 
stjerne Sehested. 

2. Afkom efter Dorte Frijs (en Datter af Grev Mogens 
Frijs til Frijsenborg) og Jens Rosenkrands til Qvitzovs- 
holm og Faurskov. 

Afkom: see Rosenkrands, Danneskjold-Samsø, 
og til Baroniet Juellinge: 



69 



1. Afkom efter Frederikke Charlotte Krag-Juel-Wind, f. 
1723, f 1761, gift med Palle Christian Trolle, Obersl- 
lieutenant, f. 1720, f 1768. 

2. Afkom efter Birte Christine Juel f 1732, gift ^/g 1688 
med Holger Reedtz til Palsgaard f 1707. 

Den nulevende Slægt. 

/. Linien til Frijsenborg, 

Lehnsgreve Christian Emil Juel-Wind-Frijs til Grev- 
skabet Frijsenborg, f. ®/i2 1817, Kammerherre, HoQægermester, 
C^ af Dbg., Conseilspræsident og Udenrigsminister, Medlem af 
Rigsraadet og af Rigsdagens Folkething, overtog Grevskabet i 
Aaret 1849 ifølge Faderens, Greve Jens Christians, Cession, blev 
gifl 1/5 1847 med Thyra Valborg, f. v. Haffner, f. ^h 1821. — 
Frijsenborg og Kjøbenhavn. 
Børn: 

1. Henriette, f. % 1848. 

2. Mogens, f. */5 1849. 

3. Agnes, f. ^^/s 1852. 

4. Clara, f. ^Va 1855. 

Lehnsgrevens Moder: 

Enkegrevinde Henriette Frederikke Magdalena, f. Grevinde Inn- 
og Knyphausen, f. "^k 1791, gift ^/e 1810 med Jens Christian 
Greve Juel-Wind-Frijs, f. ^% 1779, Kammerherre, Stk. af 
Dbg. og Dbmd. Enke ^^/n 1860. — Boller. 

Lehnsgrevens Sødskende: 

1. Juliane Sophie, f. ^^k 1811, gift */9 1830 med Ernst Fre- 
derik V. Kardorff til Bohlendorff, Kammerherre, R. af 
Dbg., f. 8/6 1792. (Børn.) 

2. Louise Antoinette, f. ->/6 1820, gift ^^/s 1839 med Adolph 
V. Gadow til Rønkendorff, f. «Vio 1808. 



70 



3. Clara Sophie, f. ^*/5 1822, f , gift »% 1841 med Hof- 
jægermester Hans V. Carlsen til Gammel Kjøgegaard, f. 
^/lo 1810, i 1864 Indenrigsminister, Medlem af Folke- 
thinget. (Børn.) 

Faderens Sødskende: 

Antoinette Nancy, f. «/4 1797, gift 1818 med Carl Frederik 
Christopher Greve af Ahlefeldt-Laurvigen, Overceremoni- 
mester, Stk. af Dbg. og Dbmd. Børn: see Ahlefeldt -Laur- 
vigen. 

//. Linien til JueUinge, 

Greve Frederik Julius Juel-Wind- Frijs, f. ^/s 1821, til 
Baroniet JueUinge, Rammerherre, R. af Dbg., Medlem af Lands- 
thinget, er en Søn af fornævnte Erhard Greve. Juel- Wind- 
Frij s til Baroniet JueUinge, blev gift ^*/6 1847 med Benedikta Chri- 
stiane Polly Gustave, f. Grevinde Reventlow, f. ^5/8 1829. Hendes 
Afkom har s. o. s. Arveret tU Christianssæde, Reventlow, Brahe- 
troUeborg og Hardenberg-Reventlow. — JuelUnge og Kjøbenhavn. 

Børn: 

1. Erhard, f. Vt 1848. 

2. Polly, f. 25/10 1849. 

3. Charlotte, f. ^Vi 1853. 

4. Jens Christian, f. % 1854. 

5. Julius, f. «% 1856. 

///. Linien til Steensballegaard. 
(Secondgenitur.) 

Baron Frederik Siegfried Krag-Juel-Wind-Arenfeldt, 
Stamherre tU Steensballegaard, f. */jt 1791, Cand. juris, en Søn 
af Jens Carl Baron Krag- Juel-Wind- Arenfeldt, Kammer- 
herre, Generalmajor, f. 1767, og Hustru Mette Johanne, f. R eed tz, 
Starafrue tU Sæbygaard. — Steensballegaard. 



71 



Søskende: 

1. Sophie Catharina, f. ^®/4 1797, Conventualinde i Vemme- 
tofte. — Horsens. 

2. Baron Preben til Stamhuset Sæbygaard, f. ^% 1800, gift 
med Anna, f. Lindeman n. (Sæbygaard erigeredes som 
Stamhuus af Otto v. A r e n f e 1 d t og Mette Johanne v. A r e n - 
feldt, gift med Niels Juel v. Reedtz til Palsgaard, hvis 
Datter var fornævnte Mette Johanne Reedtz.) 

3. Elisabeth Eleonore Christine, f. % 1806, Conventualinde i 
Vemmetofte. — Horsens. 



Knuth-Knuthenborg. 

Familien Knuth har igjennem flere Aarhundreder været i 
Besiddelse af de mecklenborgske Godser Leilzen, Prieborn, 
Hirschberg, Farchou og Ludorff og senere deelt sig i 3 Hoved- 
linier: den mecklenborgske, den danske og den hollandske. Den 
mecklenborgske Linie uddøde paa Sværdsiden i 1832 med Joseph 
Ernst v. Knuth til Ludorff, Geneve og Zulow, f. 1795, f 1832. 
Han var en Søn af Hans Chr. v. Knuth, f 1799, og Mar- 
garetha Therese Louise de Ray. Joseph Ernst Knuth solgte i 
1822 Zulow til de derværende Bønder. Han efterlod af Ægte- 
skabet med Sophie Catharina, f. v. Se el er, en eneste Datter, 
Bertha Knuth, f. 1822, gift med Baron Schultze, efter hvis 
Død Godserne bleve solgte. Den hollandske Linie skal ligeledes 
være uddød. 

Den danske Linie nedstammer fra Eggert Christopher 
V. Knuth, Geheimeraad, Stk. af Dbg., f. 1643, f 1697, en 
Søn af Jacob Ernst v. Knuth, Arveherre til Leilzen, Meltz, 
Prieborn og Ludorff, f. 1609, f 1675, og Hustru Elisabeth, 
f. v. M o h r i h n. Eggert Christopher v. K n u t h kom 1 670 til Dan- 
mark og blev den % 1677 gift med Søster, f. v. Lerche, f. 1658, 



72 



•}• 1723, en Datter af Cornelius Pedersen Lerche; hun med- 
bragte ham Aasmark og Nielstrup. Af disse og nogle senere 
tilkjøbte Herregaarde erigeredes i Aaret 1714 Grevskabet Knuthen- 
borg, der^u bestaaer af 1,922^2 Tdr. Hartkorn, hvoraf under 
Hovedgaardene : 356V4Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord : lITdr., 
Bøndergods: 1,066^9 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 488^2 Tdr., 
i Bankactier: 16,300 Rdlr., Bankhæftelsesobligationer : 15,260 Rdlr., 
i Fideicommiscapitaler: 558,945 Rdlr. 8 jS; Skovarealet udgjør 
2,818 Tdr. Land. 

Grevskabet gaaer i Arv først paa Sværdsiden og dernæst 
paa Spindesiden, og i Tilfælde af, at der ei heller paa Spinde- 
siden mere maatte findes Afkom efter Adam Christopher K nu th, 
hjemfalder Grevskabet til Kongen. 

Eggert Christopher Knuth's Søn, Adam Christopher 
K n u t h , Geheimeraad , Kammerherre , Stiftamtmand , f. 1 687, 
f 1736, blev 1714 ophøiet i den danske lehnsgrevelige Stand. 
Han ægtede: 

1. Den ^l6 1713 Hedevig Ulrikka, f. v. Luxdorff, f ^i/^ 1720. 

2. Deni«/i2 1721 Ida Margaretha, f. v. Reventlow, f. V2 1704, 
f ^Vo 1757 ; hun var en Datter af Geheimeraad Detlev Revent- 
low, af den ikkegrevelige Branche, og Magdalena Sybylle, f. 
V. d. Nath ; hun oprettede Baroniet Christiansdal for sin yngre 
Søn, Christian Frederik, f. 1728, f 1801, og Baroniet Conrads- 
borg for sin yngste Søn, Conrad Detlev, f. 1730, f 1805. 

Baroniet Christiansdal blev senere substitueret med en Fidei- 
commiscapital af 325,000 Rdlr. , som blev nedsat efter Bevilling 
af ^^/7 1820 til 150,000 Rdlr. og efter samme Bevilling substi- 
tueret med Fideicommisgodset Lilliendahl der bestaaer af 465V2 
Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaarden : 102 Tdr., Bønder- 
gods: 312V2Tdr., Kirketiende: 42 Tdr., i Bankactier: 2700 Rdlr. 
og i Fideicommiscapital: 58,353 Rdlr. 72/?. Skovarealet udgjør 
c. 714 Tdr. Land. 

Baroniet Christiansdal, nu Substitutionen, gaaer i Arv først 
paa Sværdsiden og dernæst paa Spindesiden, og i Tilfælde af, 



73 



at der intet Afkom efter Baron Christian Frederik Knuth mere 
maatte være til, tilfalder samme: 

1. Baron Christian Frederik's yngste Broder, Baron Conrad 
Ditlev Knuth og hans Afkom. 

2. Den ældste Broder, Grev Eggert Christopher Knuth til 
Knuthenborg og Afkom. 

Baroniet Conradsborg er nu substitueret med 60,000 Bdlr. 
Der blev nemlig under ^/m 1792 givet allerhøieste Bevilling til 
at sælge Baroniet saaledes, at der af Kjøbesummen skulde ud- 
tages et præcipuum af 50,000 Rdlr. (cfr. Friherrernes Privilegier), 
som skulde substitueres Baroniet og altsaa tilfalde dettes Arving, 
hvorimod Resten af Kjøbesummen skulde «paa lovlig Maade i 
sin Tid deles imellem de øvrige Børn, for hvilke den forbliver 
en fideicommissarisk Capital«. Efterat denne sidste Bestemmelse 
alt under ^% 1813 var bleven modificeret derhen, at der tillagdes 
Arvingen til Baroniet Ret til «at tage Arv efter Loven med sine 
Søskende«, blev endelig, som en Følge af en Strid om den rette 
Forstaaelse af hine Ord i den kgl. Bevilling, ved en fælles Over- 
eenskomst, der ved allerhøieste Resolution af ^Vs 1864 erholdt 
kongelig Stadfæstelse, det denne Deel af Provenuet for det bort- 
solgte Baroni paalagte fideicommissariske Baand ophævet og 
Capitalen deell imellem Descendenterne efter Baron Conrad 
Ditlev'sSøn, Baron Adam Christopher Knuth, f. 1750, f 1807, 
og Hustru, Juliane Marie, f. Baronesse Brockdorff af Huset 
Klein-Nordsee. 

Den i den danske lehnsgrevelige Stand 1714 ophøiede Slægt 
har saaledes deelt sig i 3 Hovedlinier, nemlig: 

I. Den Knuthenborgske, der nedstammer fra Adam Chri- 
stopher Knuth* s og Hustru Ida Margaretha, f. Reventlow's, 
ældste Søn, nemlig: 

Eggert Christopher Greve Knuth-Gyldensteen til Grev- 
skabet Knuthenborg og Grevskabet Gyldensteen, Stamherre til 
Lerchenfeld, Geheimeraad, Kammerherre, Stiftamtmand'og R.afE,, 
f. 20/10 1722, t 36/3 1776; gift: 



74 



1. */2 1742 med Marguerite Maurice Frangoise Isidora Casado, 
Marquise de Monteleone, f. Grevinde til Gyldeosteen, f. % 
1723, »/5 1752. 

2. «>/io 1732 med Maria, f.v. Numsen, f . *»/9 1734, f 1765. 

3. % 1765 med Eleonore Louise Caroline, f.v. Moltke, i.^% 
1729, t ^«/6 1785. 

II. Den Christiansdalske, nu Lilliendablske, der nedstammer 
fra ovennævnte Ægtepars yngre Søn, Baron Christian Frederik 
til Christiansdal, Geheimeraad, Kammerherre, Oberstlieutenant, 
Stk. af Dbg., f. */8 1728, f ^li^ 1801, gift: 

1. 10/4 1752 med Anne Christine, f. v.d. Osten, f. «/9 1722, 
f i«/5 1791. 

2. med Charlotte Mathilde, f. v. Staffeldt, f. 1771. 

III. Den Conradsborgske , der nedstammer fra ovennævnte 
Ægtepars yngste Søn, Baron Conrad Detlev Knuth til Conrads- 
borg, f. ^h 1730, t ^»/9 1805, gift ^/4 1753 med Conradine 
Auguste, f. Grevinde Reventlow, f.i«/4l735, f /g 1809, Datter 
af Overpræsident Grev C. D. Reventlow og Wilhelmine Au- 
guste, f. Prindsesse af Holsteen-Pløn. 

Ifølge Grevernes Privilegier vilde saavel de yngre Sønner af 
førstmeldte 'Linie som ogsaa de tvende sidstnævnte Linier ikkun 
være berettigede til at føre friherlig Titel; men der er i Hen- 
hold til den ved Patentet af % 1714 givne Tilladelse, ved kgl. 
Bevilling af ^% 1810 først forundt Adam Christopher Knuth 
til Christiansdal, at han for sig og Afkom maatte føre Greve- 
titel, mod at Bevillingen fornyes ved hver ny Regjeringstiltræ- 
delse, og der er dernæst ved kgl. Bevilling af ^/2 1811 givet 
samme Tilladelse til Frederik Greve Knuth-Knuthenborg, 
og endelig er ved kgl. Bevilling af **/8 1812 den herommeldte 
Ret ogsaa tildeelt Adam Christopher Knuth til Conradsborg 
og hans efterladte Børn, hvorimod Carl Conrad Gustav Knuth' s 
(til Rudbjerggaard) Afkom føre friherlig Titel. 



75 



Suocessionsforlioldene. 

Samtlige Medlemmer af den i den danske lehnsgrevelige 
Stand ophøiede Familie Knuth, ere s. o. s. berettigede til: 

a. Grevskabet Knuthenborg; 

b. Stamhuset Lerchenfeld, der blev substitueret med en 
Fideicommiscapital paa 49,000 Rdlr. , og, som efter Grev 
Christian Lerche, f. 1692, f 1752, tilfaldt Afkommet efter 
Søster Lerche, f. 1658, f 1723, gift med Eggert Chri- 
stopher Knuth. 

Endvidere ere de, som alt er bemærket, gjensidigen sub- 
stituerede hvad angaaer Baronierne Christiansdal og Conrads- 
borg, og de ere desuden eventuelle Arvinger til Grevskabet 
Lerchenborg, idet Grev Adam Christopher Knuth, f. 1687, f 
1736, en Søn af Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche, 
og hans ægte Livsarvinger ved Erigeringen af Lerchenborg ere 
blevne substituerede, dog saaledes, at Lerchenborg og Knuthen- 
borg ei skulle forenes i samme Person. 

Endvidere have Descendenterne efter Baron Conrad Detlev 
Knuth til Conradsborg, og Hustru, Conradine Auguste, f. Grev- 
inde Reventlow, en eventuel Arveret til: 

1) det for Conrad Reventlow og hans Afkom, først paa 
Sværd- og saa paa Spindesiden oprettede Grevskab Re- 
ventlow, eftersom Conradine Auguste Grevinde Reventlow 
i lige Linie nedstammer fra Conrad Reventlow, der var 
hendes Oldefader; 

2) Friherskabet Brahetrolleborg , hvormed . Grev Christian 
Detlev Reventlow, en Søn af fornævnte Grev Conrad 
Reventlow, blev forlehnet ^^m 1722; 

3) det for Conrad Reven ti ow's yngste Sønnesøn, Christian 
Dellev og Afkom 1729 erigerede Grevskab Christianssæde, 
paa Grund af Substilulionsbestemmelserne, idet dette Grev- 



76 



skab, naar der intet Afkom efter Christian Detlev Revent- 
low mere maatte være til, skal tilfalde dennes ældre Bro- 
der, Grev Conrad, f. 1704, f 1750, og Afkom. Bemeldte 
Grev Conrad var Fader til Grevinde Conradine Auguste 
Knuth, f. Reventlow; 
4) Grevskabet Hardenberg- Reventlow m. m., der erigeredes 
af det for densub Nr. 2 nævnte Christian Detlev Reventlow 
og Afkom oprettede Stamhuus Krænkerup, under Forbehold 
af de for dette Stamhuus vedtagne Successionsbestemmeiser ; 



Slæ 



(A. Den Rnuthen borgske 



B. Den Christi 

Christian Frederik B 

Gebeimeraad, Kammerherre, Oberstlieut 

1) 10/4 1752 med Anne Ck 

2) med Ckarlotte Mathilde v 



Frederikke Lovlse, 

f. ^Vii 1753, t »Vil 1814, 

gift med Maximlllan v Olde- 

land, Generalkrigscommis- 

sair, t 1813. 



Ida Margaretha, 

f. 30/5 1754, t "/lo 1804, 
med Christian Frederik v. 
hansen , Kammerherre , Maj( 
1754, t 1790. (5 Børn 



Sophie Hedeyig, 

f. 1784, t 1819, gift 1802 

med Seyerln v Leyenskjold, 

Rigsstatholder i Norge, f. 

1777. (Børn.) 



Annette Christiane, 
f. 1787, gift 1804 med Her- 
man V. Lerenskjold. 



Christian Frederik Greve 1 

til Lilliendahi, 
f.l788, tl852, HoQægerm 
gift med Louise Ckarlette v.l 
vald. 

See de 



77 



5) det 1661 for Hans Schack og Afkom oprettede Grev- 
skab Schackenborg, paa Grund af, at Otto Diderik v. 
Schack, f. 1710, f 1741, der arvede Grevskabet efter 
Hans Schack i Aaret 1719, af Ægteskab med Margaretha, 
f. V. Gabel foruden Lehnsgreve Hans Schack, efterlod en 
Datter, Frederikke Anna Sophie, f. 1741, f 1787, der 
blev gift med Hans Schack Baron Brockdorff, f. 1729, 
-}* 1776, hvis Datter, Juliane Marie, blev gift med Baron 
Adam Christopher Knuth til Conradsborg. 



S ter. 

5 A.) 

) Linie. 



I til Cliristiansdal^ 

)bg., f. */5 1728, t "/i2 1801, gift: 
Bil, f. "/9 1722, t 'Vs 1791. 
1771. 



Adam Christopher Greve Knath tii Lilllendahl, 

1 Giiristiansdal, Gelieimeraad, StlL. af Dbg., f. ^Ve 1756, 
44, Greve »0/7 1810, gift "Ve 1782 med Sophie Magda- 
irinde Moltke, f. 1765, f 1829, Grev Adam GotU. Moitlces 
bendes Afleom liar s. o s. Arveret tii GrevslLabet Bre- 
gentved og Stamhuset Moitlienborg. 



e Ylctorine, 
ift 1813 med 
ilieutenant 
Ihr. V. Krogh, 
i, t 1860. 



Christopher Yil- 

helm Greve af 

Knath, 

f. 1792. 



Adainine Gott- 
lobine, 

f.l792, Kioster- 
frølten i Vem- 
metofte. 



Carl Emil Greve Knath, 

i russisli Tjeneste, f. 1798, 

t 1863, gift med Grevinde 

Labow. 

See den nulevende Slægt. 



^lægt. 



78 



C. Den CoBi 

€«Hra<l Ditlev I 

Kammerherre, Assessor i Høieste-Ret, Stk. af Dbg., f. '^/s 
f. Wil 1735, t "/lo 1809, Dalter af Overpræsident Grci 



Frederikke Jaliane 
Christiane, 

f. 1756, + 1789, gift 
1783 med Seren Hel- 
berg V. Eljr, Over- 
krigscommissair. 



Adam Christopher Baron 

Kooth til Conradsborg, 

Kammerjunker, Ritmester, 

f. 1759, t 1807, gift med 

Joliaoe Maria Baronesse 

Breckdorff. 



Frederik Baron 

Koath, 

Marinelientenant, 

f. 1760, + ung. 



Christine I 
retha M 

f. 1760, d 
Baro. 



Conrad DItley 

Baron Rnath, 

f. 1785, t 1786. 



Hans Schack Greve Rnath, 
Kammerherre,Amtmand, 
Stk. af Dbg., f. >V3 1787, 
+ »/u 1861, gift 1825 med 
Frederikke Sophie Elisa- 
beth de Lovenorn, f. 'Via 

1804. 
See den nulevende Slægt. 



Conradlne Aagnste 
Sophie Frederikke, 

f. 1788, t 1862, 
Gonventualinde i 
St. Johannes Klo- 
ster i Slesvig. 



Marie Elisabafl 

f.»o/ii 1789, + 1861 

1) medGapitalni 
bach, 

2) med Ckriatlu 
Tig GnstaT Y. 1 
Oberst, Kammi 
f. 1791, 11846. 



Den nulevende Slægt. 

/. Den lehnsgreveltge Knuthenborgske Branche. 

Lehnsgreve Eggert Christopher Greve af Knuth til Grev- 
skabet Knuthenborg, Stamherre til Lerchenfeld , f. ^Ito 1838, 
overtog Grevskabet Knuthenborg efter Faderens, Lehnsgreve 
Frederik Marcus Knuth's Død 1856. — Knuthenborg. 

Søskende: 

1. Charlotte Frederikke, f. ^k 1840, Gonventualinde i Vallø 
Stift. — Kjøbenhavn. 

2. Benedicte, f. ^/s 1842, gift Vt 1864 med Christian Conrad 
Sophus Baron Rosenørn-Lehn til Røssjøholm iSverrig, 
f. ^%i 1827. ~ Røssjøholm. 



79 



e Linie. 



ftmtli til Cenradsborg, 

FA 1805, gift >V4l753 med dooradtne Aagaste Greyinde ReyentUw, 
lientlow og Vilhelmine Auguste, Prindsesse af Holsteen-Pløn. 



)t Charlotte Amalie, 
irei, t 1824, gift 1791 
il Menrik v. Flindt, Oberst, 
■imerherre, G. af Dbg. og 
Dbmd. (2 Sønner.) 



Carl Conrad Gastay Baron Knath 
til Rudbjergholm, Fredsholm og Gottes- 
gabe. Kammerherre, Directeur i General- 
postamtet, f.«o/ii 1761, t '°/i2 18J5. gift: 
1) 'B/s 1790 med Snsette de Fontenay, 





f. "/a 1766, t Vi 1812. 




2) Va 1 8 1 5 med Baronesse Boll, f . Hamble. 


Il Smat Christian 


Carl Conrad Gustav Baron Rnath 


mk Greve Knnth, 


til Rudbjerggaard, Hofjægermester, f. »Vs 


brføTster, f. */? 


1796, t , gift Vi 1818 med Sophie 


IK, + '«/ii 1846, 


Emilie Bruel, f 1866. 


fe med Petronella 


See den nulevende Slægt. 


|( Wejle. 




1^ den nulevende 




^ Slægt. 


^ 



Ida Christiane 

Margaretha, 

f. 1776, t 1850. 



3. Marie Elisabeth, f. 1850, indskreven i Vallø. 

4. Adam Vilhelm, f. 1855. 

Lehnsgrevens Moder: 

Enkegrevinde Karen, f. Rothe, Datter af Kammerherre, Ad- 
miral Rothe og Benedicte, f. de Tuxen, gift ^®/5 1837 med Lehns- 
greven Frederik Marcus Kni\th, f. 'Vi 1813, Kammerherre, 
Udenrigsminister i 1848, Forstander for Herlufsholm m. v.. 
Enke 1856. — Kjøbenhavn. 

Lehnsgrevens Bedstefaders Broder afdøde Greve Frederik 
Christian Julius Knuth: 

L Hans Enke af 3die Ægteskab : Catharina Frederikke, f. v. 
Haxthausen, f. 1799, gift 1846; hun er en Datter af 



80 



Generallieutenant Frederik Gottschalck v. Haxthausen. 
— Kjøbenhavn. 

II. Hans Børn. 

A. Af 1ste Ægteskab med Augusta Ulrica Christiane, f. v. 
Haxthausen, f 1819: 

1. Frederik Gotthold Greve Knuth til Holtegaard, 
f. ^In 1817, gift 1851 med Malvina Elisaheth, 
f. Grevinde Moltke, f. »^/s 1825, en Datter af 
Grev Carl Moltke-Nutschau og af Malvina, 
f. Simons, deres Datter: 

Marie Elise Malvina, f. ^h 1853, indskreven i 
Vallø. — Holtegaard. 

B. Af 2det Ægteskab med Georgine Vilhelmine, f. v. 
Hauch, f 1841. 

2. Johan Sigismund, f. */io 1823, gift med Elise, f. 
Ltittichau, Datter af Generallieutenant Lutti- 
chau til Store-Grundet. 

Børn: 

a. Georgine, f. "/a 1856. 

b. Gottholdine, f. "/e 1858. 

c. Julius Christian Ferdinand, f. ^%o 1862. 

3. Juliane Pauline Sophie, f. ^/9l826, Conventualinde 
i Vallø Kloster. — Kjøbenhavn. 

4. Ulrika Amalie Frederikke, f. % 1828, gift med 
E. W. Schiern, Capitain i Artilleriet, Enke 1865, 
beneficeret med en Pensionsplads i Vallø. — Kjø- 
benhavn. 

5. Adam Vilhelm, f. »Vs 1829, Postmester i Sorø, 
tidligere Lieutenant i dansk Tjeneste, mistede det 
ene Been i Krigen 1848—1851, gift med Annette, 
f. Baronesse Haxthausen, f. */i2 1828, Datter af 
Joh. Christian Baron Haxthausen, Postmester i 
Holbek. — Sorø. 



81 



Børn: 

a. Anna, f. ^/e 1853. 

b. Julius Christian Frederik, f. % 1855. 

c. Elise, f. 22/6 1858. 

d. Adam Vilhelm, f. «% 1859. 

e. — — — , f. Is 1865. — Sorø. 

6. Charlotte Frederikke, f. ^^Ii2 1830, Conventualinde 
i Vallø Stift, forlovet i 1866 med Proprietair Hol- 
stein til Dyrehavegaard. — Kjøbenhavn. 

7. Julius Christian Frederik, f. i*/4 1832, gift med 
Elisabeth Grevinde, f. Bolck-Winterfeld, For- 
pagter paa Jomfruenseged'e. — Jomfruensegede. 

Børn : 

a. Benriette, f. ^^/i« 1863. 

b. Gustav Georg Julius Christian Frederik, f. ^^/g 
1865. 



Den Christianédalahe Linie, 

Grev Adam Carl Vilhelm Knuth, f. ^% 1821, Lehnsbaron 
til Chris tiansdal, nu det for samme substituerede Fideicommis- 
gods Lilliendahl m. m. , Hofjægermester og Kammerherre, til- 
traadte Fideicommiset ^kx 1852 og blev gift ^l5 1851 med Wil- 
helmine Alexandra Eugenie Catharine Jenny v. Butler, f. "/s 
1825, en Datter af Ernst Baron v. Butler, Herre til lisen i 
Curland, ogWilhelmine Baronesse Ludvighausen-Wolff. — 
Lilliendahl. 

Børn: 

1. Louise Siegfriede, f. ^^k 1853, indskreven i Vallø, nu L 
Afdeling. 

2. Christopher Adam Valdemar, f. ^h 1855. 

3. Gebhard Frederik Hermann, f. ^k 1857. 

6 



82 



Lehnsbaronens Søskende. 

1. Alexander Greve af Knuth, Cand. phil. , f, "M 1822. — 
Nizza. 

2. Frederik, f. ^'/e 1823, gik med i Krigen i 1848 som Fri- 
villig, blev Offlceer og tog senere sin Afsked efter Felttoget 
som Capitain; nu Forpagter. — Østergaard. 

3. Sophia Frederikke, f. ^% 1824, gift ^*lio 1864 med Hans 
Christopher Diderik Victor v. Levetzau, Kammerjunker, 
Byfoged i Kjerteminde, f. % 1819 (ingen Børn). — Kjerte- 
minde. 

4. Christian, til Skoubygaard paa Falster, f. ^% 1827, gift ^k 
1861 med Stine, f. Grønberg. — Skoubygaard. 

Deres Søn: Fritz, f. «/io 1863. 

Lehnsbaronens Moder: 

Enkegrevinde Lucie Charlotte, f. v. Buchwald, f.^^h 1801, 
gift ^^/ii 1819 med Christian Frederik Greve Knuth til Lillien- 
dahl, Enke 1852. Hun var en Dalter af Wolff Buchwald til 
Neudorff i Holsteen og Charlotte Benedicte, f. Blome til Hagen 
i Holsteen, og er Medbesidderinde af det af Geheimeraad Chri- 
stopher v. Blomé til Hagen, Dobersdorff, Wulffsdorff og Schåd- 
beck i Holsteen, af bemeldte Godser oprettede Fideicommis 
(cfr. Heintze). — Kjøbenhavn og Østergaard. 



Lehnsbaronens Faders Søskende.: 

1. Annette Christiane, f. ^% 1787, gift ^Vio 1804 med Her- 
mann V. Løven skjold, Kammerherre, Oberst, Enke ^/i« 
1843, er beneficeret med en Pensionsplads i Vallø (3 Børn). 
— Kjøbenhavn. 

2. Siegfriede Victorine, f.«%1790, Hofdame, først hos Prind- 
sesse Juliane, senere hos Dronning Marie Sophie Frede- 
rikke, gift ^/3 1813 med Christopher v. Krogh, General- 



83 



lieutenant, Stk. af Dbg. og Dbmd. , i 1850 coramanderende 
General, Enke ^-M 1860 (Børn). — Kjøbenhavn. 

3. Adamine Gottlobine, f. 1792, Gonventualinde i Vemmetofte. 
— Vemmetofte. 

4. Carl Emil, f. 1798, f 1863, i russisk Tjeneste, gift *«/ii 
1821 med Grevinde Sudau, har efterladt en Datter, der 
lever i Moskau. 

///. Den Gonradaborgslce Linie. 

Greve Sophus Christopher Vilhelm Vendelboe Knuth, f. 
^^{b 1827, Lehnsbaron til Conradsborg, nu Substitutionen for 
samme, Capitain. — Kjøbenhavn. 

Lehnsbaronens Søskende: 

1. Hans Schak Rudolph, f. ^k 1832. — Kjøbenhavn. 

2. Ditlev Joachim Sigismund, f. ^^M 1835, Volontair i Uden- 
rigsministeriet. — Kjøbenhavn. 

3. Anna Pauline Adelaide, f. ^^i^ 1842, gift ^/e 1862 med 
Frederik Wilhelm Ernst Abb. v. Graefe, preussisk Ge- 
heimeraad, Øienlæge, f. ^ib 1828. — Berlin. 

Lehnsbaronens Moder: 

Frederikke Sophie Elisabeth de Løvenørn, f. ^^ji^ 1804, 
gift % 1825 med Hans Schak Greve Knuth, Kammerherre, 
Amtmand, Stk. af Dbg. og Dbmd., f. 1787, Enke ^/n 1861. Hun 
er en Datter af Contre-Admiral , Generaladj utant Poul de Lø- 
venørn og Hustru Caroline Henriette, f. Gjedde. — Kjøbenhavn*). 

Afkom efter Lehnsbaronens Farbroder Cai Ernst Christian 



•) Efter Lehnsbaronens Faders Søster Maria Elisabeth, gift med v. Heltzen, 
er, som alt erbemærltet i Slægtregistret, een Søn, efter hvem der findes 
Afkom. 

6' 



84 



Ulrik Greve Knut li, f. Vi 1792, f ^»/n 1846, Overførsler, gift 
*®/ii 1810 med Petronella, f. Weyle. 

1 . Nancy, f. ^^/lo 1811, gift med Kammerassessor, Kirchspiel- 
vogt Gottsche i Bramstedt. — Bramstedt. 

2. Adam Christopher Greve Knuth, f. % 1814, f ^% 1857, 
Capitain i den vestindiske Hærstyrke, gift med Mathilde, 
f. Birk. 

3. Conrad Detlev, f. »/e 1816, Skovrider, gift 1860 med Ida 
Seraphine, f. Hel s trup. 

4. Ida Margaretha, f. */8 1818, gift med Pastor Muller, tid- 
ligere Præst paa Oland (4 Børn). 

5. Elise Gustave, f. %o 1822, gift med Godseier Josias My- 
lord til Ahretoft (een Datter). 

6. Levine, f. ^Va 1824, gift med V. Rønnenkamp, Land- 
mand (4 Børn). 

7. Eggert Constants, f. "/9 1826, Fuldmægtig i Finantsmini- 
steriet. 



Afkom efter Lehnsbaronens Bedstefaders Broder, Carl Con- 
rad Gustav Baron Knuth til Rudbjerggaard, Fredsholm og Gottes- 
gabe, Kammerherre, Directeur i Generalpostamtet , f. ^%t 1761, 
t ^/i9 1815, gift: 

1. *®/5 1790 med Susette, f. de Fontenay, f. ^»/a 1766, f */a 
1812. 

2. Va 1815 med Baronesse Roll, f. Humble. 

Hans Sønnesøn : 
Carl Vilhelm Emil Baron Knuth, f. ^/4 1819, en Søn af 

« 

Carl Conrad Gustav Baron Knuth til Rudbjerggaard, Hof- 
jægermester, f. "/8 1796, f , og Sophie Emilie, f. 
Bruel, f (866; han ægtede: 

1. 

2. Maria Augusta Schytt. 



85 



Børn: 



1. Vilhelm Emil Gustav, f. 5/4 1851. 

2. Regisse Sophie Elise Margrethe, f. %si 1859. 

3. Carl Einar, f. ^/u 1861. 

4. Emilie Louise Marie, f. */io 1862. 

5. Dagmar Marie, f. ^/7l864. — Rygaard ved Charlottenlund. 



Lerche-Lerchenborg. 

Cornelius Petersen Lerche til Nielstrup, Aasmark og 
Bramslykke, Stiftamtmand, Ambassadeur, blev adlet ^^/e 1660. 
Fra ham nedstammer den nuværende grevelige Linie. Endvidere 
bleve Peter Lerche til Bonderupgaard, Assessor i Høieste-Ret, 
Landsdommer i Jylland, Erector af Stamhuset Lerchenfeld, der 
ei efterlod Afkom, og Peter Lerche til Rygaard, Assessor i 
Høieste-Ret og i Admiralitets- og Commercecollegiet, under -% 
1679 ophøiede i Adelstanden. Sidstnævnte var en Broder og 
Førstnævnte en Brodersøn til Cornelius Petersen Lerche. En 
Sønnesøn af Peter Lerche til Rygaard, Geheimeraad Christian 
Lerche, oprettede Stamhuset Lerchenborg. Han blev ^^Va 1751 
ophøiet i den grevelige Stand og var gift med Amalie Magdalene 
Christiane Caroline, f. Rigsgrevinde Leiningen-Westerburg, 
men havde ingen Børn. Stamhuset Lerchenborg tilfaldt nu hans 
Enke, Rigsgrevinde Le in ingen, og gik efter hendes Død, ^h 
1800, i Arv til den fra Cornehus Petersen Lerche nedstam- 
mende Linie, nemlig til Geheimeraad Georg Flemming, f. 1735, 
-}- 1804. Han var en Søn af Admiral ^Christian Lerche, f. 1712, 
i 1793, og Hustru Hildeborg Levine, f. Grevinde Holck, f. 1700, 
-1-1749, og blev gift med Hedevig Catharlne, f.v. Krogh, f. 1739, 
f (818. 

Georg Flemming Lerche havde faaet Bevilling til at sub- 



86 



stitiiere Slamhuset med en Fideicommiscapital af 888,400 Rdlr.; 
denne Bevilling blev ikke benyttet, og ban efterlod i 1804 Stam- 
huset til sin ældste Søn, Christian Cornelius Lerche, der i 
Henhold til den tidligere Bevilling under ^/s 1818 erigerede 
Grevskabet Lerchenborg af nogle af Stamhusets Bestanddele. 
Gre\skabet bestaaer af 2,477 Tdr. Dartkorn, hvoraf under Hoved- 
gaardene: 307''^/4 Tdr., Bøndergods: 1,697 Tdr., Kirke- og Konge- 
tiende : 47 1«/4 Tdr., i Fideicommiscapitaler: 196,4 17 Rdlr., i Bank- 
actier: 12,400 Rdlr. 



Suooessionsforlioldene. 

Arvefølgen er lineal agnatisk-cognatisk. 

I Tilfælde af, at der intet Afkom efter Georg Flemming Lerche 
og Hustru Hedevig Catharine, f.v. Krogh, mere maatte være til, 
skal Grevskabet tilfalde : 

1. Georg Flemming Lerche 's ældste Søster, Christiane 01- 
rika Lerche, f. 1732, f 1803, gift med Generallieutenant 
Casper Hermann v. Krogh og deres Afkom. 

2. Den yngre Søster, Margaretha Lerche, f. 1734, f 1807, 
gift med General Georg Frederik v.. Krogh, og deres Af- 
kom. 

Og efter dem: 

1. Georg Flemming Lerche's Farbroder, Cornelius Lerche 
til Nielstrup, f. 1699, f 1746, gift med Louise, f. v. Rei- 
ch o w, deres Afkom.*) 

2. Adam Christopher Greve Knuth, f. 1687, f 1736, til 



*) Cornelius Johan Lerches eneste Søn døde 1747 ugift. Af hans Døttre 
vare de 3 gifte: 

a. Amalia Margaretha, f. 1723, f 1767, gift med CanceiUraad 
Bendike. 

b. Christiane Ernestine, f. 1724, f , gift med Major Christian 
Frederik v. Bulow. 

c. Cecilia Elisabeth, f. 1735, 1 1756, gift med General Eimhausen. 



87 



Knuthenborg, hans Afkom, dOg ei Besidderen af Knuthen- 
borg, — en Søn af Eggert Christopher Knuth, f. 1643, 
f 1697, der med sin Hustru, Søster Lerche, Datter af 
Cornelius Petersen Lerche, havde faaet Aasmark og 
Nielstrup samt det forommeldte Stamhuus Lerchenfeld. 
(See Knuth-Knuthenborg.) 
3. Den rigsgrevelige Leiningen-Westerburgske Slægt, forsaa- 
vidt den ei er catholsk. 

Georg Flemming Lerche's Afkom: 

1. Christian Cornelius Greve Lerche til Lerchenborg og til 
Herregaardene Astrup, Birkende, Daurup og Vesterbygaard, 
f. % 1770, f ^% 1852, Kammerherre, Geheimeraad og 
Stk. af Dbg., var gift: 

1. 2% 1790 med Ulrika Sophia, f. v. Levetzau, f. 1773, 
f ^/a 1803, Datter af Henrik v. Levetzau og Frede- 
rikke Louise, f. Grevinde Schaffalitzky de Mucka- 
dell, — substitueret med Afkom som successions- 
berettiget til Grevskabet Muckadell. 

2. 1807 med Vilhelmine, f.v. Krogh, t^% 1788, f ^jn 
1848, Datter af Geheimeraad Frederik Ferdinand v. 
Krogh til Aastrup, og Rosine, f.v. Frankenberg. 

2. Georg Flemming Lerche, Kammerjunker, Capitain-Lieute- 
nant, f . % 1774, f ^^k 1809, gift med Henriette Cathrine, 
f. V. Levetzau, f. ^In 1787, f 1850. Een Søn. (B.) 

3. Carl Georg Frederik Lerche, Kammerherre, Hoflæger- 
mester, f. ^/lo 1775, f /i 1859, gift med Birgitte Louise, 
f.v. Levetzau, f. ^/iol784, f 1860 (4 Døttre, af hvilke de 
tvende i Ægteskab respective med Grev Christian Albrecht 
Lercbe til wSæbygaard, f. ^*k 1791 , f ^Vb 1830 og med 
Grev Harald Ludvig Holck, f. 2/9 1807, have Børn). 

4. Jacob Frederik Ferdinand Lerche, Kammerjunker, Oberst- 
lieutenant, f. ^^/lo 1776, f 1834, gift med Frederikke Eli- 



88 



sabeth Augusta Christiane, f. v. Levetzau, f. "/lo 1779. 

(6 Børn.) 

Samtlige Efterkommere af de fornævnte Søstre Levetzau 
ere desuden substituerede Arvinger til Grevskabet Muckadell og 
det Levetzauske Fideicommis. 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Christian Albrecht Lerche til Grevskabet Ler- 
chenborg, Herre til Aggersvold og Sølyst, f. ^k 1830, Kammer- 
herre, tiltraadte 1852 Grevskabet efter Bedstefaderen, Grev Chri- 
stian Cornelius. Grev Christian Albrecht, der er en Søn af 
Grev Christian Cornelius' ældste Søn, Christian Albrecht lil 
Sæbygaard, f. ^^k 1791, f "/a 1830, gift Vs 1823 med Geor- 
gine Flemmine Henriette, f.v. Lerche, f.i«/4l804., f 1837, blev 
gift 28/11 1855 med Cornelia, f. v. Tillisch, f. V7 1837, en Datter 
af Kammerherre Christian Frederik Tillisch, Kong Christian 
Vlir Cabinetssecretair, og Hustru Henriette, f. Grevinde Lerche. 
— Lerchenborg, Sølyst og Kjøbenhavn. 

Børn: 

1. Agnes Henriette Flemmine Emma, f. % 1857, indskreven 
i Vallø. 

2. Henny Louise Vilhelmine, f. ^% 1858, indskreven i Vallø. 

3. Elisabeth Sophie Anna, f. Ve 1861, indskreven i Vallø. 

4. Christian Cornelius Lybbø, f. ^^/n 1865. 

Lehnsgrevens Faders Sødskefade: 

1. Cornelia, f. Grevinde v. Lerche, f. 1798, gift 1820 med 
Kammerherre Christian v. Krogh, Amtmand, f. ^^/s 1789. 
— Stift. 

2. Emma, f. Grevinde v. Lerche, f. ^*/9l799. —Kjøbenhavn. 

3. Henriette Vilhelmine, f. Grevinde v. Lerche, f. ^J/e 1801, gift 
1830 med Christian Ludvig v. Tillisch, Kammerherre, 



89 



Cabinetssecretair hos Kong Christian VIII, Enke 1844. — 
Kjøbenhavn. 

4. Ferdinand Frederik Greve Lerche, f. "/12 1813, Herre til 
Astrup, Kammer- og Jagtjunker. — Astrup. 

5. Vincents Greve Lerche, f. '^/e 1815, HoQægermester, 
Herre til Lerchesminde og Møltrup, gift: 

a. ^% 1843 med Louise, f. Grevinde Lerche, f. ««/5 1824, 
f 1847, en Søster til den nuværende Lehnsgreve og 
Datter af Grev Christian Albrecht Lerche til Sæby- 
gaard. 

b. *«/5 1852 med Sophie Regitze, f. v. Barner, f. ^M 
1831, en Datter af Christian v. Barn er til Kallund- 
borg Ladegaard og Hustru, f. Bruns — Lerchesminde. 

Børn: 

A. Af første Ægteskab: 

a. Flemming, f. ^h 1847.. 

s. 

B. Af andet Ægteskab: 

b. Vincents Christian, f. % 1857. 

c. Ferdinand Vilhelm Carl, f. ^^h 1858.. 

d. Louise, f. ^/i2 1860, indskreven i Roeskilde 
Kloster. 

6. Vilhelm Cornelius Magnus Greve Lerche, f. ^h 1820, 
Herre til Birkendegaard, gift ^k 1856 med Vilhelmine Con- 
radine, f. v.Barner, f. ^/e 1836, Søster til Grevinde Vin- 
cents Lerche. — Bjrkendegaard. 

Børn ; 

a. .Vilhelm, f. ^»/s 1857. 

b. Gustav, f. ^Vt 1859. 

c. Ellen Sophie, f.% 1861 , indskreven i Roeskilde Kloster. 

d. Marie Regitze, f. ^/a 1863. 

e. Carl Valdemar Christian, f. 1865. 

7. Carl Christian Cornelius Greve Lerche, f. */io 1826, Herre 
til Benzonsdai, gift ^Ve 1855 med Sophie Frederikke, f. Steen- 



90 



sen de Leth, f. ^*h 1835, en Datter af Carl Frederik 
Steensen de Leth til Cgelykke ogFruEdele iVlargaretha, 
f. V. Barn er. — BenzonsdaL 

Børn: 

a. Carl Christian, f. *^/5 1856. 

b. Ille Ottilie Vilhelmine, f. «/6 1857. 



Moltke-Bregentved. 

Familien Moltke er en gammel mecklenborgsk Adelsslægt. 
Forskjellige Brancher af Familien have været i henved 6 Aarhundre- 
der afvexlende i Danmark og i Mecklenborg. I det 14de Aarhun- 
drede har denne Adelsslægt staaet i stor Anseelse her i Landet. 
Haandfæstningerne fra denne Tid, flere Tractater og Recesser 
ere underskrevne af Medlemmer af nævnte Familie. Geheime- 
raad og Overhofmester Anton Henrik Moltke og Kammerherre 
Oberst Adam Ludvig Moltke bleve naturaliserede som danske 
Adelsmænd 1776. Lehnsgreverne Moltke til Bregentved ned- 
stamme fra Adam Gotlob Moltke, f. ^%i 1 7 1 0, f ^^/g 1 792. Han var 
en Søn af Joachim Moltke til Ridsenow og Walchendorfif, f. 1662, 
f 1730, og Hustru Magdelene Sophia, f. v. Cothmann. Joachim 
Moltke traadte i dansk Tjeneste. Sønnen Adam Gotlob havde 
en ofte afgjørende Indflydelse under Kong Frederik V. Han var 
Geheimeraad i Conseilet, Overhofmarskal og R. af E. For 
ham erigeredes den ^Vs 1750 Grevskabet Bregentved, der be- 
staaer af 3,397^/4 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaardene : 
675^2 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord: 28 Tdr., Bøndergods: 
2,519 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 175V2 Tdr., i Bankactier: 
19,200 Rdlr., i Bankhæftelsesobligationer: 50,445 Rdlr., i Fidei- 
commiscapitaler: 378,400 Rdlr. og en Gaard i Kjøbenhavn, samt 
260,000 Rdlr. til særegne Øiemed, saasom til Enkepension eller 



91 



Appanage, til Bygningers Opførelse og desl. Skovarealet udgjør 
c. 5,000 Tdr. 

, Adam Gotlob Moltke blev gift IsteGang ^/g 1735 med Chri- 
stiane Frederikke, f. V. Bryggemann, f. 26/5 1712, f ^s^, 1760, og 
2den Gang % 1760 med Sophie Hedevig, f. v. Råben, f. »/lo 1732, 
f ®/7 1802. Sidstnævnte erigerede ^/i 1793 Stamhuset Moltkenborg, 
der bestaaer af 1 ,123f/4 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaarden : 
210V9Tdr., Bøndergods: 866^/4 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 46 
Tdr., i Bankactier: 7,600 Rd., i Fideicommiscapital: 3,171 Rdlr. 
69 /?. 

Successionsforlioldene. 

Adam G9tlob Moltkes Descendenter ere saavel paa Sværd- 
som paa Spindesiden successionsberettigede til Grevskabet, dog 
saaledes, at Descendenter paa Spindesiden ikkun kunne succedere 
i Tilfælde af, at der ingen mandlige Descendenter paa Sværdsiden 
efter Adam Gotlob Moltke mere maatte være til. Substituerede 
ere Adam Gottlob Moltke' s Brødre, nemlig: 

1. Joachim Christopher Moltke til Lohma i Sachsen, f. ^In 
1699, t ^InMSi, R. af Dbg., Geheimeraad, gift 2^/9 1725 
med Sophia Albertine, f. Baronesse Wolzogen, f. ^-/n 
1703, f "/4 1763 (Afkom). 

2. Johan Georg Moltke, f. ^«/2 1703, f ^k 1764, R. af 
Dbg., Generallieutenant, Commandant paa Kronborg, gift 
med Elisabeth Johannette, f. Baronesse Wolzogen (Afkom). 

, Stamhuset Moltkenborg erigeredes nærmest for Adam Gotlob 
Moltkes Sønner af Ægteskabet med Sophia Hedevig, f. v. Råben, 
og deres mandlige Afkom paa Sværdsiden, og tilfaldt saaledes 
Grev Gerhard Moltke, f. '^h 1764, f ^k^ 1851. Naar der 
ingen mandlige Descendenter paa Sværdsiden efter ham mere 
maatte være til, skal Stamhuset tilfalde: 

1. Sophie Hedevigs, f. v. R ab en's, anden Søn, Otto Joachim 
Moltke til.Espegaard, f. "M 1770, f Va 1853, og hans 
mandlige Descendenter paa Sværdsiden. 



92 



2. hendes 3die Søn Carl Emil Moltke til Aagaard, f. % 
1773, f Vs 1858, og mandlige Afkom. 

3. Adam Gollob Moltkes Sønner af første Ægteskab og 
deres mandlige Afkom. 

Naar ingen mandlige Descendenter paa Sværdsiden efter 
Adam Gotlob Moltke mere maatte være til, skal Stamhuset 
ikke gaae i Arv efter de for den agnatisk-cognatiske Arvefølge 
her i Landet almindelige Bestemmelser, altsaa ikke tilfalde den 
s. k. Arvedatters, sidste Besidders nærmeste Cognat, men deri- 
mod gaae til den s. k. Regredientarving og tilfalde: 

1. Erectrices Døttre, nemlig: Sophia Magdalena, f. ^^/s 1765, 
f 1829, gift med Adam Christopher Greve Knuth til 
Liliendahl, og Berthe, f. '%i 1767, f 1846, gift med Fri- 
derik Friherre Adeler til Adelersborg, og deres Afkom, 
og er Successionen for dem den agnatisk-cognaliske. 

2. Erectrices Mands Døltre af første Ægteskab, nemlig: 
jCatharine Sophie Vilhelmine , gift med Grev Hannibal 
Wedel; Ulrika Augusta, gift med Hans Grev Schack 
til Schackenborg, og Frederikke Lovisa, gift med Albert 
Christian Levetzau. 

Grev Adam Gotlob Moltke erholdt ved Bevilling af ^*/i 
1775 Tilladelse til blandt sine mandlige Descendenter paa Sværd- 
siden at vælge sin Successor. Denne Tilladelse indeholdt ikke 
andet end hvad han kunde have opnaaet ved at erigere Grev- 
skabet for en af sine Sønner; men denne Ret udstraktes under 
^®/4 1792 til hans Efterfølgere, og derved blev denne Bestemmelse 
til en, ogsaa i Realiteten, aldeles exceptionel. Anledningen her- 
til skal have været, at Grev Adam Gotlob Ditlev Moltke, (nu- 
levende Grev Carl Moltkes Fader), der efter jus primogenituræ 
vilde have arvet Grevskabet, fra sine Udenlandsreiser kom til- 
bage som en Modstander af Adel og Majoraier og som en Til- 
hænger af de franske Frihedsideer. 

Den samme Ret blev nu indrømmet Stamherren til Molt- 
kenborg. 



93 



Slægtsforholdene. 

Grev Adam Gotlob Moltke havde jif Ægteskabet med Christiane 
Frederikke, f. v. Bryggemann, 9 Sønner og 4 Døttre, og af 
Ægteskabet med Sophie Hedevig, f. v. Råben, 6 Sønner og 3 Døt- 
tre. Nogle døde i en ung Alder. Døttrene ere, forsaavidt de 
have efterladt Descendenter af deres respective Ægteskaber, 
nævnte under «Successionsforholdene». 

Sønnerne bære alle greveligt Navn. I Erectionen anføres 
alle Adam Gotlob Moltkes Sønner ved deres fulde Navn og 
og alle kaldes deri Grever. 

Af Hensyn til Successionsbestemmelserne er den nulevende 
Slægt at opføre under forskjellige Brancher, eftersom disse ned- 
stamme fra Adam Gotlob Moltkes Sønner af første og af andet 
Ægteskab. 

J. Den fra Joachim OodsJce Moltke nedstammende Linie, 

Adam Gotlob Moltke' s 5te Søn af Ægteskabet med Chri- 
stiane Frederikke, f. V. Bryggemann: Joachim Godske Moltke, 
f. % 1746, f ^/iol818, var første Deputeret i Rentekammeret og 
i Finautserne, Geh. Statsminister, Curator for Vallø og Vemme- 
tofte Klostere, R. af E., Stk. af Dbg. og Dbmd. ; han succederede 
ifølge Faderens Bestemmelse i Lehnsgrevskabet. Joachim Godske 
Moltke blev gift den^/u 1783 med Georgine, f. v. Buchwald, 
f. 3^4 1759, f 1808, en Dalter af Landraad Caspar v. Buch- 
wald til Prohnsdorflf og Seedorf, og Sophie Charlotte, f. v. Hahn. 
Deres Søn, Adam Vilhelm, f. ^/s 1785, f ^^h 1864, Geheime- 
Stals- og Finantsminister, Conseilspræsident, Overkammerherre, 
Ordenskantsler, R. af E., Stk. af Dbg. og Dbmd., Kurator for 
Vallø og Vemmetofte Klostere, Lehnsgreve til Bregentved, blev 
gift med Frederikke Lovise, f. Grevinde Knuth, f. ^/i 1797, f 
^IQ 1815, og i andet Ægteskab *% 1823 med Maria Elisabeth, f. Gre- 
vinde Knuth, f. ^8 1791, fVi 1851, Deres Søn er den nuværende 
Lehnsgreve Georg Frederik Julius Moltke til Grevskabet Bre- 



94 



gentved, f. ^^/a 1825, Kammerherre, Curator for Vallø og Vem- 
metofte Klostere, R. af Dbg. og Stk. af fl. fr. Ordener, Medlem 
af Rigsraadet, tiltraadte Lehnsgrevskabet ^®/2 1864, gift % 1851 
med Caroline, f. v. d. Maase, f. ^^/t 1827, Datter af Kammer- 
herre Herm. Frederik Rostgaard v. d. Maase (Bregentved). 

Børn: 

1. Frederik Christian, f. ^/a 1854. 

2. Joachim Ludvig, f. ^% 1857. 

3. Henning Vilhelm, f. ^% 1861. 

4. Christian Carl, f. ^Ii2 1864. 

Lehnsgrevens Sødskénde: 

L Maria Caroline Vilhelmine, f. ^^h 1827, gift 1852 med Chri- 
stian Friherre Bille-Brahe til Svanholm , f. «/? 1819, 
Amtmand, Kammerherre — (Afkom). 

II. Julia Georgine Sophie, f. '^/s 1830, gift med Ludvig Greve 
Brockenhuus-Schack, f. ^Vs 1825, Amtmand. 

III. Christian Henrik Carl Greve M., f. ^^/s 1833, tidligere Lega- 
tionssecretair, R. af Dbg. og fl. fr. O., Herre lil Jom- 
fruensegede og Lystrup, gift "^/la 1865 med Caroline 
Amalie, f. Grevinde Danneskjold-Samsø, f. ^% 1843. 
— Lystrup. 



IL Den fra Christian Magnus Frederik Moltke nedstammende 
Linie y der er optaget i det slesvig-holsteenske Sidder skab. 

Adam Gotlob Moltke 's 2den Søn af Ægteskabet med Chri- 
stiane Frederikke, f. v. Bryggemann, Christian Magnus Frederik 
M., f. ^% 1741, t ^^/n 1813, var Generalmajor, Stk. af Dbg., 
og blev 2^/7 1762 gift med Frederikke Elisabeth, f. Reventlow, f. 
®/iol748. Datter af Frederik Greve af Reventlow og Catharine 
Margarethe, f. v. Råben, hvis Afkom har Successionsret til Aal- 
holm. De havde 9 Sønner. Den ældste, den 3die, 5te, 6te og 
8de døde i en ung Alder, og den yngste døde ^% 1864 uden 
at efterlade Livsarvinger. 



95 



A. Den næstældste Søn Adam Gotlob Detlev, f. ^^/i 
1765, t 1^6 1843, til Nutschau og Besidder af det med 
60,000 Rdlr. substituerede Stamhuus Nør, var gift: 

1) med Auguste, f. v. Wiebel; 

2) med Marie Christine, f. v. Wiebel, f 1808; 

3) med Caroline, f. K ly ver. 

Hans Enke af 3die Ægteskab: 
Grevinde Caroline Hedwig Catharina, f. Klyver, f. *®/i3 
1791. Enke ^Ve 1843. — Lybeck. 

Hans Børn : 

!. Grev Carl Moltke, f. "/n 1799, Besidder af det 1ste 
Nørske Penge-Fideicommis, 176,000 Rdlr., 1830 Land- 
raad og Medlem af det s. k. «Landgericht», 1831 Med- 
lem af Overretten, 1834 Deputeret i Rentekammeret og 
Finantscollegiet, 1840 Sectionschef i Rentekammeret, 
1846 Præsident for Cancelliet, *Vi 1848 Geheime-Statsmi- 
nister, ^Vs 1848 enll., ^^h 1851 Minister uden Portefeuille, 
is/io 1851 entl. , ^k 1852 Minister for Hertugdømmet 
Slesvig, ^*/i9l854 enlL, 1864 Minister uden Portefeuille, 
^/t 1865 paa Ansøgning entlediget. Rammerherre, Or- 
denskantsler. Overkammerherre, R. af E., Stk. af Dbg. 
og Dbmd., gift med Malvina, f. Simons. — (Fryden- 
lund ved Rongsted). 

Børn: 

1. Malvina Elisabeth, f. ^Vs 1825, gift med Grev 
Frederik Gottschalck Knuth, f. 1817, 
(Afkom). 

2. Adam Henrik, f. -»/e 1828, k. k. Ritmester i 
østerrigsk Tjeneste, gift 1860 med Olga, f. Gre- 
vinde C as in i. — Venedig. 

Deres Datter: Maria Elisa Malvina, f. ^Va 1863. 

3. Frederikke Louise Anna, f. ^^/i 1834, gift ^% 1855 



96 



med Hermann Baron Bagge af Boo, Stamherre 
til Diensdorfif og Assiten i Curland. (4 Børn). 

2. Magnus Theodor, f. % 1806, f ^lio 1860, tidligere 
Medlem af den slesvigske Stænderforsamling, Kammer- 
herre, R. af Dbg., Besidder af Riddergodset Zalenze i 
Schlesien, gift med Frederikke Antoinette Sophie, f. Gre- 
vinde Wedel- Jarlsberg. 

Børn: 

1. Mathilde Caroline, f. ^8/4 1832, gift ^/g |857 med 
Vilhelm Frederik Ludvig Theodor v. Levetzau, 
Kammerherre, Amtmand, C. af Dbg. og Dbmd. 

2. Anna Vilhelmine, f. ^k 1833. 

3. Adam Hermann Julius Magnus, f. ^/t 1838. 

4. Freya Georgine, f. "/i 1841, indskreven i Uetersen. 

5. Carl Ferdinand Ludvig, f. ^»/lo 1844. 

6. Otto JuUus, f. ^%o 1847. 

3. Adam Frederik Adamson, f. "m 1816, — »^5 1852 Amt- 
mand i Lauenborg og Jernbanecommissair, 1860 Amt- 
mand i Segeberg , Vs 1 862 Amtmand i Reinbeck, 
^"^/ii 1862 Præsident for den holsteenske Regjering, 
2S/10 1864 entlediget, C. af Dbg., R. af fl. fr. O., gift 
^%1849 med Fanny Charlotte Anna Louise, f. Grevinde 
Rantzau, f. ^^/e 1824. — Lybeck. 

Børn : 

1. Adam Carl Christian, f. ^k 1850. 

2. Otto Lndvig Magnus Gerhard, f. ^% 1851. 

3. Fritz Sophus, f. ^/s 1853. 

4. Henrik Carl Leonhard, f. ^^h 1854. 

5. Nancy Caroline Louise, f. ^/a 1856, indskreven 

i Vallø. 

6. Louise Pauline, f. % 1857, indskreven i Vallø. 

7. Marie Frederikke Malvine Elisabeth Fanny, f. ^% 

1860, indskreven i Vallø. 

8. Conrad Christian Ludvig, f. ^h 1862. 



97 



B. Christian Magnus Frederik's 4de Søn, Joachim Moltke, f. 
*/t 1769, f ^^l6 1820 til Rønnebeksholm, og Besidder af 
det 2det Nørske Fideicommis, 80,000 Rd., Kammerherre, 
Oberst, gifl-«/7 1797 med Ellen Caroline Katharine, f. Brun 
de Neergaard, f. 1778, f 1845. 

Deres Børn: 

1. Magnus Jens Godske Grev Moltke, f. ^h 1801, 

Besidder af Substitutionen for Nør, Ritmester, 
gift % 1824 med Elise, f. Baronesse Bretton. 
Børn: 

a. Elisabeth, f. ^lo 1825, Klosterfrøken i Preetz. 

b. Alette Vilhelmine, f. ^% 1827, gift ^b 1851 
med Carl Erik Brun de Neergaard, Herre 
Ul Jargsdorff. 

c. Joachim Adam Magnus Ferdinand, f. **/i9 1830, 
ansat i Ordenssecretariatet. 

d. Sophie, f. ^/a 1836, indskreven i Itzehoe. 

2. Adam, f. ^^/s 1805, f ^Vt 1852, Medbesidder af 

det Brun-Neergaardske Fideicommis, Ritmester, 

gift 30/10 1827 med Mathilde, f. de Nully, f. *^/4 

1807, t ^% 1840. 
Børn: 

aa. Oscar Peter August, f. Vt 1828, Medbesidder 
af det Brun-Neergaardske Fideicommis, gift 
1857 med Alvilda, f. Magnussen, Datter af 
Provst Magnussen i Følleslev. — Gaase- 
nagergaard. 

bb. Joachim Richard Henry, f. "/: 1834, gift »i/j 
1860 med Julie Charlotte Frederikke, f. We- 
stermann, f. ^0/10 1888, Datter af Consul 
Westermann i Randers. — Tryggevælde. 
Børn: 

1. Ida Mathilde, f. ^/s 1861. 

2. Henry Theodor, f. »Va 1863. 

7 



98 



3. Adolph Peter, f. V* 1805, Forst- og Jagtjunker, 
Herre til Conradsfeldt. — Qoltegaard. 

C. Christian Magnus Frederik's 7de Søn: Ferdinand Moltke, 
f. ^h 1775, f 1825, Major, gift med Sophie Hedevig, f. 
V. Levetzau, •]■ % 1863. 

Deres Børn: 

1. Frederiklie Elisabeth Grevinde Moltke, Stiftsdame i 
Uetersen. 

2. Magnus Christian Niclas Joachim Greve Moltke, 
f. % 1809, i S/9 1866, gift % 1842 med Hansine 
Hypolitta Christine Charlotte, f. Kos s, f. ^h 1819. 

Børn : 

1. Ferdinand Sophus Carl Magnus, f. ^/a 1844, 

ansat i Privatbanken. 

2. Vilhelmine Sophie Christine Hansine, f. ^lo 1846. 

3. Christian Ernst, f. ^% 1850. 

///. Den fra Adam Ferdinand Ootlob Moltke nedstam" 

mende Linie. 

• 
Adam Gotlob Moltkes 6te Søn af Ægteskabet med Chri- 
stiane Frederikke, f. v. Bryggemann: Adam Ferdinand Gotlob, 
f. Vi 1748, f 1820, Deputeret i Admiralitets- og Commissariats- 
collegiet, Admiral, Stk. af Dbg. og Dbmd., gift med Ida Bertha, 
f. Grevinde Råben til Aalholm, f 1820. 

Børn: 
1. Adam Gotlob Greve Moltke, f. 1792, Lotto-Administra- 
tor, Kammerherre, gift med Frederikke, f. Lund, f 1846. 
— Kjøbenhavn. 
Børn : 

a. Adam Vilhelm, f. 1828. 

b. Emma, f. i 830, gift 1847 med Major Fries; 

separeret — ei Børn. 



99 



2. Anna Katharina, f. «/i9 1800, gift 1832 med Major v. 
Moritz en, Enke ^/a 1857. — Kjøbenhavn. (1 .Datter). 

IV* Den fra Oebhard Mo Itke-Hv itfe Idt nedstammende Linie, 

Af Ægteskabet med Sophie Hedevig, f. v. Råben, havde 
Adam Gotlob M. 6 Sønner, af hvilke 3 døde i en ung Alder. Den 
3die: Gebhard, f. «>/2 1764, f ^In 1851, Stamherre til Moltken- 
borg, Herre til Mullerup, Kammerherre, Geheimeraad, Amtmand, 
R. af E., Stk. af Dbg. og Dbmd. , arvede efter Kammerjunker 
Raben-Hvitfeldt-Levetzau, f. Rosenkrands, det af Gehei- 
meraad Mathias Hvitfeldt den ^*^/i 1809 stiftede Fideicommis 
paa 353,443 Rdlr. og antog nu ifølge Patent af ^-/t 1843 Navnet 
Moltke-Hvitfeldt. Successionen er agnatisk-cognatisk. Mathias 
Hvitfeldt oprettede bemeldte Fideicommis for sine tvende 
Døttre Frederikke Juliane, gift med H. H. Friccius v. Schilden 
Hvitfeldt og Sophie Hedevig, gift med Baron Rosenkrands 
til Willestrup. 

Substituerede ere: 

1) Gebhard, Greve Moltke og Afkom. 

2). Otto Joachim, Greve Moltke til Espegaard og Afkom. 

3) Jørgen Grev Sk^el, hans yngste Søn. 

4) Christophei* Christian v. Hvitfeldt, hans Søn. 

5) Forriges Brodersøn Arild Christopher v. Hvitfeldt. 
Ere alle disse uddøde, udnævner Kongen. 

Grev Gebhard Moltke-Hvitfeldt blev gift: 

1) med Bertha, f. Hvitfeldt, f. ^% 1768 — ei Børn: 

2) 1791 med Bertha Sophia, f. Bille-Brahe, f. 1775, 

f 1833, hendes Afkom har eventuel Arveret til Grev- 
skaberne Brahesminde og Aaiholm. 

Børn af 2det Ægteskab: 
1. Adam Gotlob Grev Moltke-Hvitfeldt, f. ^% 1798, 
Stamherre til MoUkenborg og til det Hvitfeldtske Fidei- 
commis, Herre til Mullerup, Kammerherre, Geheimeraad, 

7' 



100 



Stk. af Dbg. og fl. fr. O., Dbmd., Medlem af Rigsraadet, 
gift med Elisa, f. Grevinde Razumowsky. 

Børn: 

a. Gebhard Leo, f. , Kammerherre, overordent- 

lig Gesandt og Minister ved det franske Hof^ 
C. af Dbg. og fl. fr. O., Dbmd., gift 1863 med 
Maria, f. Baronesse v. Seebach> (Børn). 

b. Wlademir, f. , Marineofficeer, R. af Dbg., 

gift med Octavia, f. Hjelm. 

Børn: 
aa. Adam Hendrik, f. 1858. 
bb. Elise, f. 1859. 
CC. Bertha, f. 1862. 

c. Harald, f. , Ritmester a la suite i Armeen 

og Attaché ved Gesandtskabet i Paris, R. af Dbg. 
og fl. fr. O., gift med Amy, f. Hutl o n. 

2. Henrik, Grev Moltke, f. ^^/la 1799, i 1847, Kammerherre, 
Assessor i Høieste-Ret, R. af Dbg., Herre til Mullerup, gift 
^/4 1837 med Marie Sophie Frederikke, f. v. Buchwald, 
(Datter af Kammerherre Wulfv. Buchwald til Neudorff 
og Charlotte, f. Sehestedt-Juul). .Hans Enke ophol- 
der sig i Holsteen. 



F. Den fra Otto Joachim Moltke nedstammende Linie, 

Adam Gotlob Moltkes næstyngste Søn af Ægteskabet med 
Sophie Hedevig, f.v. Råben: Otto Joachim Grev Moltke, f. ^Vs 
1770, -}- Va 1853, Herre til Espe og Bonderup, Cancellipræsi- 
dent, Geheiraestatsminister, B. af E., Stk. af Dbg. og Dbmd., 
blev gift: 

1) med Sophie Christiane, f. Sehestedt- Juul, f. «*/6 1778 
t «^/ii 1810. 



101 



2) med Sophie, f. v. DQring, f. */i 1774, f % 1853. 

Børn: 
1. Adam Gotlob Greve af Moltke, f. »Vs 1798, f ^% 1863. 
Herre til Espe og Bonderup, Kammerherre, General- 
krigscommissair, C. af Dbg. og Dbmd., gift ^/s 1825 
med Rosalie, f. Hennings, f. ^/s 1801. — Enke- 
grevinden boer i Lyngby. 

Børn: 

a. Sophie Isabelle Lætitia, f. ^li 1827, gift ^% 
1850 med Provst Kofoed Hansen, B. af Dbg. 
Børn. 

b. Otto Joachim Vilhelm Greve af Moltke, t % 
1828, HoJ[jægermester, Herre til Espe og Bonderup, 
gift ^%1864 med Julie Georgine Charlotte Sophie 
Adolphine, f. Sehestedt-Juul, f. /o 1845, 
en Dalter af afgangne Kammerherre Sehestedt- 
Juul, Stamherre til Ravnholt, og Agnes, f. Gre- 
vinde Platen-Hallermund. — Espegaard. 

c. Vilhelm Imanuel Johannes Carl Greve af M o I tk e, 
f. ^«/7 1 830, Chef for Secretariatet i det kongelige 
Ministerium for Hertugdømmet Hoisteen. 

d. Bertha Marie Louise, f. «''/io 1832, gift ^/i 1856 
med Grev Ernst Moltke til Nørager, f. «i 1822, 
Kammerherre. Afkom. 

e. Charlotte Sophie Dorothea, f. ^n 1836. 

f. Thusnelda Henriette Marie, f. ^Vs 1842. 

2. Vilhelm Mathias Greve af Moltke, f. Va 1801, f ^^/i 
1864, Kammerherre, Amtmand, B. af Dbg., gift *'/i 
1837 med Thusnelda, f. v. Reden-Wendling- 
hausen. 

3. Henriette Sophie Bertha Eleonore, f. ^/lo 1818, gift 
1843 med Jakob Brønnum v. Scavenius, Hofjæger- 
mester, til Basnæs, Enke 1850. 



102 



VI, Den fra Carl Emil Moltke nedstammende Linie. 

Carl Emil Greve af Moltke, f. '/i 1773, f Vs 1858 —Adam 
Ootlob Moltke*s yngste Søn af Ægteskabet med Sophie Hedevig, 
f. V. Råben. — Han var Kammerherre, Geheimeraad, Ordens- 
secretair, Stk. af Dbg. og Dbmd., Herre til Aagaard og Nørager- 
gaard, gift med Asla Thusnelde, f. Rigsgrevinde v. Munsler-Mein- 
h5vel, Friherinde v. Schade, f 1842. 

Børn : 

1. Amalie Thekla, f. Vn 181!, Stiftsdame i Vallø (til Con- 
radineslyst). 

2. Maria Caroline Vilhelmine, f. V12 1815, Stiftsdame i Vallø. 

3. Adam Georg Ernst Henrik Greve af Moltke, f. ^k 1822, 
Herre til Nørager, Kammerherre, R. af Dbg. og fl. fr. O., 
tidligere Attaché og Legationssecretair, gift ?^li 1856 med 
Bertha Marie Louise, f. Grevinde Moltke-Espe, f. ^lio 
1832. — Nørager. 

Børn: 

1. Carl Adam Otto f. ^In 1856. 

2. Asta Thusnelda Rosalia Anna f. »Vs 1858. 

3. Otto Joachim Adam, f. "M 1860. 

4. Viggo Vilhelm, f. 10/19 1862. 

5. Rosa Thékla Julie, f. >*/ii 1864. 



Petersdorff. 

Ulrich Vilhelm v. Røepstorff, f. 1730, f 1821, Greve 
^^/6 1810, Geheimeraad, General- Gouverneur i Vestindien, erige- 
rede Grevskabet Røepstorff for sin Søstersøn Christian Alexan- 
der V. Petersdorff. 

Familien Petersdorff stammer fra Pommern. Christian 
Alexander v. Petersdorff, f. «/8l762, f ^/i 1813, var gift med 
Berthe Catharina Juel, en Datter af Geheimeraad Juel til Hver- 



103 



ringe og Hustru Amalie Christiane, f. v. Råben, til Aalholm, 
(see Råben). 

De havde een Søn: Lehnsgreve Gregers Christian Frederik 
Petersdorff, f. ^^h 1800, f 1839, og een Datter: Hedevig 
Sophie, der blev gift med Kammerjunker Christian Carl Levet- 
zau. Sønnens Afkom, see den nulevende Slægt. 

Efter Hedevig Sophie, gift Levetzau, er en Datter: Eleo- 
nore Frederikke Vilhelmine Georgine, der blev gift med Carl 
Ludvig Møller. 

Grevskabet bestaaer af 1,101 Tdr. Hartkorn, hvoraf under 
Hovedgaardene : 181 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord: 14^/2 Tdr., 
Bøndergods: 703V4 Tdr., FUrke- og Kongetiende: 202V2 Tdr., i 
Bankactier: 7,600 Rdlr. , Fideicommiscapitaler : 240,000 Rdlr. 
Skovarealet udgjør c. 670 Tdr. Med Grevskabet følger det 
RøepstorfTske Familielegal paa 38,000 Rdlr. 

Sucoessionsforlioldene. 

Successionen er agnatisk - cognatisk for Greve Chr. Alex. 
Petersdorff s Afkom, men, naar denne Slægt uddøer, falder 
Grevskabet til Familien Røepstorff og gaaer i Arv efter de for 
den agnaliske Arvefølge gjeldende Bestemmelser til de Linier, 
de nedstamme fra: 

1. Frederik Christian August Røepstorff, f. ^/s 1768. 

2. Hans Broder Carl Henrik Adolph Røepstorff, f. 
% 1769. 

3. Sidstnævntes Faders Sødskendebarn, Georg Ernst Nicolai 
Røepstorff, f. ^/is 1749 i Holsteen. 

4. Ovennævntes Sødskendebarn Knud Adolph Røepstorff, 
f. 1744 i Norge. 

Naar Ingen af de Subsliluerede mere maatte være til, ud- 
nævner Kongen en Røepstorff, om endnu Nogen skulde være 
til, hvis ei, da hjemfalder Grevskabet til Kongen. 



104 



Qen nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Christian Alexander Pelersdorff til Grevska- 
bet RøepstorfY, f. ^M 1832, tiitraadle Grevskabet efter sin den 
^/4 1846 afdøde Broder, Lehnsgreve Ulrich Vilhelm Peters- 
dorff, f. ^Vs 1825. — Einsidelsborg. 

Moder: 
Enkegrevinde Louise Nicoline, f. Schouboe, f. "/« 1804, 
gift ®/ii 1822 med Grev Gregers Christian Frederik Fe ters d or ff, 
Enke 1839. — Kjørup og Odense. 

Sødskende: 

1. Berthe Cathrina, f. % 1823, gift »/g 1847 med Julius 
Christian Frederik Wedel-Heinen, Herre til Elved- 
gaard. Kammerherre, i Kong Christian den Vllfs Cabinet- 
secretariat , Comitteret under Generalpostdirectionen, 
senere Chef for det danske Postvæsen i Bamborg, nu 
Hofchef hos H. M. Enkedronning Caroline Amalie , C. 
af Dbg. og fl. fr. O., Dbmd. Børn. — Kjøbenhavn, 
Sorgenfri og Elvedgaard. 

2. Hedevig Sophie, f. «/i 1827, gift % 1849 med Proprie- 
tair Dahl til Østrupgaard. 

3. Christiane Elisabeth, f. ^'/s 1828, i Vemmetofte adelige 
Jomfrukloster, IV Afdeling. 

4. Bolette Isidore Adelaide, f. ^h 1830, gift % 1863 med 
Theodor v. Irgens -Bergh, Ritmester i Garde-Husar- 
Regimentet. Børn. 

5. Paul Ludvig, f. ^^/t 1834, Kammerjunker, Premierlieute- 

nant i den kongelige Livgarde til Hest. — Kjøbenhavn. 

1- 

6. Ida Victoria, f. ^% 1836, indskreven i St. Johannes 
Kloster. — Kjørup og Odense. 



105 



Råben. 

Johann Otto v. Råben, f. «®/2 1646, f "/n 1719, en Søn 
af Victor v. Råben til Stuck, Roggan og Moltenau, ,mecklen- 
borgsk Major, og Hustru, Sophia Hedevig, f. v. Waischleben, 
kom i en ung Alder til Danmark, blev dansk Geheimeraad, 
R. af Dbg. og Amtmand over Frederiksborg og Cronborg Amter, 
Han blev ^^/t 1692 gift med Emerentzia v. Levetzau, f . ^/e 
1669, f ^Vs 1746, og er Stamfader til den danske Branche af 
den Rabenske Slægt. 

Grevskabet Christiansholm opretledes ^% 1734 og bestaaer 
af 1,146 Tdr. Hartkorn af alle Slags, hvoraf under Hovedgaar- 
dene: 173^/4 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord: \% Tdr., Bønder- 
gods: 770V2Tdr., Kirke- og Kongeliende: 200 Tdr., i Bankactier: 
8,000 Rdlr., i Fideicommiscapitaler 441,314 Rdlr. 88 li. Skov- 
arealet udgjør 2,414 Tdr. Land. 

Suodessionsforlioldene. 

Geheimeraad Johann Otto v. Råbens Enke, Emerentzia, f. 
V. Levetzau, kjøbte det gamle kongelige Slot Aalholm tilligemed 
Kongens Gods Bremersvold, og vilde oprette disse Godser til et 
Grevskab; men da hun senere kjøbte de nærliggende Godser 
Bramslykke og Eegholm, blev den første Hensigt opgivet og 
Grevskabet blev oprettet af Aalholm, Bramslykke og Eegholm for 
hendes Sønnesøn Christian Råben, hvorimod Bremersvold til- 
faldt en yngre Sønnesøn, nemlig Siegfried Victor. 

Ifølge Erectionsbrevet skal Grevskabet gaae i Arv, hvad Grev 
Christians Afkom angaaer, først paa Sværd- og dernæst paa Qvinde- 
siden, og naar intet Afkom eft^ Grev Christian Råben mere 
maatte være til, skal det tilfalde «hans Brødre og- Søstre«, «dog 
at Førstefødselsretten og Mandkjønsretten skal have Præference«. 
Magasinet har fremhævet, at Arvefølgen er agnatisk-cognatisk: 

1) for Grev Christian Råben og Afkom. 

2) for hans Sødskende. 



106 



Grev Christian Råben døde i en ung Alder, og Grevskabet 
tilfaldt, ifølge fornævnte Successionsbestemmelse , hans ældste 
Broder, Grev Otto Ludvig Råben. 

Bremersvold maa, ifølge Testamentet, ikke sælges til Frenn- 
mede uden først at tilbydes Besidderen af Grevskabet for en 
Summa af c. 36,000 Rdlr. , ligesom denne Indløsningssum be- 
standig skal være Normen for Enhver af Familien, der i Arv 
modtager Godset. 

Siegfried Victor Råben erholdt desuden efter Bedste- 
moderen Emerentzia,. f. Levetzau's, Broder Stamhuset Restrup 
og antog nu Navnet Raben-Levetzau. 

Restrup og tilhørende Herregaarde ble ve 1811 substituerede 
ved en Fideicommiscapital af 106,000 Rdlr., efterat det nu af 
Enkedronningen beboede Palais paa Amalienborg efter Slots- 
branden var overladt til den kongelige Familie. 

Arvefølgen er agnatisk for Frederik Christian Råbens Af- 
kom, dog blev der hvad Frederik Råbens Sønner angaaer, be- 
stemt, at Stamhuset ei skulde tilfalde den Søn, »som faaer Chri- 
stiansholm ». Naar intet mandlig Afkom efter Frederik Christian 
Råben paa Sværdsiden mere maatte være til, skal Stamhuset, 
nu Substitutionen for samme, gaae i Arv til den nærmeste 
Agnat af Levetzaus Stamme og Afkom, og vorder da Succes- 
sionen agnatisk- cognatisk, og efter disses Uddøen skal det til- 
falde de nærmeste Cognater af Levetzaus Stamme og Afkom. 

Familien Råben er en ældgammel Adelsslægt, der har eiet 
det nuværende storhertugelige Residentsslot Rabensteinfeld ved 
Schwerin, og allerede i 1672# hørte til det derværende Ridder- 
skab. I Aaret 1572 blev Klosterne i Mecklenborg overdragne til 
det mecklenborgske Ridderskab, og de Adelsslægter, der dengang 
hørte til Ridderskabet, have beholdt Retten til at lade deres 
Døttre indskrive i de mecklenborgske RIostere, dog maae de efter- 
vise de sidste 4 Ahner. 



107 . 



Slægt-Register JVal. 
Henneke ?• Råben til StiicL og Steinfeld, 

underskrev 1523 den mecklen borgske "grosse Union« og var gift med 

Catharina v. Plessen-Bamshage. 



Joidiioi V. Råben til Stuck ogSteinfeld var gift med Anna v. Penlien-Toddlen. 



Jfirgen v. Råben til Stuck og Steinfeld, mecklenborgsk Landraad, 
var gift med €lara v. Sperling-Rjting. 



Otto. Johann. Henrik. David. Yictor. 

Herre til Stuck, Roggau og 
Moltenau , mecklenborgsk 
Major, svensk Oberst, f. 1601, 
t "/s 1657, gift 1637 med 
Sophia Hedevig v. Walseh- 
lehen. 



Johan Otto, 

Stamfader til den danske 
Branche. 



(Slægt-Register M 2, see Bilag B.) 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Gregers Christian Råben, til Grevskabet Chri- 
stiansholm, Herre til Rydhave, f. ^k 1796, Dr. pliilos.. Kammer- 
herre, HoQægermester, Medlem af det latinske Selskab i Jena, 
R.afDbg. ogDbmd., liltraadte Grevskabet 1838; gift 26/4 1821 med 
Anna, f. Lund, f. "/i 1803, f ^In 1851. — Aalholm Slot paa 
Lolland og Rydhave i Jylland. 

Lehnsgrevens Sødskende: 

1. Anna Henningina, f. ^/i 1802, Stiftsdame i Vallø. 

2. Grev Julius, f. ^'^/9l804, Cand. juris, tidligere Auscultanl 
i Rentekammeret, Medlem af F'olkethinget , gift '^12 1840 
med Jensine, f. Wulff, f. ^^h 1815. — Kjøbenhavn. 



. 108 



3. Frederikke Sophie Hedevig, f. ^Ii9 1808, SUflsdame i 
Vallø. 

4. Henriette, f. ^/t 1811, gift 1841 med Proprietair Rædel. 
5 Børn. 

Afkom efter afgangne Geheimeraad Frederik Råben til 
Beldringe og Lekkende (Lehnsgrevens Bedstefaders Broder) og 
Hustru Sophia Magdalena v. Qvalen (see Slægtregistret). 

Carl Raben-Levetzau, f. ^% 1789, Stamherre til Sub- 
stitutionen for Stamhuset Restrup og til Bremersvold, Herre til 
Beldringe og Bellevue, Kammerherre, gift med Julie, f. Borne- 
mann, f. ^^MlSOH, Datter af Justitiarius i Høieste-Ret, Geheime- 
raad Borneman n. — Bellevue og Kjøbenhavn. 

Sødskende: 

1. Charlotte Emerentzia, f. "/s 1792. — Beldringe og Kjø- 
benhavn. 

2. Josias Råben, f . ^/s 1798, Kammerherre, Hofjæger- 
mester, Herre til Lekkende, gift ^/e 1845 med Siegfriede 
Krogh, f. ^'k 1823, en Datter af General-Lieutenant 
Christopher Krogh, f. ^/iol785. — Lekkende og Kjø- 
benhavn. 

Børn : 

1. Sophia Magdalena, f. ^% 1846, indskreven i Vallø. 

2. Siegfriede Frederikke, f. **/ii 1848, indskreven i 
Vallø. 

3. Frederik Christopher Otto, f. «^/5 1850. 

4. Marie Louise, f. »/12 1856. 



109 



R a n 1 1 a u. 

Familien Rantzau henregnes til de ældste Adelsslægter 
og har her i Landet eiet en Mængde Herregaarde, og desuden 
været i Besiddelse af Lehnsgrevskabet Løvenholm i Jylland og 
Rigsgrevskabet Rantzau i Holsteen; men disse Grevskaber bleve 
i 1726 inddragne under Kronen. 

Rantzauerne høre til det slesvig-holsteenske Ridderskab, og 
flere Brancher af Familien ere rigsgrevelige; Rantzauerne til 
Schmoel og Hohenfeld bleve 1650, Rantzauerne til Rastorff 1727 
og de til Breitenborg 1728 tydske Rigsgrever. Endskjøndt Rigs- 
greverne Rantzau ikke børe til den danske Adel, tilhører denne 
Slægt dog igjennem Aarhundreder Danmarks Historie. £n Linie 
af Familien har udbredt sig i Rusland. 

En Søn af Generallieutenant Johann Rantzau, Stk. afObg., 
og Hustru, Sophie Amalia, f. Frijs, Generallieutenant Christian 
Rantzau, der senere var General-Adjutant hos Prinds Eugen, 
erholdt "/5 1728 Patent paa at optage de Frisers Vaaben og 
Navnet Rantzau- Frijs, men døde 1731 uden Afkom. 

Grev Christian Rantzau, f. 1684, f 1771, Geheimeraad, 
Kammerherre, Slatholder i Norge, Stiftamtmand paa Fyen, R. 
af E., erigerede 1753 Rantzaus grevelige præcipuum ^ der 
bestaaer af Rosenvold iVeileAmt, i Hartkorn: 539V3Tdr., Kirke- 
og Kongetiende: 871 Tdr., i Bankactier: 4,100 Rdlr. og i Fidei- 
commiscapital : 78,018 Rdlr. Han blev dansk Lehnsgreve. Ikkun 
den ældste af Sønnerne skulde føre Grevetitel, de andre Friherre- 
titel. Grev Christian Rantzau, f. ^/la 1730, f "/la 1765, var 
gift med Frederika Lovisa, f.v. Råben, til Aalholm, f. *®/i2l734. 
Da deres Søn, Grev Christian Frederik, hvem det grevelige præ- 
cipuum tilfaldt, ikke efterlod Børn, gik det over til Farbroderen, 
Friherre Carl Adolph Rantzau til Brahesborg, f. 1742, f 1814, 
gift med Grevinde Wedel-Jarlsberg, der nu antog greveligt 
Navn; men da dette Ægteskab var barnløst, faldt bemeldte 



110 



prcBCipuum til den 3die Broder, Generallieutenant Frederik Sieg- 
fried Friherre Rantzau, f. 1743, f 1822, gift med Baronesse 
Krag- Juel-Wind, hvis Afkom s. o. s. er successionsberettiget 
til Frijsenborg og Juellinge. Deres Sønner erholdt ifølge Patent 
af ^% 1816 alle, uden Hensyn til Førstefødselen, grevelig Vær- 
dighed. Det grevelige præctpuum tilfaldt efter Frederik Siegfried 
Rantzau's Død dennes Søn, Christian Jens, f. 1778| f 1828, 
gift med Antoinette, f. v. Berregaard, den nuværende Lehns- 
greves Bedstefader. 



Successionsforlioldene. 

Successionen er agnatisk-cognatisk for Grev Christian Rant- 
zau' s Afkom. Kongen er substitueret. 

Christian Jens Rantzau havde af Ægteskabet med Antoi- 
nette, f. V. Berregaard, een Datter: Sophie Frederikke, f. 1809, 
f 1837, gift med Overkrigscommissair Maas; — og Frederik 
Siegfried Rantzau, f. 1749, f 1822, havde af Ægteskabet med 
Sophie Magdalena, f. Krag-Juel-Wind, f. 1754, f 1832, to 
Døttre, nemlig Eleonore Sophie, gift med Preben Grev Bille - 
Brahe og Hedevig Sophie, f. 1783, f 1818, gift med Ove 
Christian Sehested-Juul til Ravnholt, f. 1782, f 1815, der 
have efterladt Afkom. 



Den nulevende Slægt. 

Lohnsgreve August Frederik Rantzau til Rosenvold, f. ®/i 
1840, succederede efter Faderen, Grev Frederik Siegfried Rantzau, 
1846. — Rosenvold og Kjøbenhavn. 

Lehnsgrevens Søster: 

Siegfriede, t^la 1844, gift ^/s 1865 med Baron Otto Peter 
Axel Basse Reetz-Thott, f. ^*/t 1841. — Viskum. 



111 



Lehnsgrevens Farbroder: 

Greve Carr Frederik Rantzau, f. *^/5 1818, til Frederiks- 
lund, Brahesholm og Søholm, Kammerherre, gift **/§ 1842 med 
Caroline, f. Worsaae, f. ^»/s 1819. — Frederikslund. 
Børn : 

1. Antoinette Beate Auguste, f. -^h 1843, gift ^^/s 1865 med 
Grev Preben Charles Bille-Brahe, f. **/ii 1842, Stam- 
herre til Brahesminde. 

2. Henriette Sophie Margaretha Elisabeth, t% 1844, gift ^/lo 
1864 med Jægermester Carl Adolph Rothe v. Treschow, 
f. ^k 1839. 

3. Carl Frederik, f. '% 1846. 

4. Daniel, f. Vi 1850. 



Reventlow. 

Reventlowerne stamme fra Dithmarsken. Allerede i det 
12te Aarhundrede nævnes en Reventlow som Besidder afWahls- 
torff i Holsteen. Ved Begyndelsen af indeværende Aarhun- 
drede havde Reventlowerne ikke Godser i andre Lande. For 
Tiden ere de i Besiddelse af to Grevskaber, et Baroni, flere 
Godser i Slesvig og Holsteen og store Eiendomige i Sverrig 
og Preussen. Familien Reventlow hører til det slesvig-hol- 
steenske Ridderskab og en Branche af Slægten blev 1861 in- 
troduceret i det svenske Ridderhuus. 

Storcantsler Conrad Reventlow til Clausholm, Kallø, Fri- 
senvold, Seekamp og Løistrup blev af Kong Christian V under 
^/6 1673 forlehnet med Grevskabet Reventlow (forhen kaldet 
Sandberg) i Slesvig, og hans Søn, Christian Detlev Grev Revent- 
low, blev den ^/i2 1722 forlehnet med Baroniet Brahetrolleborg 
i Fy en, som var tilfaldet Kongen efter Niels Friherre Trolle. 
Disse tvende Lehn ere feuda data, idet den Omstændighed, at 



112 



der ved Forlehningeo af Grevskabet Reventlow er givet Satisfa- 
ctioD i Penge, ikke kan gjøre dette Lehn oblatum. Derimod blev 
Grevskabet Ghristianssæde erigeret (^Vt 1729) af de Reventlowske 
Godser Taastrup, Aalstrup, Pederstrup og Skjeltofte for Christian 
Detlev Grev Reventlow's næstældste Søn, Christian Detlev, og 
er, saaledes som de fleste danske Lehn, et feudum oblatum. 

Grevskabet Reventlow bestaaer af 3,660 Tdr. Land a 260 
D Roder, taxeret til 528,680 Rdlr. foruden Godserne Ballegaard, 
og Bøgskov. Grevskabet Ghristianssæde bestaaer af 2,459V3 
Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaardene : 346^9 Tdr., Bøn- 
dergods: 1,585V9 Tdr., Kirke- og Kongetiende : 507^9 Tdr., i 
Bankactier: 13,700 Rdlr., i Fideicoramiscapilaler: 230,462 Rdlr. 
— Baroniet Brahetrolleborg bestaaer af 1,165^/4 Tdr. Hartkorn, 
hvoraf under Hovedgaardene : 3 1 QVa Tdr., bortfæstet Hovedgaards- 
jord: loVa Tdr., Bøndergods: 615 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 
215V9 Tdr., i Bankactier: 4,700 Rdlr., Fideicommiscapital : 
14,252 Rdlr. 

Successionsforlioldene. 

Grevskabet Reventlow gaaer i Arv blandt Conrad Revent- 
low' s ægte Livsarvinger fra Ældste til Ældste, først paa Sværd- 
og dernæst paa Spindesiden, og, naar af ægte Livsarvinger paa 
Sværd- og Spindesiden ingen mere maatte være til, skal Grevskabet 
være hjemfalden til Kong Christianes kongelige Arvesucces- 
sores. 

Spørgsmaalet om Bjemfaldsretten er indtil videre ikke pra- 
ctisk. Imidlertid burde denne Hjemfaldsret ikke være at subsu- 
mere under de Rettigheder til Hertugdømmet Slesvig, som Kon- 
gen af Danmark ifølge Wienertractatens Art. I har renonceret 
paa til Fordeel for Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen ; 
thi den beroer paa, at Godser, der ere givne som Lehn, 
feudum datum^ under de desangaaende stipulerede Forhold skulle 
hjemfalde til den virkelige Eiers Arvesuccessores. 



113 



Af større Betydning er Spørgsmaalet^ om Reventlow er et 
Seniorat. Hidtil er det ikke gaaet i Arv efter den for Seniora- 
terne vedtagne Regel, ifølge hvilken Godset stedse skal tilfalde 
den Ældste i hele Familien. 1 1750, efter Conrad Detlev 
Reventlow, arvede hans Søn, Christian Detlev Reventlow, f. 
1735, men ikke Broderen, Christian Detlev, f. 1710, Grevskabet, 
og først efterat den Førstnævnte var død uden at efterlade mand- 
ligt Afkom, gik Grevskabet over til Sidstnævnte, og efter dennes 
Død arvede ikke den ældste Søn, Christian Detlev Frederik, f. 1748, 
men den yngre Søn, Conrad Georg, f. 1749, bemeldte Grevskab, 
som først efter hans barnløse Død 1815 tilfaldt den ældre Broder 
og efter ham dennes Søn, Christian Detlev, f. 1775, der dengang 
var den Ældste i Familien, hvorimod den nuværende Lehnsbe- 
sidder, da han i 1851 tiltraadte Grevskabet, vei var den efter 
jtL8 primogenituræ Berettigede, men ikke Familiens Senior. 

I Erectionspatentet er der ikke sagt den Ældste i Familien; 
thi i saa Fald kunde der ingen Tvivl finde Sted; men der er paa 
den anden Side ikke heller tilføiet, hvad der er sagt i andre 
Erectionsbreve «alt efter Førstefødselsretten.« Forøvrigt er 
Grevskabet Reventlow heller ikke altid, som det vil sees af del 
Foregaaende, gaaet i Arv efter de for et Primogenitur gjeldende 
Regler. 

Arvefølgen for Grevskabet Christianssæde er den agnatisk- 
cognatiske; substituerede ere: 

I. Christian Detlev Reventlow' s ældste Søn, Conrad Detlev, 
f. 1704, og Afkom, nu altsaa den Hardenberg-Revent- 
lowske Linie. 

II. Erigentens Datter Armgaard Christine Grevinde Revent- 
low, f. 1711, gift med Frederik Carl, Hertug af Hol- 
steen-Pløn, og hendes Afkom. 

III. Kongen. 

Baroniet Brahetrolleborg i Fyen er det tidligere Holme- 
Kloster, som efter Reformationen blev seculariseret og saaledes 

8 



114 



kom under Kronen, hvorpaa det af Kongen blev solgt til Henrik 
Rantzau. Efter ham tilfaldt Gaarden B. Rantzau, f 1618, 
Cai Rantzau, f 1623, Frantz Rantzau, som druknede 1632, 
dernæst hans Søster og derpaa hendes Moder, Anna Lykke, Cai 
Rantzau's Enke, og efter hende den bekjendte Cai Lykke, 
der blev dømt til Døden, men imidlertid var flygtet. Hans 
Godser bleve forbrudte til Fordeel for Kronen, hvorefter Friher- 
skabet Brahetrolleborg 1672 blev erigeret for Fru Birgitte Trolle, 
Mandrup Brahe' s Efterleverske. 

Efter hendes Brodersøn, Niels Trolle's, dødelige Afgang 
1721 faldt Brahetrolleborg 3die Gang til Kongen, der gav det 
til Christian Reventlow. Arvefølgen for Christian Revent- 
low' s Descendenter er agnatisk-cognatisk; efter disses Uddøen 
hjemfalder Friherskabet til Kongen. 

Slægtsforholdene. 

Ved Oprettelsen af Grevskabet Reventlow blev Storcantsler 
Conrad Reventlow ophøiet i den lehnsgrevelige Stand, og alle 
hans Descendenter føre greveligt Navn uden Hensyn til Første- 
fødselen. 

Et andet Medlem af denne Familie, Conrad Reventlow' s 
Broders Sønnesøn, Detlev Reventlow, blev uqder ^^/i« 1767 
dansk Lehnsgreve, og hans Descendenter føre ligeledes alle 
greveligt Navn. Fra ham nedstamme den Altenhofske og den 
Wittenbergske Branche, men disse Brancher ere ikke i Besid- 
delse af noget Lehn og have heller ikke Arveret, hverken til 
Grevskabet Reventlow eller til Christianssæde og Brahetrolle- 
borg. 

De ikke i den grevelige Stand ophøiede Brancher ere ud- 
døde. Den sidste af disse var Henrik Kai Reventlow, f. 1729, 
t 1807, Herre til Kaltenhof. 

Ved Slægtregisteret (Bilag C.) er, af Hensyn til Successions- 
forholdene hvad de nævnte 3 Lehn angaaer, meddeelt Oplys- 



115 



ning om Coguaterne, hvorimod der ikke er meddeelt Efterretning 
om Cognaterne af de Brancher, der ikke have Arveret til be- 
meldte Lehn. 



%^ 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve og Lehnsbaron Ferdinand Carl Otto Greve Re- 
ventlow, f. 20/4 1803, — en Søn af Christian Detlev Greve 
Reventlow, f.^k 1775, f a^/i 1851, og Benedicte, f. v. Qua- 
len, — tiltraadte Grevskaberne Reventlow og Christianssæde 
1851 efter Faderens Død og senere Baroniet Brahetrolleborg 
efter Grev Ditlev Christian Ernst Reventlow. Han er Kammer- 
herre, HoQægérmester, Geheimeconferentsraad , R. af Dbg. og 
blev gift den ^% 1857 med Benedicte Christiane, f. Grevinde 
Reventlow, f. *Vi 1834, en Datter af Einar Carl Detlev Greve 
Reventlow og Hustru Hildeborg Sophie Grevinde Reventlow. 

Afkom: 
Christian Einar Ferdinand Ludvig Edward, f. ^% 1864. 

Sødskende: 

1. Christian Johan Ludvig Conrad Greve Reventlow, f. *^/io 
1801, t «^/»l828. Hans Enke: Polly, f. Grevinde Holck- 
Winter feldt, f. «8/io 1799, gift *6/5 1828. — Pederstrup, 
Juellinge og Kjøbenhavn. 

Hans Datter: 
Benedicte Gustave Christiane Polly Grevinde Reventlow, 
f. ^Ib 1829, gift **/6 1847 med Frederik JuHus Greve af 
Juel-Wind-Frijs til Baroniet Juellinge. — Juellinge 
og Kjøbenhavn. 

2. Hildeborg Grevinde Reventlow, f. ^^/la 1804, gift ^/e 
1829 med hendes Farbroder Grev Einar Carl Ditlev Re- 
ventlow, f. ^/i 1788, Herre til Pugerup og flere Godser i 
Sverrig. 

8* 



116 



3. Malvina Louise Grevinde Reventlow, f. **/ii 1806, Con- 
ventualinde i Preelz. — Pederstrup. 

4. Ludvig Greve Reventlow, -f. ^«/6 1808, f */ii 18S6. Bans 
Enke Adelheid, f. v. der Decken, f. ^In 1816, gift ^h 
J835. — Pederstrup. 

5. Eduard Vilhelm Greve Reventlow, f. % 1810, Herre til 
Ugerup i Sverrig, Hofjægermester, gift ^^/t 1844 med Jo- 
hanna Amalie Elisabeth Magdalena, f. v. Heimbruck, f. 
2^7 1824. — Pederstrup. 

Børn: 

a. Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand ^ 
f. 2/7 1845. 

b. Benedikta Catharina Malvina Louise Magdalena Adel- 
heid, f. "^/s 1847, indskreven i Preetz. 

c. Ludvig Edward Alexander, f. ^/u 1848. 

d. Malvina Caroline Charlotte Eduarda, f. ^/9 1851, ind- 
skreven i Preelz. 

e. Ferdinand Julius Einar Gottlieb, f. ^/a 1855. 

f. Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand, f. ^A 
1861. 

Lehnsgrevens Faders Sødskende: 
L Ludvig Detlev Greve Reventlow, L Ve 1780, f ^% 
1857, gift med Agnes, f. Friherrinde v. Hammerstein, f. ^®/9 
1795, f i»/i 1824. 
Børn: 
1. Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius, f. */i 1817, 
Kammerherre, R. af Dbg. og Dbmd., frivillig Husar i Krigen 
1848—50, Amtmand i Tønder, senere Amtmand i Bordes- 
holm, Kiel og Cronshagen Amter og Curator for Universi- 
tetet i Kiel, hvilke Embeder han nedlagde -®/i3 1863 i An- 
ledning af Forbundsexecutionen imod Kongen af Danmark; 
gift '^9 1850 med Georgine Albertine Ernestine, f. v. 
Ahlefeldt-Saxdorff, f. ^k 1828. — Sandberg i Grev- 
skabet Reventlow. 



117 



Børn: ' , 

a. Gerhardine Frederikke Louise Sophie Agnes, f. ^/e 
1852, indskreven i Preetz. 

b. Frederik Ciiristian Detlev Ludvig Emil, f. ^^/e 1853. 

c. Sophie Benedicta Christiane Charlotte Caroline, f. ^^n 
1854, indskreven i Preetz. 

d. Christian Detlev Ludvig Sophus Vilhelm Emil, f. % 
1857. 

e. Johanne Charlotte Agnes Frederikke Sophie Goltfriede, 
f. ^7 1859, indskreven i Preetz. 

f. Heinrich Carl Christian Detlev Hartwig August, f. ®/5 
1861. 

2. Liane Benedicta Sophie Louise Caroline, f. ^/e 1818, gift 
^®/8 1853 med Carl v. Qualen til Wulfshagen, Prælat for 
Klosteret i Preetz. 

3. Clara Sophia Anna, f. ^^k 1820, Stiftsfrøken i Preetz. 

4. Frederikke Sophie Louise Charlotte, f. % 1822, gift ^% 
1855 med Vilhelm v. Qualen til Flarupgaard. 

5. Ludvig Christian Detlev, f. % 1824, Advocat, Medlem af 
af den bolsteenske Stænderforsamling, senere Amtmand paa 
Femern, nu i Husum, gift ^/e 1860 med Emilie Julia Anna 
Louise, f. Grevinde Rantzau, f. *®/4 1834. — Husum. 

Børn: 

a. Agnes Sophie Amalia Clara, f. ^/i9 1861. 

b. Theodor Cari Ludvig Detlev, f, ^/i^ 1862. 

n. Conrad Ditlev Cai Greve Reventlow, f. Ve 1785, f 
30/5 1840, gift *l6 1829 med Caroline, f. Rosenkilde, Datter al 
Conferentsraad Rosenkilde, f. ^^M 1806. — Kjøbenhavn. 

Børn : 

1. Anny Frederikke Caroline, f. **/4 1831, Rlosterfrøken i 
Preetz. 

2. Charlotte Johanne Hildeborg, f. *^)8 1835, overordentlig 
Stiftsdame i Vallø. 



118 



III.. Einar Carl Ditlev Greve Reventlow, f. ^Ii 1788, 
Herre til Pugerup i Skaane samt Frugården og Wennernæs i 
Vestérgøthland, gift ^/e 1829 med Hildeborg Sophia, f. Grevinde 
Reventlow, Søster til Lehnsgreven, f. ^%o 1804, introduceret 
i det svenske Ridderhuus i 1861. — Pugerup. 

Børn : 

1. Benedikta Christiane, f. "/i 1834, gift ^*/io 1857 med 
Lehnsgreve Ferdinand Reventlow til Christianssæde, Re- 
ventlow og Brahetrolleborg, f. ^Ia 1803. 

2. Hilda Charlotte Malvine Agnes, f. »/la 1836, gift «/io 1862 
med Christian Greve Reventlow, Herre til Wankefra i 
Sverrig, f. ^h 1837. 

3. Einar Christian Ludvig Conrad Ernst Frederik, f . *«/5 1839. 
«Landtbrucare». 

4. Conrad Ferdinand Eduard, f. %1840, Lieutenant i svensk 
Tjeneste. 

5. Christian Detlev, f. ^/^ 1842, -Kanslist i Finants- Departe- 
mentet«). 

6. Hilda Louise Caroline Emma Adelheid, f. ^*/8 1847, ind- 
skreven i Preetz. 

7. Frederik Ferdinand, f. ^h 1850. 

IV. Frederik Detlev Greve Reventlow, f. ^/ii 1792, f 
^/lo 1851, Kammerherre, Geheimeraad, dansk Gesandt i London, 
gift med Jutta Birgithe, f. Christensen, f. ''/s 1807. Enkegrev- 
iuden opholder sig i Kjøbenhavn. 
Børn: 

1. Hilda Sophie Charlotte, f. ^/5 1828, indskrevet i Vallø, 
Hofdame hos H. M. Dronningen. 

2. Christian Detlev Frederik Vilhelm Ferdinand, f. ^/s 1837, 
Herre til Wankefra i Sverrig, gift ^^/lo 1862 med Hilda 
Charlotte Malvina Agnes, f. Grevinde Reventlow, f. */i2 
1836, en Datter af Grev Einar Reventlow til Pugerup. 
— Wankefra i Sverrig. 



119 



Barn: 
Hildeborg Jutta Agnes, f. "/s 1864. 
3. Elisabeth Jutta Frederikke Grevinde Reventlow, f. ^^/a 
1847. 
Lehnsgrevens Bedstefaders Broder afdøde Grev Johan Lud- 
vig til Brahetrolleborg og ligeledes afdøde Bustru Sybille, f. v. 
Schubarth, deres Datter, Vilhelmine Julie, f . ^/7 1788, gift ^/j 
1808 med Frederik Adolph Lehnsgreve Holstein til Holstein- 
borg, f 21/5 1836. 



Schack-Schackenborg. 

Schackerne høre til de ældste Adelsslægter. Frederik 
Schack til Schackensted levede 970 og var gift med Adele, f. 
Grevinde v. Alvensleben. Senere have Schackerne udbredt 
sig i Mecklenborg, Danmark og Frankrig og deelt sig i flere 
Brancher, som den til Basthorst, den til Wendorff, den til Raden 
og den til Schackenborg. Den sidste Branche er optagen i det 
slesvigholsteenske Ridderskab, og har atter deelt sig i den lil 
Schackenborg og den til Giesegaard. Sidstnævnte uddøde paa 
Sværdsiden med Knud Bille Schack den ^In 1821. 

Den Schack - Rathlouske Linie nedstammer fra Joachim 
Schack til Sneuragaard , Bramslykke og Kjerstrup, f. 1628, f 
1700, der her i Landet blev naturaliseret '^li2 1668. Han var en 
Søn af Otto Schack til Hutten og Hustru Anne, f. v. d. Luhe. 
Den Schack- Rathlouske Linie uddøde med Geheimestatsminister 
Joachim Otto v. Schack-Rathlou. 

Hans Schack, f. 1609, f 1676, en Søn af Emmecke v. 
Schack til Basthorst i Mecklenborg, traadte i sit attende Aar 
i dansk, senere i svensk og endelig i fransk Tjeneste. Efterat 
have tjent Udlandet i 23 Aar kom han tilbage til Kjøbenhavn, 
men gik dernæst som Statholder til Lauenborg. I Anledning af 
Krigen med Sverrig blev han 1657 kaldt tilbage. Ban havde 
under Kjøbenhavns Beleiring den øverste Commando og besei- 



120 



rede 1659 den svenske Arraee paaFyen. Han blev eflerhaanden 
Generallieutenant , Feltmarskal, Rigets Feltherre og 1671 dansk 
Lehnsgreve. Han eiede Herregaardene Gisselfeld, Gram, Lam- 
merhagen og Møgeltønder. Af sidstnævnte blev Grevskabet 
Schackenborg oprettet, der bestaaer af 1,992 Tdr. Hartkorn og 
en Bankactie paa 1,700 Rdlr. Af Hartkornet ere 14V4 Tdr. 
forbeholdte ved Hovedgaarden, Livsfæste: 123 Tdr., Resten er 
Arvefæste. Med Grevskabet følger Fideicommisgodset Seekamp, 
i Areal 2,781 Tdr. Land og taxeret til 368,280 Rdlr. Grevskabet 
hørte til de saakaldte danske Enclaver, men er nn afstaaet. 

Successionsforlioldene. 

Arvefølgen er den agnatisk-cognaliske for Grev Hans 
Schack' s Afkom. Substitueret er Kongen. 

Hans Schack var en af de 6 Adelsmænd, der under ^/s 
1671 af Kong Christian V ved Stiftelsen af den høiere danske 
Adel bleve udnævnte til Grever. De øvrige dengang i Greve- 
standen Ophøiede vare: Anton Greve afAldenborg, Vicecantsler 
Grev Parsberg, Ditlev Rantzau, Mogens Frijs og Geheime- 
raad Otto Rantzau, men deres Afkom er uddød. 

Grevskabet Schackenborg er hidtil stedse gaaet i Arv fra 
Fader til Søn, nemlig: fra Hans Schack, f. 1609, f 1676, 
gift 1648 med Anna, f. v. Blome-Neuendorff, f. 1632, f 
1688, til Sønnen: 

Otto Didrik, f. 1652, f 1683, til Gisselfeld, Gram og Brink- 
hof, Kammerherre, Stiftamtmand, Stk. af Dbg., gift 1674 med 
Sophia Amalia, f. v. Marschall, f. 1656, f 1707, og^efter ham 
til Sønnen: 

Hans, f. 1776, j^Ml^, til Gram og Brinkhof, Geheimeraad, 
Kammerherre, R. af E.; han udmærkede sig i den spanske Suc- 
cessionskrig og mistede en Arm i Slaget ved Hochstedt i 1704. 
Han blev gift 1699 med Anna Margaretha, f. Grevinde Revent- 
low, f. 1682, f 1710, og 1711 med Anne Sophie, f. v. Rant- 
zau, f. 1689, f 1760; Grevskabet tilfaldt efter ham hans Søn 
af første Ægteskab: 



121 



Otto Didrik, f. 1710, f 1741, til Brinkhof og Seekarap, 
Géheimeraad , Ka(nmerherre , Stk. af Dbg., gift med Ernestine 
Margaretha, f. v. G ab el, og dernæst deres Søn: 

Hans, f. 1735, f 1796, til Brinkhof og Seekamp, Kammer- 
herre, Stiftamtmand, Stk. af Dbg., gift 1757 med Ulrika Vilhel- 
mine, f. Grevinde MoUke-Br-egentved, f. 1740, f 1763, og 
efter ham Sønnen: 

Otto Didrik, f. 1758, f 1809, til Seekamp, Kammerherre, 
Generalmajor, gift med Amalia Magdalena Christiane Caroline; 
f. V. Krogh, og efter ham Sønnen: 

Bans, f. 1786, f 1814, til Seekamp, gift med Louise, f. 
Grevinde Lerche, f. 1793, f 1813, og efter ham Sønnen: 

Otto Didrik, f. 1811, f *Vt 1856, til Seekamp, Kammer- 
herre, gifl 1) 1842 med Frederikke Rosine Juliane, f.v. Krogh, 
f. 1823, f 1852, og 2) den */6 1856 med Johanna Christiane 
Cornelia, f.v. Krogh, f.^^h 1825; efter ham tilfaldt Grevskabet 
hans Søn af første Ægtesab, Hans, den nuværende Lehns- 
greve. 

Grev Otto Didrik Schack' s Enke, Anna Sophia, f. Grevinde 
Rantzau, beholdt Gram indtil sin Død i 1760 og forenede 
1754 Nybølle med Gram. Hun bestemte ved Testamente, at 
Gram og Nybølle skulde tilfalde hendes Stedsøns yngste Søn, 
Frederik Christian, og tilligemed Giesegaard oprettes til etStam- 
huus; men denne Linie uddøde paa Sværdsiden, som alt er 
bemærket, den ®/i2 1821. - Fra nysnævnte Frederik Christian 
nedstamme de nuværende Grever Brockenhuus-Schack. 

Af Hensyn til Bestemmelsen om den agnalisk-cognatiske 
Arvefølge burde der gives Oplysning om de Cognater, der have 
en eventuel Successionsret til Grevskabet. Otto Didrik Schack' s 
anden Søn af Ægteskabet med Sophie Amalie, f. Mars c hall: 
Baron Ulrik Frederik Schack, f. 1681, fransk Feltmarskal- 
Lieutenant, har imidlertid af Ægteskabet med Sophie Amalie, f. 
Gjedde, efterladt Døttre, der bleve gifte respective med Grev 
Jacques de C ham i se au og en Baron v. Eirsenberg, om 



122 



hvis Afkom ingen Efterretning haves. Forfatteren haaber ved 
Fortsættelsen af dette Arbeide at kunne meddele et fuldstændigt 
Slægtregister over den lehnsgrevelige Schackske Slægt, men 
maa her indskrænke sig til følgende Meddelelser: 

Den nuværende Lehnsgreves Fader havde ingen Sødskende. 
Derimod havde Bedstefaderen, Grev Hans, 3 Søstre, hvoraf den 
ældste døde ugift i Preetz, den næstældste, Juliane Catharina 
Elisabeth, f. ^15 1784, f 1842, var gift med Theodor Finecke 
V. Levetzau, f. ®/8 1785, -}• 1850, Kammerherre, Bankdirecteur, 
og den yngste, Auguste, f. '/lo 1788, f */i 1841, var gift med 
Ferdinand Baron v. Wedell-Wedellsborg , Kammerherre, 
Hofjægermester, f. 1792, -{• 1862. Lengnick opfører Baronesse 
Wedell som den ældre og Eammerherrinde Levetzau som 
den yngre Søster, men dette er en Feiltagelse; thi sidstnævnte 
er ikke, som Lengnick meddeler, f. 1789, men derimod 1784. 
Efter Grevinde Juliane Catharina Elisabeth ere af Ægteskabet 
med Theodor Finecke v. Levetzau 3 Sønner: 

1. Albrecht Ludvig Joachim Frederik, f. ^% 1810, Amtmand 
i Lauenborg, Kammerherre, gift % 1840 med Adelheid 
Anna Franziska Mathilde, f. Baronesse Schimnpelmann, 
f. "/12 1811. (6 Børn.) 

2. Vilhelm Otto Diedrich, f. */ii 1811 i Lifland, gift ««/i2 
1865 med Olga, f. v. Samson-Himmelstierna, f. *^/i« 
1831. 

3. Ferdinand Carl August, f. 1820, gift med Sophie, f. v. 
Bawnach, f. */t 1836. (3 Børn.) 

Endvidere havde den første Lehnsgreve til Schackenborg 
een Datter: Sophia Amalia, f. 1657, f 1714, der blev gift med 
Cai Lorentz Greve Brockdorff til Bothkamp og Kletkamp. 
Afkom: see Brockdorff. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Hans Schack til Grevskabet Schackenborg og 
Fideicommisgodset Seekamp, f. ^Vi« 1852, en Søn af Lehnsgreve 



123 



Otto Didrik, f. 1811, f 1856, og Hustru Frederikke Rosine 
Juliane, f. v. Krogh, f. 1823, f 1852. — Dresden. 

Enkegrevinde: Otto Didrik Schack' s Enke af 2det Ægte- 
skab: Johanna Christiana Cornelia, f. v. Krogh, f. ^-/i 1825, 
en Datter af Kammerherre, Amtmand Christian v. Krogh og 
Hustru Cornelia Sophia, f. Grevinde Lerche. Hun blev gift 
*/6 1856 og Enke ^h 1856. — Dresden. 



Schaffalifzky de Mackadell. 

Heinrich Bernhard Schaffalitzky de Muckadell, f. i 
Strasborg ®/5 1681, f *Vii 1751, traadte i dansk Tjeneste, blev 
General, Stk. af Dbg., og ægtede 1720 Ulrica Elisabeth, f. v. 
Hein en, -{• 1750, Datter af Generalmajor Albrecht Christoph 
V. Heinen og Margaretha, f. v. Bryggemann. Deres Søn, 
Albrecht Christopher, f. */ii 1720, f ^/a 1797, Kammerherre, 
Geheimeraad, Stk. af Dbg., erigerede Lehnsgrevskabet Muckadell. 

Grevskabet bestaaer af 1,277V2 Tdr. Hartkorn, hvoraf under 
Hovedgaardene : 189 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord : 13^/4 Tdr., 
Bøndergods: 943 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 1 31^/4 Tdr., i 
Bankactier: 9,000 Rdlr., i Fideicommiscapitaler: 50,380 Rdlr., 
som danne en Pensionsfond for Familien. Skovarealet udgjør 
c. 600 Tdr. Land. 

Snooessionsforlioldene. 

Successionen er agnatisk- cognatisk for: 
1. Erigentens Afkom af 3die Ægteskab med Birthe Kirstine 
Juel, f. V. Reetz: 

Albrecht Christopher Schaffalitzky Greve til Muckadell 
var gift: 
1) 1747 med Christiane Sophia, f. v. d. Luhe, -}• 1750, 
en Datter af Kammerherre , Amtmand Andreas v. d. 
Luhe. (Een Datter.) 



124 



2) 1769 med Christiane Sophie, f. Ernst, f 1771, 
Enke efter Genersdmajor Vindtz. (Ei Afkom.) 

3) 1773 med Birthe Kirstine Juel, f. v. Reetz, f. 1739, 
f 1790. Enke efter Etatsraad Erik Skeel v. Holstein. 

Af dette sidste Ægteskab var kun een Søn, Erik Skeel 
Lehnsgreve Schaffalitzky de Muckadell, f. 1774, f 1833, 
der blev gift: 

a) 1794 med Susanne Birgitte, f. Kaas, f. 1777, f 1796, 
Datter af Admiral Kaas og Christiane Elisabeth Bir- 
gitte Juel. (Ei Afkom.) 

b) 1799 med Charlotte Amalia, f. Grevinde Reventlow, 
f. 1780, f 1843, Datter af Johan Ludvig Grev Re- 
ventlow og Sybilla, f. v. Schubarth. 

2. Erigentens Datter af første Ægteskab med Catharina Sophia, 
f. V. d. LQhe, Frederikke Louise Grevinde Schaffalitzky, 
f. 1749, f 2»/i9 1786, gift 1765 med Henrik v. Levetzau, 
f 1820, til Schwiesel, Geheimeraad, kammerherre, R. af 
E.. Stk. af Dbg. og Dbmd. Afkom: see Lerche-Lerchen- 
borg. 

3. Erigentens Broder, Jacob Frederik v. Schaffalitzky, f. 
1722, f ^/8 1774, Kammerherre, Generalmajor, gift 1753 
med Maria Cathrina, f. Fabritius de Tengnagel, Enke 
efter Peter de Windt, f. 1736, f 1781. De havde een 
Søn og to Døttre. Sønnen Frederik Sch. d. M., f. 1755, 
f 1814, var gift med Caroline Mathilde, f. Bie. Han havde 
to Sønner og een Datter ; Datteren , Marie Conradine, 
f. 1787, blev gift med Assistent R abeholm; den ene 
Søn døde ugift i Bengalen, den ældre, Agnarius Vilhelm 
Albert, f. 1785, døde 1820 paa Manilla. Jacob Frederik 
Schaffalitzky 's Døttre vare: 



125 



a. Ulrica Maria, f. 1769, f 1818, gift med Vilhelm 
Christian v. S c ri ver, Generallieutenant; og 

b. Francisca Hieronyma, f. 1770, f 1821, gift med 
Hans Rudolph Grabou Juel, Kammerherre, f. 1775, 
f 1818. 

4. Erigentens Svoger, Holger v. Reetz, f. 1738, f 1803, til 
Palsgaard, og Afkom. 

5. De af Slægten Schaffalitzky de Muckadell udenlands, der 
maatte kunne bevise deres Slægtskab med primtis acquirens. 

Ifølge Grevernes Privilegier hjemfalder Grevskabet til Kongen. 

Grevskabet tilfaldt efter Grev Erik Skeel, f. 1772, f 1833, 
hans ældste Søn af Ægteskabet med Charlotte Amalia, f. Grev- 
inde Reventlow: Albrecht Christopher, f.»*/3 1800, f ^M 1858, 
den nuværende Lehnsgreves Fader. 

Charlotte Amalia Reventlow*s Afkom har s. o. s. Succes- 
sionsret til Grevskaberne Reventlow, Christianssæde og Harden- 
berg, samt til Baroniet Brahetrolleborg. 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Erik Engelke Schaffalitzky de Muckadell 
til Grevskabet Muckadell, f. ^^/la 1834, Kammerherre, tiitraadte 
Grevskabet % 1858 og blev gift ^/5 1858 med Bernhardine, 
f. Kosegarten, f. ^/5 1834. — Arreskov. 
Børn: 
U Albrecht Christopher Carl Ludvig, f. "/i 1859. 

2. Carl Bernhard, f. ^/5 1861. 

3. Fanny, f. ^/s 1863, indskreven i Vallø. 

4. En Søn, f. ^jg 1865. 

Lehnsgrevens Sødskende: 

1. Louise Frederikke Charlotte Grevinde Schaffalitzky de 
Muckadell, f . i^m 1832, gift «>/8 1860 med Kammerjunker 



126 



Sophus Imanuel Anton Boyesen, Cancellist i Udenrigs- 
ministeriet. 

2. Betty Vilhelmine Grevinde Schaffalitzky de Muckadeli, 
f. ^/8 1833, gift 4/5 1869 med Forst- og Jagtjunker Ove 
Peter Henrik Poulsen. 

3. Maria Rosa Hanne Grevinde Schaffalitzky de Mucka- 
deli, f. ^% 1836, Stiftsdame i Vallø. 

4. Angelica Auguste Julia Grevinde Schaffalitzky de Mu- 
ckadeli, f «% 1841, Stiftsdame i Vallø. 

5. Carl Henrik Ditlev Vilhelm Baron Schaffalitzky de 
Muckadeli, f.^^/2 1843, Eier af Skjoldemose. 

Lehnsgrevens Moder: 
Enkegrevinde Ludovicå Augusta Juliana, f. v. Bulow, f. ^/s 
1810, gift ^Vs 1831 med Albrecht Christopher Lehnsgreve 
Schaffalitzky de Muckadeli, f.**/8l800, f «/4 1858. Enke- 
grevinden er en Datter af Kammerherre, Hofchef v. Bulow og 
Vibecke Frederikke, f. Grevinde Wedell-Wedellsborg. 

Faderens Sødskende og deres Børn: 
I. Birgitte Susanna Sybilla Grevinde Schaffalitzky de 
Muckadeli, f. »Vs 1801, gift 1824 med Preben Lehns- 
greve Bille-Brahe til Grevskabet Brahesminde, Ge- 
heimeconferentsraad, f. ^/s 1773, Enke ^^9 1869. 
II. Baron Ludvig Petlev Schaffalitzky de Muckadeli, 
Forst- og Jagtjunker, f. ^^/i 1804, f ^,9 1864, gift */« 
1830 med Elisabeth Catharina, f. v. Skeel, f. *lii 1803, 
f S/12 1864. 

Børn: 

1. Hedevig Charlotte Amalie Baronesse Schaffalitzky 
de Muckadeli, f. ^% 1831, gift i»/9 1861 med 
Baron Erik Bille-Brahe, f. ^/i 1827, Eier af 
Bjørnemose, Besidder af det Bille-Braheske Penge- 
fideicommis. — Bjørnemose. 

2. Charlotte Caroline Baronesse Schaffalitzky de 



127 



Muckadell, f. "/i2l832, Conventualinde i Vemme- 
tofte. 

3. Erika Baronesse Schaffaiitzky de Muckadell, 
f. 5/10 1833, gift % 1858 med Sophus Skeel, 
Stamherre til Birkelse, BoQægermester, f. ^/i 1836. 

, — Birkelse. 

4. Sophus Skeel Baron Schaffaiitzky de Muckadell, 
f.^o/9 1836, Forpagter, gift ^% 1863 med Adelaida, 
f. Mackeprang, f. ^le 1845. 

Barn: 
Anna, f. ^/a 1864. 

5. Betzy Barenesse Schaffaiitzky de Muckadell, 
f. ^^h 1840, Conventualinde i Vemmetofte. 

6. Ludvig Bernhard Maximilian Barou Schaffaiitzky 
de Muckadell, f. ^% 1843. 

HI. Carl Christian Baron Schaffaiitzky de Muckadell, 
f. ^^/lo 1808, -}• Vio 1844, Kammerjunker, Lieutenant i 
Cavalleriet, gift ^/4 1836 med nuværende Enkebaronesse 
Elisa Ernestine Erm. Char. Sibille Lucie, f. dal Borgo di 
Primo, f. ^/9 1814, Datter af Kammerherre Borgo di 
Primo; hun er Priorinde for det adelige Jomfru-Kloster 
i Odense. 

Børn : « 

1. Epiil Baron Schaffaiitzky de Muckadell, f.^^/ia 
1837, Kammerjunker, Lieutenant i Livgarden tilfods. 

2. Vilhelmine Charlotte Henriette Louise Baronesse 
Schaffaiitzky de Muckadell, f . »^/s 1840, ind- 
skreven i Vemmetofte, nu i IV Afdeling, og i Vallø, 
nu i I Afdeling. 

IV. Vilhelm Joseph Henrik Schaffaiitzky de Muckadell, 
f. ^Ja 1811, Kammerherre, Amtsforvalter i Svendborg, 
R. af Dbg., gift ^% 1852 med Vilhelmine Jane Louise, 
f. Hagemann, f. ^k 1824, en Datter af Generalmajor 
Hagemann. — Svendborg. 



128 



Børn : 

1. Harriet Charlotte Baronesse Schaffalitzky de 
Muckadell, t% 1853, indskreven i Vallø, nu i 
I Afdeling. ^ 

2. Olga Fanny Baronesse Schaffalitzky de Mucka- 
dell, f. */i 1859, indskreven i Vallø. 



Schiiiimelmann. 

Brøderne Schimmelmann, Carl Didrik, f. 1719, f 1770, 
og, Henrik Carl, f. 1724, f 1782, havde ved heldige Specula- 
tioner samlet en meget betydelig Formue. Den yngre Broder, 
Henrik Carl, kjøbte Godserne Wandsbeck og Ahrensbnrg, han 
var Gesandt ved den nedersachsiske Kreds, og blev den ^"^M 1762 
Friherre og 1764 Skatmester i Danmark, Geheimeraad, R. af £. 
m. m. Han kjøbte 1764 af Grev Moltke det daværende Baroni 
Lindenborg, og blev % 1779 dansk Lebnsgreve. Hans Sønner 
føre greveligt Navn uden Hensyn til Førstefødselen. 

Grevskabet Lindenborg erigeredes ^®/6 1781. Hovedgaarden 
er det gamle «Næs», der efter Reformationens Indførelse tilfaldt 
Kronen og derefter blev bortforlehnet til Ivar Friis. Den nu- 
værende Hovedbygning er bygget af Corfitz Viffert i 1583. 
I 1681 blev Næs under Navn af Lindenborg oprettet til et 
Baroni for Sophia Amalia Lindenov, Christian IV Datterdat- 
ter, der skal have myrdet sin Ægtefælle, Admiral Claus Daae, 
Herre til Raunstrup, Holmegaard og Vedtofte. Hun døde 1688, 
og Baroniet tilfaldt ifølge Erectionen Christian Gyldenløve til 
Samsø, f. 1674, f 1703, Statholder i Norge, Overkammerhérre, 
Generalpostmester, der den %1699 erholdt Bevilling til at sælge 
Lindenborg mod Oprettelse af et andet Friherskab. Denne Be- 
villing blev ei benyttet. Senere blev det bevilget at sælge Lin- 
denborg istedetfor Høgholm' som Allodium. I Medfør af 



129 



denne Bevilling solgte Frederik Christian Danneskjold-Samsø 
Baroniet Lindenborg 1752 til Grev Adam G. Moltke, der 1764 
afhændede samme til ovenanførte Skatmester Se himm elmann. 

Grevskabet bestaaer af 1,961 Tdr. Hartkorn, hvoraf under 
Hovedgaardene : 207 Vs Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord : 32 Tdr., 
Bøndergods: 1,392 Tdr., Fideicoraraiscapitaler : 3,256 Rdlr., samt 
i Bankactier: 16,100 Rdlr. Skovarealet udgjør c. 1,400 Tdr. 
Land. 

Sucoessionsforlioldene. 

Arvefølgen er agnatisk-cognatisk for Erigentens Afkom. Ban 
døde 1782, og Grevskabet tilfaldt hans Søn, Geheimestatsminister 
Grev Ernst Henrik Schimmelmann, f 1831, der ei havde 
Børn, og efter ham hans ældste Broders Søn, Grev Carl Schim- 
melmann, f 1833, hvis Søn er den nuværende Lehnsgreve. 

Agnaterne findes opførte under «den nulevende Slægt«. 
Om Cognaterne haaber Forfatteren i sin Tid at kunne meddele 
fuldstændige Efterretninger, hvorhos bemærkes, at den rigsgrevelige 
Familie Baudissin og den friherlige Familie Løvenstern s. 
o. s. ere successionsberettigede til Grevskabet. 

Substituerede ere: Erigentens Broders Carl Didrik Schim- 
melmann s Descendenter. 

Fornævnte Grev Henrik Carl Schimmelmann har end- 
videre oprettet et Familiefideicommis , bestaaende af 3 Plantager 
i Vestindien, Kronborg Geværfabrik og Hellebæk med Tikjøb Kirke 
og Fiskerleiet Aalsgaard, samt et Palais iKjøbenhavn, og i Sub- 
stitution for et Sukkerraffinaderi i Kjøbenhavn, som i Medfør af 
Bevillingen af ^/lo 1817 er solgt, 44,200 Rdlr. og i Bankactier: 
22,500 Rdlr. Indtægterne af denne Formue tilfalde Henrik Carl 
Schimmelmanns hele Afkom. 

Den nulevende Slægt. 

Ernst Conrad Detlev Carl Joseph Lehnsgreve Schimmel- 
mann, f. ^*/5 1820, til Grevskabet Lindenborg og til Fideicom- 

9 



130 



misgodset Ahrensburg, Medbesidder af det Schimmelmannske 
og af det BlQcher-Altonaske Pamiliefldeicommis, cfr. Blucher- 
Altona. Han er en Søn af Carl Greve Schimmplmann til 
Ahrensburg, f. 1787, f 1833, og Fanny Sophie, f. Grevinde 
Blucher-Altona, f 1835, og blev gift "/n 1844 med Adel- 
heid Caroline, f. Baronesse Lutzerode, f. ^*/i 1823. — 
Ahrensburg. 

Børn: 

1. Fanny Maria Caroline Lauria, f. ^/i 1846, indskreven i 
Preetz. 

2. Auguste Maria Georgine, f. ^^/e 1847, indskreven i 
Preetz. 

3. Carl Gustav Johannes Ernst, f. «»/i6 1848. 

4. Sophie Maria Josephine Caroline, f. ^*l5 1850, indskre- 
ven i Preetz. 

5. Adelaide Caroline Louise, f. *^/t 1854, indskreven i Vallø 
og i Preetz. 

6. Christian Ernst Hans, f. ^is 1856. 

7. Theodor Alfred Henrik, f. ^InlSbl. 

8. Elisa Auguste Fanny, f. ^®/io 1862, indskreven i Vallø. 

9. Conrad Casper Ernst, f. ^% 1864. 
10. Werner Ernst Carl, f. ^% 1865. 

Lehnsgrevens Broder: 
Carl Christian Gustav Greve Schimmelmann, f. ^mlSSO, 
sachsisk Cavalleriofflceer, Medbesidder af de ovennævnte Fidei- 
coramiser. Herre til Tangstedt i Holsteen og Promnitz i Sach- 
sen, gift 10/7 1857 med Elise Clementine, f. Starke, f. ^o/i 1836. 
— Tangstedt og Promnitz. 

Børn*: 

1. Ernst Joseph, f. ^*/2 1859. 

2. Fritz Heinrich Albert, f. ^»/s 1861. 

3. Clementine Fanny Elise, f. ^/a 1865. 



131 



Wedell- Wedellsborg. 

Albinus fortæller: at et Afgudsbillede forestillende en hedensk 
Sol-Guddom , der holdt et Hjul foran Brystet , i Salzwedel un- 
der Keiser Carl den Store blev ødelagt af Een af Reiserens Følge, 
der antog NavnetWedell, og denne ansees som FamilienWedelTs 
Stamfader. Samtlige Brancher af denne, senere i Pommern, 
Brandenburg, Polen, Danmark, Norge og Hannover, udbredte 
Adelsslægt, føre i deres Vaaben et Afgudsbillede, der holder et 
Hjul foran Brystet. Samme Vaaben fører Landsbyen Wedel i 
Holsteen. 

Familien Wedell nævnes i mangehaande gamle offentlige 
Documenter og blev i 1374 af Keiser Carl IV og hans Søn 
forlehnet med Falkenberg, Schivelbein, Neuwedell, Callies, 
Reitze, Noremberg, Hochzit, Lutke-MoUen, Neuen Barnon, Ciistrin, 
med tilliggende Kjøbstæder, Slotte, Landsbyer og Jorder, samt 
5,000 «Hufen, Felder u. Halden »». 

Af disse Godser ere JNoremberg og Reitze igjennem flere 
Aarhundreder forblevne i Familien. Saaledes nævnes Georg Ernst 
Wedell, der døde 1661, som Stamherre til Reitze, Spiegel og 
Noremberg. Han var gift med en Frøken Ahlefeldt og havde 
3 Sønner: 

Den ene af dem, Georg Ernst, døde uden at efterlade Livs- 
arvinger. 

Den anden, Vilhelm Frederik, f. 1640, f 1706, kom i en ung 
Alder til Danmark og blev gift med Greve Hannibal S ehes te dt's 
eneste Datter, ved hvilket Giftermaal han kom i Besiddelse af de store 
Eiendomme, der havde tilhørt Hannibal Sehe stedt, og som 
oprettedes til Grevskabet Wedellsborg. Fornævnte Vilhelm Fre- 
derik var Kammerherre, Geheimeraad, General, og blev under 
^%2 1672 dansk Lehnsgreve. 

Den 3die Søn: Gustav Vilhelm, f. 1641, f 1717, tog Tje- 

9' 



132 



neste hos den bekjendte Bisp af Munster, Christoph Bernhard 
Salm. Gustav Vilhelm Wedell blev tidlig General og com- 
manderede de Munsterske Tropper i Bispens Krig imod Hol- 
land og senere de Hjælpetropper, som den Munsterske Bisp 1674 
og 1675 stillede i Krigen imod Frankrig og i Krigen imod Sver- 
rlg. 1677 var han Anfører for de Munsterske Tropper i Dra- 
bant, og i 1678 førte ban en Afdeling paa 6,000 Mand til 
Skaane for at komme Kong Christian V af Danmark til Hjælp. 
Han fik dernæst Overcommandoen over den danske Armee i 
Skaane og traadte som Feltmarskal i dansk Tjeneste. I Aaret 
1684 kjøbte han Grevskabet Jarlsberg i Norge og blev af Kong 
Christian V ophøiet i den grevelige Stand. Han blev senere 
Gouverneur i Oldenborg og tilsidst commanderende General i 
Norge; han var gift med Marie, f. Baronesse Ehrenreiter, 
og kom ved dette sit Giftermaal i Besiddelse af Baroniet Even- 
burg i Friesland, der tilfaldt hans yngre Søn, medens den ældre 
arvede Grevskabet Jarlsberg. Hans Efterkommere ere endnu i 
Besiddelse af bemeldte Grevskab og Baroni, samt af Godser i 
Friesland og Oldenborg. 

Grevskabet Wedellsborg paa Fyen bestaaer af 2,41 4^/^ Tdr. 
Hartkorn, hvoraf under Hovedgaardene: 299^2 Tdr., bortfæstet 
Hovedgaardsjord : lOlVa Tdr., Bøndergods: 1,665 Tdr., Kirke- 
og Kongetiende : 348 Tdr., i Bankactier: 16,700 Rdlr. og i Fidei- 
commiscapitaler: 1 1,128 Rdlr. 50 ^. Skovarealet udgj ør c. 1,900 
Tdr. Land. 

Suooessionsforlioldene. 

Successionen er agnatisk for Vilhelm Frederik Wedell og 
hans ægte mandlige Descendenter paa Sværdsiden, saaledes at 
Grevskabet skal gaae i Arv fra «Ældste til Ældste«, saa 
længe der findes mandlige Descendenter paa Sværdsiden efter 
Vilhelm Frederik Wedell, efter hvis Uddøen Grevskabet hjem- 
falder til Kongen. 

Flere af Grev Vilhelm Frederik's Descendenter ere afgaaede 



133 



ved Døden i Udlandet og have efterladt Livsarvinger, om hvilke 
der ikke haves Efterretning. Ved Fortsættelsen af dette Værk 
haaber Forfatteren i saa Henseende at kunne fuldstændiggjøre 
hosfølgende Slægtsefterretninger. 

Slægtregister over den Branche af Familien Wedell, hvis 
Sønner ere arveberettigede til Grevskabet Wedellsborg. 

I. Vilhelm Frederik W^edell, Lehnsgreve til Wedellsborg, f. 
1640, f 1706, gift: 

a. med Christiane Sophie, f. Grevinde Sehestedt, f 1693. 

b. med Hedevig, f. Dankwart, havde 8 Børn: 

1 . Grev Hannibal, f 1 708, Kammerherre, Stiftamtmand, 
R. af Dbg., tiltraadte Grevskabet 1704. 

2. Anna Christiane Elisabeth. 

3. Anna Margaretha, gift 1703 med Generallieutenant 
Ulrik Otto V. Devitz. 

4. Vilhelmine Frederikke, f. 1697, f 1722, gift med 
Andreas August Greve Prætorius. (Denne Slægt 
er uddød.) 

5. Baron Ernst, gift med Baronesse Dolchchtitz, 
Oberst i Polen, hvor han døde; har efterladt 
Afkom. 

6. Baron Valdemar Gustav stod i den romersk- 
tydske Keisers Tjeneste. Om han har efterladt Af- 
kom, vides ikke. 

7. Baron Vilhelm, faldt i den spanske Arvefølgekrig 
ved Barcellonas Beleiring; ingen Livsarving. 

8. Baron Carl Ludvig, der faldt i Krigen i Brabant, 
har efterladt Livsarvinger. 

En Søn af denne skal ligeledes være falden i 
Krigen. 

II. Hannibal Greve W^edell-Wedellsborg, f 1708, var gift 
med Anna Catharina, f. v. Banner, f 1739, og havde 



134 



5 Børn: 

1. Frederik, f. 1700, f 1702. 

2. Christian, f. 1701, f 1759. 

3. Sophie Christiane, f. og f 1702. 

4. Dorothea, f. 1705, f 1763, gift med Frederik Greve 
Danneskjold, f. 1703, f 1770. 

5. Frederikke, f. 1707, f 1756. 

III. Christian Greve Wedell-Wedellsborg, f. 1701, f 1759, 
tiltraadte Grevskabet 1708; han var Kammerherre, Amtmand 
i Bramstedt, Geheimeraad, R. af Dbg., og gift: 

a. med Catharina, f. Arnold. 

b. med Elisabeth, f. Wærn skjold. 

c. med Conradine Christiane, f. Grevinde Dannes kj ol d, 
f. 1725, f 1786. Hendes Afkom har s. o. s. Suc- 
cessionsret til Grevskabet Samsø. 

Børn: 

Af 1 ste Ægteskab: 

1. Hannibal, f. 1731, f 1766. 

2. Jacobine. 3. Mette. 

Af 3die Ægteskab: 

4. Christiane, f. 1757, f 1813, gift ^s/io 1782 med 
Christian Frederik Holstein-Rathlow. 

IV. Hannibal Greve Wedell-Wedellsborg, f. 1731, f 1766, 
Amtmand, Geheimeraad, gift 1752 med Catharine Sophie 
Vilhelmine, f. Grevinde Moltke-Bregentved, f. 1737, 
f 1806. 

5 Børn: 

1. Adamine, gift ^/6l773 med Nicolaus Greve Luckner. 

2. Frederik Ludvig, f. ^^/lo 1753, f ''/lo 1817. 

3. Adam Gotlob Moltke, f. 1761, Søofficeér, druknede 
Vi9 1781. 

4. Juliane Sophie, f. 1762, gift 1779 med Ivar Rose n- 
krantz-Levetzau til Restrup. 



135 



5. Christiane Frederikke, gift med Geheimeraad Albrecht 
V. Levetzau. 
have s. o. s. Successionsret til Grevskabet Bregentved. 
V» Frederik Ludvig Greve Wedell-Wedellsborg, f. ^/lo 
1753, f Vio 1817, Kammerherre, R. af Dbg. tiltraadte Grev- 
skabet 1766, gift med Frederikke Juliane, f. Klingenberg, 
f. 1755, f 1831 — hendes Livsarvinger have Adkomst til 
det Gjeddeske Legat. 
Børn: 

1. Grev Hannibal Vilhelm, f. 1780, f 1828. 

2. Freda Vibecke, f. 1781, f 1824, gift med Hofchef, 
Kammerherre Bulow. 

3. Baron Adam Ditlev, f. 1782, f 1827, ugift. 

4. Anna Catharine Sophie, f. 1783, f 1786. 

5. Baron Joachim Godske, f. 1785, f 1860, gift med 
Gregersine, f. Juel. — Afkom, see den nulevende 
Slægt. 

6. Baron Frederik Christian Godske, f. 1786, faldt 1813 i 
Holsteen som Cavalleriofficeer, ugift. 

7. Catharina Sophie Vilhelmine, f. 1787, gift med Pastor 
Brinck. 

8. Baron Caspar Ferdinand, f. 1787, -{• 1790. 

9. Baron Caspar Ferdinand, ) f. 1790, døde i en 

10. Sophie Charlotte, ) ung Alder. 

11. Christiane Augusta Lille, f. 1790, gift med Henning 
V. Qualen til Wulfshagen. 

12. Baron Ferdinand, f. 1792, f 1862, gift: 

a. med Augusta, f. Grevinde Schack- Schacken- 
borg. 

b. med Eleonore, f. Grevinde Bille-Brahe; cfr. 
den nulevende Slægt. 

13. Baron Caspar, f. 1794, f 1818. 

VI. Hannibal Vilhelm Greve Wedell-Wedellsborg, f. 1780, 
f 1828, Kammerherre, Msyor, gift: 



136 



1. med Louise, f. v. Warnstedt, f. 1777, f 1835, 
separeret. 

2. med Marie Ernestine Amalie, f. v. Rosen, f. ^Vt 1790. 



Den nulevende Slægt. 

Carl Vilhelm Adam Sigismund Lebnsgreve Wedell-Wedells- 
borg, f. ^*/8 1806, til Grevskabet Wedellsborg samt til Frede- 
riksgave og Billeshave, Kammerherre, R. af Dbg. og Dbmd., en 
Søn af Hannibal Vilhelm Lebnsgreve VS^edell-VS^edellsborg 
og Hustru Louise, f. v. W^arnstedt, tiltraadte Grevskabet 1828 
og ægtede ^% 1834 Rosa, f. v. Krogh, f. Vio 1806, en Datter 
af Geheimeraad og Overforstmester Frederik Ferdinand v. Krogh, 
f. ««/5 1780, f ««/i9 1844, og Hanne, f. v. VS^arnstedt, f. «Vio 
1781. — Wedellsborg. 

Lehnsgrevens Sødskende: 

a. Af Faderens 1 ste Ægteskab: 

I. Julius Vilhelm Georg Ferdinand Baron Wedell -Wedells- 
borg, f. ^^/i2 1808, Kammerherre, gift «/io 1839 med Chri- 
sliane, f. v. Buchwaldt, f. ^n 1814, Datter af Frederik 
Christian v. Buchwaldt, Herre til ProhnstorfiF, Kammer- 
herre, Landraad, og Hustru Louise Charlotte^ f. Grevinde 
Haxthausen.' — Billeskov. 
Børn: 

1. Baron Bendt, f. %o 1840. 

2. Louise Rose, f. ^h 1842, i Vallø I AfdeUng. 

3. Carl, f. ^/iol844, Lieutenant i Garden. — Kjøbenhavn. 

b. Af Faderens 2det Ægteskab. 

n. Frederik Ludvig Gottlieb Baron WedelNW ede Ilsborg, f. 
1819, Kammerherre, Escadronschef i den kgl. Livg. til Hest, 
R. af Dbg. og fr. O., gift 1845 med Eleonore Ida Christine 
Frederikke, f. Baronesse Selby, f. 1810, Besidderinde af 
det friherlige Selbyske Forlods. 



137 



Deres Datter: 
Baronesse Marie Louise Charlotte Vilhelmine, f. %1848, 
indskreven i Vallø. — Kjøbenhavn. 
III. Rosa Marie, f. ^s/, i822, gift «Vio 1844 med Rigsgreve 
Frederik August Leopold Hans Carl Rantzau, f. "/4>I799, 
til Fideicommisgodset Breitenburg og til Erfrade , Bofchef 
hos Storhertugen af Oldenborg, Kammerherre. — Breiten- 
burg og Eutin. 
Enkegrevinde Marie Ernestine Amalie Wedell-Wedellsborg, 
f. V. Rosen, f. ^V? 1790, Enke 1828. — Pløn. 

De yngre Linier. 

Lehnsgrevens Farbrødre: 
A. Joachim Godske Baron Wedell-Wedellsborg, f. 1785, 
t 1860, Generallieutenant, Stk. af Dbg. og Dbmd., gift ^h 
1812 med Gregersine, f. Juel, f. ®/i9 1794, en Datter af 
Bans Rudolph Juel, Stamherre til Hverringe og Juels- 
berg, og Hustru Maren Berg, f. ^/t 1769, f »/s 1850, 
(Datter af Justitsraad Hans Berg til Skovsboe, og Olave 
Marie Lange). 
Børn: 
1. Julius Baron Wedell-Wedellsborg, f. 1814, Kam- 
merjunker, Overførster, R. af Dbg., Ephorus for den 
Klingenbergske Stiftelse paa Mors, gift med Marie 
Frederikke Caroline, f. Baronesse v. Holck, f. ^/8l835, 
en Datter af Baron Conrad Holck til Baroniet Hol- 
kenhavn, og Hustru, f. Juel. 
Døttre: 

a. Rudolphine, f. »/t 1856. 

b. Julie Frederikke Elisabeth, f. % 1858, indskreven 
i Vallø. 

c. Marie Mathilde Gregersine, f. ^/9 1860, indskre- 
ven i Vallø. 

d. Louise Marie Sophie, f. ^li 1862. 

e. Fernanda, f. ^/n 1863. — Hegnetslund. 



188 



2. Rudolph Baron Wedell-Wedellsborg, f. 1825, 
Ritmester, R. af Dbg., gift 1861 med Elisabeth, f. 
Scavenius, f. 

Børn: 

a. Elisabeth, f. »/e 1862. 

b. Gregers Joachim, f. */ii 1863. 

c. Peer Sophus, f. **/m 1864. — Kjebenhavn. 

3. Vilhelm Baron Wedell-Wedellsborg, f. 1827, Anot- 
mand over Flensborg Amt, R. af Dbg. gift *®/ii 1859 
med Louise, f. Grevinde Schulin, f. *'/n 1839. 

Børn: 

a. Joachim Godske,' f. ^% 1860. 

b. Charlotte Bolette Sophie, f. ^li 1862, indskreven 
i Vallø. 

c. Johan Sigismund, f. *®/8 1863. — Frederiksborg. 

4. Gustav Baron Wedell-Wedellsborg, f. 1829, 
CavalleriofBceer, gift ^*/5 1859 med Louise, f. Neer- 
gaard til Svenstrup, f ^% 1864. 

Børn: 

a. Joachim, f. 'Vi 1862. 

b. Ludvig Carl Hannibal, f. **/i2 1863. — Svenstrup. 

5. Maria Julie Baronesse Wedell-Wedellsborg, f. 
1834, gift 1858 med Niels Juel, Stamherre til Juels- 
berg og Hverringe, Kammerjunker. 3 Børn. — - Hver- 
ringe. 

6. Mathilde Baronesse Wedell-Wedellsborg, f. 1835, 
beneficeret med det v. Ostenske Legat. 

B. Ferdinand Baron Wedell-Wedellsborg, f. 1792, f 1862, 
Kammerherre, Overførster, R. af Dbg. og Dbmd., gift: 

a. med Auguste, f. Grevinde Schack-Schackenborg, 
f. '/lo 1788, f 5/j 1841. 

b. med Eleonore, f. Grevinde Bille- Brahe, f . % 
1817. 



139 



Afkom af Iste Ægteskab: 

1. Caspar, f. 1820, f ^k 1865, gift i«/« 1858 med 
Georgine Oline, f. Rørstrøm, f. % 1836. 

Børn: 

a. Gustav Frederik Ferdinand Leopold, f. % 1859. 

b. Dagmar Frederikke Ernestine Betty, f. ^^/^ iggo, 
indskreven i Roeskilde Kloster. 

c. Cargeritta Eleonore Rosa Johanne Frederikke, 
f. */5 1865. — Horsens. 

2. Carl f. ^/7 1821, f ^^/s 1859, Eier af Nebelgaard ved 
Horsens, gift med Caroline Marie, f. Hansen, f. 
"/4 1816. — Skanderborg. 

Børn: 

a. Frederikke Augusta Andrea, f. ^% 1855, ind- 
skreven i Odense Kloster. 

b. .Ferdinande Eleonore, f. "Va 1858, indskreven i 

Roeskilde Kloster. 

Afkom af 2det Ægteskab: 

3. Preben, f. 1843. 

4. Gustav, f. 1844. 

5. Hanne, f. 1846, i Vallø 1 Afdeling. 

6. Joachim, f. 1857. 

Enkebaronesse Eleonore Sophie, f. Grevinde Bille-Brahe, 
f. »/8 1817, gift 1842 med Ferdinand Baron Wedel 1, Enke 1862, 
beneficeret med en Pensionsplads i Vallø. — Kjøbenhavn. 

Det V. Ostenske Legat: Admiral, Geheimeraad Ferdi- 
nand Eiler Gjedde havde tvende Døttre: den ældste, Anna 
Susanne, blev 1702 gift med Georg v. Osten; hun oprettede 
det s. k. V. Ostenske Legat; den yngre, Charlotte Amalie, blev 
gift med Etatsraad Poul Klingenberg. Hun havde een Søn, 



140 



der blev gift med Grevinde Haxthausen, hvis eneste Dalter, 
Frederikke Juliane Louise, blev gift med Frederik Ludvig Lehns- 
greve Wedell- Wedellsborg. Ovennævnte Anna Juliane, gift 
V. Osten, havde ingen Børn; men ifølge hendes Disposition 
skal det af hende oprettede Legat komme Descendenterne paa 
Spindesiden efter Eiler Gjedde tilgode, altsaa nu Descendenterne 
efter Frederik Ludvig Lehnsgreve Wedell-Wedellsborg og 
Hustru Frederikke Juliane Klinge nb er g. Denne Stiftelse admi- 
nistreres af Lehnsgreven til Wedellsborg, og ere p. t. 3 Præ- 
bender , hver 'paa 300 Rdlr. aarlig, bevilgede, nemlig : til for- 
nævnte Baronesse Mathilde Wedell, til en Datter af fornævnte 
Baronesse Freda Vibecke, gift Bulow, og til en Sønnedatter 
af samme. 

Den Klingenbergske Stiftelse paa Mors er oprettet 
1708 af Poul Klingenberg til Høiriis, saaledes, at Tienden af 
4 Kirker skal anvendes til at forhøie Indtægterne for 4 Bospi- 
talslemmer til et nærmere bestemt Beløb, hvorimod Overskud- 
det skal tilfalde den fungerende Ephorus; i Tilfælde af Afgang 
skal den ældste af Carl Klingenbergs Descendenter ud- 
nævnes til Ephorus. 



g 2. 

Lehnsgrevelige Familier, i hvilke der ikke findes 
Lehn eller Substitution for samme, men i hvilke 
den Førstefødte har Rang og Titel af Lehnsgreve. 

Bernstor ff. 

Ifølge Patent af "/la 1767 ere Johan Hartvig Ernst Friherre 
Bernstorff, dansk Statsminister, og hans ældre Broder, Andreas 
Gottlieb Friherre Bernstorff, hannoveransk Land-, Krigs- og 



141 



Skatteraad, tilligemed deres ægte Afkom ophøiede til danske 
Lehnsgrever. Statsminister Johan Hartvig havde ingen Descen- 
denter, hvorimod Andreas Gottlieb efterlod 2 Sønner: 
1. Joachim Bechtold 



! 



ft A j O X « Bernstorff. 

2. Andreas Peter 

Joachim Bechtold's Descendenter ere i Besiddelse af Godser 
i Bannover og Preussen, men staae ikke i nogetsomhelst Forhold 
til danske Lehn, og de have hverken i Danmark eller Hertugdøm- 
merne Holsteen, Slesvig og Lauenborg Indfødsret. Paa Grund 
heraf opføres her ikke den fra Joachim Bechtold nedstammende 
Linie. 

Andreas Peter Bernstorffs Descendenter derimod havde 
Indfødsret her i Riget paa den Tid, da Udvexlingen af Ratiflca- 
tionerne af Tractaten af **/io 1864 fandt Sted; Andreas Peter 
Bernstorff havde 4 Sønner: 
I. Johan Hartvig Greve Bernstorff, gift med Grevinde 
Knuth til Gyldensteen; cft*. Afdeling I, Bernstor ff- 
Gyldensteen. 
IL Christian Gynther Greve Bernstorff, f. \ 1769, f *«/8 
1835, preussisk Statsminister; hans Enke: Augusta Louise 
Elisabeth, f. Grevinde v. Dernath, f. «'/i 1789, gift ^Vs 
1806. — Nizza. 
Døttre : 

a. Thora Charlotte Auguste Julia, f. ^% 1809, gift ®/a 
1828 med Julius Greve v. demBusche-Ippenburg, 
Enke "/i 1861. — Buckeburg. 

b. Marie Emilie Seraphine, f. ^'^/s 1816, Stiftsfrøken i 
Preetz. 

111. Frederik Greve Bernstorff, f »M 1838, Herre til Drei- 

lutzow. Kammerherre og Landraad i Lauenborg. 

Hans Børn: 

1. Hermann Georg August Christian Friedrich Magnus, f. 

*®/5 1804, Stamherre til Dreilutzow og Harst, mecklen- 

borgsk Overjægermester og Kammerherre , gift */a 



142 



1836 med Frieda, f. Rantzau, f. ^h 1812, f *«/i« 
1861. -> DreilQtzow. 
Børn : 

a. Clara L. T. A. M., ^Vi 1838. 

b. Agnes F. A. A., f. Vs 1840. 

c. Ida A. T. B., f. «Vnl841. 

d. Clotilde B. T. T. M. T., f. »/i 1843. 

e. Louise I. A. A., f. ^/5 1844. 

f. Ferdinandine T. L. T., f. ^*/6 1845. 

g. Gertrud H. L. I. H., f. >*/i2 1847. 
h. Frieda M. A., f. i«/i 1849. 

i. Augusta N., f. ^«/i9 1851. 

k. Hermann A. L H. A. W. K., f. ^^l9 1856. 

1. Andreas Gottlieb S. K., f. % 1858. 

2. Adelgunde, f. ^^/w 1805, gift ^% 1824 med General- 
lieutenant Hans Friberre v. Hammerstein til 
Equord, Enke »/12 1841. — HUdesheim. 

3. Agnes, f. */6l807, Stiftsfrøken i Preetz. — HUdesheim. 

4. Albrecht, f. ^In 1809, Stamherre til Stintenburg og 
Bernstorff, kongelig preussisk Statsminister, Kammer- 
herre og Gesandt i London, gift *V7 1839 med Anna 
Cecilie, f. v. Konneritz af Huset Erdmannsdorf, 
f. 28/5 1821. 

Børn : 

a. Andreas Petrus, f. ^/s 1844 

b. Maria Therese, f. "/e 1848. 

c. Frederik VUhelm, f. 8/12 1853. 

d. Victoria, f. 1^/2 1857. 

e. Albrecht, f. "/e 1858. 

f. Johan, f. ^*/ii 1862. 

5. Clotilde, f. ^/s 1811, gift ^^m 1837 med WUhelm 
Friherre von der Horst, kongelig preussisk General- 
lieutenant. — Btickeburg. 



143 



6. Thecla, f. ^^/^ 1814, Stiftsfrøken i Preetz. -- Hildes- 
heim. 
IV. Magnus Carl Greve Bernstorff, Kammerherre, Oberst, 
i »/i9 1836. 

Sønner : 

1. Egmont, f. »5/7 1808, Herre til Bernstorfif i Sjælland, 
Forst- og Jagtjunlter, f 185 , gift »»M 1837 medThus- 
nelda, f. Friherrinde v. Hammerstein, f. »^/s 1808. 
— Hannover. 

Børn: 

a. Magnus, f. % 1841, hannoveransk Lieutenant. 

b. Elisabeth, f. «/« 1844. 

c. Frieda, f. ^k 1849. 

2. Gustav, f. ^h 1811, oldenborgsk Kammerherre, gift 
*»/8 1838 med Maria, f. Grevinde v. Holstein af 
Huset Neversdorff, f. "/s 1813. — Oldenborg. 

Børn : 

a. Louise, f. ^/i^ 1838. 

b. Fanny, f. Vg 1840. 

c. Thecla, f. ^/e 1843. 

d. Ida, f. ^/i 1850. 



B I o m e. 

Blom em e ere af gammel brunsvig - luneborgsk Adel. 
Didrik Blome kom 1400 med et Compagni brunsvigske Ryt- 
tere til Holsteen og giftede sig der med Elisabeth, en Datter af 
Schack Rantzau til RastorflF. Didrik Blome eiede Hansdorff 
og var Amtmand i Tønder, hertugelig Raad og Prælat i Preetz. 
Blomerne have fra den Tid af .udbredt sig i Holsteen og været 
i Besiddelse af forskjellige Herregaarde. De ere Medlemmer af 



144 



det slesvig-holsteenske Ridderskab. Ved Patent af Vs 1826 ere 
Otto Blorae, Berre til Heiligenstedten, dansk Minister i St. Peters- 
borg, General, Kammerherre, R. af E., Stk. af Dbg. og Dbmd., 
og hans Brodersøn, Otto B lorne til Salzau, og Afkom ophøiede 
i den lehnsgrevelige Stand. Ovennævnte Otto Blome til Heiligen- 
stedten og hans **/9l818 ved Døden afgangne Broders, Frederik 
Blomes, tvende Sønner, Otto og Adolph Blome, have oprettet 
tvende Familiefldeicommiser i Forening med to Secondgeniturer. 
Disse Fideicommiser ere confirmerede under */iol819, og bestaae 
for den ældre Linie af; Godset Salzau, taxeret efter Forordningen af 
15/13 1802 til 619,340 Rdir., og en aarUg Indtægt i rede Penge 
af 8,000 Rdlr. ; for den yngre Linie af: Godserne Heiligenstedten, 
Bahrenfleth, Campen, Beckmunde, Beckhof og «die Blomsche 
Wildniss«, taxerede til respective 639,900 Rdlr., 361,920 Rdlr., 
235,700 Rdlr., 54,020 Rdlr., 41,560 Rdlr. og 344,640 Rdlr. 
Bemeldte Fideicommiser gaae i Arv efter Førstefødselsretten og 
begge Linier ere gjensidig substituerede. Som Secondgenitur er 
for den næstældste Søn, saavel i den ældre som yngre Linie, 
bestemt en aarlig Indtægt af 8,000 Rd. , som Fideicommisbesid- 
deren har at udrede. Secondgenituren gaaer i Arv til Besidderens 
mandlige Afkom, ligeledes efter Førstefødselsretten. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Otto Blome, f . Vio 1796, en Søn af den *% 
1818 ved Døden afgangne Frederik Blome og Hustru Charlotte 
Juliane, f. Grevinde Platen-Hallermund, Besidder af Fidei- 
commisgodset Salzau og Fideicommiset Bahrenfleth, Herre til 
Lammershagen med Friedeburg og Blomenburg og til Herskabet 
Hagymadfalva i Ungarn, Geheimeconferentsraad , Kammerherre, 
Oberstlieutenant, Stk. af Dbg. og fl. a. Ord., Dbmd.; gift: 

1. 1823 med Agnes, f. Prindsesse Sayn-Wittgensteih- 
Hohenstein, f. ^h 1804, separeret 1825. 

2. 1828 med Clementine, f. Prindsesse Bragation, \ ^/s 
1829. 



145 



3. *^/5 1837 med Julie Frederikke Sophie, f. Grevinde Pla- 
ten-Hallermund, f. %i 1811. — Salzau. 

Børn: 

1. Otto Paul Julius Gustav Greve Blome, f. ^% 1829, 
østerrigsk Minister, først i Hamborg nu i Munchen, 
Geheimeraad m. m., gift ^js 1858 med Josephine, f. 
Grevinde Buol-Schauenstein, f. *^/io 1835. Bun 
er en Datter af Carl Rigsgreve Buol-Schauenstein, 
f. "/5 1797, f 1865, keiserlig østerrigsk Udenrigsmi- 
nister, Herre til Riedtberg, Strassberg og Ehrenfels, 
og Hustru Caroline, f. Prindsesse Isenburg-Bir- 
Stein, f. «*/2 1809, f ^li 1861. 

Børn : 

a. Marie Clementine, f ^'^la 1860. 

b. Carl Otto Arnold, f. ^^/la 1861. 

c. Marie Sophie, f. -»/n 1864. 

2. Adeline Charlotte Frederikke Georgine^ f. "/a 1838, 
gift S 1858 med Ferdinand Greve Hardenberg, 
Staldmester i Hannover, f. '/i 1826. 

Lehnsgrevens Søskende: 
I. Adolf V. Blome, f. »^/s 1798, Besidder af Fideicommis- 
godserne Heiligenstedten , Bahrenfleth, Campen, Beck- 
munde, Beckhof og «Blomsche Wildniss«, 1822 Attachée 
ved Gesandtskabet i Stockholm, 1824 Volonteur i Uden- 
rigsministeriet, 1832 dansk Minister i London, i hvilken 
Stilling han forblev indtil 1841. Endvidere var han For- 
mand for den 1850 for Holsteen indsatte øverste Regje- 
ring, der blev opløst 1852. Blome blev samme Aar valgt 
til Prælat for det adelige Convent i Itzehoe, hvilket Embede 
han nedlagde i 1856. Efter i 1849 at have deeltaget i 
den daværende s. k. Landsforsamling, har han fra 1854 af 
været Medlem af den holsteenske Stænderforsamling og i 
1856 Medlem af Rigsraadet; han er HoQægermester, Gehei- 

10 



146 



meraad, Stk. af Dbg. og fl.fr. O.; gift «>/b 1823 med Fanny 
Juliane Frederikke, f. Grevinde Reventlow, f. ^/t 1803, -J- 
^^/3l866, en Datter af Henrik Greve Reventlow og Anna 
Sophie, f. Grevinde Baudissin. — Heiligenstedten. 
Børn: 

1. Friederikke Christine, f. ^^/g 1827, gift ^/n 1843 med 
Alexander Rigsgreve Einsiedel, Herre til Creba, 
Hammerstad-Mucka og Neu-Liebel i Preussen og til 
GersdorfT i Sachsen , sachsisk Kammerherre , f. ^/n 
1813. 

2. Julia, f. ^®/4 1829, Conventualinde i Preetz. 

3. Bertha Ida Julia Ottilie Adelheid Ernestine, f. "/s 
1830, Conventualinde i Preetz. 

4. Otto, f. ^/6 1831, hannoveransk Kammerherre og 
-Ministerresident i London, gift % 1862 med Marie, 

f. V. Gersdorff, f. ^% 1844, en Datter af Overhof- 
marskal V. Gersdorff i Dresden. 
Børn : 

a. Adolph, f. 2^/11 1863. 

b. Rudolph, f. ^/i2 1864. 

5. Marie, f. *®/9 1832, Conventualinde i Itzehoe. 

6. Hans, f. % 1834. 

7. Rudolph, f. ^5/3 1836. 

8. Charlotte, f. ^Vs 1838, indskreven i det adelige Con- 
vent i Itzehoe. 

II. Adelheid Frederikke v. Blome, f. "^/o 1801, Conventual- 
inde i Preetz. 

III. Natalie v. Blome, f. Vs 1813, gift ^% 1836 med Kurt 
Rigsgreve Einsiedel, f. ^*/3l811, Stamherre til Reibers- 
dorff-Seidenbug, Overskjænk hos Kongen af Sachsen. 



147 



BIAcher-Altona. 

Som Familien Bluchers Stamfader nævnes Hermann v. 
Blucher allerede 1290 i Pommern. Senere har Familien deelt 
sig i 3 Hovedbrancher, den Pommerske, den Mecklenborgske og 
den Holsteenske. 

Den pommerske Linie, uddøde 1760. Den berømte Krigs- 
helt, Gene ralfeld marskal Gerhard Lebrecht Blucher, JFyrste af 
Wahlstadt, f. ^^/i« 1742, f ^% 1819, stammer fra Mecklenborg. 
, Hans Bedstefaders Brodersøn, Carl Blucher, var dansk Oberst, 
og dennes yngste Søn, Conrad Daniel Blucher, f. ^/9l764, f 
V8 1845, blev under ^/lo 1818 for sig og Descendenter ophøiet i 
den danske lehnsgre velige Stand under Navnet Blucher-Altona. 
Han var først Officeer, senere Amtmand i Aabenraa og dernæst 

* 

Overpræsident i Altona, i hvilken Stilling han i en lang Aarrække 
virkede med overordentlig Dygtighed; han var en retsindig og 
energisk Mand, og den danske Konges trofaste Repræsentant. 

Greve Blucher-Altona var Geheimeconferentsraad, R. af 
E., Stk. afDbg. og Dbmd., gift ined Maria Barbara d'Abbestée, 
f. 1770, en Datter af Generalmajor Peter Herman d'Abbestée, 
General - Gouverneur i Tranquebar. Ved Testamente af "/s 
1844 oprettede Grev Blucher-Altona og Hustru et Fidei- 
commis paa 228,000 Rdlr. , hvoraf den ene Deel skulde tilfalde 
deres ældste Søn, Gustav Frederik Carl Greve Blucher-Altona, 
f. 1798, og Descendenter, den anden Deel derimod deres Datters, 
Grevinde Schimmelmann's, Sønner: 

1. Ernst Conrad Ditlev Carl Joseph Greve Schimmelmann, 
f. ^*/5 1820. 

2. Carl Christian Gustav Greve Schimmelmann, f. ^.1830. 

Datteren Fanny Sophie Grevinde Blucher-Altona, f. 1797, 
gift 1819 med Carl Greve Schimmelmann, f. 1787, f 1833, 
var nemlig allerede i 1835 afgaaet ved Døden. 

10* 



148 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Conrad Lebrecht Fergus Carl Blucher-Altona, 
f. 5/9 1832, tidligere Cavalleriofficeer i den østerrigske Armee, 
under Krigen med Preussen og Østerrig Cavalleriofficeer i den 
danske Armee, har efter endt Krig taget sin Afsked. — Hel- 
singøer. 

Lehnsgrevens Moder; 
Emilie Sophie Marie, f. OTerral, Enkegrevinde Bificher- 
Altona, f. ^% 1802, en Datter af Kammerherre Roger OTer- 
ral, gift *% 1826 med Gustav Greve Blucher-Altona, f. 
^5/13 1798, f ^/s 1864, Kammerherre, Oberstlieutenant, Hofchef 
hos H. M. Enkedronning Caroline Amalie, C. af Dbg. og Dbmd. 
— Helsingøer. 

Lehnsgrevens Sødskénde: 

1. Fanny Marie Louise Anna, f. ^h 1829, gift ^Vt 1857 
med Verner v. Levetzau, Kammerjunker, Landfoged 
paa Sylt, derpaa Amtmand i Pløn, nu Amtmand i Aaben- 
raa, en Søn af Overhofmarskal Joachim v. Levetzau, 
Kammerherre, Stk. af Dbg. og Dbmd., f 1859, og Søn- 
nesøn af Albrecht v. Levetzau, Landdrost i Finne - 
berg, .Geheimeraad , Stk. af Dbg. og Dbmd., og Chri- 
stiane Frederikke, f. Grevinde Wedell- Wedel Isbor g, 
f. ^n 1776, f "/lo 1821. — Aabenraa. 

2. Gustav Roger Eduard Frederik Ferdinand, f. ^% 1842, 
Offlceer, først i den preussiske senere i den nordameri- 
canske Armee. — Nord-America. 



Dannemand. 



Frederik Vilhelm Greve Dannemand, f. ^% 1813, til Aa- 
strup, Besidder af det Dannemandske Forlods, Lehnsgreve ifølge 
kongelig Resolution af '^/lo 1839, Kammerherre, Oberstlieutenant, 



149 



C. af e. SV. O., gift 1ste Gang ^k 1840 med Francisca, f. v. 
Scholten, f. % 1820, f »/a 1844, en Datter af General-Gouverneur 
V. Scholten; og 2den Gang ^% 1845 med Louise Christina, 
f. Grevinde Schulin, f. ^/i9 1815. — Aastrup og Kjøbenhavn. 



Danner. 



Louise Christine Baronesse Danner blev under '^Is 1850 
ved en gjennem Justitsministeriet udfærdiget Expedition udnævnt 
til Lehnsgrevinde af Danner. (Patent af Vi 1855.) 

Louise Christine Lehnsgrevinde Danner til Jægerspriis, f. 
^/4l815, morganatisk formælet '/s 1850 med Kong Frederik VII, 
Enke ^^/u 1863. — Jægerspriis, Skodsborg og Kjøbenhavn, 



Eyben. 

Friederich v. Eyben, indtil 1806 Gesandt ved Rigsdagen i 
Regensburg, senere ved Forbundet i Frankfurt, Geheimeraad, 
Stk. af Dbg. og Dbmd., blev ved Patent af "/lo 1817 for sig og 
ægte Descendenter ophøiet i den danske lehnsgrevelige Stand. 
Han døde 1825. Hans Søn: 

Lehnsgreve Friederich Adolf Gottlieb v. Eyben, f. i 
Regensburg 2®/5 1805, Kammerherre, kjøbte 1830 Godserne Setzin 
og Rechethal i Mecklenborg, som han solgte 1855. Han var 
tidligere Landraad i Mecklenborg, og er nu for Tiden mecklen- 
borgsk Overlanddrost i Ratzeburg, og blev gift med Adolphine, 
f. Schubart. — Schønberg. 

Børn: 

1. Adolph Friederich, f. -^/t 1834, mecklenborgsk Officeer. 

2. Agnes Maria, f. ^i/io 1839. 



150 



Lehnsgrevens Søster: 
Adelheid, f. Vs 1808, gift ^Vs 1826 med Friedrich Christian 
Ferdinand Friherre v. Pechiin, f. ««/il789, f *®/iol863. Han 
var først Legalionssecretair ved Gesandtskabet i Frankfurt, senere 
og indtil 1848 Gesandt i Frankfurt, fra April 1852 til September 
1856 Gouverneur i Lauenborg, Geheimeraad, Stk. af Dbg. og fl. 
fr. O., Dbmd. 

Familien Pechiin stammer fira Normandiet og kaldte sig 
tidligere Pege lin. Stephan Pechiin kom under Kong Chri- 
stian den I, efter den burgundiske Krig, til Danmari(. Johan 
Pechiin, f. 1682, f 1757, holsteensk Geheimelegationsraad 
og Minister ved det svenske Hof, blev af den tydsk-romerske 
Keiser under ^(5 1740 adlet og under */ii 1743 Rigsfriherre. 
Senere var han Cantsler i Holsteen og fulgte med Storfyrsten til 
St. Petersborg. Rigsfriherre Johan Pechiin var gift med Maria 
Amalia, f. v. Flohr, en Datter af den mecklenborgske General 
V. Flohr. Fra Johan Pechiin nedstamme Friherrerne v. Pech- 
iin. Fornævnte Friedrich Christian Ferdinand v. Pechiin, var 
en Søn af Nicolai Otto Friherre v. Pechiin, f. 1% 1753, f 
^®/9 1807, Amtmand, først i Nordborg senere i Segeberg, Admi- 
nistrator for Grevskabet Rantzau, gift 1ste Gang med Christiane 
Sophie Polyxene Henriette, f. v. Løvenslern, f. 1756, f 1795, 
og 2den Gang med Jacobine Charlotte, f. v. Holstein, f. 1772, 
f 1812. Nicolai Otto Pechiin var en Søn af nysnævnte Johan 
Pechlin's Søn Detlev Philip Pechiin, f. 1718, f 1772, Ge- 
heimeraad og storfyrstelig Conseilsminister, gift 1ste Gang med 
Ottilia Charlotte, f. Friherrinde v. Mørner, f. 1720, f 1762, 
og 2den Gang med Elisabeth Henriette, f. v. Friccius-Schil- 
den, f. 1750, f 1839. Hendes Afkom har s. o. s. Succes- 
sionsret til det Schildenske Fideicommis. 

Enkebaronesse Pechiin boer i Kjøbenhavn. 



151 



GlAcksbjerg. 

DeD ^% 1818 blev nu afdøde Elias Decazes, for sig og 
ægte Descendenter, udnævnt til dansk Hertug af Glucksbjerg 
med Rang foran Lehnsgrever. 

Decazes er en fransk Familie, som 1595 blev adlet af 
Kong Henrik IV. Under Napoleon kom Elias Decazes i hol^ 
landsk Tjeneste og blev senere 1810 Raad ved Catssationsretten 
i Paris. Efterat Napoleon var kommen tilbage fra Elba, erklærede 
Decazes sig for Ludvig XVIII og maatte bortfjerne sig fra 
Paris. Efter Kong Ludviges Tilbagekomst blev Decazes Politi- 
chef og af Kong Ludvig ophøiet i Grevestanden. Senere var 
han Minister og i forskjellige høie Embedsstillinger. Han blev 
gift med Mademoiselle de St. Aulaire, en Søsterdatterdatter 
af Enkehertuginden af Holsteen-GJiicksburg, f. Prindsesse af 
Nassau-Saarbruck. Den Holsteen - Glucksburgske Slægt, uddøde 
paa Sværdsiden med foromtalte Hertug. Decazes ønskede nu 
at erholde Titlen som Hertug af Holsteen-Glucksburg, som i 
Familien paa Spindesiden. Kong Frederik VI bevilgede ham Titlen 
som Hertug af Glucksbjerg, med den Betingelse, at han skulde 
kjøbe Godser i det Slesvigske. Decazes kjøbte ikkun Stats- 
minister Rosenkrantz's Bolig i Frederiksgaden i Kjøbenhavn, 
uden dog nogensinde at sætte Bo her i Landet. 

Efter Elias Decazes og hans Descendenters Uddøen skal 
den hertugelige Titel gaae over paa hans Broder, Joseph Leon- 
hard Greve Decazes og Afkom. 



Moltke. 

Familien Moltke har, som alt er bemærket under' »Moltke - 
Bregentved«, deelt sig i flere Brancher, hvoraf nogle ere 
grevelige. Foruden Adam Gotlob Moltke til Bregentved, bleve 



152 



nemlig to Sønner af Eberhard Friederich Ehrenreich Moltke, 
f. 2/11 1727, til Walchendorff og Stridfeldt, af Ægteskabet med 
MariaDorotheaMargaretba V. Ortzen, f. 1726, f 1767, ophøiede 
i den grevelige Stand: Friedrich Detlev, f. ^s/q 1750, f ^/ø 1825, 
der blev lydsk Rigsgreve ^®/io 1776, og Verner Jaspar Andreas, 
f. 15/9 1755, t V^/s 1838, der ved Patent af ^k 1834 med 
ægte Descendenter blev opbøiet i den danske lehnsgrevelige 
Stand. Denrie Branche af Familien har ikke været i Besiddelse 
af noget dansk Lehn og har heller ikke Successionsret til de i 
1 Afdeling omhandlede Lehn. Paa Grund heraf opføres denne 
lehnsgrevelige Familie ikke under Moltke-Bregentved. Begge 
de danske lehnsgrevelige Branchers fælles Stamfader var Gebhard 
Moltke til Stridfelt, som levede 1563. Med Gebhard's 2 Søn- 
ner deelte Linien sig, den ældste: Otto Moltke til Samov, blev 
Stamfader til Verner Jaspar Andreas, og den yngre, Claus Moltke, 
til den første Greve til Bregentved. 

Verner Jaspar Andreas Moltke blev i sit 10de Aar Page 
ved det danske Hof, 1776 Kammerjunker og Cavaleer' ho& 
Prindsesse Charlotte Amalie, 1782 Kammerherre, 1787 Amtmand 
over Roeskilde Amt, 1797 Stiftamtmand i Ribe, 1810 Stiftamt- 
mand over Sjælland, 1812 Geheimeconferenlsraad og 1817 Over- 
præsident i Kjøbenhavn, i hvilken Stilling han forblev indtil 1834. 
Desuden var han Stk. af Dbg. og Dbmd., og blev, som alt er 
bemærket, 1834 ophøiet i den danske lehnsgrevelige Stand. Han 
ægtede 1783 Elisabeth, f. v. Lutken, f. 1763, f 1797, og efter 
hendes Død Johanne Caspare, f. v. Rosenørn, der døde 1829. 

Af 1ste Ægteskab havde Verner Jaspar Andreas Moltke 
4 Børn: 

1. Augusta, f. 1784, f 1812. 

2. Cornelia Charlotte Vilhelmine, f. 1786, f 1851, Con- 
ventualinde i Vemmetofte. 

3. Lehnsgreve Ehrenreich Christopher Ludvig, f. ^®/6 1790, 
f ^% 1864, 1811 HoQunker og Legalionssecretair i Stock- 



153 



bolm, 1817 Legationssecretair i Berlin, 1819 Stiftamt- 
mand paa Island, 1823 Amtmand over Præstø Amt, 1824 
Amtmand over Aalborg Amt og Kammerherre, 1828 
Marskal hos Prinds Frederik (Kong Frederik VII), 1832 
Gesandt i Stockholm, 1846 Gesandt i Paris, 1847 Gehei- 
meconferentsraad, 1852 blev bam tillagt Overhofmarskals 
Rang, 1856 nedlagde han sin Post som dansk Gesandt 
i Paris. Han var Stk. af Dbg. og af fl. fr. O., Dbmd.; 
1819 ægtede han Frederikke Vilhelmine Reinboldine, f. 
v. Bardenfleth, f. ^®/4l800. Enkegrevinden opholder 
sig i Kjøbenhavn. 

Deres Datter: 
Augusta Vilhelmine Thorveiga Grevinde Moltke, f. 
®/8l820. Hofdame hos Arveprindsesse Caroline, ind- 
skreven i Vallø, Rlosterfrøken i Odense. 
4. Carl Verner, f. 1791, f 1817, var Cavaieriofflceer og 
deeltog som saadån i Træfningen ved Sehestedt 1813, 
hvor han mistede 3 Fingre; Forst-, Jagt- og Kammer- 
junker — ei Afkom: 

Denne lehnsgrevelige Familie er altsaa uddød paa Sværdsiden. 



Reventlow. 



Den under ^*/i9 1767 for sig og ægte Descendenter i den 
danske lehnsgrevelige Stand ophøiede Overkammerherre Ditlev 
Reventlow til Altenhof, f. 1712, R. af E., var gift med Mar- 
garetha, f. V. Råben, f. 1726. Hendes Afkom har s. o. s. 
Successionsret til Grevskabet Aalholm. Hans Bedstefader, Hen- 
ning Reventlow, var Storcantsler Conrad Reventlow' s ældste 
Broder; men den fra Henning Reventlow nedstammende Linie 
har ei Successionsret til de forskjellige Lehn, som den yngre 
Linie er i Besiddelse af. Paa Grund heraf opføres denne Branche 



154 



af Familien, der ikke selv er i Besiddelse af Lehn, ei i I Af- 
deling. 

Detlev Reventlow havde af Ægteskabet med Margaretha, 
f. V. Råben, 4 Sønner, hvoraf de 2 have efterladt Afkom, 
nemlig : 

I. Cai Frederik Greve Reventlow, f. 1753, f 1834, Herre 
til Altenhof, Hoffnungstbal og Glasau, Geheimeraad, Gehei- 
roestatsminister, Præsident for det daværende Rentekammer, 
senere Gouverneur i Hertugdømmet Lauenborg, R. af E., 
Stk. afDbg. og Dbmd., gift med Louise Henriette, f. Grev- 
inde Bernstorff, f. 1776. 

II. Henrik Greve Reveiitlow, f. 1763, f 1848, Herre til 
Aakjær, Kaltenhof og Wittenberg, Generalmsgor , Kammer- 
herre, Stk. afDbg., gift 1794 med Anna Sophia, f. Grevinde 
Baudissin, f. 1778, f 1853. 

/. Cai Frederik Reventlow s Descendenter. 

Lehnsgreve Eugen Reventlow, f. '^Im 1798, Herre til Al- 
tenhof, Hoffnungstbal og Glasau, Kammerherre, Geheimeraad, 
Stk. af Dbg. og Dbmd., tidligere dansk Minister i Berlin, gift: 

1. *»/2l830 med Clara Charlotte, f. Grevinde Bernstorff, 
t i»/io 1832. 

2. 19/9 1834 med Elisabeth, f. Grevinde Voss, f. % 1812. 
— Altenhof. 

Lehnsgrevens Sødskende: 

1. Gottfried Greve Reventlow, f. ^/a 1800, Hofretsdommer 
i Lauenborg, C. af Dbg. og Dbmd. — Ratzeborg. 

2. Theodor Greve Reventlow, f. ^^/t 1801, Herre til Jers- 
beck og Stegen, var en kort Tid ansat i Diplomatien, 
i en lang Aarrække Medlem af den holsteenske Stæn- 
derforsamling og Medlem af Rigsraadet, HoQæger- 
mester, C. af Dbg.; gift: 

1. »/i9 1834 med Sophie, f. Grevinde Bernstorff, 
Stamfrue til Neuendorff, f. ^n 1807, f '/s 1857. 



155 



2. ^^/9l858 med Asta, f. Baronesse von dem Busch e- 
Ippenburg, f. % 1831. — Jersbeck. 
Barn: 
Joachim Greve Reventlow, f. ^/s 1837, gift 
^/7 1864 med Selma, f. Rigsgrevinde Grons-r' 
feld-Diepenbroik, f. «Vi 1844. 

Barn: 
en Datter, f. ^% 1865. 
3. Marie Emilie Grevinde Reventlow, f. ^k 1811; Con- 
ventuaiinde i Preetz. 

II, Henrik Eeventlow's Descendenter, 

Henrik Greve Reventlow, f. 5/8 1796, f */7l841. Herre til 
Wittenberg, Kammerherre, Regjeringsraad, Amtmand over Kiel 
og Cronsh^gen Amter, R. af Dbg. og Dbmd., gift med Julie, 
f. Grevinde Rantzau, f. ^/t 1803, tidligere Hofdame hos da- 
værende Prindsesse Caroline Amalie. 
Børn: 

a. Adolph Ludvig Christian, f. '"/s 1835, Herre til Witten- 
berg, Medlem af den holsteenske Stænderforsamling, gift 
med Nancy, f. Grevinde Rantzau-Ascheberg, f. % 
1844. — Wittenberg. 

b. Caroline Christiane Elisabeth, f. % 1837, gift ^%o 1857 
med Christian Emil Henrik Julius Greve Rantzau, Herre 
til Rastorff, Medbesidder af det s. k. Oppendorfske Fidei- 
commis. 

c. Adeline Anna Frederikke, f. ^^/2 1839, indskreven i 
Preetz. 

Henrik Reventlow's Sødskende: 

1. Frederik, f. ^«/t 1797, Herre til Raubart og Starzeddel, 
Medlem af Overhuset i Preussen, tidligere Medlem af 
Overretten i Gluckstad og af Overappellationsretten i 
Riel, senere Prælat i Preetz, 1848 Medlem af den s. k. 
provisoriske Regjering, 1850 Medlem af det af For- 



156 



buDdsforsamlingen fbr Holsteen indsatte Statholderskab, 
Medlem af den holsteenske Stænderforsamling, gift ^% 
1831 med Louise, f. Friherrinde L ø w von og til Sleinfurt, 
f. ^% 1807, t 27/5 1864. — Starzeddel 

Børn: 

a. Fanny, f. ^% 1832, indskreven i Preetz. 

b. Kurd, f. ®/ii 1834, Referendar ved Appellations- 
retten i Glogau. 

c. Werner, f. ^/t 1836, Lieulenant i preussisk Tjeneste. 

d. Louise, f. *«/i2 1838, gift ^b 1861 med Ewald 
Greve Kl eis t. Besidder af de Tschernowitzke God- 
ser, Landraad, f. ^/s 1825. (Børn). 

e. Carl, f. *''/5l842, Lieulenant i preussisk Tjeneste. 

f. Adelheid, f. ^/la 1843, indskreven i Preetz. 

2. Julia Frederika Josephina, f. ^i/j 1793, gift 7/4 1820 
med Joseph Greve Baud is sin, Herre til Borstel, f. 
1797. (Børn.) 

3. Ernst Christian, f. ^h 1799, Berre til Farve, Medlem af 
den holsteenske Stænderforsamling, tidligere af Rigsraa- 
det, R. af Dbg., gift ^Im 1825 med Sophie Adelaide, f. 
V.Buchwald, f. % 1802, Medbesidderinde afFideicom- 
misgodserne Dobersdorf, Wulfsdorf, Hagen og Schædt- 
beck; see Heintze. — Farve. 

Børn: 

a. Marie Louise Christiane, f. ®/i2 1833, indskreven 
i Preetz. 

b. Bertha Ida Louise Camilla, f. ^/m 1835, gift % 
1860 med Alfred Greve Reventlow-Criminil, 
f. "/9 1825. (Afkom.) 

c. Charlotte Henriette Georgine Frederikke, f. ^^/t 
1838, indskreven i Preetz.' 

d. Sophie Theodore Julie, f. ^/i2 1844, indskreven i 
Preetz. 



157 



4. Ottilie Agalhe Louise Sophie, f. ^ho 1800, gift i»/9l825 
med Henrik Greve Rantzau, Herre til Nienbof; Enke 
*8/5 1848. (Afkom.) 

5. Ludvig Carl, f. «^^ 1802, gift ^k 1845 med Emma 
Desirée, f. v. Wasmer, f. «*/9 1819. 

Datter: 
Sophie Louise Frederikke, f. ^Ii 1846. 

6. Elisabeth Cornelia, f. ^/8l804, gift ^istSiZ med Josias 
Frederik Ernst Friherre Heintze, f. «/ii 1800. 

7. Christian Andreas Julius, f. Vn 1807, f 2^/8 1845, Kam- 
merherre, Amtmand over Hutten Amt, senere over Bordes- 
holm, Kiel og Cronshagen Amter, B. af Dbg. og Dbmd., 
gift 22/8 1837 med Georgine Adelaide Marie, f. 2Vil819, 
en Datter af Friherre v. Løvenstern, dansk Minister i 
Wien ; (hun er beneficeret med en Pensionsplads i Vallø). 

Børn: 

a. Benrik Georg Christian, f. ^i/« 1838. 

b. Georg Carl Ernst, f. ^% 1839. 

c. Adelaide Sophie Louise, f. "Ve 1840, indskreven i 
Preetz. 

d. Anna Laura Kuoigunde, f. ^/n 1841, gift ^^/a 1860 
med Frederik v. Hedemann -Heespen til Nienhof. 

e. Margaretha Hedevig Julia, f. ^^/s 1843, gift % 1862 
med Johannes Adolph Ernst Baron v. Heintze, 
Amtmand i Bordesholm, f. ''/s 1829. 

f. Maria Christiane, f. ^/e 1845, indskreven i det 
adelige Convent i Itzehoe. 



S ch e e I. 



Christian Skeel, f. ^^/s 1695, f ^It 1731, Stamherre til 
Estrup, Herre til Ulstrup, Himmelstrup, Viskum og Østergaard, 



Kammerherre, Oberst, oprettede Vio 1725 Grevskabet Scheel og 
antog nu Navnet Scheel. Hans Afkom bar uden Hensyn til 
Førstefødselen greveligt Navn og grevelig Værdighed. Grevska- 
bet blev imidlertid efter Bevilling af ^/e 1805 hævet. Som en Følge 
heraf høre Greverne Scheel ikkun til den titulaire Lehnsadel. 

De historiske Efterretninger om Familien, der oprindeligen 
kaldtes Scheel, gaae tilbage til Dronning Margrethe*s Tid. 
Nogle Brancher af Familien have, efter at de her i Landet vare 
blevne naturaliserede, antaget Navnet «Skeel», hvorimod flere 
Brancher af samme Familie have beholdt Navnet »Scheeln. 

Skeelerne høre til de gamle, fordum saa mægtige Adels- 
slægter, og have efterhaanden eiet de fleste Herregaarde i Dan- 
mark. Jørgen Ske el* s Enke, Benedikte Margaretha, f. Brock- 
do rff, oprettede ^/s 1697 Stamhuset Estrup, der bestaaer af: 
676V4 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaarden : lOSVs Tdr., 
Bøndergods: 417^/4 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 155 Tdr., i 
Bankactier: 6,700 Rdlr., Bankhæftelsesobligationer : 6,467 Rdlr., 
Fideicommiscapitaler: 388,629 Rdlr. Skovarealet udgjør c. 1,300 
Tdr. Land. 

Desuden er den grevelige Branche af Familien i Besid- 
delse af: 

Stamhuset Rosenkrands, der bestaaer af 979V2 Tdr. Hart- 
korn, hvoraf under Hovedgaardene : 239 Tdr., bortfæstet Hoved- 
gaardsjord: 7OV2 Tdr., Bøndergods: 429 Tdr., Kirke- og Konge- 
tiende: 240«/4 Tdr., i Bankactier: 7,200 Rdlr., i Fideicommis- 
capitaler: 264,027 Rdlr. 28 iS. Skovarealet udgjør c. 1,200 
Tdr. Land. 

Stamhuset Rosenkrands blev oprettet af Frederik Christian 
Rosenkrands, f. 1724, f 1802, Stamherre til Rosenholm, 
Geheimeraad, Statsminister, Kammerherre, R. af E., gift 1748 
med Dorothea, f. v. Reedtz, f. 1731, f 1801, der ei havde 
Børn. Efter ham succederede Niels Rosenkrands, f. 1757, 
f 1824, Erectors Næstsødskendebarns Sønnesøn. Niels Rosen- 



159 



kran d 8 var Geheimestatsminister og Minister for det udenlandske 
Departement, og blev gift 1791 med Warsnka, f. Fyrstinde af 
Wasemskoy, men har ei efterladt Afkom. — Ifølge Substitutions- 
bestemmelsen tilfaldt Stamhuset nu Grev Henrik Jørgen Scheel, 
den nuværende Besidders Fader. — Efter ham og hans Afkoms 
Uddøen skal Stamhuset gaae til Benrik Jørgen ScheeTs ældre 
Broder, Grev Christen Scheel til Estrup, og Aikom. 

Successionsforlioldene. 

Successionen er for Estrup agnatisk-cognatisk, derimod for 
Rosenkrands lineal agnatisk-cognatisk. 

Christen Scheel, f. 1695, f 1725, Kammerherre, Oberst, 
1725 Lehnsgreve, blev 1716 gift med Augusta, f. Baronesse 
Winterfeldt, f. 1696, f 1740. Deres Søn, Jørgen Greve 
Scheel, f. 1718, f 1786, til Grevskabet Scheel, Stamherre 
til Estrup, Herre til Ulstrup, Kammerherre, Geheimeraad, Over- 
staldmester, Stk. af Dbg., blev gift: 

1) »«/i 1740 med Lucie, f. v. Thienen, f. 1718, f 1743. 

2) ^2/5 1745 med Charlotte Louise, f. v.Plessen, f. 1720, 
f 1801. 

Hans Søn af første Ægteskab, Christen Scheel, f. 1743, 
f 1771, til Grevskabet Scheel, Stamherre til Estrup, Herre til 
Ulstrup, Skjervad, Skjærn, Kammerherre , Minister i St. Peters- 
borg, blev 1765 gift med Caroline Eleonore Agnes, f. v. Råben, 
f. 1738, 1 1808, og hans Søn Jørgen,, f. 1768, f 1835, Kammer- 
herre. Oberst, gift 1790 med Mette Christiane, f. Bille Brahe, 
f. 1771, f 1844, bortsolgte efterhaanden med og uden Regjerin- 
gens Tilladelse de til Grevskabet Scheel hørende Eiendomme, 
saa at Grevskabet efter Bevilling af ^/e 1805 blev hævet. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Jørgen Scheel, f. ^/s 1827, Stamherre til 
Estrup, som han tiltraadte efter Faderens, Lehnsgreve Christen 



160 



Scheei's, Død 1844, Herre til Ulstrup, Kammerherre, ble? 
gift ^k 1851 med ChristiDa Ditlevine Caroline f. Munck, f. 
% 1829. — Estrup. 

Børn: 

1. Ane Christiane Vilhelmine Juliane, f. *^/i 1852. 

2. Christen, f. »»/s 1853. 

3. Sophie Christiane, f. ^/s 1853. 

4. Christiane, f. ^/i 1855. 

5. Jørgen, f. In 1857. 

6. Henrik Carl Axel Sigfred, f. ^/i 1862. 

7. Eleonore Caroline, f. »/i. 1865. 

Lehnsgrevens Sødskende: 

a. af Christen Greve Scheel' s Ægteskab med Johanne 
Marie Sophie, f. Lund: 

Eleonore Henriette Catharina, f. ^/4 1814, gift 1838 
med Hans Kofod Whitte, Rector i Randers (Børn). 

b. af Faderens Ægteskab med Christiane, f. Pind, f. 1796, 
t 1855. 

1. Christiane Mette, f. ^Vg 1828, gift ^'/g 1847 med 
Rudolph Bruun , Herre til Steenalt, HoQæger- 
mester (Børn). 

2. Anna, f. 'Via 1829, f ®/2 ^^64, gift 1854 med 
Harald Julius Jørgensen, CavalleriofGceer. — 
(Afkom.) 

3. Jensine, f. ^*/4 1831, gift 1856 med Proprietair 
Christian Mourier-Petersen. 

4. Juliane Maria, f. ^/4l832, gift 1855 med Ritmester 
Sperling (Afkom). 

Lehnsgrevens Faders, afgangne Grev Christen Scheel' s, 
f. J791, f 1844, Sødskende og Afkom: 

1. Henrik Jørgen Greve Scheel, f. 1796, f 1862, til Stam- 
huset Rosenkrands, Kammerherre, Capitain i Søetaten, 



161 



gift "/i2 1826 med Anna Elise, f. Morbuch-Prom, t^ls 
1800. Enkegrevinde^ boQt paa -ftygaard. 

Deres Børn: 

1. Marie Caroline Aveline Siegfriede,. f. *^Vt 1829, gift 
^/8 1849 med Christian Frederik Greve Schulinj 
f. is/4 1822, Stamherre til Baroniet Zeuthen, Hof- 
jægermester. 

2. Frederik Christian Rosenkrands Greve Scheel, f. 
"/ii 1833, til Stamhuset liosenkrands, HbQæger- 
mester, gift */ii 1864 med Frederikke Vilhelmine, 
f. Zachariæ, f. *ln 1842. 

Barn: 
Benrik Jørgen, f. "/i 1866. — Rygaard. 

3. Charlotte Lucie, f. ^«/9 1836. 

4. Preben Jørgen, f. **/8 1838, Lieutenant i Marinen. 

5. Christian Bille, f. */ii 1840. 

II. Carl Ludvig Greve Scheel, f. ^% 1803, Kammerherre, 
R. af Dbg. ogDbmd., Besidder af det af Susanne Brahe 
oprettede Fideicommis paa 106,800 Rd., gift »/i 1841 
med Anna Sophia Angelique, f. v. Buchwald, f. "/lo 
1814, tidligere Hofdame hos Dronning Marie Sophie 
Frederikke. — Kjøbenhavn. 

Børn: 

1. Marie Sophie Frederikke, f. ®/4 1842, overordentlig 
Stiftsdame i Vallø. 

2. Christian Bille, f, % 1846. 

III. Sigfried Victor Greve Scheel, f. ^% 1806. — Kjø- 
benhavn. 



11 



162 



Seheel-Plessen. 

Familien PI essen findes allerede i det Ilte Aarhundrede 
opført i flere ofTentlige Documenter, — endvidere har bl. A. 
Helmoldus v. PI es s en 1266 beseglet Wismars Stadsprivilegier; 
og have Plessener underskrevet det Document, ved hvilket der 
blev stillet Dronning Margrethe Sikkerhed for Kong Albrechts 
Løsgivelse. Siegfried v. Pie s s en modtog af Kong Erik Men ved 
Ridderslaget. I del 15de Aarhundrede var Familien Pies sen, 
der dengang eiede en Mængde Herregaarde i Mecklenborg, saa 
mægtig, at den førte Krig med flere tydske Fyrster. 

Den danske Branche af Familien nedstammer fra Daniel v. 
Pie s sen til Steinhausen, f 1599, gift med Margaretha, f. v. 
Brock, der havde 2 Sønner, hvoraf den ene, Adam, var Car- 
dinal, hvorimod den anden, VoUrath, til Panin, efterat han 
havde været i en høilbetroet Stilling hos den daværende Konge 
af Bøhmen, Frederik V af Pfalz, i 1624 af Kong Christian IV 
blev kaldt til Danmark. — Hans Søn, Daniel v. PL, f. 1606, f 
1762, eiede Hoikendorff og var gift med Dorte Eleonore, f. v. 
Blumenthal. De havde 8 Sønner, af hvilke 4 døde i en ung 
Alder og een , Carl Adolph, der var dansk Oberstlieutenant, faldt 
^/6 1677 ved Malmøs Bestormelse. De 2 ældste nedsatte sig i 
Pommern. Den næstældste, Christoph Frederik, til Breitenfeld i 
Pommern, havde 4 Sønner, af hvilke de 2 traadte i dansk Tjeneste. 
Den yngste af dem, Carl Gustav, faldt 1709 i Skaane. Daniel Pies- 
sen' s 4de Søn, Christian Siegfried v. Plessen, f. 1646,f 1723, var 
Geheimeraad, Overskatmester, Kammerpræsident og Hofchef hos 
Prinds Georg til Danmark, der blev gift med Dronning Anna af 
England. — Christian Siegfried, dansk Gesandt ved Fredsunder- 
handlingerne i Ryswick, var gift 

1. med Agnes Sophie v. Lepel, 

2. med Clara Eleonore v. Bulow, 

3. med Magdalena Hedevig v. Halberstadt. 



163 



Han havde 7 Sønner. De 3, CJaus, Georg og Wilhelm, døde i 
en ung Alder. Den ældste, Daniel, der var Generalmajor, og 
den 4de, Carl Adolph, f. 1678, f 1758, vare ugifte, hvorimod 
Christian Ludvig, f. 1676, f 1752, gift med Charlotte Amalie 
Skeel, f. 1685, f 1729, og Christian Siegfred, f. 1696, f 
1777, gift med Elisabeth, f. Trolle, f 1729, have efterladt Livs- 
arvinger. Fra Christian Ludvig' nedstammer den nuværende 
lehnsgrevelige Familie. 

Christian Ludvig var Stiftamtmand, Geheimeraad, Directeur 
for Finantserne og Førsteminister, R. af E. Han eiede Glo- 
rup, Lindholm, Steenbeck og Salzau. — Hans Hustru, Charlotte 
Amalie Skeel, en Datter af Stiftamtmand Mogens Skeel, bragte 
ham Fusingø og Odden. For hende oprettedes af Birthe Skeel 
Stamhuset Holbeksgaard , der blev substitueret med Selsø og 
forøget med det ligeledes til Stamhuus oprettede Fusingø og med 
Lindholm. Christian Ludvig Plessens Søn Mogens, f. 1713, f 
1749, arvede efter Moderen Stamhusene Holbeksgaard og Fusingø, 
og antog Navnet Ske el v. Pie s s en. Han var Overceremonimester, 
Stk. af Dbg. og gift med Elisabeth Christine, f. v. Thienen. 

Christian Ludvig's Broder, Carl Adoph Plessen, f. 1678, var 
Hofmarskal hos Prinds Carl til Danmark, Overkammerherre, 
Geheimeraad, R. af E. — Han er bekjendt ved sine Stiftelser 
og Fundationer. Han oprettede Stamhuset Saltø og de senere 
med Fideicommiscapitaler substituerede Stamhuse Gunderslev- 
holm og Førslev for sin fornævnte Brodersøns 3 Sønner af 
dennes Ægteskab med Elisabeth Christine, f. v. T h i e n e n, nemlig : 

1. Christian Ludvig Skeel v. Plessen, f. 1741, f 1801, 
Stamherre til Selsø med Fusingø og Lindholm, Kam- 
merherre, Amtmand over Kjøbenhavns Amt, Stk. af Dbg. 
Han havde af Ægteskabet med Agathe Johanne, f. v. 
Qualen, een Søn, Mogens Skeel v. Plessen, der døde 
1819 uden Afkom. 

2. Christian Frederik, f. 1746, f 1804, Herre til Grunholz, 

11* 



164 



Kammerherre, Stk. af Dbg., den nuværende Lehnsgreves 
Bedstefader. 
3. Carl Adolph, f. 1747, f 1810, til Wahlstorif ogWittmold, 
Kammerherre, Stk. af Dbg. — ei Børn. 

Christian Ludvigs yngste Broder, Christian Siegfred, f. 1696, 
f 1777, til Næsbyholm, Kammerherre, havde een Søn, Frederik 
Christian, f. 1727, f 1754, der var gift med Margarethe Caroline 
Ro s en k rand s, men ei har efterladt Afkom. 

Christian Frederik Plessens Søn, Mogens Joachim, f. 1782, 
arvede 1804 efter Faderen Grunholz og Substitutionen for 
Stamhuset Førslev, 1810efter Farbroderen, Carl Adolph, Halvdelen 
af Substitutionen for Gunderslevholm og Godset Wahlslorff, og 
1819 efter Farbroderens Søn, Mogens Skeel v. Fiessen, 
Stamhuset Selsø med Fusingø og Lindholm, samt Stamhuset 
Saltø og den anden Balvdeel af Substitutionen for Gunderslevholm. 

Mogens Joachim v. PI es sen, f. 1782, f 1853, Geheime- 
raad, Kammerherre, Stk. af Dbg., og Dbmd. , den nuværende 
Lehnsgreves Fader , var gift med Margaretha Vilhelmine, f. v. 
Hedemann, f. 1790, f 1854. Han oprettede 1829 det grevelige 
Scheel-Plessenske Forlods, der bestaaer af: 

1. det med Stamhuset Selsø tidligere forenede Fusingø, 
som Charlotte Amalia, f. Ske el, gift med Christian Ludvig 
V. Pie s sen, Stamfrue til det senere med Selsø substi- 
tuerede Stamhuus Holbeksgaard, havde arvet efter sin 
Fader, Stiftamtmand Mogens Skeel. Fusingø, i Viborg 
Amt, bestaaer af 891 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Ho- 
vedgaarden: 57^3 Tdr., Bøndergods: 596^/4 Tdr., Kirke- 
og Kongetiende: 236»/4Tdr., i Bankactier: 4,400 Rdlr., i 
Bankhæftelsesobligationer: 4,466 Rdlr., i Fideicommiscapi- 
taler: 2,946 Rdlr. Skovarealet udgjør c. 1,040 Tdr. Land. 

2. det Pie s s en ske Fideicommis, der bestaaer af Godset 
Wahlstorff, taxeret til 320,000 Rdlr., og en Capital af 378,650 



165 



Rdlr., der er hypothecerel i Godserne Sierhagen, Grun- 
holz, Trenthor og Wahrendorf. 
3. det V. Thienenske Fideicommis paa 545,000 Rdlr., 
der er hypotheceret i Godserne Sierhagen, MGssen, 
Wensien, Rosenhof og Ehiersdorf, samt i Bankactier; 
4400 Rdlr. og skal Godset Sierhagen stedse forblive 
i Forbindelse med Lehnet uden fra samme at • kunne, 
afhændes. 

Desuden ere Slamhusene Selsø med Lindholfti og Bognæs, 
samt Saltø og Harrested og Substitutionen for Førslev og Gun- 
derslevholm i Familiens Besiddelse. Selsø med Lindholm og 
Bognæs bestaaer af 994 Tdr. Hartkorn , hvoraf under Hoved- 
gaardene: 144V4Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord : 49 Tdr., Bøn- 
dergods: 693 Tdr., Kirketiende: 107 V2 Tdr. og i Bankactier : 5,400 
Rdlr. Skovarealet udgjør c. 1,115 Tdr. Land. — Saltø bestaaer af 
lOOOVsTdr.Hk., hvoraf under Hovedgaardene: l55V2Tdr., bortfæstet 
Hovedgaardsjord: 6V2 Tdr., Bøndergods: 737^« Tdr., Kirke- og 
Kongeliende: 101 Tdr., i Bankactier: 5,500 Rdlr., i Fideicommis- 
capital: 2,500. Skovarealet udgjør c. 820 Tdr. Land. 



Successionsforholdene. 

Successionen er for det med Selsø substituerede Stamhuus 
Holbeksgaard og for Fusingø agnatisk-cognatisk. 

Disse Stamhuse bleve oprettede for Charlotte Amalie Skeel, 
f. 1685, f 1729, gift med Christian Ludvig v. Plessen, og Af- 
kom. Substituerede ere: Otto Skeel, f. 1633, f 1695, til Vallø 
og Rudholt; hans Søn, Christen Skeel, f. 1661, f 1709, til 
Vallø, og Afkom; efter disses Uddøen skulle bemeldte Stam- 
huse tilfalde 

a. Jørgen Ottesen Skeel, f 1698, til Broholm, hans 4 
Sønner, og Afkom. 

b. Jørgen Christensen Skeel, f. 1656, f 1697, til Sostrup, 



166 



Estrup, Ulstrup, hans Søn, Grev Christian Skeel, og 
Afkom. 

For Saltø, Førslev og Gunderslevholm er Successionen ved 
Christian Ludvig Plessens Testamente af ^®/2 1757 saaledes 
bestemt, at, naar disse Herregaarde falde paa • samme Haand, de 
saa maae deles paa Sønnerne. 

Ifølge £rectionsbrevet om Stamhuset Fusingø skulle Fusingø 
og Selsø ligeledes, kunne deles imellem Stamhuusbesiddernes tvende 
ældste Sønner. 

F'ornævnte Mogens Joachim v. PI essen har i Henhold 
hertil ved Testamente deelt bemeldte Stamhuse imellem sine 
Sønner. Forfatteren haaber ved Fortsættelsen af dette Arbeide 
at kunne meddele de denne Disposition vedkommende Acter. 

Ved Patent af ^/slSSO er meerbemeldte Magnus Joachim v. 
PI es s en for sig og ægte Descendenter udnævnt til dansk 
Lehnsgreve Scheel v. Plessen. Ved Erigeringen af det S c b e e 1- 
Plessenske grevelige Forlods er Hjemfaldsretten ikke forbe- 
holdt Kongen. — Paa Grund heraf kan bemeldte Forlods ikke 
henregnes til de danske Lehn, og høre Greverne Scheel-Plessen 
saaledes ikkun til den titulaire Lehnsadel. 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsgreve Wulff B.B. Scheel-Plessen, i6/«1809, Be- 
sidder af det grevelige Scheel-Plessenske Forlods, Herre til 
Sierhagen, Geheimeraad, Kammerherre, 1835 Attaché ved Ge- 
sandtskabet i London, 1837 Legationssecretair i Stockholm, 1842 
Chargé d'afifaires i St. Petersborg, 1847 Gesandt i Berlin, 1861 i 
Wien og 1852 overordentlig Gesandt og Minister ved det svensk- 
norske Hof, R. af E., Stk. af Dbg. og H. fr. O., Dbmd., gift 
^Vs 1855 med Augusta Aurora Cecilie, f. Grevinde v. Levenhaupt, 
f. »O/l 1830, en Datter af Grev Levenhaupt til Clastorp i 
Søderraanland og Vilhelmine, f. Grevinde Beck- Friis. 



167 



Børo : 

1. Magnus Vilhelm Carl Hugo, f. «>/8 1858. 

2. Louise Emma Augusta Birgithe, f. ^'^le 1860, indskreven 
i Valiøy 

3. Otto Wulff Heinrich Bernhard, f. «/, j 862. — Stockholm 
og Sier bagen. 

Lehnsgrevens Sødskende: 

I. Emma Grevinde PI essen, f. ^% 1811, gift *% 1838 med 
Carl Ludvig Ernst Albert Greve S ch I ippe nb ach til Arend- 
see og Christianenhof, Stamherre til Schonermark, f. *^/i2 1 800. 

II. Carl Theodor August Baron v. Scheel- Pie s s en, f. ^®/8 
1811, Stamherre til Selsø med Lindholm og Bognæs og 
til Fideicommisgodserne Saltø og Harrested, Beferendar 
i Kong. Christian VIII Cabinet, dernæst Amtmand over 
Amterne Sønderborg og Nordborg, derpaa Sectionschef i 
i det daværende kongelige Bentekammer, efter Malmøer 
Conventionen i 1848 kongelig Commissarius i Lauenborg, 
Departementschef i Begjeringen i Flensborg, Overpræsident 
i Altona, fra hvilket Embede han paa Grund af hans Oppo- 
sition i Bigsraadet blev entlediget; i en lang Aarrække 
Præsident i den holsteenske Stænderforsamling, Med- 
lem af Bigsraadet i 1856, C. af Dbg., gift ^In 1844 med 
Henriette Sophie Charlotte Elisabeth, f. v. Cronstern, f. 
**/i 1826, en Datter af HoQægermester Gabriel v. Cron- 
stern, f. **/m 1783, Herre til Nehmten og Marutendorff, 
og Louise V. Vahrendorff, f. ''/a 1803. — Altona. 

Børn : 

1. Carl Gabriel Joachim Vilhelm, f. "/n 1845. 

2. Emma Louise Frederikke, f. ®/4 1 847, indskreven i Preetz. 

3. Ludvig Gabriel Mogens, f. "/9 1848. 

4. Gabriele Margaretha Henriette, f. % 1850, indskreven 
i Préetz. 

5. Wulf Christian August, f. ^Ik 1854. 



160 



6. Gustav Frederik Bugo, f. *% 1858.. 

7. Hugo Ernst Theodor, f. ^*/io 1860.. 

8. Henrik Adolph Otto, f. »^/^ 1864. 

III. Otto Baron v. Plessen, f. % 1816, M^besidder af de 
for Førslev med 160,000 Rd Ir. og for Gunderslevholm med 
160,000 Rdlr. substituerede Fideicommiscapitaler , først 
Attaché, senere Legationssecretair og derpaa dansk Gesandt 
i St. Petersborg, Geheimeraad, Kammerherre, Stk. af Dbg. 
og fl. fr. O., Dbmd., gift ^/s 1853 med Warwara Serg- 
jewna Gagarin, f. ^li 1825, en Datter af Fyrst Sergius 
Sergjewitsch Gagarin og Isabella Walewska. 

Barn: 
Sergius Joseph Hugo Alexander, f. */6l860. — St. Petersborg. 

IV. Hugo Frederich Baron v. Plessen, f. 18(8, Medbesidder 
af de for Stamhusene Førslev og Gunderslevholm substi- 
tuerede Fideicommiscapitaler, Kammerherre, Cammissarius 
i de adelige Godsdistricter i Dånischwold og Svansen m. m., 
R. af Dbg., nu Amtmand over Amterne Gottorp og Hutten. 
— Slesvig. 



Schulin. 

Johan Sigismund Schulin, f. i Nærheden af Ansbach *®/8 
1694, f ^% 1750, traadte i dansk Tjeneste og blev efterhaanden 
Etatsraad, Directeur i Generalpostamtet, Oversecretair i det da- 
værende tydske Cancelli, Geheimestatsminister, R. af £. Under 
% 1731 blev han adlet og under ^/s 1750 dansk Lehnsgreve. 
Af hans Afkom har den Førstefødte lehnsgrevelig Rang og Vær- 
dighed. De yngre Børn føre aUe greveligt Navn. Han blev gift 
med Katharina Marie, f. v. Møs tin g, en Datter af Alexander v. 
Møs tin g, der var Hofmarskal hos Prindsesse Charlotte. 



\ 



169 



Katharina Marie, f. y. Møsting, f. ^ko i7U, f % 1770, 
gift ^%i 1732 med fornævnte Johan Sigismund Schalin, eri- 
gerede det grevelige Schulinske Fideicommia — 126,250 Rdlr. — , 
der senere blev substitueret med det nuværende Schulinske 
Fideicommisgods Frederiksdal. — Frederiksdal Slot er et æld- 
gammelt, kongeligt Sæde. Den nuværende Bygning er opført af 
fornævnte Johan Sigismund Schulin. Godset bestaaer af 37 
Tdr. Hartkorn, et forholdsviis betydeligt Skovareal, i Bankactier: 
800 Rdlr. og i Fideicommiscapital: 1,500 Rdlr. 

Successionsfprholdene. 

Arvefølgen er agnatisk - cognatisk for Katharina Marie v. 
Møs ting's Afkom af Ægteskabet med Johan Sigismund Schulin. 
Fideicommiset tilfaldt efter hende hendes Søn, Frederik Lud- 
vig Greve Schulin, f. 1747, f 1781, gift med Sophie Bede- 
vig, f. V. Warn stedt, ^1807, og efter ham til den nuværende 
Lehnsgreves Fader, Grev Ludvig Sigismund, f. 1777, f 1837, 
gift med Louise Elisabeth, f. Browne, af en engelsk Familie. 



Den nulevende Slægt. 

Johan Sigismund Lehnsgreve Schulin, f. % 1808, til 
Frederiksdal, Amtmand, Kammerherre, C. af Dbg. og Dbmd., 
gift Va 1839 med Charlotte, f. Zeuthen, f. ^*la 1815, en Datter 
af Assessor i Høiesteret, Vilhelm Peter Zeuthen, og Hustru 
Bolette Maria Dorothea, f. v, Bartholin. — Frederiksborg. 

Børn : 

1. Louise Marie Sophie, f. «Vn 1839, gift ^s/n 1859 med 
Vilhelm Baron Wedell-Wedellsborg, f. 1827, Amt- 
mand, R. af Dbg. -- Afkom, see Wedell. 

2. Julie, f. «3/2 1842, i Vallø I Afdeling. 

3. Sigismunda Vilhelmine Elisabeth, f. ^% 1844, i Vallø I 
Afdeling. 



170 



4. Sigismund Ludvig, f. ^k 1846. 

5. Vilhelm Peter, f, "/a 1849 

6. Christian Frederik Zeuthen, f. "/« 1856. 

Lehnsgrevens Sødskeilde: 

1. Sophie Hedevig, f. ^/e 1810, gift ^/lo 1829 med Chri- 
stian Frederik Baron Zeuthen til Baroniet Zeuthen, f. 
^^/i2 1794. — Enke "/n 1850, nu Lehnsbaronesse til 
Zeuthen. — Tølløse og Kjøbenhavn. 

2. Hans Sigismund Frederik Alexander Villiam Greve 
Schulin, f. ^In 1811, f ^k 1856, HoQægermester, 
Domaineinspecteur paa Drage , Amtsforvalter i Haders- 
lev, gift ^Vs 1843 med Ida Augusta, f. Grevinde Holck, 
f. *®)i2 1817. — Enkegrevinden er beneficeret med en 
Pensionsplads i Vallø. — Kjøbenhavn. 

Børn : 

a. Caroline Amalia, f. ^Vs 1846. 

b. Sophie Hedevig, f. ^»/lo 1848. 

c. Christian Julius Villiam, f. *^/io 1852, eventuel 
Arving til Baroniet Zeuthen. 

d. Carl Frederik Sigismund Louis, f. *^/io 1855. 

3. Johanne Elisabeth, f. ^ko 1813, f ^% 1847, gift ^Vs 
1841 med Generallieutenant Steinmann, Stk. af 
Dbg. og fl. fr. O., Dbmd. — Afkom. 

4. Louise Christina, f. */i9 1815, gift^s/e 1845 med Frederik 
Vilhelm Greve Dannemand til Aastrup, f. ^h 1813. 

5. Mathilde, ^% 1820, gift "M 1843 med Frederik Ludvig 
Vilhelm Lehnsgreve Ahlefeldt-Laurvigen, f. "m 
1817. Afkom, see Ahlefeldt- Laiirvigen. 

6. Christian Frederik Greve Schulin, f. ^% 1822, Stam- 
herre til Baroniet Zeuthen, HoQægermester, gift '*/8 1849 
med Marie Caroline Aveline Siegfriede, f. Grevinde Scheel, 
f. »Vt 1829. — Barritskov. 



171 



g 3. 

Andre grevelige Familier. 

Ahlefeldt. 

Burchard Ahlefeldt, en Søn af Kai v. Ahlefeldt, f. 1591, 
f 1670, tilSaxtorff, Colmar, Mehlbeck og Eschelsmark, og Hustru 
Margaretha, f, Rantzau, f. 1605, f 1647, var Herre tilSaxtorff, 
Colmar, Mehlbeck og Eschelsmark, Geheimeraad, Kammerherre, 
Landraad, Stk. af Dbg., blev af Kong Christian V under «/4 1672, 
for sig og ægte Descendenter, ophøiet i den danske Grevestand. 
Fra ham nedstammer afgangne Conrad Greve Ahlefeldt, Oberst, 
i Aarene 1811 — 15 Commandeur for en annecteret Bataillon. Han 
var gift med Christina S. Dorothea, f. v. Qualen, f 1818, hvis 
Moder var en f. Grevinde Holck, en Søster til den Grev 
Holck, der reiste med Kong Christian VII. 

Greverne Ahlefeldt til Eschelsmark ere vel af samme Op- 
rindelse som Greverne Ahlefeldt-Laurvigen, men de ere 
af en anden Branche og have ingen Successionsret til de Majo- 
rater, der besiddes af Greverne Ahlefeldt-Laurvigen. Gre- 
verne Ahlefeldt-Eschelsmark ere ikke i Besiddelse af Lehn 
eller Godser, men ikkun af Pengefldeicommis. Under den nu- 
levende Slægt opføres fornævnte Conrad Ahlefeldt' s Descen- 
denter. Familiens øvrige Brancher ere uddøde. 

» 

Den nulevende Slægt. 

Carl Greve Ahlefeldt, f. "/s 1797, Major i dansk Tjeneste, 

afgik med Pension i 1842, men toges atter til Tjeneste i 1848 

— 1851; han blev gift med Anna, f. Svendsen, f. ^/2 1804, f 

^*/ii 1859. — Kjøbenhavn. 

Børn: 

1. Carl Frederik, f. ^'^/s 1839, Eier af Folbygaard ved Aarhuus, 



172 



gift ^b 1864 med Hildegard, f. Stendrup. — Folby- 
gaard. 

Barn: 
Frederik Carl, f. le 1866. 

2. Einar Ferdinand Eduard, f. ^/lo 1845, Landvæsenselev. 
— Folbygaard. 

3. Christian Ludvig, f. ^% 1847. — Kjøbenhavn. 

Sødskende: 
L Christian Greve Ahlefeldt, f. ^'/n 1804, ifølge Familie- 
overeenskomst Besidder af det føromtalte Pengefldeiconimis, 
gift «/7 1843 med Anna, f. Wøldike, f. i*/io 1815, en Dat- 
ter af Major Wøldike, 
Børn: 

a. Rudolph, f. »/7 1846. 

b. Sophie, f. ^'M 1848, indskreven i Uetersen. 

c. Konrad, f. "M 1849. 

II. Charlotte Hildeborg Magdalena, f. 'Vt 1801, Klosterfrøken 
i Preetz. 



Brockdorff. 

Cai Lorenz Brockdorff af en gammel holsteensk Familie, 
som rimeligviis har sin Oprindelse fra Brockdorff Sogn i Wilster 
Marsk og som hører til de oprindeligen ridderskabelige, var 
gift med en Datter af Feltmarskal Hans Greve Schack til 
Schackenborg, blev Kammerherre, Geheimeraad, Stk. af Dbg. 
og ved Patent af ^% 1672 udnævnt til dansk Greve. Fra hans 
to Sønner nedstamme den holsteenske og den frankiske Branche 
af Familien. Senior for førstnævnte er: 

Henrik Christian Frederik Greve Brockdorff, f. "/12I8O8, 
Besidder af Fideicommisgodserne Kletkamp og GrOnhaus, Herre 



173 



til Westensee, gift ^*/i9 1833 med Chærlotte Caroline Cæcilia, f. 
Baronesse Grote, f. *Vi9 1810. — Kletkamp. 
Børn: 

1. Cai Bertram Greve Brockdorff, f. ^k 18*7. 

2. Ida Juliane Therese Henriette, f. ^^/« 1840, gift ^/8 1865 
med Ritmester Genthe, i sachsisk Tjeneste. 

3. Vilhelm Ernst Bertold Baron Brockdorff, f. ^5/i2l841. 

4. Juliane Charlotte Christine, f. ^/is 1843, indskreven i 
Itz eho e , forlovet med Grev Hermann Rantzau, f. 
^Va 1840. 

5. Charlotte Ida Augusta, f. Vs 1845, indskreven i Itzehoe. 

6. Frederik, f. % 1849. 

7. Henning, f. ^% 1852. 

Sødskende: 

I. Charlotte Rudolphine, f. **/8l812, Conventualinde i Itzehoe. 
n. Cai Lorenz Baron Brockdorff, f. ®/n 1813, Amtmand, 
gift 1843 med Jeanette, f. Burt. — Cismar. 

Børn : 

1. Ernestine Charlotte Auguste Maria, f. 'Vs 1844, ind- 
skreven i Preetz. 

2. Sophie Henriette Cecilie, f. «/w 1845, gift ^h 1865 
med Leopold v. Polen z, CavalleriofQceer i sachsisk 
Tjeneste, 

3. Ludvig, f. 1847. 

4. Fritz, f. 1849. 

5. Jeanette, f. 1852, indskreven i Itzehoe. 

III. Ida, f. ^/2 1815, Conventualmde i Itzehoe. 

IV. Christian Ulrich Magnus Baron Brockdorff, f. ^»/6l816; 
han eiede Tirsbæk i Jylland, som han solgte i 1851; gift 
*«/t 1840 med Emilie Charlotte, f. Krause, f «*/i 1857. 

Børn: 

1. Frederik Ludvig Jacob, f. ^Vs 1841. 

2. Ida Frederikke, f. ^Vi 1842, indskreven i Preetz. 



174 



3. Juliane Charlotte EmiUe, f. ^h 1843, indskreven i 
Preelz. 

4. Emilie Charlotte Dorothea, f. ^% 1844, indskreven i 
Preetz. 

5. Detlev Henrik, f. */ii 1845. 

6. Olga Louise Cølestine, f. *^/io 1846, indskreven i 
Preetz. 

7. Havvald Valdemar, f. «^/i9 1847. 

8. Cai Oscar Magnus, f. ^/% 1854. 

V. Sophie Henriette Juliane, f. ^Ve 1819, gift »/e 1840 med 
Henrik Ernst August Ferdinand v. Dering, Herre til 
Setzin i Mecklenborg, Rammerherre, tidligere Amtmand i 
Cisraar, R. af Dbg. 

Faderens Sødskende: 

1. Marie Sophie Louise, f. ^»/ii 1777. 

2. afgangne Christian Ulrich Hans Baron Brockdorff 
og Hustru , ligeledes afgangne Anna Mathilde , f. v. 
Lowzow, 

Deres Søn: 
Ulrich Ludvig Hans Baron Brockdorff, f. *^/io 1806, 
Kammerherre, tidligere dansk Minister i Berlin, 
senere i Madrid, Medlem af Rigsraadet, nu Prælat 
for St. Johannis Klosteret ved Slesvig, C. af Dbg. 
og fl. fr. O., Dbmd., gift ^% 1854 med Cæcilia 
Cornelia Louise Caroline, f. Kabrun, f, *Viol837. 
— Annettenhohe ved Slesvig. 

Barn: 
Ulrich Bertram August, f. is/9 1859. 

3. Ludvig Ferdinand Baron Brockdorff, f. ^M 1797, blev 
"/5 1833 optagen i den baierske Grevestand, gift % 1827 
med Louise Antoinette, f. Grevinde B r o ck d o r f f - S ch n e y , 
f. S/9 1797, t "/x9 1831. 



175 



Datter : 
Juliane Pauline EUse Georgine Frederikke, f. "/2 1828, 
indskreven i det adelige Convent i Itzehoe. 



Brockdorff. 



Cai Lorents Brockdorff, f. «/i 1766, f ^S/5 1840, der 
tidligere i Egenskab af grevelig Cadet var Friherre, og ifølge 
Patent af ^/s 1838 blev ophøiet for sig og ægte Livsarvinger i 
den danske Grevestand, var Medie« af det daværende sies- 
vig -holsteen-lauenborgskeCancelli, senere Directeur for Over- 
retten i Gluckstad, Præsident for Overappellationsretten i Kiel, 
Dr. juris, Geheimeraad, Stk. af Dbg. og Dbmd. m. m. Han eiede 
Godset Borstel, som han solgte til Grev Baudissin, og var 
gift med Bertha, f. v. Råben, f. "^/lo 1780, f i<>/2 1832, en Dat- 
ter af Carl Adolph v. Råben til Bavelse og Næsbyholm, hvis Af- 
kom har en eventuel Arveret til Grevskabet Christiansholm. 

Deres Børn: 

1. Ernestine Sophie Frederikke, f. ^Is 1803, gift »/lo 1848 
med Ludvig Andreas Michelsen, Dr. juris & phil., 
tidligere Professor i Kiel og i Jena, Geheimejustitsraad. 

2. Hans Adolph Greve Brockdorff, f. ^4 1805, Kammer- 
herre, Landraad, Amtmand, Herre til Sarlhusen, gift: 

1. *^/7 1840 med Louise Caroline Christiane, f. v. 
Buchwald, f ^% 1850. 

2. *®/io 1854 med Emma Marie, f. Baronesse Ster- 
nenfels, f. ^% 1826, f ^% 1855. 

Børn: * 

a. Emilie Jeanette Conradine, f. % 1841, ind- 
skreven i Preetz. 

b. Bertha Dorothea Augusta, f. ^Ii 1843, ind- 
skreven i Preetz. 



f76 



c. Cai Loren«, f. «*/9 1844. 

d. Sophie Frederikke Vilhelmine, f. ^Vi 1846, 
indskreven i Preetz. 

e. Juliane Mathilde Theophile, f. ^k 1847, ind- 
skreven i Preetz. 

f. Charlotte Maria Ernestine, f. **/7 1848, ind- 
skreven i Preetz. 

« 

g. Georgine Louise, f. Vs 1850, indskreven i 
Preetz, 

3. Georgine Louise, f. *Vii 1807, gift ^»a 1835 med Vil- 
helm G. Th. Baron Brockdorff, Medlem af Overretten 
i Gluckstad, Landraad, Enke ^^/4 1857. 

4. Eleonore Marie Jeanette, f. ^^/t 1810, Conventualinde i 
Itzehoe. 

5. Conrad Friederich Gottlieb Baron Brockdorff, f. "/t 
1823, blev adopteret ^i Greve Ahlefeldt til Ascheberg, 
og ifølge Patent af *®/io 1837 dansk Greve under Navn 
af Brockdorff-Ahlefeldt, Berre til Ascheberg, Be- 
sidder af det Ahlefeldt- Aschebergske Fideicommis , gift 
^/9 1849 med Sophie Louise Juliane Ernestine, f. Grev- 
inde Rantzau, f. «*/2 1829. 

Børn: 

a. Conrad Sophus Adolph, f. Vi 1851. 

b. Ottilie Anna Louise, f. ^/8l853, indskreven i Preetz. 

c. Ernst Frederik Carl, f. ^% 1854. 

d. Henrich Ernst Ludvig, f. ^k 1856. 

e. Charlotte Kunigunde, f. ^/n 1859, indskreven i 
Preetz samt i Vallø. 

Ovennævnte ved Patent af ^/b 1838 i den danske grevelige 
Stand ophøiede Cai Lorenz Baron Brockdorff 's Broder: 

Otto Diederich Brockdorff, f. V9 1764, f «Vi2l831, Forst- 
og Jagtjunker, gift ^k 1796 med Catharina Frederikke Hedevig, 
f. Wichmann, f. "/lo 1776, f */« 1849. 



17' 



Børn: 

1. Vilhelm Gustav Theodor, f. ^h 1804, f «/4 1859, Laod- 
raad, Medlem af Overretten i Gluckstad, gift med Geor- 
gine Louise, f. Baronesse Bro ckdorff, ovennævnte Cai 
Lorenz Brockdorffs Datler, f. ^/n 1807. 

Børn: 
a. Bertha Jeanette Amalie, f. ^/t 1838, indskreven i 

Preetz, 
b.^ Christian Adolf Otto Caspar, f. «>/9 1840. 

c. Marie Ernestine Charlotte, f. Vq 1842, indskreven i 
Itzehoe. 

d. Carohne Frederikke Christine, f. "/4 1847, indskre- 
ven i Preetz. 

2. Bertha Christine Caroline Sophie , Conventualinde i 
Uetersen. 



Brockenhuus-Schack. 

Anna Sophie, f. Rantzau, f. 1689, fneo, gift 1711 med 
Hans Greve Schack til Schackenborg, Enke 1719, havde ei 
Børn og bestemte ved Testamente af 1760, at Giesegaard skulde 
oprettes til et Stamhuus og tilfalde hendes Stedsøns anden Søn, 
Frederik Christian Schack. 

Stamhuset Giesegaard erigeredes 1776 af Herregaardene 
Giesegaard, Spanager, Juellund og Ottestrup paa Sjælland og 
Godserne Gram og Nybølle i Slesvig. De 4 førstnævnte Herre- 
gaarde bestaae af 1,918^2 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hoved- 
gaardene: 275 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord: l^MTdr., Bøn- 
dergods: 1,423 Tdr., Kirketiende: 2178/4 Tdr., Bankactier: 8,000 
Rdlr., Fideicommiscapitaler: 122,604 Rdlr. 47 j3. Skovarealet 
udgjør c. 2,647 Tdr. Land. — Gram og Nybølle bestaae af 19,341 
Tdr. Land h 260 D Roder, taxerede til 532,560 Rdlr. 

12 



178 



Successionsforlioldeiie. 

Successionen er agnatisk-cognatisk for Frederik Christian 
Schack og Afkom. Uddøer denne Stamme, falde de sjæl- 
landske Godser til Frederiks Hospital i Kjøbenhavn og de sles- 
vigske til Hospitalet i Ribe. 

Frederik Christian Schack, f. 1736, f 1790, nedstammer 
fra Feltmarskal Hans Greve Schack til Schackenborg. Han var 
Friherre som grevelig Cadet fra Schackenborg, men blev ved 
Patent af ^®/io 1749 Greve. Han var Kammerherre og Stk. af 
Dbg., og efter fornævnte Testamente Stamherre til Giesegaard, 
og blev gift: 

1. med Birgitte Marie, f. Krogh. 

2. med Ida Skeel, f. Bille til Steenalt. 

I Ægteskabet med Ida Skeel, f. Bille, havde han 5 Sønner 
og 3 Døttre. Den ældste Søn, Knud Bille Greve Schack, f. 1773, 
f 1821, Kammerherre, Dislrictsdeputeret, tiltraadte Stamhuset 
1790, men han saavel som de andre Brødre døde i ugift Stand. 
Af Døttrene døde de 2 i en ung Alder, den 3die Datter, Anna 
Ernestine, f. 1771, blev gift med Johan Ludvig Brocken- 
huus, f. 1759, Kammerherre, Overhofmester, Stk. af Dbg. og 
Dbmd., og hun blev Moder til 4 Børn , hvoraf de 2 have efter- 
ladt Afkom, nemlig: 

1. Henrik Adolph Brockenhuus, f. 1794, f 1847; han 
tiltraadte Stamhuset 1821 efter Morbroderens Død, og 
blev ^®/5 1822 for sig og ægte Descendenter ophøiet i 
Grevestanden under Navn af Brockenhuus-Schack. 
Han var HoQægermester og blev gift 1822 med Marga- 
retha, f. V. derMaase, f. 1802, f 1836. —Afkom, see 
den nulevende Slægt. 

2. Elisabeth Ida Mariane, f. Brockenhuus, gift med Fre- 
derik v. Lowzow, Geheimeconferentsraad, Kammerherre, 
efterhaanden Stiftamtmand over Sjælland, Directeur for 
Generaltoldkammeret og Commercecollegiet, Justitiårius 
i Høiesteret, Stk. af Dbg. og Dbmd. — Afkom. 



X 



179 



DennulevendeSl'ægt. 

Knud Bille Ludvig Anton Greve Brockenhuus-Scnack, 
f. "/ii 1823, Stamherre til Stamhuset Giesegaard samt til Fidei- 
commisgodserne Gram og Nybølle, Kammerherre, gift *''/9 1850 
med Helene Sophie Caroline Frederikke, f. v. Lowzow, f. ^'/s 
1832, en Datler af fornævnte Geheimeraad Frederik, v. Lowzow 
i hans 3die Ægteskab med Sophie, f. v, Bliicher. 

Børn: 

1. Frederik Christian Adolf, f. ^h 1852. 

2. Adolf Ludvig, f. ^8/9 1854. 

3. Anna Sophia Margrete Immanuella, f. *^/t 1859, indskre- 
ven i Vallø. 

4. Frands Vilhelm Axel, f. ^% 1863. — Giesegaard. 

Grevens Broder: 

Ludvig Frederik Henrik, f. "/s 1825, Herredsfoged for Ekern- 
førde Herred fra ^/i 1853—^6 1860, Amtoaand over Tønder 
Amt fra Ve 1860— ^/lo 1864, R. af Dbg.; gift ^/t 1854 med 
Julie Georgine Sophie, f. Grevinde Moltke-Bregentved, f. 
*/5 1830. — Kjøbenhavn. 



Haxthausen. 

Christian Frederik Rigsfriherre Haxthausen, f. i Kjøben- 
havn ^»/7l690, f 26/19 1740, tU Thienhausen m.fl. Godser, traadte 
i dansk Tjeneste og blev 1718 Oberst, 1730 Kammerherre og 
Deputeret i Generalkrigscollegiet, 1735 Stk. af Dbg. og % 1736 
for sig og ægte Descendenter .ophøiet i den danske Grevestand. 
Han var tillige Overianddrost i Oldenborg og Delmenhorst. 

Den danske grevelige Familie Haxthausen uddøde paa 

12* 



180 



Sværdsiden med Ové Christian Greve Haxthausen, f. ^/s 1777, 
f ^/9^1842, Generalmajor, Ordensmarskal, Overhofmarskal, Kam- 
merherre, Stk. af Dbg. og Dbmd. Han var en Søn af Gregers 
Christian Greve Haxthausen, f. ^9 1732, f ^^y, 1802, Geheime- 
statsminister. Overhofmester paa Sorø, R. afE., Stk. af Dbg. og af 
rUnion parfaite, Dbmd., og Hustru Anna Elisabeth, f. Juul, f. "/i« 
1750, f 1813, Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde, dame 
de rUnion parfaite, en Datter af Generallieutenant, Kammerherre 
Ove Juul, f. 1700, f 1766, og Hustru Sophie Hedevig, f. Gre- 
vinde Frijs-Frijsénborg, f. 1717, f 1777, Stamfrue til Raun - 
holdt. 

Ove Christian Greve Haxthausen's Søstre: 

1. Margrethe Sophie, f. 1772, f 1804, gift med Grev 
Rantzau. 

2. Louise Charlotte, f. ^% 1774, gift 1794 med Kammer- 
herre og Landraad Frederik Christian v. Buchwaldt, 
Herre til Prohnstorf, Enke ^^/e 1822. — Pløn. 



Holck-Winterfeld. 

Familien Holck er en ældgammel slesvigsk Slægt. Holckerne 
have i sin Tid hørt til. Kongens i Slesvig bosatte Hærmænd. 
Godske Holck — eller Holcke — nævnes som Eier af Balle- 
gaard i Sundeved. Hans Sønnesøn, Christian Manderup Holck, 
var wSecretarius magnus« hos Kong Frederik I. Henrik Holck 
til Rønhave, Godske Holck' s anden Sønnesøns Søn, var lige- 
ledes wSecretarius magnus« hos Kongen. Familien har eiet flere 
Godser paa Als, som bleve solgte til Hertug Hans, og har deelt 
sig i to Hovedbrancher, nemlig den grevelige, der nedstammer 
fra fornævnte Henrik Holcks yngste Søn, Ditlev Holck til 



181 



' Eskildstrup, og den friherlige eller Holckenhavnske, der nedstam- 
mer fra Henrik Holcks ældre Søn, Christian Holck til Hastrup. 

Henrik Holck' s Søn, Ditlev Holck til Eskildstrup, var 
Fader til den bekjendte Henrik Holck til Raunholdt, f. 1599, f 
1633, der i Trediveaarskrigen udmærkede sig, særligen ved For- 
svaret af Stralsund, som blev beleiret, først af den keiserlige 
Feltmarskal Arnim og senere af Wallenstein selv. 

Senere traadte Henrik Holck i Keiserens Tjeneste, blev 
Feltmarskal under Wallenstein, dernæst Generalfeltmarskal og 
% 1633 Rigsgreve. Han døde i Meissen af Pesten ^% 1633. 
Om Henrik Holck meddeler Schiller i oGeschichte des dreissig- 
jåhrigen Krieges« udførlige Efterretninger. 

Hans tvende Sønner , Christian Christopher Ditlev Rigsgreve 
Holck og Henrik Ditlev Rigsgreve Holck, bleve under ^/s 1676 
af Kong Christian V naturaliserede som danske Grever. Nys- 
nævnte Christiau Christopher Greve Holck til Ourebygaard blev 
gift med Sophie, f. Ulfeldt, en Datter af Flemming Ulfeldt til 
Ourebygaard; fra ham nedstamme Greverne Holck og Holck- 
Winter feldt. Henrik Ditlev's Afkom uddøde paa Sværdsiden 
med hans Søn, Erik Otto Greve Holck. 

Christian Christopher Greve Holck, f. 1698, f ««/9 1774, 
til Ourebygaard, Generallieutenant, Stk. afDbg., fornævnte Chri- 
stian Christopher's Sønnesøn, blev 1723 gift med Ermgard Sophie, 
f. Friherreinde Winter feldt, f. 1702, f 1756. Efter sin ældre 
Søster, Sophie Frederikke, f. Friherreinde Winterfeldt, gift med 
Oberst Carl Vilhelm Friherre Gjedde, arvede Ermgard Sopbie's 
ældste Søn, Flemming Greve Holck, f. 1724, f ^^/i 1772, det 
senere med Stamhuset Fjellebro substituerede Baroni Vinters- 
borg, der ^®/9 1673 var blevet oprettet af Helmuth Otto Friherre 
Winterfeldt, f. 1621, f 1794, Geheimeraad, Overhofmarskal, 
Overstaldmester*). 



vy 



*) Familien Winterfeldt stammer fra Brandenborg og er af gammel Adel. 
Carl Theodor Winterfeldt, f 1712, der var Generalfeltmarskal i spansk 



182 



Stamhuset Fjellebro bestaaer af 97^8 Tdr. Hartkorn, hvoraf 
under Hovedgaarden : 7 5^9 Tdr., Bøndergods: 22 Tdr., i Bank- 
actier: 500 Rdlr., i Fideicommiscapitaler: 97,000 Rdlr. Skov- 
arealet udgjør c. 201 Tdr. Land. 

Successionsforlioldene. 

Successionen er agnatisk-cognatisk for fornævnte Helmuth 
Otto Winterfeldt's Afkom. Naar intet Afkom efter Helmuth 
Otto Win terfeldt mere maatte være til, hjemfalder Baroniet, nu 
Substitutionen for samme, til Kongen. 

Den danske Linie af Familien Winterfeldt uddøde paa 
Sværdsiden 1710 med Helmuth Otto's anden Søn, Friherre Frede- 
rik Winterfeldt, hvis Døttre vare fornævnte Sophie Frederikke, 
gift Gjedde, og Ermgaard Sophie, gift Holck. 

Efter Flemming Greve Holck's Død 1772 tilfaldt Baroniet 
hans yngre Broder, Gustav Frederik Greve Holck, f. 1733, -J- 
2^/1 1776, Kammerherre, Geheimeraad, Stk. af Dbg., der antog 
Navnet Holck-Win terfeldt, og blev Stamfader til denne Branche 
af Familien, medens hans yngre Broder, Frederik Vilhelm Con- 
rad Greve Holck, Geheimeraad og Amtmand i Bordesholm, er 
Stamfader til Greverne Holck. 

Den nulevende Slægt. 

Gustav Carl Christian Greve Holck-Winter fe Idt, f. , 
Lehnsbaron til Substitutionen for Baroniet Vintersborg, Herre 
til Rosendal, Kammerherre, gift **/io 1837 med Christiane, f. Grev- 
inde Danneskjold-Samsø, f. ^/a 1809. Hendes Afkom har 
s. o. s. Arveret til Grevskabet Samsø. — Rosendal. 
Børn : 

1. Louise Hildeborg, f. 1839. 



Tjeneste, blev 1706 af Kongen af Spanien ophøiet til Marquis, hvorimod 
den spanske Generalfeltmarskal Ernst Winterfeldt af Keiser Carl VI 
blev ophøiet i den rigsgrevelige Stand. 



183 



2. ElisabethADua Eileonore, f. 1841, gift 1862 med Julius 
Christian FVederik Greve Knuth, Farpagter paa Jom- 
fruensegede. 

3. Caroline Amalie. 

4. Christiane. 

5. Gustav. 

6. Flemming. 

Lehnsbaronens Farbroder, Guslav Greve Holck-Winter- 
feldt, f. »/2I775, tso/j|833^ jyiajor i Livgarden til Hest, Oberst- 
lieutenant, gift med Polly, f. Brown, f. »^/s 1774, f «/io 1838. 
Afkom: 

1. Sophie, f . «/5 17^7, f ^k^ 1850, gift med Kammerherre 
Berner. Afkom. 

2. Polly, f. 2^/10 J799, gift ^^As 1828 med Christian Johan 
Ludvig Greve Reventlow til Reventlow og Christians- 
sæde; Enke ^Ig 1828. — Afkom. 

3. Gustave, f.-^/n 1801, Conventualinde i Roes kilde Kloster. 

4. Mariane, f. ^la 1805, Conventualinde i Roeskilde Kloster. 



Holck. 



Frederik Vilhelm Conrad Greve Holck, Geheimeraad, Amt- 
mand i Bordesholm, cfr. Holck-Winterfeldt, en Søn af Christian 
Christopher Greve Holck, f. 1698, f 1774, til Ourebygaard, og 
Hustru Ermgaard Sophie, f. Friherreinde Winterfeldt, f. 1702, 
f 1756^ var 2 Gauge gift. Hans ældste Søn, Conrad Chri- 
stoffer Greve Holck, -J- 1810, Kammerherre, Amtmand, blev 
1803 gift med Henriette Charlotte, f. Grevinde Juel-Vind- 
Frijs, f. 1784, f 1841. Deres Afkom, der s. o. s. har Suc- 
cessionsret til Frijsenborg, Juellinge og Vintersborg, er: 

1. Frederik Greve Holck, f. % 1805, Capitain. — Kjøben- 
havn. 



184 



2. Harald Ludvig Greve Holck, f. ^/s 1807, Kammerherre, 
Udskrivningsclief, R. af Dbg. og Dbmd., gift ^/n 1842 
med Sophie Ulrikke, f. Lerche, f. */i 1807, en Datter af 
Kammerherre, HoQægermester Carl Lerche og Hustru 
Louise, f. Levetzau. Hendes Afkom har s. o. s. Arve- 

' ret til Grevskaberne Lerchenborg og Muckadell. — Randers. 

Børn: 

a. Flemmine Caroline Charlotte, f. ^/i 1846, ind- 
skreven i Vallø. 

b. Harald Sophus, f. ^^/w 1848. 

c. Henriette Sophie, f. */8 1850, indskreven i Vallø. 

3. Conrad Greve Holck, f. */8l810. Jagtjunker.— Lolland. 
Fornævnte Conrad ChristoflFer Greve Holck's Sødskende: 

1. Harald Greve Holck, f. 1785, f 1839, Kammerherre, 
Oberstlieutenant , R. af Dbg. og fl. fr. O., Dbmd., 

, gift ^/lo 1815 med Ida Auguste, f. Lehnsgrevinde Har- 
denberg-Reventlow, f. "/4 1799. . 
Søn : 
Carl Ludvig August Rudolph Greve Holck-Har- 
denberg-Reventlow, f. ^h 1818, gift^/t 1847 
med Ida Louise Hennegine, f. v. Qualen, en 
Datter af Henning v. Qualen til Damp, og Louise, 
f. Grevinde Holck. — Aggerup. 

2. Louise Grevinde Holck, f. % 1787, gift med Henning 
V. Qualen, Herre til Damp; Enke. Afkom. — Damp. 

3. Julius Greve Holck, f. *«/io 1789, f ^/s 1857, Kammer- 
herre. Chef for det danske Postvæsen i Hamborg, gifl 
med Caroline, f. Møller, f. «*/i9 1795, f «*/8 1852. 

Børn : 

1. Ida Augusta, f. »«/i2 1817, gift »Vs 1845 med 
Hans Sigismund Frederik Alexander Villiam Greve 
Schulin, f. ^/iil811. Enke ^/4 1856. Afkom. 
— Kjøbenhavn. 

2. Valdemar, f. *^/i2l818, Orlogscapilain, Kammer- 



Ir 



185 



herre, Hofchef, C. af Dbg., gift ^Vi 1853 med 
Natalia Clotilde Septima, Enkegrevinde Ahle- 
feldt-Laurvigen, f. Ryge, f. % 1819. — 
Kjøbenhavn. 

3. Emma Henriette, f. "^1820, gift ^o/i9l843 med 
Frederik Charles Hanbury, f. % 1819. Af- 
kom. — Hamborg. 

4. Anna Sophie Nathalie, f. Vb 1824, gift ^Ve 1853 
med Lehnsbaron Johan Julian Sophus Ernst 
Bertouch-Lehn, f. ^/2 1827, Kammerherre, 
Hofjægermester. Afkom. — Lungholm. 

4. Cari Christian Frederik Greve Holck, f. ^^/s 1825, Chef 
for det danske Postvæsen i Hamborg indtil 1864, R. af 
Dbg., gift ^/lo 1852 med Philippine Johanna Henriette, 
f. K ruger, f. ^% 1828. — Hamborg. 
Børn: 

1. Cari Christian Nicolaus, f. ^«/2 1854. 

2. Julius Ernst Franz, f. «>/i 1857. 

3. Emma Cathinka Chariotte, f. *®/5 1859. 

4. Paul August, f. «o/7 1861. 



Luekn er. 



Nicolai Rigsfriherre Luckner, født i Kampen i Baiern, op- 
rettede i Syvaarskrigen et Husarcorps, som han selv comman- 
derede; han gjorde sig berømt ved forskjellige Streiftog. Efter 
Freden blev dette Corps reduceret, hvorpaa Nicolai Luckner gik 
i fransk Tjeneste. Under Kong Ludvig XVI blev han Marskal. 
Den ^/4 1778 erholdt han Naturalisationsbrev som dansk Adels- 
mand og kjøbte BlumendorfT og Schulenburg i Holsteen. Under 
*V3 1784 optoges han i den danske Grevestand. Hans Afkom 
fører Grevetitlen uden Hensyn til Førstefødselen. 



186 



Ved Udbruddet af Revolutionskrigen i 1792, erholdt Nicolai 
Luckner Commandoen over Nordarmeen, senere over Central- 
armeen, og blev dernæst sendt som Generalissimus til Chalons 
for at samle nye Tropper. Han døde under Guillotinen */i 1794. 
Bans Afkom lever i Holsteen og eier der Godset Schulenburg. 
Godset Blumendorff er derimod solgt. 



Den nulevende Slægt. 

Nicolaus Greve Luckner, f. ''/s 1820, Herre til Schulen- 
burg, gift ^/lo 1847 med Bianca, f. Rigsgrevinde Baudissin, f. 
*/i 1827. 

Børn: 

1. Freya Mathilde Vilhelmine Rosa, f. % 1849, indskreven 
i Preetz. 

2. Mathilde Alexandrine Glarisse, f. ^/a 1851, indskreven i 
Preetz. 

3. Ferdinand Friedrich Ernst, f. ^ko 1854. 

4. Rosa Blanda Christiane, f. Vio 1856. 

5. Bianca Agnes, f. ^le 1858. 

6. Nicolaus Heinrich Julius, f. «/4 1861. 

Grevens Sødskende: 
A. Af hans Fader, Ferdinand Greve Luckner's 1ste Ægteskab 
med Mathilde, f. Grevinde Si o Ib arg: 

1. Adamine Helene Louise Grevinde Luckner, f. "/2 1828. 
11.. Alexander Greve Luckner, f. % 1830, gift: 

a. med Charlotte, f. Moltke, f ^k 1853. 

b. 24/^1856 med Adelgunde, f. Tutein, f. «Vio 1835. 

Børn: 

1. Charlotte Mathilde, f. ^/j 1857. 

2. Peter Adolf Johan Nicolaus, f. % 1858. 

3. Anna Emmy Catharina Henriette Vilbelniine, 
f. % 1860. 



187 



4. Hugo Fritz Alexander Heinrich , f. *'/5 
1864. 
6. Af Faderens 2det Ægteskab med Sophie, f. de Chauspié: 
IH. Heinrich Greve Luckner, f. ^% 1833, gift ^Is 1857 
med Blanda, f. Rigsgre vinde v. Holm er, f. ^/w 1829. 

Børn: 

1. Anna Bianca Henriette Frederikke, f. % 18&8. 

2. Julius Ludvig Ferdinand Nicolaus, f. ^Vs 1859. 

3. Ella Adelgunda Adamine Emmeline Vilhelmine, f. 
«Vi9 1860. 

4. Alexandra Anna Freya Gustave, f. ^/9 1862. 

5. Edgar, f. ^f5 1863. 

6. Blanda Caroline Friede Henriette, f. ^^u 1865. 

IV. Anna, f. ^^k 1834, gift ^Vs 1852 med Christian Greve 
Bernstorff- Gyldensteen. 



Løvendal. 



Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve var hemmelig viet 
til Sophie Urne. Deres Sønner, Valdemar og Carl, bleve op- 
høiede i den friherlige Stand under Navn af Løven dal. 

Ulrik Frederik Gyldenløve 's Sønnesøn, Ulrik Frederik 
Valdemar Friherre Løven dal, blev, efterat han havde udmærket 
sig i Krigen, 1713 i Polen, 1714 i Danmark, 1716 i Ungarn, fra 
1718—1721 i Sardinien og Sicilien, af Kong August af Polen 
udnævnt til Feltmarskal og Generalinspecteur over det sachsiskc 
Infanteri og under ®/2 1741 ophøiet i den rigsgrevelige Stand. 
Efter Kongen af Polens Død kom han i russisk Tjeneste og blev 
af Keiserinden udnævnt til Befalingsmand over Armeen paa Krim 
og i Ukraine. Derefter traadte han i fransk Tjeneste, blev af 
Kong Ludvig XV i 1743 udnævnt til Generallieutenant og udmær- 
kede sig i Krigen imod Holland. Efter Erobringen af Bergen 



188 



op Zoom blev hap fransk Marskal. Han døde 1755. Hans Søn, 
Frants Xavier Joseph, kom 1786 fra Frankrig i dansk Tjeneste, 
blev Generalmajor og Chef for Marineregimentet og under ?/§ 
1786 af Kong Christian VII ophøiet i den danske Grevestand 
under Navn af Danneskjold-Løvendal. Han havde 1 Søn og 
2 Døttre. Med Sønnen Carl Valdemar Greve Løvendal, der 
var Kammerherre og Regimentscommandeur, uddøde Slægten 
paa Sværdsiden. Af Døttrene blev den ene gift med Geheime- 
conferentsraad Christian Greve Schimmelmann til Wands- 
beck, Stk. afDbg., men hun blev kun Moder til een Datter. Den 
anden Datter derimod blev gift med den nederlandske Gesandt 
og befuldmægtigede Minister i Kjøbenhavn, Christian Deodatus 
Emerence Johannes Bangemann- Huygen s. Hendes ældste 
Søn, Rogert Bangemann-Huygens, blev ved Patent af Vs 
1828 Greve og optog igjen Navnet Løvendal. 

Robert Bangfemann-Huygens Greve Løvend-al, f. Vs 1818, 
blev 1842 gift med Helene Pappaesl de Cappel, f. 1821. 
Børn : 
1 Søn og 2 Døttre. 



Reventlow-Criminil. 

Frederik Greve Reventlow, f. 1754, f 1829, til Emken- 
dorf , Kammerherre, Geheimeraad, Gesandt, R. af Dbg. og Dbmd., 
en Søn af Detlev Reventlow til Altenhof, og Margaretha, f. 
Råben, blev gift: 

1) med Juliane, f. Grevinde Schimmelmann, 

2) med Charlotte, f. Grevinde Schlippenbach, 

men havde ei Sønner. Han adoptefede sin første Kones Broder- 
datters Sønner, Marquis'erne Joseph Carl og Heinrich Anna le 
Merchier de Criminil, der ved Resolution af **/»I8|5 bleve 



189 



optagne i den danske Grevestand under af Navn Reventlow- 
Criminll. 

Den nulevende Slægt. 

1. Carl Adelbert Felix Greve Reventlow-Criminil, f. % 
1821 , Herre til Emkendorf, hannoveransk Geheimele- 
gationsraad. Han er en Søn af fornævnte Grev Joseph 
Carl, f. 1796, f 1850, og Charlotte Juliane, f. Grevinde 
Piaten- Hallermund, og blev gift "/s 1859 med 
Isabel Harriet Jane, f! Wemyss, f. ^%i 1837, en Dat- 
ter af General William Wemyss. — Emkendorf. 

Børn : 

1. Adolph Cecil, f. ^/lo 1861. 

2. Diane Henriette Adelaide Charlotte, f. ^l5 1863. 

Grevens Farbroder: 

2. Heinrich Anna Greve Reventlow-Criminil, f. % 1798, 
Herre til Ruheleben, Amtmand, Deputeret i Cancelliet, 
fra 1842 til »^/a 1848 Udenrigsminister, ^k 1852 til ^«/i9 
1854 Minister for Hertugdømmerne Holsteen og Lauen- 
borg, Kammerherre, R. af E., Stk. af Dbg. og fl. fr. O., 
Dbmd., gift ®/5 1823 med Louise Sophie Jeanette, f. 
Grevinde Rantzau, f. ^/i« 1799, f ^/lo 1852. 

Afkom: 
Alfred Greve Reventlow-Criminil, f. "/9 1825, 
Legationssecretair, Kammerherre, R. af Dbg., gift: 

i) ^/5 1854 med Malvina Louise Anna, f. Grev- 
inde Reventlow, f. ^^/la 1831, f ^la 1857; 
hun var en Datter af Frederik Ditlev Greve 
Reventlow til Reventlow og Christianssæde, 
f. 1792, f 1851, Geheimeraad, Kammerherre, 
Gesandt — (ei Børn.) 

2) */9 1860 med Bertha Ida Louise Camilla, f. 
Grevinde Reventlow, f. */io 1835, en Dat- 
ter af Ernst Greve Reventlow til Farve. 



190 



Børn: 

1. Heinrich Ernst Carl Christian, f. ^le 1861. 

2. Ernst Frederik, f. */ii 1862. 

3. Christian Conrad Carl, f. »/i 1864. 



Trampe. 

En Brodersøn af Generaliieatenant Adam Frederik Trampe, 
der eiede Løgismose, og, som den Va 1704 af Keiser Leopold 
var ophøiet i Rigsgrevestanden, Ditlev Trampe, f 1750, blev 
tinder ^^/a 1736 af Keiser Carl optagen i Rigsgrevestanden, tog 
dansk Tjeneste, og blev under *®/i 1743 af Kong Christian VI 
naturaliseret som dansk Greve. Han eiede Fjellebro i Fyen. 
Hans Søn, Oberst Frederik Christopher Greve Trampe, f. 1714, 
f 1779, eiede Hovedgaard og blev gift med Clara Hedevig, f. v. 
Grab OU, og deres Søn, Jørgen Ditlev, f. 1749, f 1793, til 
Hovedgaard, Kammerherre, var gift: 

a. % 1769 med Louise Elisabeth Henriette, f. v. Scholten, 
f. 1749, f 1774. 

b. ^*/i 1783 med Sophie Amalie Rantzau Sehest«dt. 
Ifølge testamentarisk Disposition af Grevinde Antoinette Con- 

radine Trampe^ dat. ^/8l792, skulde hendes Efterladenskab an- 
vendes saaledes, at Renterne skulde oplægges til Capitalen, indtil 
den aariige Rente af samme kom til at beløbe sig til 700 Rdlr., 
hvoraf de 600 Rdlr. aarligen skulde fordeles mellem Efterkom- 
merne af fornævnte Jørgen Ditlev Trampe og Adam Frederik 
Trampe paa den Maade, at hver af Linierne erholdt 300 Rdlr. 
aarligen,. og skulde de tiloversblevne 100 Rdlr. lægges til Capita- 
len saaledes, at de derved forøgede Renter udbetaltes paa samme 
Maade som de øvrige 600 Rdlr. Ifølge Bekjendtgjørelse fra 
Pyens Stiftamtbuus af % 1865 vil Renten nu kunne udbetales 
vedkommende Legatarier. 



191 



Den nulevende Sl^gt. 

Christian Johan Frederik Greve Tramp, f. ^k 1842, 
Lieutenant i Marinen. Han tog som Søcadet Deel i den hæder- 
lige Søfægtning ved Helgoland ^/5 1864, blev haardt saarel 
og forfremmet til Officeer. Ban er en Søn af afgangne August 
Sophus Ferdinand Greve Tramp, f. *®/io 1810, f 1863, der 
var Auditeur, Kammerherre og Hofchef hos Enkedronning Caro- 
line Amalie , R. af Dbg. og Dbmd., en Sønnesøn af fornævnte 
Grev Jørgen Ditlev. — Kjøbenhavn. 

Grevens Moder: 

Enkegrevinde Julie, f. Grevinde Ahlefeldt-Laurvigen, 
f. "^/e 1818, gift 1840 med fornævnte August Sophus Ferdinand 
Greve Tramp, Enke 1863. — Kjøbenhavn. 

Grevens Sødskende: 

t. Caroline Amalie, f. **/5 1841, overordentlig Stiftsdame i 
Vallø. 

2. Sophie Juliane Charlotte, f. ^f/9 1844, overordentlig 
Stiftsdame i Vallø. 

3. Adam Gebhart Rudolph, f. ^/i 1848. 

4. Julie Mathilde, f. ^% 1854, indskreven i Vallø, nu i I 
Afdeling. 

Endvidere nedstamme fra Jørgen Ditlev Greve Trampe, f. 
1749, t 1793: 

1 Frederikke Caroline Grevinde Trampe, f. **/5 1802, gift 

% 1832 med Justitsraad R. M as s man n i Kjøbenhavn, 

og hendes Broder : ' 

2. Jørgen Ditlev Greve Trampe, f. ^/s 1 807, Kammerherre, 

Stiftamtmand over Ringlgøbing Amt, Medlem af Rigsdagens 

Folkething, R. af Dbg. og Dbmd., der er gift og har Børn. 



192 
g 4. 

Friherlige Familier, i hvilke der findes et Lehn 
eller en Substitution for samme. 

Adeler* 

Cort Adeler, f . i Norge *«/i« 1622, f »/n 1675, traadte i 
en ung Alder i hollandsk Tjeneste. Senere tog han Tjeneste 
hos Venetianerne og udmærkede sig i Krigen imod Tyrkerne. 
Republiken Venedig bevilgede en Pension af 1400 Ducater for 
ham og hans Descendenter indtil 3die Led. Efter i 18 Aar 
at have staaet i Republikens Tjeneste kom han tilbage til Dan- 
mark, blev Admiral og Admiralitetsraad , Stk. af Dbg., og 1666 
af Kong Frederik III ophøiet i den danske Adelsstand. Cort 
Adeler's Sønnesøn, Christian Lente Adeler, f. ^k 1699, f 
®/io 1757, oprettede 1775 Stamhuset Draxholm. Af dette Stam- 
huus erigeredes % 1785 Baroniet Adelersborg, der ifølge Bevil- 
ling af 31/10 1810 blev substitueret med 120,000 Rdlr. 

Successionsforlioldene. 

Successionen for Baroniet og det for samme substituerede 
Fideicommis var ligesom for Stamhuset den agnatiske. Christian 
Lente Adeler efterlod ei Afkom. Substitueret var ikkun hans 
Brodersøn, Conrad Vilhelm Adeler, f. ^li 1739, f ^U 1785, 
Kammerherre, Stk. af Dbg. Han blev under ^/a 1784 Friherre. 
Han var gift: 

1) med Ulrica Helena, f. Cicignon, 

2) med Christiane Dorothea, f. Mordsen, Enkebaronesse 
Juul-Rys s en Steen, 

og efterlod kun 2 Sønner: 

I. Frederik, f. ^h 1764, f ^s/g i816. Kammerherre, Gehei- 
meraad , Overpræsident i Kjøbenhavn , Stk. af Dbg. og 
Dbmd., % 1785 Lehnsbaron til Adelersborg. Han var 
gift med Berthe, f. Grevinde Moltke-Bregentved, f. 



193 



^^/ii 1767, -1-^/51846, men havde ei Sønner. Hans eneste 
Datter, Sophie Bedevig, f. Baronesse Adeler, f. ^*/il795, 
blev gift med Kammerherre Herman Løven skjold, af den 
norske Linie, f. 1783, Cancellideputeret, R. af Dbg. 
Efter Bevilling af ^^^w 1810 substituerede Geheimeraad 
Frederik Adeler Baroniet med 120,000 Rdlr. og solgte 
Adelersborg til sig selv, hvorefter det ved hans Død som 
Aliodlum tilfaldt hans Enke og Datter (cfr. Zytphen-* 
Adeler), hvorimod Substitutionen for Baroniet gik til 
Broderen. 
2. Christian Lente, f. ^/n 1784, f % 1844, Dr. jnris, Amt- 
mand, R. af Dbg., 1816 Lehnsbaron til Substitutionen 
for Adelersborg, blev ^/a 1823 gift med Charlotte, f. 
V. Warnstedt, f. ^/4 1787, men efterlod ei Afkom. 
Med ham uddøde den fra Conrad Vilhelm Adeler ned- 
stammende Slægt / paa Sværdsiden. Substitutionen for 
Baroniet faldt, i Henhold til Grevernes og Friherrernes 
Privilegier, til Kongen. 

Christian Lente Adeler' s Enke: 

Lehnsbaronesse Charlotte Adeler, f. v. Warnstedt, f. 
«s/4 1787, gift ^/n 1823, Enke % 1844, beneficeret med en Pen- 
sionsplads i Vallø. — Itzehoe. 



Bertouch-Lehn. 

Stamhuset Høibygaard oprettedes Vt 1803 af Poul Abraham 
Baron Lehn, f. 1732, f ^lio 1804, Conferentsraad , Kammer- 
herre, (cfr. Rosenørn -Lehn), for Poul Godske Bertouch, f.^/io 
1796, f 1831, der ^% 1819 blev ophøiet til Friherre af Ber- 
touch-Lehn. Poul Godske Baron Bertouch-Lehn var en 
Dattersøn af Poul Abraham Baron Lehn, nemlig en Søn af 

13 



194 



Sidstnævntes yngste Datter, Cathrine Elisabeth Friherreinde Lehn, 
f. 1772, f 1802, gift med Frederik Julian Christian v. Bert ou c h,^ 
f. ^/4 1761, f ^% 1831, til Søholt, Kammerherre. 

Af Stamhuset Høibygaard erigeredes efter Erection af *•% 
1819 Baroniet Sønderkarle, der bestaaer af 699 Tdr. Hartkorn, 
hvoraf under Hovedgaarden : 205V«Tdr., Bøndergods: 392^/9 Tdr., 
Kirke- og Kongetiende: 101 Tdr., i Bankactier: 9,000 Rdlr., i 
Obligationer: 7,470 Rdlr., i Fideicommiscapitaler: 453,440 Rdlr. 
Skovarealet udgjør c. 421 Tdr. Land. 

Successionsforlioldeiie. 

Successionen er agnatisk-cognatisk for Poul Abraham L e h n * s 
Afkom. Successionsret til Baroniet have saaledes, næstefter for- 
nævnte Cathrine Elisabeth Lehn\s Afkom af Ægteskabet med 
Frederik Julian Christian v. Bertouch: Descendenterne efter 
Poul Abraham Lehn' s næstældste Datter, Margaretha Krabbe, 
f. Baronesse Lehn, til Baroniet Culdborgland, f. 1766, f 1789, 
gift %o 1785 med Hartvig Gottfried Barn er til Barnersborg, — 
cfr. Rosenørn-Lehn. 

Substituerede ere: Poul Abraham Lehn' s Søster, Cathrine 
Margaretha Lehn, f. 1731, f 1788, gift med Georg Christoph 
V. Walmoden, f. 1730, f 1793, og Afkom. I Tilfælde af, at der 
ingen Descendenter af fornævnte Poul Abraham Lehn og Cathrine 
Margaretha Lehn mere maatte være til, udnævner den sidste 
Besidder en anden adelig Slægt til Successor. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaron Johan Julian Sophus Ernst Bertouch-Lehn, 
f. ^l2 1826, til Baroniet Sønderkarle, som ban tiltraadte efter 
Faderens Død i 1831, Kammerherre, HoQægermester, gift: 

1. /8 1848 med Caroline Susanne f. v. Ewald, f. ^'5 1826, 
t ^V4 1851. 



195 



2. ^Ve 1853 med Anna Sophia Nathalie, f. Grevinde Holck, 
f. '/5 1824. 

Børn : 

a. Af Iste Ægteskab: 

Caroline Susanne, f. *"/4 1851, indskreven i Vallø, i 
I Afdeling. 

b. Af 2det Ægteskab: 

Poul Abraham, f. ^/i 1855. 



Dflring-Rosenkranti. 

Carl Frederik v. D uring*) kom ved Ægteskab med Elisa- 
beth Dorothea Marie, f. Baronesse Rosenkrantz, i Besiddelse af 
den for Baroniet Viliestrup — 619 Tdr. Hartkorn, oprettet 
^/8 1757 for Verner Baron Rosenkrantz — substitu- 



*) en Søn af afgangne Generallieutenant og Kammerherre Ernst Christoph 
Frederik V. Du ring, til Østerbygaard og Vamdrupgaard, R. af E., Stk. af 
Dbg. og R. af en fr. O., og Henriette Sophie, f. Baronesse v. Reden. — 
Familien D urin g skal allerede 870 have blomstret i Bøhmen, men er 
senere flyttet til det forhenværende Fyrstendømme Bremen, hvor dens 
ældste Stamslot, During, blev opbygget ved Lunefloden i Lockstedt 
Sogn. Diderich v. During til During levede 1144, og af hans De- 
scendenter vare mange i svensk Krigstjeneste. Oberst Diderich v. During 
ledsagede ^aaledes Kong Carl XII paa dennes berømte Ridt fra Bender 
til Stralsnnd 1714, og Johan Christoph v. During steg til Feltmarskal 
og Overstatholdér i Stockholm, blev Seraphimer-Ridder og svensk Greve, 
og døde 1759 som Herre til det store Gods Tyresio i Sodermanland- 
Med sin Hustru, Catharine Margretha, f. Grevinde Bonde, en Datter af Præ- 
sidenten Carl Bonde til Bj6rn5 og Marie Gustava, f. Grevinde Gylden- 
stjerne, havde Greven kun Døttre, hvoraf den ældste arvede Tyresio og 
ægtede en Grev S chef fer, hvorimod den yngste døde ugift 1793. 

I Sverrig findes for Tiden ingen Duringer, men Familien blomstrer 
endnu i Tydskland, navnlig i Hannover og Preussen. Baron During- 
Rosenkrantz*s Bedstefader var Landdrost i Hannover og Næstsødskende- 
barn til ovennævnte Greve During. 

13* 



196 



erede Capital paa 50,000 Rdlr., og blev ved Resolution af *^/6 
1845 ophøiet i den friherrelige Stand under Navn af Du ring- 
Ro s enkrantz, tilligemed den af lians Descendenter, hvem det 
fornævnte Fideicommis i Fremtiden maatte tilfalde. 
Arvefølgen er lineal agnatisk-cognatisk. 

Besiddere: 

Carl Frederik Lehnsbaron During-Rosenkrantz, Kammer- 
junker, Ritmester, f. "/a 1792, og Hustru Elisabeth Dorothea 
Maria, f. Baronesse Rosenkrantz, f. ^^/i9l798, gift*'*/ii 1827. — 
Damager. 

Baronesse Elisabeth Dorothea Maria During-Rosenkrantz 
er en Datter af afgangne Christian Lehnsbaron Rosenkrantz 
og Ida Vilhelmine, f. Grevinde Råben. 

Børn: 

1. Ernst Frederik Baron During-Rosenkrantz, Ritmester, 
Lehnssuccessor, f. *®/a 1830. — Damager. 

2. Ida Vilhelmine Frederikke, f. »/s 1831, gift "/s 1857 med 
sin Fætter Ernst Frederik Vilhelm Carl v. Dur in g, f. % 
1822, HoQunker, Ritmester, R. af Dbg., tidligere Berre til 
Vamdrupgaard i Ribe Amt, nu Eier af Damager ved 
Haderslev. — Damager. 

3. Otto Georg Anton PVederik, f. ^/lo 1840, Lieulenant i 
Infanteriet. — Kjøbenhavn. 



Gersdorff. 

■ 
Familien Gersdorff skal have sin Oprindelse fra Burgund 

og har været udbredt i Brandenborg, Sachsen og i flere andre 

Lande; den har deelt sig i flere Brancher, hvoraf den ene i 

1672 blev ophøiet i den rigsfriherrelige Stand. 3 Brancher af 

Familien have udbredt sig i Danmark. 



197 



Jochum Gersdorff, f. 1611, f 1661 , til Turebyholm i 
Skaane, blev 1650 Rigets Drost efter Corfitz Ulfeld. Jochum 
Gersdorff var den sidste Rigets Drost. Ban var R. af E., 
Befalingsmand paa Kallundborg , Patron for Kjøbenhavns Aca- 
demi og Præses i StatscoUegiet. Han var en Søn af Caspar 
Christopher Gersdorff til Togerup og Sæbygaard, der 1605 
blev forlehnet med Lønborg Bispegaard. 

Rudolph Gersdorff, f. 1660, f 1729, en Søn af Georg Ru- 
dolph Rigsfriherre Gersdorff til Weignitz, kom i en ung Alder til 
Danmark, blev af Kong Christian V 1699 naturaliseret som Baron, 
og udnævntes først til Stiftbefalingsmand over Aalborg Stift, senere til 
Overhofmarskal hos Dronning Louise og Stiftbefalingsmand over 
Sjælland Stift, R. af Dbg. Hans Søn, Niels Baron Gersdorff, 
f. 1688, f 1748, Geheimeraad, Ordenssecretair og Stiftsbefalings- 
mand over Sjællands Stift, R. af. E., erholdt 1733 Exspectance 
paa Friherskabet Marselisborg. Under ^Vø 1772 blev hans Søn 
af Ægteskabet med Louise, f. v. Boineburg, f. 1697, f 1765, 
Christian Rudolph Philip, f. 1723, f 1800, Amtmand over 
Kalø Amt, Kammerherre, Geheimeraad, Stk. af Dbg., forlehnet 
med Baroniet Marselisborg, der efter Frederik Greve Danne- 
skjold-Samsø , f. 1703, t 1770, tilfaldt Kongen. Christian 
Rudolph Philip Baron Gersdorff var gift med Dorte Ølle- 
gaard, f. Rosenkrands, men havde ei Børn. Efter hans Død 
tilfaldt Baroniet hans Broder, Nicolaus Maximilian Gersdorff, 
f. 1725, f 1802, General ogGouverneur iKjøbenhavn, og derpaa 
Sidstnævntes Søn, Christian Carl Nicolai, f. 1762, f 1813, der 
under ^"^k 1805 erholdt kongelig Bevilling til at sælge Baroniet, 
imod at der af Kjøbesummen oprettedes tvende Fideicommis- 
capitaler, een paa 200,000 Rdlr., der skulde være Substitutionen 
for Baroniet og gaae i Arv efter de for Baroniet vedtagne Suc- 
cessionsbestemmelser , og een paa 50,000 Rdlr. , hvis aarlige 
Renter skulde tilfalde den efter Lehnsbesidderen nærmest Succes- 
sionsberettigede. Denne sidste Bestemmelse har givet Anledning 
til den s. k. Gersdorffske Fideicommissag , der angik Spørgs- 



198 



maalet om, hvem der skulde tiltræde Besiddelsen og oppebære 
Renterne af det mindre Gersdorffske Fideicommis. 

Christian Carl Nicolai Baron Gersdorff havde paa den Tid, 
da bemeldte Fideicommiser bleve oprettede, 2 Sønner, Nicolai 
og Christian Alexander, samt 3 Brødre, Maximihan, Christian 
Ludvig og Vilhelm, og havde ved Testamente bestemt^ at den Næst- 
følgende efter Besidderen af det store Fideicommis skulde være 
Besidder af det mindre Fideicommis. Da Testator afgik ved 
Døden , var hans ældste Søn allerede død uden at efterlade sig 
Afkom ; som Følge heraf tilfaldt det store Fideicommis Testators yngre 
Søn, Baron Christian Alexander, Generalmajor i russisk Tjeneste, 
f 1849, som dengang ingen Livsarvinger havde, hvorimod det 
mindre Fideicommis tilfaldt^ Testators Broder Maximilian. 1839 
afgik Sidstnævnte ved Døden uden Afkom. Ved hans Død blev 
der reist Spørgsmaal om det omhandlede Fideicommis skulde 
tilfalde Testators og sidste Besidders Broder, Christian Ludvig til 
Farenstedgaard, eller Stamholderens, fornævnte Christian Alexander's 
Søn, den nuværende Stamholder, Baron Nicolai, Oberst i russisk 
Tjeneste, hvilken Sidste blev kjendt berettiget til at tiltræde 
Fideicommiset. Ved Christian Alexander's Død i 1849 tilfaldt 
det store Fideicommis derpaa den daværende Besidder af det 
mindre Fideicommis, fornævnte Nicolai, hvilket, da han dengang ikke 
havde Livsarvinger, gik over til Testators ovennævnte Broder, 
Christian Ludvig, f 1863. Ved dennes Død har oftnævnte Baron 
Nicolai Gersdorff, hvis to Sønner, Nicolai ogSergius, ere fødte 
1856 og 1858, som Værge for sin umyndige ældste Søn, Nicolai, 
paastaaet denne kjendt berettiget til efter den forrige Besidders 
i 1863 indtrufne Dødsfald, at tiltræde Besiddelsen af det mindre 
Fideicommis fremfor sidste Besidders Søn, Baron Gersdorff 
til Farenstedgaard i Slesvig. Denne Paastand har Landsover- 
samt Hof- og Statsretten givet Medhold ved en under ^^/« 1865 
afsagt Dom, og denne Dom er stadfæstet af Høiesteret. 

Marselisborg, nu Substitutionen for samme , gaaer i Arv 



199 



efter de for den agnatisk-cognatiske Succession gjeldende Be- 
stemmelser. Ved Fortsættelsen af dette Arbeide haaber Forfat- 
teren at kunne meddele Efterretninger om de arveberettigede 
Agnater og Cognater. 

Bestemmelsen om Successionen, der tidligere var den agnati- 
ske, blev forandret, efterat Marselisborg, ved Frederik Greve Danne- 
skjoid-Samsø^s Død, paa Grund af denne Successionsbestemmelse 
var hjemfaldet til Kongen, og da Marselisborg derefter blev oprettet 
til et Lehn for Familien Gersdorff. Omendskjøndt Marselisborg * 
var et feudum datum, blev det tilladt at afhænde Baroniet og at 
substituere samme med forbemeldte. Fideicommiscapitaler. 



G Aldencro ne. 

Vilhelm van Marselis, af en hollandsk Slægt, blev 1673 
adlet med Navnet Baron Guldencrone. Han var gift med 
Regitze Sophie, f. Wind, f. 1660, f 1692. For ham oprettedes 
Baroniet Vilhelrasborg , der bestaaer af 354V2 Tdr, Hartkorn, 
hvoraf under Hovedgaarden : 65^/4 Tdr., Bøndergods: 133^2 Tdr., 
Kirke- og Kongetiende: 155^4 Tdr., i Bankaclier: 5,100 Rdlr., i 
Fideicommiscapitaler: 70,495 Rdlr. Skovarealet udgjør 563V4 
Tdr. Land. 

Arvefølgen er agnatisk-cognatisk for Vilhelm Baron Gul- 
dencrones Afkom af Ægteskabet med Regitze Sophie, f. 
Wind. — Substitueret er Kongen. 



200 



SI 

Christian Baron Gnide 

f. 1676, t ^7'^6, Geheimeraad, Deputeret i Finants 
GuIdencroDe« — Christian Guidencr 



Vilhelm BaroD Ciiildencrone 

til Tilhelfflsborg, 
f. 1701, 1 1747, Deputeret i 
Admiralitetet, Stiftamtmand, 
Stli. af Dbg., gift med Frede- 
rikke Loaise, f. Grevinde 
Knuth, f. 1720, t 1793. 



Christian Baron Cifildenrrone, 

f. 1702, t 1752, 

Major. 



Sophie Magdalena, 

f. 1740, t 1'''99, gift 
1760 med Ci^rg 

Christopher v. Krabbe, 

Oberst, t 1787. 

Afkom. 



Mathias Baron 6fiM( 
f. 1703, t 1753, Landn 
ferentsraad, Deputeret 
nantserne , Amtmand, 
Dbg., tik Baroniet efter] 
1747, gift 1731 med Fi 
f. Baronesse v. Cirrfi, 
t 1789. 

I 

Christian Frederik Ba 
Gfildencrone tilTllheli 
f. 1741, t '^/ii 1788, 
merherre, Geheimerat 
sandt, gift 1763 med 
Salome, f. v. Gambs, f. 
t 1822. 



Frederik Jolias Christian Baron 
Guldencrone til Tilhelmsborg, 

f. ^^3 1765, t 1824, Herre til 
Marselisborg og Moesgaard, 
Kammerherre, Geheimeraad, 

Stiftamtmand, Stk. af Dbg. og 

Dbmd., gift: 

1) med Catharina Maria de 
Thygeson, f. 1774, 1 1803, 

2) 1805 med Loaise Charlotte, 
f. Grevinde Knath-Cijlden- 
Steen, f. '«/7 1780, f 18 • 



Sophia Magdalena, 

f. 1766, gift 1783 med 
Christian Urne, f. 1749, f 
1821, Justitiarius 1 Høieste- 
ret, Geheimeraad , Over- 
præsident, Stk. af Dbg. 
Afkom. 



Mathias, 

f. 1767, t 1785, 
nant 



Ove Christian Ludvig Emerentilus 

Baron Ciuldencrone, 
f. »3/7 1795, t Ve 1863, flk Ba- 
roniet 1824, Hofjægermester, 
Kammerherre, gift: 

1 ) 1 829 med Sophie Chariotte, 
f. Baronesse Juel-Ryssen- 
steen, f. , f , 

2) 1848 med Isabella Annette, 
f. Bulow, f. Vt 1796, Enke 
efter Gaspar Herman v. 
Heinen, Kammerjunker. 

Afkom, see den nulevende Slægt. 



Tilhelm lllarios Jill 
QAIdeneroM 

f. 1800, t , 1 

junker, Ritmester, 
specteur , gift U 
Theodore Caroline, 
f. 1806. 
Afkom, see den o 
Slægt 



201 



B grister. 
ipBaroniet Vilhelmsborg^ 

fiintmand , Stk. af Dbg., en Søn af fornævnte Vilhelm 
1 699 X med Amalia Margaretha, f. Moth. 



IBegltie Sophie, 


Kirstine, 


Jens Baron Gulden- 


Sophie Amalia, 


i1f06, t 1779, gift 


f. 1709, t 1770, gift 


erone, 


f. 171S, t *767, gift 


B$0 med Holger 


1734 med CoDstantia 


f. 1712, 1 1770, Com- 


1747 med Poul v. 


bri,f. 1692,11764, 


Aogast Carisius til 


mandeur, i Admirali- 


Eggers, Etatsraad, f. 


mte til Birkelse, 


Constantinshorg, f. 


tetet, gift med Sophie 


1707, t 1762. 


■erap og Mørup, 


1712, t 1776. 


Regine, f. Hiort 




Brtmeraad , Stift- 


Afkom, 


Deres Afkom er 




ftimand. — Afkom. 




uddød. 




I- 

* 

9 


• 







Tilhelm, 
kl 768, t 1806, Major, 
Ipmeijunker , gift 1794 
■l Joliane Marie, f.de Hoegh- 
pOerg, f. 1770, f 



Frederikke Regitie Christiane, 
f. 1771, t Vs 1864, Con- 
ventualinde i Vemmetofte. 



Emilie Angnsta Maria, 

f. 1772, t . gift '°/io 1806 

med Christopher Scholler v. 

B&low, f. Vil 1770, t 1830, 

Kammerherre, Stiftamtmand. 

Afkom. 



Frederik, 
r. 1801, til Steenege. 
k med Mariane Dinesen. 
H den nulevende Slægt. 



Christian Frederik Baron 
Gjldencrone, 

f. 1 803, Kammerherre, Amts- 

forvalter i Kjøbenhavn. 

gift '^U 1829 med Marie 

Sophie Frederikke, f. v. 

Bardenfleth, f. VVs 1810. 

See den nulevende Slægt. 



Emma, 

f. 1804, ^ift 1836 med Nicolai 

Christian Welsner, Provst. 

Ei Afkom. 



202 



Den nulevende Slægt. 
Lehnsbaron Carl Vilhelm Marius Frederik Ludvig Baron 
Guldencrone, f. 1833, tiltraadte Baroniet efler Faderen Ve 1863, 
gift %i 1863 med Edele Margrethe, f. v. Barnær, f. ^s/io 1842. 
Børn: 

1. Louise Sophie Julie Isabella, f. ^% 1864, indskreven i Vallø. 

2. Fanny Elisabeth, f. % 1865, indskreven i Thaarupgaard. 
— Vilhelmsborg. 

Lehnsbaronens Sødskende: 

1. Emma Ottilie , f. '®/io 1831, i den Thaarupgaardske 
Stiftelse. 

2. Theone Marie Frederikke, f. 1835, gift med August 
Christian Schultz, Orlogscapitain. 

3. Oscar Emil Baron Guldencrone, f. 1837, til Urup, 
Secondlieutenant i Cavalleriets Krigsreserve, gift% 1863 
med Josephine, f. Mørck, f. '/i 1842 

Børn: 

1. Marie Sophie Isabella, f. **/7 1864, indskreven i 

Thaarupgaard. 

2. Aage Valdemar, f. ^*/ii 1865. — Urup. 
Lehnsbaronens Stedmoder: 

Enkebaronesse Isabella Annette, f. Bulow, f. ®/t 1796, gift 
1848 med Lehnsbaron Ove Christian Ludvig Guldencrone, 
Enke 1863. — Kjøbenhavn. 

Lehnsbaronens Faders Sødskende: 
I. Vilhelm Marius Julius Baron Guldencrone, f. 1800, 
-}- , Kammerjunker, Ritmester, Toldinspecteur, gift 

1830 med Theodora Caroline, f. v. Hoff. 

Enkebaronessen er beneficeret med en Pensionsplads 
i Vemmetofte. 

Børn: 

1. Marie Louise, f. 1831, gift 18 med Bang. 

2. Julius Baron Guldencrone, f. 18 . 

II. Frederik Baron Guldencrone, f. 1801, gift med Mari- 
ane, f. Dinesen. 



203 



Børn: 

1. Sophus, f. "/Il 1842. 

2. Juliane Marie Kirstine, f. ^/m 1844, indskreven i 
Thaarupgaard. 

3. Emil, f. ^/i 1846. 

4. Vilhelm, f. ^4 1853. — Steenege. 

III. Christian Frederik Baron Guldencrone, f."°/5l803. Kam- 
merherre, Amtsforvalter for Kjøbenhavns Amtstuedistrict, 
R. af Dbg., g\fi^% 1829 med Marie Sophie Frederikke, 
f. V. Bardenfleth, f. ^Vs 1810. 

Børn: 

1. Johan Vilhelm, f. ^*/8 1830, Premierlieutenant, 

faldt i Slaget ved Isted ^h 1850, 

2. Juliane Augusta Vilhelmine, f. «/w 1 83 1 , f /n 1 858, 
gift med Frederik Carl Gustav v. S ch øller, 
Capitain (en Datter). 

3. Ludvig Ehrenreich, f. ^/lo 1833, Legationssecretair, 
Chargé d'afifaires, R. af Dbg. og fl. fr. O. 

4. Frederik Ferdinand August, f. */t 1835. 

5. Christian, f. */8 1837, Premierlieutenant i Artille- 
riet, Suppleantlærer ved Høiskolen, R. af Dbg. 

6. Emil, f. ^/lo 1838, cand. jur. , Assistent i Fi- 
nantsministeriet. 

7. Ove, f. Vq 1840, Lieutenant i Søelaten, Adjutant 
bos Kongen af Grækenland. 

8. Marie, f. ^/5 1842. 

9. Frederikke Caroline Christine, f. «>/io 1845, gift 
/5 1865 med Frederik Carl Gustav v. Schøller, 
Capitain. 

10. Augusta Thorveiga, f. «% 1847. 

11. Viggo, f. i*/i9 1848. 

12. Valdemar Gustav, ^/a 1851. 

13. Cad Ferdinand, f. '/n 1854. 

IV. Emma, f. 1804, gift 1836 med Nicolai Christian Weis- 
ner. Provst. 



. 204 



Heintie Weissenrode. 

Lehnsbaron Josias Frederik Emil Heintze v. Weissenrode, 
f. ^/9 1800, en Søn af Frederik Adolph v. Heintze, f 1832, og 
Henriette, f. v. Blome, f 1845, C. af Dbg. og Dbmd. samt R. af 
fl. a. O., blev af Kong Christian VIII udnævnt til Rammerherre 
og af Kong Frederik VII, kort før dennes Død, ^/iol863, mundt- 
lig udnævnt til Geheimeraad, ophøiet i den danske friherrelige 
Stand ved Patent af ^% 1841, Herre til Niendorff Reeve (nu 
Weissenrode), Besidder af det friherrelig Heintzeske Forlods paa 
100,000 Rdlr. , Medbesidder af Fideicommisgodserne Hagen, 
Dobbersdorff og Schådtbeck, det s. k. Blome-Hagenske Tidei- 
commis, *) Medlem af Overretten , senere af Regjeringen paa 
Gottorp, dernæst Amtmand over Bordesholm, Kiel og Crons- 
hagen Amter og kongelig Commissariiis ved Jernbanen i Hol- 
Steen og Lauenborgs fra September 1848 — April 1849, Medlem 
af den saakaldte Fællesregjering, og fra Januar 1851- Marts 
1852, Medlem af den øverste Civiladministration for Hertug- 
dømmet Holsteen. Under ^^/la 1859 blev han kaldet til Rjøben- 
havn for at overtage Ministeriet for Holsteen og Lauenborg, men, 
da han ikke vilde gaae ind paa at lade Forfatningssagen forhandle 
mellem Delegerede, valgte paa dén ene Side af de holsteenske 



*) Dette Fideicommis blev oprettet for afgangne Geheimeconferentsraad 
Christopher Bl om es Descendenter, saaledes at den ene Halvdeel af de 
aarlige Indtægter tilfalder Descendenterne efter Blomés ældste Datter, Char- 
lotte Benedicte, gift med Wolff v. Buchwald til NeudorfT, og den anden 
Halvdeel Descendenterne efter Bl om es anden Datter, Henriette, gift med 
Frederik Adolph V. Heintze. Den Buchwaldske Linie bestaaer af Louise 
Charlotte, nu Enkegrevinde Knuth til Llliendahl, f. ^Vt 1801, og Sophie 
Adelaide, gift Grevinde Reventlow Farve, f. »/s 1802 (cfr. Grev Knuth og 
og Grev Reventlow), og den Heintzeske bestaaer af ovennævnte Josias 
Frederik Emil Friherre Heintze og Børnene efter Søsteren, afgangne 
Baronesse Malzburg. 

Begge Linier ere hinanden gjensidig substituerede og Indtægterne 
deles lige imellem dem , altsaa forsaavidt først hnealt og saa in capita 
uden Hensyn til Kjønsforskjel. 



205 



Stænder og paa den anden Side af Rigsraadet for Kongeriget 
og Hertugdømmet Slesvig, blev han under ^/w 1859 dispenseret 
for at overtage bemeldte IMinisterium. Han ægtede den ^/gl823 
Elisabeth Cornelia, f. Grevinde Reventlow, f. ^/s 1804, en Datter 
af Henrik Greve Reventlow til Aakjær i Jylland samt Godserne 
Wittenberg og Kaltenhof, og Anna Sophie, f . Grevinde B a u d i s s i n. 
— Niendorff ved Lubeck. 

Børn: 

1. Frederik Henrik Ernst Baron Heintze v. Weissenrode, 
f. */i3 1824, Lehnssuccessor, gift '*/4 1860 med Caroline 
Vilhelmine Mathilde, f. «Vi 1837, en Datter af Frantz 
Friherre Thielmann, Ritmester. — Berlin. 

Børn : 

a. Ernst Konrad Frantz, f. »/t 1862. 

b. Adolph, f. 10/5 1864. 

2. Wolf Christian Ernst, f. ^% 1826. Ritmester og Esca- 
dronchef i preussisk Tjeneste, gift ^/i 1861 med Frida, 
f. V. Jena, f. ^% 1840, en Datter af Major Wilhelm v. 
Jena, Herre til Kothen og Dannenberg, — Berlin. 

Børn: 

a. Elisabeth Vilhelmine, f. ^ivi 1861. 

b. Hedevig, f. % 1865 

3. Johan Adolph Ernst, f. Vs 1829, Amtmand over Bordes- 
holm , Cronshagen og Kiel Amter, gift */9 1862 med 
Margaretha Hedevig Julia, f. Grevinde Reventlow,* f. 
**/8 1843, en Datler af afgangne Christian Greve Re- 
ventlow, Amtmand over Amterne Bordesholm, Crons- 
hagen og Kiel. 

Barn: 
Georgine, f. ^A 1865. 

4. Caroline, f. % 1831, gift ^/i 1852 med Conrad Greve 
Holstein, Herre til Water-Neversdorff ogGaartz, f. ^^/w 
1825. — Water-Neversdorff. 



206 



5. Henrik Frederik, f. ^Ib 1834, Lieutenant i preussisk 
Tjeneste. 

6. Julia, f. "/4 1836, gift ^h 1857 med Herman v. Buch- 
wald til HelmstorfiF, f. ««/i 1826. — Helmstorff. 



Holck til Holckenbavn. 

H olekerne til Holckenbavn nedstamme, ligesom Greverne 
Holck, fra Godske Holck til Ballegaard (cfr. Holck-Winter- 
feldt). Stamfader til den Holckenbavnske Branche er Henrik 
Holck, secretantts primus hos Kong Christian Hl. Hans Sønne- 
søns Søn, Eiler Holck, f. % 1627, f ^k 1698, var 1658 under 
Kjøbenhavns Beleiring Commandeur for Garden og udmærkede 
sig ved. flere Udfald. Senere havde ban en Duel med den hol- 
landske Oberst Capel, som faldt. Eiler Holck, der ikke havde 
foranlediget denne Duel, blev af Kongen « pardonneret », og blev 
senere Chef for et Dragonregiment, General m. m. og Herre til 
Kjærgaardsholm, Elkjær og Nygaard, hvilken sidste Eiendora ^Vs 
1671 blev oprettet til Baroniet Holckenbavn, der bestaaer af 
793V4 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaardene Holckenbavn 
og Frederikshøi : 101^/4 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord : 9^/4 
Tdr., Bøndergods: 582^/4 Tdr., iBankactier: 6,200 Rdlr., i Fidei- 
commiscapitaler; 3,800 Rdlr. Skovarealet udgjør c. 500 Tdr. 
Land. 

Arvefølgen er agnatisk-cognatisk. Naar intet Afkom efter 
fornævnte Eiler Holck roere maatte være til, hjemfalder Baro- 
niet til Kongen. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaron Conrad Frederik Erik Holck til Holckenbavn, 
f. ^/8 1802, Kammerberre, HoQægermester, Søn af afgangne 



207 



Lehnsbaron Frederik Conrad Holck, f. ^/s 1777, f 1830, og 
Hustru Caroline Ernestine Alexandrine, f. Skeel, f. */2 1782, 
ægtede «>/8 1834 Catharine Rudolphine Elisabeth, f. Juel, f. **/5 
1811; en Datter af Hans Rudolph Juel til Hverringe ogJuelsberg, 
Rammerherre og Oberst, og Hustru Maren, f. Berg. — Hol- 
ckenbavn. 

Børn: 

1. Frederikke Christiane, f. ^Is 1835, gift ^/e 1855 med 
Frederik Julius Baron Wedell-Wedellsborg, f. ^*/9 
1814, Kammer- og Forstjunker, Overførster paa Vallø, 
R. af Dbg. — Hegnet^und. 

Afkom, see Wedell. 

2. Christian Eiler, f. »/lo 1847. — Odense. 

Sødskende: 
- 1. Thalia Dorthea Louise, f. Va 1804, gift^'/io 1832 med Johan 
Henrik v. Fensmark, f. 1797, Herre til Farumgaard, 
Kammerherre, Generaladjutant, Stk. af Dbg. og Dbmd. 
(Børn.) — Kjøbenhavn. 

2. Sophie Eleonore Josephine, f. V 1811, gift^/e 1829 med 
Adolph Otto Vilhelm Hedemann, Oberstlieutenant, Ca- 
valeer og Hofchef hos daværende Kronprinds senere 
Kong Frederik VII, Kammerherre, R. af Dbg. og Dbmd., 
Enke ^% 1849, beneficeret med en Pensionsplads- 
i Vallø. (Børn). — Kjøbenhavn. 

3. Ernestine Caroline Amalie, f. ^Vio 1814, gift »/i 1835 med 
Villiam v. Halling, f. 1803, Kammerjunker, Fuldmægtig 
i 4de Revisionscontoir under Finantsministeriet. (Børn) 
— Kjøbenhavn. 



208 



Holsten. , 

Familien Holsten er af ældgammel Adel. 1284 kjøbte 
Familien Slottet Wernfels ved Rezat i Franken. — Hans Adolph 
V. Holsten, f. 1630, f 1694, traadte i dansk Tjeneste. Han 
kjøbte Gjeldskov og Langesø, og fra ham nedstammer den danske 
Branche af Familien. — Hans anden Søn af Ægteskabet nled Ida, 
f. V. Rathlou, f. 1650, f 1700, Godske Ditlev v. Holsten, f. 
1674, f ^/n 1745, Oberst, R. af Dbg., erigerede af Findstrup 
Gaard og Gods Stamhuset Holstenshuus. Han var gift med 
Elisabeth Sophie, f. Knuth, f. 1685, f 1742. — Hans Søn, 
Adam Christopher, f. ^% 1717, | % 1801, Kammerherre, Ge- 
heimeraad, Stk. af Dbg., blev */9 1778 dansk Friherre og eri- 
gerede **/9 1779 af Stamhuset Holstenshuus et Baroni , der 
nu bestaaer af 1,431 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaar- 
dene: 273 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord: 7 Tdr., Bøndergods: 
953 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 98 Tdr., Bankactier: 10,000 
Rdlr., Fideicommiscapitaler : 129,296 Rdlr. 41 ^. Skovarealet 
udgjør c. 2,130 Tdr. Land. 

Slæ 
I. Godskel 

f. 1674, t 1745, gift med H 

Adam Christopher Holsten til Frederikke Sophii, 

Holstenshousy f. 1718, f 1774, ^ 

f. 17t7, 1 1801, dansk Friherre, 1740 med Frederik del« 

gift 1749 med Adelheld Benedikte, f. Vi 1715, f ^^lio t 

f. y. Rantiao. 

\ 

Magdalena Lucie, Ditley Baron Holsten Frederik, Sophie Dorothea, EltsahoA 

f. B/9 1750, til Holstenshans, f. ^%q 1753, f. Vt 1755, lin 

Stiftsdame i f. '^ho 1751, f 1825, t "Aa 1756. f ^V» 1768, f. "/t 

Valø, t Kammerlierre, gift f 

med Sophie Dorothea, 
f. Rantian. (ei Børn.) 



209 



Successionsforlioldene. 

Successionen er for Baroniet ligesom for Stamhuset den 
agnatisk-cognatiske. Successionsberettigede ere altsaa: fornævnte 
Godske Ditlev v. Ho Is ten 's Descendenter, først paa Sværd- og 
dernæst paa Spindesiden. Men efter nærværende Linies Afgang 
ophører Bolstenshuus at være Friherskab og vorder atter Stam- 
huus. Baroniet hjemfalder altsaa ikke til Kongen. 

I Tilfælde af, at Ingen mere maatte være til af den nuvæ- 
rende Linie, falder Stamhuset, ifølge Substitution, til Godske 
Ditlev Holsten's Broder, Wulf Sigfried v. Holsten, f. ^^In 
1672, f ^/T 1713, og Afkom. Den Sidste af Slægten udnævner 
en anden adelig Slægt til Successor, der antager Holsten*s 
Navn og Vaaben uden Forandring. 

Af Hensyn til disse Successionsbestemmelser meddeles hos- 
følgende Slægtregister, som Forfatteren ved Fortsættelsen af dette 
Arbeide haaber at kunne fuldstændiggjøre. 



ister. 
olsten^ 

V. Knath, f. 1685, t ^742. 



Anna Margretha, 

I, t 1770, gift 1741 med 
rik Christian Ladylg v. 
il Fjellebro og Skovgaard, 
", t "Al 1770. 

BaroD Holsten til Hol- 
stenshaas, 

1769, t '^4 1849, Kam- 
Te, Admiral, StlL. af Dbg. 
nd., gift "/ii 1790 med 

Sophie Kaas (Datter af 
il Frederik Chr. Kaas og 

Elisabeth, f. Charisius), 
Vi 1769, 1^9 1841. 

see den nulevende Slægt 



Anna Sophie, 

f. 1722, t 1782, gift 1744 med 

Christian Frederik v. Lfitiow til 

Søholt, Ulriksdal og Sedding- 

gaard, f 1759. 



Detle? Cay, 
f. »0/4 1762, t 'Vil 1834, 
Kammerherre, General- 
major, Stk. af Dbg. og 
Dbmd., gift "/t 1796 med 
Sophie Elisabeth Kaas, f. 
"/t 1773, (Datter af Admi- 
ral Kaas.) 
Afkom, see den nulevende 
Slægt. 



Sophia Dorothea, 

f. »/e 1768, i Roeskilde 
Kloster. 



14 



210 



Den suk 



11. Wnlf Sieg 

f. '«/ii 1672, t '°/7 1713, til Gjel 



Erik Skeel v. Holsten, 
f. 1710, t 1772, Ul Gjeldskov 
og Arreskov, gift: 

1) med Sophie, f. v. Flnecke, 
t "/lo 1760. 

2) 1 Vi 1764 med Birthe Kirstine 
Jael, f.Reedta, t"/i2l790. 
(Ei Afkom.) 



Christian Adolph, 
f 1711, t Ugift. 



Elisabeth SopUe, 

f. 170 , t 1738, gif 
Mogens Rosenknuiti 

Spøttrup, t *°/u 1' 
Afkom , see Rosenkr 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaron Adam Christopher Holsten-Charisius, f. 
% 1793, Rammerherre, G. af Dbg. og af S. N., Dbmd., til 
Baroniet Holstenshuus og til det med 193,250 Rdlr. 35 ^3 sub- 
stituerede Stamhuus , Gonstantinsborg *) , (en Søn af Admiral 
Hans Baron Holsten). Lehnsharon Adam Christopher blev gift 
% 1826 med Augusta Magdalena, f. Friccius v. Schilden, f. ^^/n 
1798, f 1846, ved hvilket Ægteskab han bragte det v. Schil- 
denske Fideicommis til sin Slægt. — Kjøbenhavn og Lange sø. 

Børn : 

1. Magdalena Sophia, f. ^/i 1830, Stamfrue til Clausholra, 



•) Gonstantinsborg blev Va 1703 erigeret af Sophie Elisabeth v. Charisius 
t 1741, der var gift: 

1) 1670 med Lehnsbaron Gonstantin Marselius til Marselisborg, 
t 1699. 

2) 1704 med Peter Baron 'Rodsteen, f 1714. 

Hun havde ei Børn. Stamhuset tilfaldt nu hendes afdøde Broders 
Ambrosius v. Gharisius's Sønnesøn, Gonstantin August Gharisius, 
f. 1712, tl776, efter ham Broderen, Ambrosius Gharisius, f 1787, og 
efter ham hans Datter, Anne Marie Dorothea Gharisius, gift 1768 med 
Jens Jørgen Rigsgreve Fædder, f 1798. 

Arvefølgen er vel agnatisk-cognatisk , men Fideicommiset gaaer I 
Arv efter de for Seniorater gjældende Bestemmelser. 



le Linie. 



[olsten^ 

701 med Ida, f. Skeel til Arreskov. 



211 



[de, Sophie, 

),tl764, f. , t 1753, gift med 

led Jens £rik Christian Sehested, til 
ILunds- Bjørnemose. {Ei Børn.) 
, Kam- 
erre, f. 
t 1755. 



Birthe Skeel, Anna 

f. 1708, t 1767, gift med Margarethe, 

Rnad Bille til Steenalt, f. Klosterfrøken 

1705, t <787. i Preetz. 



gift ^/i9 1853 med Gustav Alexander v. Berner-Schil- 
den, f. ^/8 1823, Kammerherre, Ritmester, R. af Dbg. 

— Baronesse Magdalena Sophia har Exspectance paa 
Fideicomraisgodset Haseldorf med Hetlingen og Iden- 
burg i flolsteen, i hvilket Tidfælde Clausholm tilfalder 
Moderens yngste Søster, Afminia, f. v. Schilden, Enke 
efter Juslitsraad Dr. med. Eckhoff i Ilzehoe. (Børn.) 

— Clausholm og Kjøbenhavn. 

2. Regitze Charlotte Conradine Arminia, f. ^Vs 1831, gift 
•''/9 1857 med Jacob Brønnum Scavenius Estrup til 
Kongsdal og Skaføgaard, Indenrigsminister, R. af Dbg. 
(Børn). — Skaføgaard og Kjøbenhavn. 

3. Emilie Marie Frederikke, f. */io 1835, gift »Ve 1860 med 
Ove Sehestedt Juul, f. ^/u 1830, Kammerherre, R. af en fr. 
O., Stamherre til Raunholdt. — Raunholdt og Kjøbenhavn. 

Lehnsbaronens Broder: 
Frederik Christian Baron Bolsten-Lehn, f. ^^/lo 1794, Kammer- 
herre, Hofjægermester, gift% 1820 med Pauline, f. Lehnsbaronesse 
Rantzau-Lehn til Baroniet Lehn, f. ^% 1803, f Vi 1860. 
(Ei Børn.) — Kjøbenhavn. 



14* 



212 



Lehnsbaronens Farbroders Børn: 

1. Frederik Christian Baron Holsten, f. "«/5 1804, Kam- 
merherre , Stiftamtmand over Lolland - Falsters Stift og 
Amtmand over Maribo Amt, R. af Dbg. og Dbmd. — 
Nykjøbing. 

2. Edle Sophie Elisabeth Baronesse Holsten, f. ^Vs 1812, 
Conventualinde i Gisselfeld. 



Juel-Brockdorff. 

Baroniet Schelenborg erigeredes ^*/a 1 680 for Frederik Baron 
Vitlinghoff, f. 1624, f % 1691, Overhofmester, Stk. afDbg., 
gift med Eleonore, f. Sehestedt, og tilfaldt efter hans Død 
hans Datter, Sophie Charlotte Baronesse Vittinghoff, gift med 
Schack Baron Brockdorff, f '^/lo 1730, der blev Friherre ^% 
169], og efter hende, hendes Søn, Frederik Schack Baron 
Brockdorff, f 1755, gift med Sophie, f. Brockdorff, og 
derpaa hans Søn Schack Baron Brockdorff, f. ^%1724, -f^Vi 
1784, Kammerherre, Stk. afDbg., der 1751 blev gift med Char- 
lotte Amalie, f. Lente- Adeler, f. ^*/7 1729. Baron Schack 
Brockdorff havde ei Sønner, hvorfor Baroniet efter hans Død 
tilfaldt Datteren, Charlotte Amalie Baronesse Brockdorff, f. 
25/4 1752, t ^% 1811, gift: 

1) ^®/ii 1777 med Ludolph Frederik Baron Buchwald- 
Brockdorff, f. 1752, f ^^li 1812, Kammerherre, Fri- 
herre ^% 1784, fra hvem hun blev separeret 1784. 

2) »/8 1787 med Vilhelm Theophilus Baron Stieglitz-Brock- 
dorff, f. 1749, f 5/8 1802, Forstjunker, Friherre ^/u 1790. 

Af sidste Ægteskab var en Datter, Sophie Frederikke Baro* 
nesse Stieglitz-Brockdorff, f. V4 1790, der er nuværende 
Besidderinde af Baroniet. Hun blev gift: 



213 



1) *'/ii 1805 med Johannes Emil Baron Adeler, f. "/4 1777, 
t V^ 1842. (Ei Børn.) 

2) 1811 med Carl Baron Juel-Brockdorff, f. ^^/u 1780, 
t "/3 1859, Friherre ^/a 1812, Stamherre til Taasinge. 

Arvefølgen er agnatisk-cognatisk for Frederik Vi t tinghof fs 
Afkom. Kongen er substitueret. 

Baroniet bestaaer af 814V9 Tdr. Hartkorn, hvoraf under 
Hovedgaarden : ISOVa Tdr., Bøndergods: 447^« Tdr., Kirke- og 
Kongetiende: 221 Tdr. og i Bankactier: 6,000 Rdlr. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaronessé Sophie Frederikke, f. Baronesse Stieglietz- 
Brockdorff, f. V4 1790, gift 1811 med Carl Baron Juel- 
Brockdorff, f. ^"^/ii 1780, Stamherre til Taasinge, Kammerherre, 
Enke ^^/a 1859. Carl Juel var en Søn af Generallieutenant 
Frederik Juel, f. ^Ii 1761, f 1827, Stamherre til Taasinge, 
Patron for Roeskilde Kloster, R. afDbg. ; han nedstammer i lige 
Linie fra Generaladmiral- Lieutenant Niels Juel. — Schelenborg. 

Børn : 
I. Frederik Carl Vilhelm Niels Adolph Krabbe Baron Juel- 
Brockdorff, f. ^/6 1812,^ Stamherre til Taasinge*) ifølge 
Høiesterets Dom af ^^M 1862, Herre til Hindemaegaard, 



• ♦ 

*) stamhuset Taasinge erigeredes Vs 1711 efter Knud JueTs Testamente af 
*o/i 1709, og bestaaer af 1,534 Tdr. Hartl^orn, hvoraf under Hovedgaar- 
den: 161 V4 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord : 57^/* Tdr., Bøndergods: 
l,131'/aTdr., Kiriie- og Kongetiende: ISS'/aTdr. og i Bankactier: 10,800 
Rdlr. 

Successionen er efter Erectionen agnatisk-cognatisk, nu efter Funda- 
tionen af *^/2 1767 lineal agnatisk-cognatisk for Erectors Afkom. Sub- 
stitueret er den nærmeste Slægt af Juelerne med Stjernen i Vaabenet. 

Den i Aaret 1859 afdøde Carl Baron Juel-Brockdorff, der i 1811 
ved Ægteskab var kommen i Besiddelse af Baroniet Schelenborg og ved 
sin Faders, Generallieutenant Juel' s. Død i 1827 tillige var bleven Be- 
sidder af Taasinge, oprettede tilligemed sin Hustru under ^Va og **/2 1848 
en testamentarisk Disposition, ved hvilken de, i Henhold til Art. 6 i Erec- 



214 



Kammerherre, gift ^/e 1836 med Auguste, f. Utke, en Dat- 
ter af Krigsraad Utke til Brolykke. — flindemaegaard. 



tionsbrevet, — hvori det hedder: «hvl9 en Fader haver andet Stamhuus 
tilforn og siden bekommer Taasinge Stamhuus dertil, da skal det være 
Forældrene tilladt at give Taasinge Stamhuus til deres andet Barn« — 
bestemte, at Stamhuset Taasinge efter hans Død skulde tilfalde deres 
yngste Søn. Depne Disposition confirmeredes paa Ansøgning af Justitsmi- 
nisteriet ad mandatum under ^^U 1848. Da imidlertid Testator erfarede, 
at hans ældste Søn agtede at bestride Dispositionens Gyldighed og havde 
erholdt en kgl. Bevilling af *% 1858 til, at Domstolene, uanseet Con- 
firmationen, maatte afgjøre Spørgsmaalet herom, anlagde han Sag imod 
bemeldte sin ældste Søn ved dennes Hjemthing, Vinding Herred; men da 
Kammerherre Juel-Brockdorff "/s 1859 var død, enedes de to Brø- 
dre om, at hæve bemeldte Sag og søge Successionsspørgsmaalet afgjort 
af Overretten som første Instants , for hvilken derfor den yngre Broder 
sagsøgte den ældre, idet han paastod sig kjendt berettiget til at tiltræde 
Besiddelsen af Taasinge fremfor denne. Sagsøgeren støttede sin Paa- 
stand principaliter derpaa, at den af hans Forældre oprettede Disposition 
ved den allerhøieste Conflrmation var bleven en lex specialis, subsidialiter 
derpaa, at hans Forældre i Erectionsbrevets Art. 6 have havt tilstrække- 
lig Hjemmel til den trufne Disposition. Indstævnte gjorde gjældende, at 
Regjeringen var uberettiget til at fortolke Stamhuusbrevet, i hvis Opret- 
telse den ingen Andeel havde, og at Domstolene derfor havde Ret til at 
undersøge, om Forudsætningerne for Confirmationen vare tilstede, endog 
uden Bevilling, som han derfor kun havde søgt for at fjerne enhver 
Indsigelse. Overretten erkjendte ikke, at den uden Bevilling vilde have 
Ret til at indlade sig i en Undersøgelse, men efterat Bevillingen var 
given , bortfaldt denne Indvending, og den undersøgte derfor efter Ci- 
tantens subsidiaire Paastand, om Dispositionen havde tilstrækkelig Hjem- 
mel. Under Proceduren om Realiteten gjorde Indstævnte nu gjældende, 
at hans Fader ikke «havdeH noget andet Gods end Taasinge, da han kun 
ved Ægteskab og gjennem sin Hustru stod i Forhold til Schelenborg, 
medens hun var den virkelige Besidder af samme, saa at ved hendes 
Død eller ved en tidligere Lehnsfortabelse Godset maatte falde i Arv til 
den efter hende Successionsberettigede. Dernæst var det andet Gods et 
Baroni og intet Stamhuus. Endelig kunde efter Indstævntes Mening 
Kammerherre Juel-Brockdorff ikke siges først »siden« o: efterat 
han alt havde andet Stamhuus, at have « bekommet« Taasinge, da hans 
Adkomst dertil som førstefødte Søn alt fra Fødselen havde været given, 
hvorimod Ordet »bekommer* nærmest skulde betegne Erhvervelse ved 
Ægteskab. Overretten godkjendte imidlertid ikke disse Grunde, idet den 
hævdede, at den, der ægter en Lehnsbesidderinde , bliver paa Grund af 
Formuefællesskabet mellem Ægtefællerne Besidder af Lehnet, saalænge 
Ægteskabet bestaaer. Efter Rettens Skjøn omfattede Artiklens Ord ogsaa 



215 



Børn: 

I 

a. Sophie Frederikke Caroline Auguste Christiane, f. % 
1837, Conventualinde i Roeskilde Kloster. 

b. Carl Frederik Sophus Vilhelm, f. ^/n 1839, Lieutenant 
i Cavalleriets Krigsreserve , gift ^^/s 1865 med Julie 
Sophie Thora Anna Caroline, f. Baronesse Reedtz- 
Thott, f. 8/6 1846. — Ølstedgaard. 

Barn : 
en Søn, f. h 1866. 

c. Auguste Emilie Charlotte Adolphine, f. % 1842, Con- 
ventualinde i Roeskilde Kloster. 

2. Christian Frederik Theophilus Alexander Baron Juel- 
Brockdorff, f. ^%i 1827, Ritmester. — Schelenborg. 



Jiiul-Ryssensteen. 

Familien Juul-Ryssensteen nedstammer fra Christian 
Juul, f. 1651, f 1690, og Hustru Johanne Marie, f. Ruse, 
Friherreinde til Ryssensteen, f 1712. 

Ove Iversen Juul, af den gamle danske Æt, kaldet Lilie- 
Juulerne, f. 1615, f 1686, Herre til Villestrup, Lundbæk, 
Panum og Rønne^aard, Geheimeraad, Statholder i Norge, og Hustru 
Kirsten, f. Urne, en Datter af Frederik Urne og Catrine, f. 
Ahrenfeldt, havde 2 Sønner, fornævnte Christian Juul, Stam- 
faderen til Familien Juul-Ryssensteen, og Frederik Juul, 



det foreliggende Tilfælde, og ved Dommen kjendtes den yngre Søn, 
Christian Frederik Baron Juel-Brockdorff, berettiget til at tiltræde 
Besiddelsen af Stamhuset Taasinge (hvis aarlige Indtægter i de sidste 5 
Aar før Kammerherre Juel-Broe kd o rff 's Død beløb sig til 32 å 36,000 
Rdlr.) fremfor den ældre, Frederik Baron Juel-Brockdorff. 

Høiesterets Dom derimod er saalydende: 

•Indstævntes Paastand om at kjendes berettiget til fremfor Citanten 
oat tiltræde Besiddelsen af Stamhuset Taasinge kan ikke tages til Følge. • 



216 



f. 1661, t 1721, Herre til Villestrup og Kragerup, der af Ægte- 
skabet med Anne Due, Berendt^s Datter, havde een Søn: 
Ove Juul, f. 1700, f 1766, Kammerherre og Generallieutenant, 
der blev gift med Sophie Hedevig, f. Grevinde Frijs, f. 1717, 
f 1771, en Søsterdatter til Charlotte Amalia, f. Gersdorff, f. 
1685, t 1752, til Raunholdt, gift 1701 med Geheimeraad Chri- 
stian Sehestedt, f. 1660, f 1740. Hun oprettede Stamhuset 
Raunholdt for fornævnte Sophie Hedevig, f. Grevinde Frijs, gift 
med Ove Juul, og Afkom, og Sophie Hedevig's og Ove JuuTs 
ældste Søn, Christian Juul, f. 1741, f 1788, der efter Moderen 
tiltraadte Stamhuset Raunholdt, antog Navnet Sehestedt -Juul. 
Fornævnte Ove Iversen Juul er saaledes ogsaa Stamfader til 
Familien Sehestedt-Juul. Stamhuset Raunholdt erigeredes ^h 
1752 i Overeensstemmelse med det af Charlotte Amalia, f. Gers- 
dorff, oprettede Testamente. 

Om Successionen bestemmer Testamentet, at Stamhuset efter 
Sophie Hedevig, f. Frijs, skal tilfalde hendes ældste Søn, hans 
Søn efter ham, eller, naar en saadan ei findes, hans ældste Broder, 
hans Sønner een efter den anden saalænge der ere Sønner, og 
efter dem — naar ingen Sønner skulde være — Sophie Hedevig's 
ældste Datter, og efter hende i lige Orden som Sønnerne ere 
meldte. I Overeensstemmelse hermed er Stamhuset efter Chri- 
stian Sehestedt-Juul tilfaldet hans Søn, efter ham hans 
ældste Søn, der ikke efterlod Afkom, og derpaa hans Broder, og 
efter ham den nuværende Stamhuusbesidder, Kammerherre Ove 
Sehestedt-Juul, f. ^lu 1830, gift ^^/s 1860 med Emilie Marie 
Frederikke, f. Baronesse Holsten, f. ^/lo 1835. Foruden ham 
findes ingen Agnater af Ove JuuTs Slægt, og i Tilfælde af, at 
han ei skulde efterlade Sønner, vil Stamhuset være at tilkjende 
Sophie Hedevig's ældste Datter, der imidlertid er afgaaet ved 
Døden uden at efterlade Afkom, og, da ingen af hendes Søstre 
har efterladt Sønner, men ikkun Døttre, vil i det omhandlede 
Tilfælde enten Stamhuset ypere at hæve, eller Cognaterne efter 
Sophie Hedevig's 2den Datter succedere. 



217 



Ove Iversen JuuTs Broder, Tønne Iversen Juul, f. 1620, 
f 1684, til Thaarupgaard og Engestofte, gift med Anne Cathrine, 
f. Frijs, f. 1630, f 1698, havde ei Børn; han oprettede den 
Thaarupgaardske Stiftelse, og bestemte, at den Ældste blandt 
Agnaterne efter Ove Iversen Juul skulde være Stiftelsens Direc- 
teur, der skal nyde en Sjettedeel af Indtægterne. 

Pornævnte Johanne Marie, f. Ruse, er en Datter af Henrik 
V. Ruse, f. 1624, f 1679, Herre til Sawert i Holland, af en 
hollandsk Slægt. Han var en berømt Ingenieur og har bl. A. 
anlagt Harburg Fæstning. Senere traadte han i dansk Tjeneste, 
blev General, Stk. af Dbg. og ^fe 1671 Friherre. For ham 
erigeredes Vt 1672 det senere med 113,500 Rdlr. substituerede 
Baroni Ryssensteen. 

Sucoessionsforlioldene. 

Arvefølgen er agnatisk-cognatisk for Henrik Ruse's Afkom. 
Naar Henrik Ruse' s Afkom er uddød, hjemfalder Baroniet, nu 
Substitutionen for samme, til Kongen. 

Johanne Maria, f. v. Ruse, blev gift: 

1. med Poul Rantzau til Rodsteenseie, f Via 1675. — 
(Ci AfljLom.) 

2. med Christian Juul, f ^% 1690. — (Afkom.) 

3. med Generalmajor Gregers Daa, f ^/i« 1712. — (Ei 
Afkom.) 



218 



Slægt -Register. 
Christian Juul, 

f. 1651, t 1690, til Lundbæk, Panum, Kragerup, Friherre til Ryssensteen, 

Oberst; ban døde ved Armeen i England; gift med Johanne Marie, 

f. V. Rnse, Friherreinde til Ryssensteen, t 1712. 



Oye Henrik Baron Jaal - Ryssensteen, €liristiane Susanne, f. 1688, f 1728, 
f. 1685, t 1749, Herre til Lundbæk, gift med Oberst Kruse til Astrup. 



gift med Ida Anna, f. Grevinde Rantzau. 



Otto Henrik Baron Jaal- Ryssensteen, Christian Frederik Baron Juul-Rys- 
f. 1706, t 1769, Herre til Lundbæk, sensteen, f. 1716, f 1782, Herre til 
Oberst, gift 1735 med Sophie, f. Bille, Lundbæk, Oberst, gift: 

f. ^Vs 1695, t 1775. a. med Yiihelmine, f. Brendsdorff, f. 

1736, t 1766, (ei Børn). 

b. med Hllsabeth Marie, f. v. Aren- 
storff, t 1771. 

c. 1778 med Christiane Dorothea, f. 
Mohrsen, der senere blev gift med 
CV. Fri her re Adel er, Kammerh. 



Ove Henrik Baron Jnnl-Rys- Christian Frederik Baron Ivar Adolph Ludvig Baron 
sensteen, f. 1771, f 1836, Juul, f. ^/lo 1779, f ^^h Jnnlj f- '^/t 1781, Herre 
Oberstiieutenant; han blev 1842, Herre til Lund- til Refsnæs, Major, gift 
som denÆidste i den Juulske bæk, gift 1798 med med Birgitte, f. Christen- 
Familie, Directeur for den Ottilia, f. Becker, 1 1843, sen, f. '«/ii 1790. 
Thaarupgaardske Stiftelse, en Datter af Justitsraad Afkom see den nule- 
efter Proces med Sehestedt- Becker i Svendborg. vende Slægt. 
Juulerne; han solgte Baro- Afkom, see den nule- 
niet, der blev substitueret vende Slægt, 
med 141,000 Rdlr , og var 
gift med Jaliane, f. v. Bulow, 
t 1852, en Datter af Gehei- 
meraad. Staldmester v.Buiow, 

Afkom, see den nulevende 
Slægt. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaron Carl Adolph Juul-Ryssensteen, f. ^^/iol794, 
tiltraadte Substitutionen for Baroniet Ryssensteen 1836 efter 
Faderen, fornævnte Ove Henrik Juul-Ryssensteen, Cand. 
jur., fra 1832—1852 Cavaleer hos Dronning Marie Sophie Fre- 



219 



derikke, Kammerherre, Directeur tor dén Thaarupgaardske Stif- 
telse, R. af Dbg. og Dbmd. — Kjøbenhavn. 

LehnsbaroDens Sødskende: 

1. Henriette Elisabeth, f. ^/la 1797, f «*/5 1832, gift 
med Hofjægermester Paulsen. (5 Børn.) 

2. Sophie Charlotte, f. ^/i 1801, f , gift 1829 med 
Lehnsbaron O. Guldencrone til Vilhelmsborg. 
(5 Børn). 

3. Ottilia Christiane Adolphine,, f. Va 1803, Hofdame 
hos daværende Prindsesse Caroline Amalie, gift med 
Hofjægermester Poulsen. (Ei Børn). 

4. Anna Benedicte Ferdinande, f. ^Is 1804, Conventual- 
inde i Vemmetofte. 

Lehnsbaronens Farbrødre, deres Afkom: 
I. Christian Frederik, f. 1779, f 1842, Herre til Lundbæk. 

Børn: 

1. Niels Baron Juul, f. *^/io 1804, Herre til Lundbæk, 
Capilain, gift ^^lio 1836 med Philippine, f. Kjær, f. 
^/2 1804, en Datter af Hospitaisforstander Kjær i 
Horsens. — Lundbæk. 

Børn: 

a. Ottilia Christiane Christine Juliane Ovidia Adol- 
phine, f. ^% 1837, i den Thaarupgaardske Stif- 
telse ni Afdeling. 

b. Christian Frederik Adrian, f. "/lo 1838, Cand. 
polit. 

c. Sophie Charlotte, f. Vi 1840, i den Thaarup- 
gaardske Stiftelse IH Afdeling. 

2. Louise Birgitte Christiane, f. ^Ve 1806, gift »Va 1835 
med Proprietair Hansen, Eier af Kjærbygaard ved 
Aarhuus. (4 Børn). — Kjærbygaard. 

3. Johanne Jacobine Margaretha, f. ^k 1808, gift ^h 



220 



1828 med Frederik Adolph Schleppegrell, f. ^/e 
1788, f ^/t 1850, Generalmajor; han commanderede 
i Slaget ved Isted 2den Division, blev haardt saaret 
i Slaget og døde Dagen efter. Hun er beneficeret 
med en Pensionsplads i Vallø. (4 Børn). — Ejøben- 
havn. 

4. Ottilia Elisabeth, f. ^i/jisiO, gift med Consul Færch 
i Aalborg. (2 Børn). — Aalborg. 

6. Emilie Caspare Frederikke Christiane, f. ®/i 18 1 4, hun 
har en Extraplads i den Thaarupgaardske Stiftelse. — 
Lundbæk. 

6. Christiane Lenthea, f. ^/n 1817, i den Thaarupgaardske 
Stiftelse III Afdeling. 

II. Iver Adolph Ludvig, f. ^^Z? 1781, f 
Hans Enke: 
Birgitte, f. Christensen, f. ^^lu 1790. — Aalborg. 
Børn : 

1. Hanne, f. ^«/ii 1807, gift med Proprietair Thor- 
Straten. — Kjøbenhavn. — (Børn.) 

2. Christian, f. ^le 1811. — Aalborg. 

3. Andrea, f. ^6/5 1815, f 1856, gift med Kjøbmand 
Hartmann i Aalborg (Børn). 

4. Elisabeth, f. Ve 1817, gift med Pastor Ohlsen i 
Gudum ved Aalborg. (6 Børn). 



Løvenskjold. 

Herman Leopoldus, f. 1676, f 1750, som besad betydelige 
Eiendomme i Norge, og, som blev kaldet til Danmark for at 
ansættes i det daværende CommercecoUegium, blev ®/ii 1739 
optagen i den danske Adelstand under Navn af Løvenskjold, og 



221 



kjøbté i Aaret 1739 Birkholm, det nuværende Løvenborg, samt 
Aggersvold. Den sidstnævnte Berregaard solgte han igjen, til- 
kjøbte derimod Vognserup, og oprettede af Birkholm og Vogn- 
serup Stamhuset Løvenborg. Efter hans Død overtog den ældste 
Søn, Herman, de norske Eiendomme, medens Stamhuset tilfaldt 
den yngre Søn, Severin. Fra den ældste Søn nedstammer den 
norske Linie, medens Severin Løven skjold er den danske 
Linies Stamfader. Han var f. »/w 1719, f % 1776, ægtede % 
1749 Charlotte Hedevig, f. Numsen; han blev Friherre ^M 
1774 og oprettede ^/n 1773 af bemeldte Stamhuus Baroniet 
Løvenborg. 

Severin Løvenskjold byggede c. 1750 det saakaldte Frede- 
rik Vr Palais paa Amalienborg, hvilket han solgte til Enkegrev- 
inde Schack-Schackenborg, f. Rantzau. 

Efter ham tilfaldt Baroniet hans Søn, Michael Herman 
Baron Løvenskjold, f. ^^/ii 1761, f % 1807, Kammerherre, 
Amtmand, Stk. af Dbg., der gjorde Meget for Baroniets Bøn- 
dergods. 

Baroniet, der efter Michael Herman Løvenskjold tilfaldt 
hans Søn, Carl Severin Christian Herman Løvenskjold, f. ^/s 
1783, f ^/ii 1831, og efter ham den nuværende Lehnsbaron, be- 
staaer af 1, 520^/4 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaardene : 
213 Tdr., Bøndergods: 1,227 Tdr., Kirketiende: 81 Tdr., i Bank- 
actier: 6,700 Rdlr., i Fideicommiscapitaler: 47,493 Rdlr. 86 /i. 
Skovarealet udgjør c. 900 Tdr. Land. 

Suooessionsforlioldene. 

Arvefølgen er agnatisk-cognatisk for Severin Løvenskjold's 
Afkom. 

Substituerede ere: 

1. Herman Leopoldus Løvens kjold^s ældre Søn, Her- 
man Løvenskjold, f. 1700, f *% 1759, og Afkom 
(den norske Lmie). 

2. Afkom efter Feltmarskal Michael Nummesen, f Vs 



222 



1757, og Margaretha Marie Thomasine, f. Ingenhaef, 
t 8/10 1776. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaron Herman Frederik Løven skjold, f. */8 1805, 
tiltraadte Baroniet ^/u 1831, Herre til Gislingegaard , Kammer- 
herre, HoQægermester, R. af Dbg., gift ®Vio 1833 med Anna 
Elisabeth Theophile, f. Baronesse Ludinghausen-Wolff, f. 
28/3 1809, f "/i 1866, en Datter af Friherre Ladinghausen- 
Wolff til Ponjemon i Curland, og Hustru, f. Borewicz, en 
polsk Familie. — Løvenborg og Kjøbenhavn. 

Børn: 

1. Carl Herman Frederik Vilhelm Ove Rammel, f. ^«/8l836, 
Eier af Kallehave Færgegaard. — Kallehave. 

2. Oscar Valdemar Herman Leopoldus, f. Vio 1837, Cava- 
leriofficeer, gift »0/9 1862 med Lily, f. Baronesse Ho ch- 
schild, f. 1843, en Datter af Baron Hochschild, tid- 
ligere svensk Minister i Kjøbenhavn, og Emily, f. Ox- 
holm. 

Børn: 

a. Carl, f. «^/4 1864. 

b. Elisabeth, f. "/e 1865. 

3. Anna Helene Mariane, f. ^*/io 1839, gift ^% 1861 med 
Kammerjunker, Marinelieutenant Otto Munthe -Mor- 
genstjerne. (3 Døttre). 

4. Therese Franciska Louise, f. ''/e 1841. 

Lehnsbaronens Moder: 

Frederikke Elisabeth Conradine, f. Kaas, f. -/t 1787, en 
Datter af Geheimestatsminister Fred. Jul. Kaas, R. af£., Stk. af 
Dbg. m. m., og Hustru, Kirsten, f. Nielson, af norsk Slægt, gift 
**/8 1804 med Lehnsbaron Carl Severin Christian Herman Løven- 
skjold, f. «/« 1783, Enke ^/ii 1831. — Kjøbenhavn. 



223 



Lehnsbaronens Broder: 
Carl Eggert Georg Baron Løvenskjold, f. "/g 1806, Kam- 
merjunker, Toldforvalter i Næstved, gift ®/u 1844 med Sophie 
Margaretha Vilhelmine, f. Løvenskjold, f. 1811, en Datter af 
Kammerherre, Oberst Berman Løvenskjold af den norske 
Linie, og Annette, f. Grevinde Knuth. — Næstved. 
Deres Datter: 
Annette Frederikke Jenny Vilhelmine, f. **/t 1845. 

Lehnsbaronens Farbroder: 
Eggert Christopher Baron Løvenskjold, Overjægermester, 
Geheimeraad, f. «/t 1788, f 5/2 1861. 
Bans Enke: 
Frederikke, f. Løven skjold, af den norske Linie, f. ^®/i 
1785, gift 1813, Enke 5/9I86I; er beneficeret med en Pensions- 
plads i Vallø. — Kjøbenhavn. 
Børn: 

1. Herman Severin, f. ^h 1815, Organist ved Christians- 
borg Slotskirke, Kammermusicus, R. af Dbg. og af en 
fr. O. — Kjøbenhavn. 

2. Marie, f. ^^/lo 1821, f «2/4l862, gift ^^A 1847 med Hen- 
rik Krogh, f. ®/9 1814, Kammerjunker, Skovrider. 
(Børn). 



Reedtz-Thott. 

Friherskabet (Jaunø's Oprettelse begrunder sig paa Testa- 
ment efter Otto Greve Thott, f ^% 1785, dat. ^/^ 1780, og 
senere Codiciller, hvorefter der af hans efterladte Godser og 
Eiendele skulde oprettes et Stamhuus for Holger Reedtz til 
Voergaard og Rugtved, en Sønnesøns Søn af Gantsler Peder Reedtz, 
som var Fader til Greve Thott' s Moder. I Medfør heraf er 
Slamhuusbrevet udstedt ^®/8 1794 og ^/5S. A. kongelig conflrmeret. 



224 



Suooessionsforlioldene. 

Successionen er efter Kongeloven agnatisk-cognatisk for 
Holger Reedtz og Afkom, dog saaledes, at, hvis den af Otto 
Greve Thott udnævnte Stamhuusbesidders Linie skulde uddøe. 
Slamhuset da skal gaae over til den i Sverrig levende Linie af 
Thotterne, Thage Thott's Afkom. 
Stamhuset omfattede: 

1. Godserne Gaunø, Lindersvold og Strandegaard af samlet 
gammelt Hartkorn c. 1,784 Tdr. 

2. Det Thottske Palais i Ejøbenbavn med tilhørende Grunde. 

3. En Fidelcommiscapital paa 35,000 Rdlr. 

4. 54 .Actier i Asiatisk Compagni. 

5. En Deel Inventarium og Besætning paa Hovedgaardene. 

Strax efter Holger Reedtz's Tiltrædelse opkom en Proces 
med Thotterne i Sverrig, som paastode sig at være nærmere 
berettigede til Successionen end Reedtz erne, og, som afgjordes 
ved Høiésteretsdom til Fordel for de Sidste; og i Henhold til 
kongelig Bevilling af *V4 1786 kaldte Holger Reedtz sig her- 
efter Reedtz-Thott og førte Thotternes Vaaben forenet 
med sig eget. Holger Reedtz-Thott forstørrede Stamhuset 
ved forskjeliige Kjøb ialt med 14 Tdr. gi. Hartkorn. 

Ved hans Død ^%i 1797, tilfaldt Stamhuset hans ældste Søn, 
Otto Reedtz-Thott, f. Vb 1785, f ^l3 1862. 

Den ^/lo 1805 blev Stamhuset Gaunø ophøiet til et Friher- 
skab og Otto Reedtz-Thott belehnet dermed. 

I Aarene fra 1800 — 1810 blev saagodt som alt Hoveri afløst 
paa Godserne, Fællesskabet af Jorderne op&ævet, en Mængde 
Gaarde udflyttede og Fredskovenes Areal forstørret ved Indta- 
gelse af Bønderskov. 

Den «2/8 1 862 døde Otto Baron Reedtz-Thott, efter at have 
besiddet Baroniet i 65Aar, i hvilken Tid han paa mange Maader 
havde virket til Godsernes Opkomst, ligesom han havde sat alle 
Hovedgaardene i en meget god Stand. Han havde ikke beklædt 






226 



noget offentligt Embede eller taget nogen virksom Deel i det 
offentlige Liv. 

Hvorledes hans Virksomhed for Baroniet er bleven paa- 
skjønnet, derom vidner Ærestøtten paa Gaunø, der reistes af 
Fæsterne paa Baroniet Vs 1849. 

Under Krigen i 1848 udrustede Otto Reedtz-Thot't 6 be- 
redne Jægere, skjænkede 100 Tdr. Rug lil Arpieens Brug og 
understattede rundelig paa hele Baroniet de Familier, hvis For- 
sørgere vare i Kongens Tjeneste. Ban uddeelte aarlig til vær- 
dige Trængende 2 å 300 Læs Brænde. 

Baroniets Størrelse er for Tiden 1,914^/2 Tdr. Hartkorn. 
Hovedgaardene ere: Gaunø paa 82 Tdr. Hartkorn med 862 Tdr. 
Landi, Lindersvold paa 55 Tdr. Hartkorn med 410 Tdr. Land, 
Strandegaard paa 40 Tdr. Hartkorn med 336 Tdr. Land, Ydernæs 
paa 12^2 Tdr. Hartkorn med 188 Tdr. Land., samt en under Op- 
dyrkning værende Avlsgaard, Fedga«rd paa 13 Tdr. Hartkorn med 
1,100 Tdr. Land; 2 øde Øer og en ældre Inddæmning, som alt 
henligge til Græsning, udgjøre tilsammen 22 Tdr. Hartkorn med 
520 Tdr. Land; ialtHovedgaardslaxt: 226 Tdr. Hartkorn, 4 Konge- 
og 5 Kirketiender, tilsammen 251 Tdr. Hartkorn, Bandergads: 
1,436 Tdr. Hartkorn, Fideicommiscapitaler: 185,724 Rdlr., Bank- 
hæftelsesobligationer : 16,293 Rdlr; det, Thottske Palais i Kjø- 
benhavn; en Malerisamling bestaaende af over 2,000 Malerier 
paa Gaunø; en Deel Inventarium og Besætning; desuden en Bjel- 
pecapital paa 18,161 Rdlr. Baroniets Fredskovareal er 1,45^ 
Tdr. Land. 

Til Baroniet er, som all bemærket, Holger Re edtz-Thot t's 
Afkom s. o. s. nærmest arveberettiget. 



15 



226 



Slægt-Register. 

Holger Reedtz-Thott til Stamhuset Gaunø 

samt til Voergaard, 

f. ^Vii »745, t ^Vii 1797, Kammerherre, gift med Anna Beate, f. v. Wolda, 

+ '»/t 1826, en Datter af Geheimeraad Frederik Ludvig v. Woida 

og Frederikke Anna Sophie, f. Adeler. 



Frederikke, f. 

>«/,ol783, t"/3 
1865, gift med 
Aognst BJelke, 
Commandeur i 
Søetaten, Kam- 
merherre, C. af 
Dbg. Afkom. 



Otto Baron Reedti-Thott, 
Lehnsbaron til Gaunø, 
f. Vs 1785, t "/3 1862, 
Kammerherre, Hofjæger- 
mester, C. af Dbg., gift: 

a. */7 1807 med Sophie 
Henriette, f. v. Roep- 
storir, f. */i 1782, t 
»*/7 1835. 

b. 17/10 1837 med Karen 
Jnlie, f. V. Fonss, f. 
rV9l8U,t"/5l8'i4. 

. c. Vt 1845 med. Caroline 
Amalie, f. v. Fonss, 
Søster til Ovennævn- 
te, f. »o/, j, 1817. 

Afkom, see den nule- 
vende Slægt. 



Charlotte, f. 'Vé 
1789. gift med 
Jorgen Baron 
Rosenkrands til 

Vedø, f. 1774, f 
1831. 

Afkom, see Ro- 
senkrands. 



Frederik Baron 
Reodti - Thott- 

Rosenkrands, f. 
1791, t 1824, 
LieutenantiLiv- 
garden til Hest, 
gift med Annette, 
f. Lehnsbaro- 
nesse Rosen- 
krands til Baro- 
niet Villestrup. 
Ei Børn. 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaron E^elå Thor Tage Otto Reedtz-Thott til Gau- 
nø, f. ^«/8 1839, Hofjægermester, gift % 1864 med Elisabeth 
Adelgunde, f. v. Bulow, f. ®/il841, en Datter af Generallieute- 
nant Johan v. Bulow, dansk Gesandt i London, og Adelgunde 
f. V. Spholten. — Gaunø. 

Lehnsbaronens Sødskende: 

a. Af Faderens 1ste Ægteskab: 

1. Anna Beate Frederikke Dlrikke, f. '^Vs 1816, f »/i 1842, 
gift med Christian Sehestedt-Juul, f. ^/s 1805, f «/9 
1861, Stamherre til Raunholdt, Kammerherre. 



227 



2. Thora Caroline Sophie Ottilie, f. *«/ii 1824, gift ^/a 1861 
med Theodor v. Høhling, Magor i Infanteriet, R. af Dbg. 
(Afkom). — Kjøbenbavn. 

b. Af Faderens 2det Ægteskab. 

3. Axel Peder Basse Otto Baron Reedtz-Thott, f. ^/t 
1841, gift 2V5 1865 med Siegfriede, f. Grevinde Rantzau 
Rosenvold, f. ^k 1844. — Viskum. 

4. Frederik Axel Ludvig August, f. ^%o 1842, Lieutenant i 
Cavaleriets Krigsreserve. 

c. Af Faderens SdieÆgteskab: 

6. Julie Sophie Thora Anna Caroline, f. «/6 1846, gift ^b 
1865 med Carl Baron Juel-Brockdorff, Stamherre til 
Taasinge, f. "^/n 1839, LieutenaijJ; i Cavaleriets Krigsre- 
serve. (Afkom). — Ølstedgaard. 

Enkebaronesse Caroline Amalie, f. v. Fønss, f. **/i2 1817, 
gift 6/7 1845 med Lehnsbaron Otto Reedtz-Thott, Enke **/3 
1862; hun er en Datter af Niels Basse v. Fønss til Stamhuset 
Hindsgavl, og Louise, f. Wedel-Heinen. — Kjøbenhavn. 



Rosenørn - Lehn. 

Poul Abraham Friherre Lehn, f. »M 1732, f «*/io 18Q4, Con- 
ferentsraad, Kammerherre, blev ^/n 1780 Friherre og oprettede: 
1) "^/a 1781 Baroniet Lehn i Fyen, der for Tiden bestaaer af 
546V9Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaardene : 245^2 
Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord : 9^/4 Tdr., Bøndergods: 
145^/4 Tdr., Kirke- og Kongeliende, 145»/4 Tdr., i Bank- 
actier: 10,400 Rdlr., i Søassuranceactier: 2,000 Rdir., i 
Fideicommiscapitaler : 654,044 Rdlr. 42'^. Skovarealet 
udgjør 2,222 Tdr. Xand. Desuden eier Baroniet i Her- 

16* 



228 



tugdømmet Slesvig Bovedgaarden Kidinge med Tillig- 
gende. 
2) ^'^/9 1784 Baroniet Guldborgland påa Lolland, der bestaaer 
af 902 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaardene : 156 
Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord: SVa Tdr., Bøndergods: 
578 Vs Tdr., Kirke- og Kongetiende: 164. Tdr., Bankac- 
tier : 9,400 Rdlr., Bankhæftelsesobligationer: 8,230 Rdlr., 
Fideicommiscapitaler: 312,317 Rdlr. Skovarealet udgjør 
c. 2,287 Tdr. Land. 
' 3) Vt 1803 Stamhuset Høibygaard, hvoraf 1819 oprettedes 
Baroniet Sønderkarle, cfr. Bertouch-Lehn. 
Han var gift med Erica Christine de Cicignon, og efter- 
lod kun Døttre, nemlig: 

L Sophie Amalie Baronesse Lehn til Baroniet Lehn, f. ^'/e 
1764, t 1834, gift 1790 med Hans Rantzau, f ^/lo 
1808, Kammerherre, Major, Generaladjutant, der den ^/la 
1804 bl6v ophøiet til Baron af Rantzau-Lehn. 
Deres Datter: 
Pauline Christine Elisabeth Baronesse Rantzau- Le hu 
til Baroniet Lehn, f. ^h 1803, f Vi 1860, gift ^/g 1820 
med Frederik Christian Baron EIolsten-Lehn 
(Patent af ^Vs 1835), Kammerherre, HoQægermester, 
f. ^/lo 1794, havde ingen Børn. 
II. Margarethe Krabbe Baronesse Lehn til Baroniet Guld- 
borgland, f. 4/11 1766, t «6/8 1789, gift ^/lo 1785 med 
Hartvig Gottfried v. Barn er. Stamherre til Barnersborg, 
f. 1763, f 1811, Kammerjunker. 

Deres Dalter: 
Christiane Henriette v. Barn er Hi Baroniet Guldborg- 
land, og fra Vi 1860 til Baroniet Lehn, f. Vi 1788, 
t ^/n 1860, blev gift: 
1) V9 1804 med Otto Detlev Kaas, Stamherre til 
Nedergaard, Baron af Kaas-Lehn (Patent af *®/i2 
1804), f. 3/e 1772, f.^Vw 1811. 



229 



2) Vt 1820 med Henrik Christian Rosenørn af 
Buset Nørhoim, Kammerherre, Oberst, Stæn- 
derdeputeret, R, af Dbg., f. % 1782, Friherre 
Rosenørn-Lehn ved kgl. Resolution af ^^/s 
1820, f >*|8 1647. Afkom, see den nulevende 
Slægt. 
III. Elisabeth Catharina Baronesse Lehn, f. 1772, f 1802, 
gift 1796 med Frederik Julian Christian Bertouch. — 
Afkom, see Bertouch-Lehn. 

Successionsforlioldene. 

Arvefølgen er agnatisk-cognatisk for Poui Abraham Lehn's 
Afkom. Substituerede ére: 

Catharine Margaretha v. Lehn, f. *®/i 1731, f ^/n 1788, 
gift 1759 med Georg Christopher v. Walmoden, f. % 1730, 
f ''^/lo 1793, Herre til Fuglsang og Prierskou og Afkom. 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaron Otto Detlev Rosenørn-Lehn, f. ^/s 1821, 
Kammerherre, Medlem af Landsthinget, R. af Dbg. , tiltraadte 
Baronierne Guldborgland og Lehn ^/s 1860 efter Moderen. — 
Ourebygaard. 

Lehnsbaronens Sødskende: 

L Erik Christian Hartvig Baron Ro s en ørn-Lehn, f . ^/5 
1825, Hofjægermester, Premierlieutenant, R. af Dbg., gift 
^Vs 1856 med Poiyxene Adelheid Louise Elise, f. Baro- 
nesse V. Pechlin, f. ^^/2l834, en Datter af Major Georg 
Philip Nicolaus Baron v. Pechlin, f. ^/la 1790, f «/i 1856, 
og Lucie Juliane Frederikke, f. v. Schlichter, f. ^^/w 1792, 
t 31/1 1839. - Hvidkilde. 

Børn: 
1. Anna Christiane Adelheid, f. ^^/4 1857, indskreven i 
Vallø. 



/ 



230 



2. Margaretha Christine Lucie, f. ^% 1859, indskreven 
i Vallø. 

3. Edle Frederikke, f. ^/t'iSBO, indskreven i Vallø. 

4. Polyxene Julie, f. ^/i 1862, indskreven i Vallø. 

III. Christian Conrad Sophus Baron Rosenørn-Lehn, f. 
^°/ii 1827, Herre til Røssjøholm i Sverrig, gift V? 1864 
med Benedikte, f. Grevinde Knuth-Knuthenborg, f . */5 
1842. — Røssjøholm. 



Rosen krands* 

Familien Rosenkrands hører til de ældste danske Adels- 
slægter. Rosenkrandserne have hørt til Kongens i Siesvig bo- 
satte Bærmænd og til den slesvigske Ridderstand. En anden 
Branche af Familien har udbredt sig i Sverrig og er introduceret 
i det svenske Ridderhuus. — Rosenkrandserne, der efterhaan- 
den have været i Besiddelse af flere Berregaarde her i Landet, 
have hyppig udmærket sig som Statsmænd, ved Krigsbedrifter, 
ved Lærdom og ved at understøtte Lærdfi og Konstnere. For- 
fatteren haaber i sin Tid at kunne meddele fuldstændige Efter- 
retninger om denne Slægt, men maa her indskrænke sig til 
Følgende: 

Ole ellbr Olaf Bolgersen Rosenkrands, Berre til Egholm, 
R. af Dbg., en meget lærd Mand, bekjendt som Forfatter af: «apo- 
iogia nobihtatis Danicæ»> blev ^^/s 1671 ophøiet til Baron, men 
efterlod ei Afkom. 1 Anledning af fornævnte Bog blev der an- 
lagt Sag imod Ole Rosenkrands, og han blev dømt bl. a. til 
at have forbrudt sine Charger og til ikke mere at lade sig finde 
udi den kongelige ResidentsstadKjøbenhavn; Kongen formildede 
denne Dom. 

Under **/i 1 678 blev Ludvig Rosenkrands, Berre til Rosen- 



231 



dal, Høvitzholm, Ask og Vatnøgaard, Vice-Statholder i Norge, 
Stiftsbefaliogsmand i Christiansand , Amtmand over Lister og 
Mandal, Geheimeraad, Stk. af Dbg., ophøiet i den friherrelige 
Stand. Denne Slægt uddøde i 1723 med Stamfaderens Søn. 

Holger Rosenkrands, f. 1702, f 1785, til Totterupholm 
og Rosenlund, Kammerherre, Geheimeraad, Stk. af Dbg., blev 
*/2 1748 Lehnsbaron af Rosenlund ; men han efterlod ei Børn. 
Hans Broder, Verner Rosenkrands, f. 1700, f 1777, Herre 
til Krabbesholm og Villestrup, blev Va 1757 Lehnsbaron. Han 
var gift med Else Margrete, f. Sehestedt; fra ham nedstamme 
de nuværende Baroner Rosenkrands, Fornævnte Holger 
Rosenkrands oprettede: 1) Baroniet Rosenlund, der senere 
blev substitueret med en Fideicommiscapital paa 50,000 Rdlr. 
2) et Penge-Fideicommis paa 10,000 Rdlr. — Det for Verner 
Rosenkrands '/s 1757 erigerede Baroni Villestrup blev lige- 
ledes substitueret med 50,000 Rdlr. 

Rosenholm derimod, der blev bygget 1559 af Jørgen 
Rosenkrands, f. 1523, f 1596, Statholder i Jylland, R. af 
Dbg., blev i Familiens Besiddelse, indtil det ®/t 1743 oprettedes 
til Stamhuus af ker Rosenkrands, f. 1674, f 1745, Herre 
til Egholm og fiygaard , Geheimeraad i Conseiiet , R. af E. 
Rosenholm beslaaer af 289 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hoved- 
gaarden: 73V2 Tdr., Bøndprgods: 118^8 Tdr., Kirke- og Konge- 
tiende: 96^/4 Tdr., Bankactier: 3,400 Rdlr., Fideicommiscapi- 
taler: 198,230 Rdlr. 22 /i. Skovarealet udgjør c. 700 Tdr. 
Land. 

Endvidere opretlede Marie Elisabeth ft ose nk rands f. 1742, 
f 1798, Decanesse i Vallø, og Ægtemand Anton Henrik v. 
Moltke, f. 1734, f 1792, Overhofmester, Geheimeraad, R. af 
E., et Pengefideicomrais paa 28,960 Rdlr., nærmest for Iver 
Rosenkrands, f. 1740, f 1815, og Afkom. 



232 



Slæt 
Veraer Rosenkraiidfi(5 Lehnsbaroi 

f. 1700, t"/4 1777, gifl 1737 mec 
Hans Søn, her Rosenkranib, f. ; 
og Roseulond, Stamherre til R( 
blev gift: 

a. 1764 med Maria, f. 

b. 1790 med Sophie I« 

c. 1 804 med Louise, f. y. 1 
raad v. Woida til Sopl 



Leopoldine, 

f. 1786, t 1810, 

Gonventualinde 

i Roeskilde. 



Christian Rosenkrands, 

i, 1768, t i817, Lehns- 
baron til YiUestrup, 
Stamherre til Rosenholm, 
Kammerjunker, Gapitain, 
gift med Ida Tilhelmine, 
f. Grevinde Råben, en 
Datter af Otto Lodvig 
GrevB Rahen til Aalholm ; 
hun døde »^/i 1847. 



Birgitte Sophie, 

f. 1769, t 1794, 

gift 1791 med 

General Hans 

Rodenbnrg (ei 

Børn.) 



~r*~ 



CathrinalenningiaAnnette, 

f. 1 796, 1 1 844, Lehnsbaro- 
nesse til Villestrup, gift: 

a) "A 1821 med Peter 
Frederik Baron Reedi- 
Thott-Rosenkrands , 

f. 1795, ti 825. 

b) med Kammerherre, 
Baron Georg Moltke- 
Rosenkrands (ei Børn.) 



Elisabeth Dorothea Maria, 

f. »Via 1798, Lehnsbaro- 

nesse til Villestrup, gift, 

med Karl Frederik Baron 

V. Dufing'Rosenkrands, 

f. »Va 1792. 
Afkom, see During. 



Terner Theoéw, 

f. »»/lo 1770, t 1« 

Friherre til Roseol 

efter Broderens I 

Stamherre til Roi 

holm , gift med i 

f. Rigsgrevinde li 

(ei Børn.) 



Successionsforholdene. 

Successionen er for Rosenlund agnatisk-cognatisk, saavel 
for Erectors Afkom som ogsaa for de substituerede Slægter, 
nemlig : 



238 



egister. 

Destnip^ Herre til Krabbeslioliii. 

liretke Sehested, f. 1709, f 1775. 
tBl5, Lehnsbaron til Villestrup 
m, Kammerherre, Stk af Dbg., 

ler, f . 1744, f 1788. 
Vitfeldt,f. 1761, t 1794. 
)12, en Datter af Geheime- 



lolger, 
772, t 1839 Ul 
estrup, Besidder 
5t Rosenlirandslie 
iet Moltl^eske Fi- 
ommis, Capitain, 
med Sophie Be- 
cte, f. V. Bfilow, 
t 1833. 



Jørgen ) Dorothea lAlsa- 

f. 1774, t 1831, beth, 

Herre til Sophi- f. 1778, f 

endal, Oberst, g.: gift 1795 med 



a) med , Frede- 
rikke, f. Mar- 
qoard. 

b) med Charlotte, 
f. Baronesse 
Reedtx-Thott. 



General Hans 

Rodeubjirg (ei 

Børn). 



Charlotte Eine- 
reiitie, 

f. 1791, t 1842, 
Stamfrue til 
HYitfeldt, gift 
1807 med Fre- 
derik Y. Råben 
til stamhuset 
Restrup (ei 
Børn). 



Else Margaretha 
Hedevig Sophie, 

f. . t 1832, 

gift med Frederik 

Rigsgreve 

Fcdder-Charisios 

til Gonstantins- 

borg, f. 1769, 

t 1829. 



fkom, see den nulevende Slægt. 



1) Erectors Broder, Verner Rosenkrands og Afkom, 
dog saaledes, at Rosenlund og YHlestrup ei maae for- 
enes paa samme Haand, saalænge der findes flere suc- 
cessionsberettigede Agnater. 

2) pr. acqvirentis Søster og Afkom. 



234 



3) Peter Juel, f. 1708, f 1779, tilHverringe og Eriksholm, 
Geheimeraad, Stk. af Dbg., og Afkom. 

4) Kongen. 

Lehnet fortabes ved Mesalliance. 

Ligeledes er Successionen agnatisk- cognatisk for den af 
Holger Rosenkrands oprettede Fideicommiscapital, der skal 
tilfalde den ældste af de RosenkrandseV til Villestrup og Rosen- 
lund, der ei har Majoratet. 

For Villestrup derimod (cfr. During Rosenkrands) er 
Successionen lineal agnatisk-cognatisk , dog saaledes, at dette 
Lehn, naar flere Lehn falde sammen, gaaer til den Søn, der 
intet Lehn har. Villestrup fortabes ligeledes ved Mes- 
alliance. 

Successionen for Rosenholm er agnatisk-cognatisk for 
Ereclors Afkom, der er uddød, derimod agnatisk for Erectors 
Farbroder Jørgen Rosenkrands, f. 1607, f 1675, til Kjeldgaard, 
Befalingsmand paa Børglum, og Afkom, i hvis Besiddelse Stam- 
huset nu er. Substitueret er Erectors Søster, Mette Margaretha 
Rosenkrands, f. 1670, f 1703, gift med Frederik Christian 
Baron Holck tU Holckenhavn og Afkom, og vorder Successionen 
da atter agnatisk-cognatisk. 

« 

Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaron Hans Henrik Rosenkrands, f. 1806, til Substitu- 
tionen for Baroniet Rosenlund, Stamherre tilRosenholm ogFideicom- 
misset Moltke, Kammerherre, Hofjægermester, R. af Dbg., gift: 

a. 1830 med Apna Dorothea, f. Grevinde Fædder, f 1856. 

b. 1857 med Caroline, f. v. During, f. "^in 1821, en 
Datter af Generalmajor v. During til Vamdrupgaard. — 
Rosenholm. 

Børn : 
a. Af 1ste Ægteskab. 

I. Stine, f. 1831, gift 1855 med Proprietair Hans v. Hol- 
sten til Sødringholm. 



235 



2. Bolger, f. 1836, Lehnssuccessor , Legationssecrelair, 
Chargé d'affaires. 

3. Christian, f. 1838, cand. pol. 

b. Af 2det Ægteskab. 

4. Vilhelm, f. % 1862. 

Lehnsbaronens Sødskende: 

1. Frederik Julius, f. 1807, Particulier. 

2. Iver Holger Christian, f. 1808, Berre til Balskov, Hof- 
jægermester, gift med Hedevig, f. de Lichtenberg. — 
Balskov. 

3. Marie, f. 1815, Convehtualinde i Roeskilde Kloster. 

4. Anton Verner, f. 1817, Lieutenant ved den vestindiske 
Hærstyrke, gift med Miss Jane, f. Skott. — St. Croix. 

Børn : 

a. Sophie Benedikte, f. 1862. 

b. Anna Hedevig, f. 1864. 

5. Jørgen Ambrosius, f. 1818, Gaardeier i Jylland. 

6. Elisabeth Louise, f. 1821, gift med Gottlob Emil Baron 
Rosenkrands, f. ^% 1803. 

7. Hans Frederik, f. 1822, C^pitain, Compagnichef, R. af 
Dbg., gift 1^/11 1847 med Fanny Vilhelmine, if. Stock- 
fleth, f. i*/7 1830. — Viborg. 

Børn : 

a. Magda Sophie Christine, f. ^In 1852. 

b. Anna Dorothea, f. 1863. 

8. Else Margaretha, f. 1824, gift med Pastor Holm. 

9. Anna Dorothea, f. 1828, gift med Apotheker Holm i 
Kjøbenhavn. 

Lehnsbaronens Farbroder, Jørgen Rosenkrands, f. 1774, 
t 1831. 

a. Af 1 ste Ægteskab. 

Enkebaronesse Frederikke, f. Marquard, f. *'/5l781, sepa- 
reret. — Sophiendal. 



236 



Børn : 
[. Gottlob Emil Carl Christian Baron Rosenkrands, f. 
*% 1803, Besidder af det af Holger Rosenkrands op- 
rettede Fideicommis, Berre til Sopbiendal, HoQæger- 
mester, Kammerherre, Amtmand, Medlem af Rigsraadet, 
R. af Dbg, og Dbmd., gift med Elisabeth Louise, f. Ba- 
ronesse Rosenkrands, f. 1821. — Thisted. 
Børn: 

1. Charlotte, f. ^/e 1844, Kosterfrøken i Vemmel- 
tofte, IV Afdeling, forlovet med Børge Axel Johann 
Christian Baron Rosenkrands, af den svenske 
Branche, f. '^/2]831, Lieulenant ved de skaanske 
Dragoner. — Gyllebo i Skaane, 

2. Jørgen, f. ^% 1846. 

3. Fritz, f. «o/8 1850. 

4. Berluf, f. ^/i9 1852. 

II. Frederik Verner Baron Rosenkrands, f. ^Ve 1804, 
Oberst, R. af Dbg. 

b. Af 2det Ægteskab. 

Enkebaronesse Charlotte Birgitte, f. Baronesse Reedtz- 
Thott, f. "/4 1789, Enke 1831, beneficeret med en Pensions- 
plads i Vemmetofte-Kloster. — Kjøbenhavn. 

III. Iver Holger Baron Rosenkrands, f. Va 1813, Over- 
auditeur, Herredsfoged, Udskrivningschef, Minister-Re- 
sident i Italien, R. af Dbg. og fl. fr. O., gift: 

a. ^/lo 1854 med Elisabeth, f. Rosenkrands, f 
Vs 1855. 

b. ^/ii 1864 med Julia Louise, f. Mackenzie, en 
Datter af Major Lewis Mackenzie, Esq., og 
Nancy, f. Bancrofl. 

Søn: 
Iver Gunde Lewis Augustus, f. ^^^lo 1865. — Kjøbenhavn. 



237 



Selby. 

Familien Selby er en gammel, adelig Slægt, der nedstam- 
mer fra England; Sir Walter Selby eiede allerede under Kong 
Henrik III Godset Biddleston i Northumberland. Ralph 
Selby, Mupk i Vestminster, hvor han døde 1420, var en af 
Kong Henrik IV meest ansete Mand (vide: Generalogical 
and Heraldic, History of the Commoners of Great Britain and 
Ireland, by John Burke Esq.. 1835). Godset Biddleston er fra 

'i 

, I 

ovennævnte Tidsperiode af nedarvet i Familien til nuværende Be- 
sidder, Walter Selby, f. ^/n 1822. Dennes Oldefader, Thomas 
Selby, gift med Eleoi^or Tuite, havde flere Sønner; den 3die 
Søn, Charles Joseph Selby, f. **/ia 1766, f ^^/a 1823, bosatte 
sig i Danmark, blev dansk Baron ^/la 1796 og: er Stamfader- 
til den danske Linie af Familien. Han var gift i 1ste Ægte- 
skab med Birgitte, f. Borre, i 2det Ægteskab med Anna Ernestine, 
f. Baronesse Brockdorff, Enke éflér Kai Greve ftantzau. Det 
sidste ÆgteskaJ) var barnløst. Charles Joseph Selby havde af 
Ægteskal)et med Birgitte, f. Borre, 3 Biørn: 

1. Charles Borre, ' 

2. Nicolaus Tuite, 

3. Eleonore Sophie, 

I. Charles Borre Baron Selby, if. «/8 1778, f »^/t 1849, 
Geheimeconferentsraad, Kammerherre , Hofjægermester, 
dansk Gesandt i Holland frti 1821-1842, Stk. af Dbg. 
og en fr. O. samt Dbmd., blev 1806 gift med Christiane 
Georgine, f. Falbe, f. «/4 1786, f "/n 1843, og erigerede 
det friherrelige Selby ske Forlods. 
B^rn: 

1. Charles Ferdinand Johan, f 1809 som Barn. 

2. Charles Ernst, f ^/s 1843 ugift. 

3. Eleonoreida Christine Frederikke, f. 1810, gift 1845 
medFrederikL. G. Baron W ed ell-We de Ilsborg, 



8. Caroline 

'O. Caroline Amalie, -j- ^/lo 
1862 



238 



Kammerherre, Major, Commandeur for den konge- 
lige Livgarde til Hest, Besidderinde af det friher- 
lige S e Ib y ske Forlods. 

4. Ida Charlotte Nicolette, gift med hollandsk Kam- 
merherre Baron van Brien én, f **/2 1845. 

6. Jeromia Cathrine, f. «*/i 1812,^ f ^Vg 1848, gift 
med GrevH. Bille-Brahe til Grevskabet Brahes- 
minde, 

6. Anna Ernestine, f "/s 1838 ugift. 

7. Angelica Louise, f ^k 1836 ugift. 

gift med Kammerherre 
Q u a a d e dansk Gesandt 
ved det preussiske Hof i 
Berlin, C. af Dbg. og 
Dbmd., Stk. og C. af 
fl. fr. O. (Afkom.) 

IL Nicolaus Tuite Baron Selby, østerrigsk Cavalerimajor 
og H^iserlig østerrigsk Kammerherre, gift med Wilhelmine 
f. Kneischel^ f 1815. 

Datter: 
Ernestine Caroline Wilhelmine, gift med Capitain 
F. V. Bulow. 

III. Eleonore- Sophie Baronesse Selby, gift med General- 
lieutenant Frantz v. Bulow, Kammerherre p. p., Generaladju- 
tant. hos Kong Frederik YI, Stk. af Dbg., Dbmd., f % 1842. 

I Henhold til det kongelige aabne Brev af */i9 1796, hvor- 
efter Charles Joseph Selby og hans Efterkommere bleve op- 
høiede i den danske Friherrestand, og, som indeholder den Befa- 
ling: jure tamen majoratus, qualis baronum privilegiis sancitus 
est, æternum observalo, stiftede hans Søn, Charles Borre Baron 
Selby *^/ii 1843, det friherrelige Selbyske Forlods, med hvilket 
en Alimentationscapital staaer i uadskillelig Forbindelse. 



239 



Forlodset bestaaer af c. 156,000 Rdlr., deri indbefattet en 
Eiendom paa St. Ånnæplads i Kjøbenhavn. 

Alimentationscapitalen bestaaer for Tiden af benved 40,000 
Rdlr., der forøges ved Oplæg af Capitalens egne Renter, samt 
viBd aarligt Tilskud af enTiendedeei afForlodsbesidderens Revenner. 
Bestemmelsen med Alimentationscapitalen er, at Renterne, i kom- 
mende Generationer skulle tilfalde Porlodsbesidderens Sødskende. 

Ususfructuarius af Forlodset er forpligtet til at bestyre Ali- 
mentationscapitalen^ 

Detfriherrelige Selbyske Forlods er et Mandslebn og falder alene 
i Arv paa Sværdsiden; Undtagelser ^ierfra finde Sted til Fordeel 
for Stifterens Døttre, hvilke for deres Personer have Successions- 
ret til Fideicommiset efter Førstefødselsretten og overføre den 
til deres Descendenter, dog saaledes, at den blandt disse kun 
gaaer paa Sværdsiden fra Mand til Mand. 

Stifterens Døttresønner ere: 

I. Ida Charlotte Nicolettes Sønner: 

1. Arnaud Nicolaus Baron van Brienén, f. ^'/t 1839. 

2. Vilhelm Baron van Brienén, f. ^^/n 1843. 

II. Jeromia Cathrine*s Søn: 

3. Preben Charles Greve Bille-Brahe, f. **/« 1842. 
fil. Caroline Amalie's Søn: 

4. Christian Fritz Quaade, f. ^li^ 1852. 

Findes ingen Successionsberettiget af Stifterens Livsarvinger, 
gaaer Besiddelsen over til følgende substituerede Linier: 

1 Linie. Familien S el by i England. 

Il Linie udgaaer fra Kammerherre Christian Johan Baron 
Bille-Brahe, en Søn af Preben Greve Bille- Brahe 
og Johanne Caroline, f. Falbe, en Søster til prim. 
acq. Hustru. 

III Linie udgaaer flra Generalmajor Anthon Ulrich Falbe. 



240 



IV Linie udgaåer fra Kammerherre Christian Tuxen Pftlbe. 

V Linie udgaaerfra Genéralms^or Garl Johan v. Bølow, yngste 

Søn af Stifterens Søster. 

Findes ingen til Successionen Berettiget, da skal det fri- 
herrelige Selbyske Forlods og Aiimentationscapitalen tilfalde milde 
Stiftelser under Navn af det Selbyske Legat. 

Naar en Dattersøn af Stifteren eller anden Arveberettiget 
bliver Besidder af det friherlige Selbyske Forlods, skal han an- 
søge om at antage Familienavnet Selby, som og at føre Fami- 
liens Yaaben. £r han en Udlænding, skal han ansøge 
om Indfødsret i Danmafrk. 



Stampe. ■ 

Stampe er en gammel norsk og dansk Adelsslægt, saaledes 
var Haagen Ståftipe blandt de norske Rigsraader, som i Aaret 
1384 underskreve saavel' det Brev, hvorved Erik af Pommern 
fik Forsikkring paa Norges Rige efter Dronning Margrethe's 
Død, som det, hvorved Haagen Johnsen frasagde sig al Ret- 
tighed til Norges Rige, — endvidere var Benrik Stampe iblandt 
de Adelige fra Nørrejylland, soni underskreve det Revers, der 
blev udstedt af Kong Christian III og Rigets Stænder paa Rigs- 
dagen i Kjøhenhavn 1536. Søren Stampe til Gjerdrup var 
1517 Gommandant paa Tranelyær Slot. Han fulgte 1523 
Kong Ghristian II i Landflygtighed , men kom senere, med 
Greve Christopher af Oldenborg tilbage til Danmark og nødte 
Otto Krumpen, den daværende Lehnsmand paa Langeland og 
Tranekjær Slot, til at overgive Slottet. Søren Stampe var 
enten Fader eller Faerbroder til Jesper Stampe, Borgerme- 
ster i Nyborg, og fra fornævnte Jesper Stampe nedstam- 
mer Hans Stampe, der faldt.. i, Syyaarskrigen, som Frederik II 



241 



førte med de Svenske, og hans Sønnesøns Søn var Henrik 
Stampe, f. 1713, f'l788, der 1740 erholdt Doctorværdigheden 
i Lovkyndighed , og efterhaanden blev Lærer i Lovkyndighed, 
Medlem af Videnskabernes Selskab og General- Auditeur i Over- 
admiralitetsretten. I Aaret 1751 overtog han Qvæsturen ved 
Kjøbenhavns Universitet og blev derefter General - Procureur. 
Forordningen af 1 3de Mai 1769 «om Selveierbønder« er hans 
Værk. 

I Anledning af hans Fortjenester bleve Stampernes gamle 
Adelsrettigheder ved Diplom af */5 1759 fornyede i hans Person. 
Endvidere blev han Etatsraad , Conferentsraad og Geheimeraad 
og fik 1784 Sæde i det kongelige Statsraad. Ban var gift: 

1. med Christine, f. de Kløcker, en Datter af Etatsraad de 
Kløcker til Gjeddesdal. Hun døde i Barselseng; 

2. med Margaretha, f. Grøn, af en Patricierslægt i Lubeck; 
men han har ei efterladt Descendenter. Han funderede et 
Starahuus , af hvilket , i Overeensstemmelse med hans i Testa- 
mentet udtalte Ønske, Baroniet Stampenborg erigeredes "/s 1809. 
Baroniet bestaaer af 652^/4 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hoved- 
gaarden: 128''*/« Tdr. , bortfæstet Hovedgaardsjord: llVsTdr., 
Bøndergods: 455^2 Tdr., Kirke- og Kongetiende : 59 Tdr., Bank- 
actier: 3,700 Rdlr., Fideicommiscapilaler : 161,492 Rdlr. 16-/3. 
Skovarealet udgjør c. 1,128 Tdr. Land. 



Successionsforholdene. 

« 

De om Arvefølgen ved Fundermgen af Stamhuset af Henrik 
Stampe vedtagne Bestemmelser bleve ved Baroniets Oprettelse 
confirmerede. 

Testamentet og Patentet udvise, at Stamhuset er oprettet 
nærmest for Franz Testrup Stampes mandlige Descendenter, 
og, at det blandt disse skal gaae i Arv efter Førstefødselsret- 
ten, og efter deres Uddøen skal tilfalde Oluf Stampes mand- 

10 



242 



lige DescendeDter og først efter deres Afgang gaae over paa 
Qvindesiden og dernæst i begge Linier efter de samme Regler, 
der ifølge Kongeloven have været gjældende for det danske 
Kongehuus. 

Franz Testrup Stampe' s Børn: 

1. Lehnsbaron Holger Stampe til Stampenborg, f . *®/8 
1754, f ^% 1827, Kammerherre, Commandeur i Sø- 
elaten, R. af Dbg. og Dbmd., gift med Kirsten, f. Kaas, 
f. »/i 1766, t ^l3 1842, en Datter af Admiral Frederik 
Christian Kaas, f. ^9 1727, f 1802 og Hustru Sophie 
Elisabeth, f.Charisius, f.^/illA^j t»/9l769. Hendes 
Afkom har Successionsret til Senioratet Constantins- 
borg, nu Substitutionen for samme. 

Afkom, see den nulevende Slægt. 

2. Catharina Amalia, f. 1748, f 1818, gift med Christian 
N. v. West en, f. 1733, f 1808. (Afkom.) 

Oluf Stampe 's Børn: 

a. Af 1ste Ægteskab: 

1. Anna Margaretha, f. 1751, j: 1820, gift med Joachim 
Henrik Hahn, f. 1742, f 1787. — (Afkom). 

2. Francisca Jane, f. 1760, f 1829, gift med Vitus Edin- 
ger, f. 1744, f 1819 — (Afkom.) 

b. Af 2det Ægteskab: 

Karl Adolph Stampe, f. % 1767, f 1831, Herre til 
Skjørringgaard, Kammerherre, gift 1790 med Caroline, f. Rothe, 
f. 1% 1766, f 1845, en Datter af Jesper Rothe til Ty- 
bjerggaard. — Afkom, see den nulevende Slægt. 

Den nulevende Slægt 

A, Den Franz Testrup Stampeskc Linie. 

Lehnsbaron Henrik Stampe til Raroniet Stampenborg, f. 
®°/i2 1794, en Søn af fornævnte Lehnsbaron Holger Stampe, 



\ 



243 



tiltraadte Baroniet 1827, og ægtede **/9 1820 Christine Marie 
Margaretha, f. Dalgas, f. *>/4 1797, en Datter ef Jean M. 
Dalgas og Marie Manette, f. Altebert, af en emigreret fransk 
Slægt, der fra Schweitz kom til Danmark. — Nysø og Kjø- 
benhavn. 

Børn: 

1. Benrik Baron Stampe, f. ^^/s 1821, gift «/9 1850 med 
Jonna, f. Drewsen, f. *'/8l827, en Datler af Etatsraad 
Drewsen. — Christinelund. 

Børn: 

a. Rigmor, f. '^/i9l850, i Vallø I Afdeling. 

b. Astrid, f. ^»/w 1852 i Vallø I Afdeling. 

c. Christine, f. ^®/io 1856, indskreven i Vallø. 

d. Jeanina Emilie, f. ^Vs 1861, indskreven i Vallø. 

2. Holger Frederik Christian Baron Stampe, f. ^Va 1822, 
Eier af Grønnebækgaard i Slesvig. — Grønnebæk- 
gaard. 

3. Kirstine Marie Elisabeth Baronesse Stampe, f. 'Vs 
1824, Stiftsdame i Vallø. 

4. Christian Herman Baron Stampe, f. ^/e 1831, varOfQ- 
ceer i den østerrigske Armee, men tog sin Afsked 1861, 
gift Vi 1865 med Marie Isabella, f. Grevinde Deym, f. 
% 1839, en Datter af Frederik Greve Deym, Baron v. 
Stritez, Herre til Sieblitz og til Godserne Bossin, Sche- 
manovitz og Nemishi i Bøhmen , * og Hustru Marie 
Caroline, f. Grevinde Buquoy. — Aldershvile og Kjø- 
benhavn. 

Lehnsbaronens Broder: 
Frantz Valentin Christian Carl Baron Stampe, Kammer- 
junker, R. af Dbg, f. % 1806. — Kjøbenhavn. 

B. Den fra Oluf Stampe nedstammende Linie. 

Carl Adolph S tampe' s og Caroline, f. Rothe 's, Afkom: 

1. Ole Henrik Stampe, f. 1791, f 1831, Overkrigscom- 

16* 



244 



missair, gift med ChristiDe VilhelmiDe, f. Blicher- 
rosen. 
Søn: 
Peter Adolph Henrik Stampe, f. V9 J817, Herre til Skjør- 
ringgaard, Jægermester, gift *®/i2 1841 med Cathrine Jermine, 
f. Bug el, f. ^/lo 1818. — Skjørringgaard. 
Søn: 
Adolph Georg Nicolai, f. % 1844. 

2. Tyge Rothe Stampe til Valdemarskilde , f. 1793, Ge- 
heimelegations- og Conferentsraad, R. af Dbg., gift 
1832 med Anna Rosine, f. Rothe, f. 1813, en Datter 
af Carl Adolph Rothe, Kammerherre, Contreadmiral, f. 
1767, f 1834. — Valdemarskilde ved Slagelse. 

Børn : 

a. Caroline, f. 1833, gift med Kammerjunker Alfred 
Rosen, (Børn). 

b. Vilhelmine Louise, f. 1835, f 1857, gift med 
F. Frølich, Orlogscapitain, R. af Dbg. (Børn). 

c. Carl Adolph Rothe, f. 1836. 

3. Karen, f. 1795, gift med' Oberst Wulf Otto Frederik 
Schultze. 

Børn: 

a. Ida Caroline Frederikke Schultze, f. 1813, gift 
med Bong-Schmidt i Flensborg. 

b. Carl Schultze, f. 1817. 

4. Maria, f. ^^k 1797, f , gift med Christian Rothe 
(en Søn af Andreas Bjørn Rothe, Geheimeconferents- 
raad, og Georgine, f. Hin cheldey), f. *^/t 1790, f , 
Høiesteretsassessor, R. af Dbg. og Dbmd. 

Børn: 

a. Adolph Carl Rothe, f. ^h 1816. 

b. Andreas Bjørn Rothe, f. ^is 1818, Kammer- 
junker, Major, R. af Dbg. og Dbmd. 



246 



Familien Rothe nedstammer fra Conrad Rothe, der tjente 
under Keiser Frederik III i Aaret 1444 imod den franske Konge, 
og imod Keiserens Broder Albert og imod Østerrigerne. Han 
fulgte Keiseren til Italien og blev adlet 1471. 



Z e u t h en. 

Under ^/6 1843 blev Hoijægermester Christian Frederik 
Zeuthen ophøiet i den friherrelige Stand tilligemed den af hans 
Slægt, hvem Baroniet Zeuthen i Tidens Løb tilfalder. Christian 
Frederik Zeuthen, f. »^/i« 1795, f "/n 1850, var en Søn af Etats- 
raad Peter Christian Zeuthen, f. 1755, f 1823, og Marie Vil- 
helmine, f. v. Bornemann, f. 1764, f "/n 1802. 

Baroniet Zeuthen bestaaer af 1,257 Tdr. Hartkorn, hvoraf 
under Hovedgaardene : 176V2 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord: 
5 Tdr., Bøndergods: 962 Tdr., Kirke- og Kongetiende: iWh 
Tdr., i Bankactier: 6,300 Rdlr., i Fideicommiscapital : 20,000 
Rdlr. Skovarealet udgjør c. 800 Tdr. Land. — Tølløsegaard er 
bygget 1575 af Peder Oxe til Gisselfeld og Hustru Mette, f. 
Rosenkrands. 

Efter Erigentens dødelige Afgang tilfaldt Baroniet hans 
Enke, den nuværende Besidderinde. 

Substituerede ere: 

1. Frederik Christian Greve Schulin og Afkom. 

2. Afkom efter afgangne Hans Sigismund Frederik Alexan- 
der Villiam Greve Schulin. 

3. Lehnsgreve Johann Sigismund Schulin og Livsar- 
vinger. 

Besidderen af Baroniet skal antage Navnet Zeuthen. 
Det grevelige Schulinske Fideicommis og Baroniet Zeuthen 
maae ikke forenes paa samme Haand, saalænge der endnu ere 
Andre til af Familien Schulin. Naar Baroniet er gaaet til en 
Linie af Schulinerne, der efterlader Afkom, succedere næstefter 



246 



Agnaterne de til denne Branche hørende Cognater, og først 
efter disses Uddøen falder Baroniet til de ældre Brancher. 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaronesse Sophie Hedevig Zeuthen til Baroniet 
Zeuthen, f. Grevinde Schulin, f. 2% 18IO, gift ^^/lo 1829 med 
Christian Frederiit Zeuthen, f. ^*/i2 1795, Enke "/n 1850. — 
Tølløse og Kjøbenhavn. 

Christian Frederik Greve Schulin, f. ^% 1822, er Stam- 
herre til Tølløse og blev gift **/8 1849 med Maria Carx)line Ave- 
line Siegfriede, f. Grevinde Scheel, f. »V? 1829, en Datter af 
Henrik Jørgen Greve Scheel til Stamhuset Rosenkrands og 
Anna Elisa, f. Morbuch-Prom. — Barritskov (Veile Amt). 



Zy tp hen-Adeler. 

Cort Ad el er' s Søn, Frederik Christian Adeler til Drax- 
holm, Egemarke, Bradsbjerg og Gemsø Kloster, f. ^^/lo 1668, •}- 
19/4 1726, blev gift ^h 1694 med Henriette Margretha Len te, 
f. ^% 1676, f 29/g 1703. Deres ældste Søn, Conrad Hugo, f. % 
1697 afgik ved Døden ^^/lo 1719. Den næstældste Søn, Christian 
Lente Adeler, f. ^% 1699, f «/io 1757, oprettede 1755 Stam- 
huset Draxholm for sig, sin Brodersøn Conrad Vilhelm og Ag- 
naterne efter Conrad Vilhelm Adeler, der var en Søn af for- 
nævnte Frederik Christian Adelers 3die Søn, Frederik, f. ^/a 
1700, f ^lii 1766, til Gundetved, Bradsbjerg og Gemsø Kloster, 
Amtmand, Conferentsraad, gift **/4 1727 med Anna Beate, f. 
Rosenkrands. Christian Lente Adeler døde ugift og Stam- 
huset tilfaldt nu Brodersønnen, den fornævnte Conrad Vilhelm, 
f. 29/1 1739, t ^/4 1785, Kammerherre, Stk. af Dbg., der blev 
Friherre ^% 1784 og var gift: 

I. med Ulrika Helena, f. Cicignon, og 



247 



2. ined Christiane Dorothea, f. Mordsen, Enkebaronesse 
Juul. Han efterlod: 

Af 1ste Ægteskab een Søn: 

Frederik, f. ^^h 1764, f ^s/g 1315^ Kammerherre, Geheime- 
raad, Overpræsident i Kjøbenhavn, Stk. af Dbg. og Dbmd., der 
^/9 1785 blev Lehnsbaron til Adelersborg, og: 

Af 2det Ægteskab ligeledes een Søn: 

Christian Len te, f. «% 1784, f % 1844, Dr. juris. 
Kammerherre, Amtmand, R. af Dbg. Med ham uddøde den^fra 
Conrad Vilhelm Adeler nedstammende Slægt paa Sværdsiden; 
thi Frederik Adeler, der blev gift med Bertha, f. Grevinde 
Moltke- Bregentv ed, f.*5/ii 1767, f 2^5 1346^ efterlod ikkun een 
Datter, Sophia Hedevig, L^^k 1795, f ^/4 1859, gift 1813 med 
Kammerherre Herman Løvenskjold, f. 1783, f , og Christian 
Lente Adeler, der var gift med Charlotte, f. v. Warnstedt, har 
ei efterladt Afkom. 

Af Stamhuset Draxholm oprettedes, som allerede anført, % 
1785 et Baroni under Navn af Adelersborg, der efter Bevilling 
af «Vio 1810 substitueredes med 120,000 Rdlr., hvorhos Gehei- 
meraad Adeler solgte Adelersborg til sig selv. Efter hans 
Død faldt Substitutionen for Baroniet, ifølge Successionsbestem- 
melsen, til hans Broder Christian Lente Adeler, hvorimod 
Adelersborg tilfaldt Adelers Enke og hans Datter, ovennævnte 
Kammerherreinde Løvenskjold. Sidstnævnte efterlod een Datter, 
Bertha Henriette Frederikke Løv en skjold, f. ^/t 1814, gift 
6/1 1836 med Georg Frederik Otto Zytphen, f. ^% 1810, en 
Søn af Ernst Frederik Zytphen f. ^in 1765, f %i 1835, af en 
hollandsk her i Landet naturaliseret Adelsslægt, Generalmajor, 
R. af Dbg. og Dbn^. , og Louise Augusta, f. Baronesse 
Pechlin, f. ^^/g 1787, gift */ii 1808 (cfr. Eyben) For Georg 
Frederik Otto Zytphen og Hustru Bertha Henriette Frederikke, 
f. Løvenskjold, oprettedes ^^/i2 1843 Baroniet Adelersborg, der 
bestaaer af 1,395 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hovedgaardene : 
187^2 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord : 2 Tdr., Bøndergods: 



248 



911^/4 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 294 Tdr. , i Bankactier: 
6,000 Rdlr., i Fideicommiscapitaler: 87,577 Rdlr. 55 /}. Skov- 
arealet ndgjør c. 1,050 Tdr. Land. 

Suooesslonsforlioldene. 

Successionen er agnalisk-cognatisk for Georg Frederik Otto 
Zytphen's Afkom af Ægteskabet med Bertha Henriette Fre- 
derikke, f. Løven skjold. Substituerede ere tvende Familier, 
hvorom der er nedlagt et forseglet Document, der først vil 
blive aabnet, naar Familien Zytphen-Ådeler uddøer. 



Den nulevende Slægt. 

Lehnsbaron Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler, f. ^% 
1810, til Baroniet Adelersborg, Kammerherre, Capitain, Medlem af 
Rigsraadets Folkething, R. af Dbg. og af en fr. O.; 1828 blev 
han Officeer og traadte 1842 ud af Tjenesten. 1 Aarene 1848 og 
49 gjorde han Tjeneste som Adjutant hos Kongen; Patent af^*/i2 
1843 som Lehnsbaron Zytphen-Adeler; han blev gift % 
1836 med Bertha Henriette, f. Løven skjold, f.^h 1814. som 
bragte ham Adelersborg. 
Børn: 

1. Bertha Sophie Louise, «Vio 1836, gift ^/9 1857 med 
Vilhelm Greve Ahlefeldt-Laurvigen, f. ^/s 1830. — 
Afkom, see Ahlefledt-Laurvigen. 

2. Anna Amalia Hedevig, f. */ii 1837, overordentlig Stifts- 
dame i Vallø. 

3. Frederik Herman Christian, f. ^^^ 1840. 

4. Bertha Thusnelda Frederikke, f. Vs 1842, overordentlig 
Stiftsdame i Vallø. 

5. Gebhard Elimar Otto, f. »/n 1843. 

6. Elise Marie Vilhelmine, f. ^/i2 1844, indskreven i 
Vallø. 



X 



249 



7. Georg Vilhelm Ferdinand, f, ^Vø 1847. 

8. Gerhard Christopher, f. ^Vs 1851. — Adelersborg og 
Kjøbenhavn. 



g 5. 

Friherrelige Familier, i hvilke der ikke findes 
Lehn eller Substitntion for samme. 

Adeler. 

Frederik Adeler til Gundetved, Bradsbjerg og Gemsø 
Kloster, f. »/s 1700, f ^8/^9 1766, — cfr Zytphen- Adeler — 
havdeaf Ægteskabet med Anne Beate, f. Rosenkrands, 12 Børn. 
Den ældste Søn, Conrad Vilhelm Adeler, f. «»/i 1739, f 
^k 1785, arvede efter Farbroderen, Christian Lente Adeler, 
Stamhuset Draxholm, hvoraf senere Baroniet Adelersborg blev 
oprettet. Stamhuset Draxholm erigeredes for fornævnte Chri- 
stian Lente Adeler og Conrad Vilhelm Adeler og Afkom. 
Conrad Vilhelm Adeler' s Sødskende havde saaledes ingen Suc- 
cessionsret til Stamhuset og det senere Baroni, og hjemfaldt i 
1844 Substitutionen for Baroniet til Kongen, efterat Conrad Vil- 
helm Adeler' s Afkom paa Sværdsiden var uddød med Christian 
Lente Adeler. 

Conrad Vilhelm Ad el er' s yngste Broder, Theodorus Adeler, 
f. ^5/3 1748, Kammerherre, blev 1775 gift med Albertine Cathrine, 
f. Bentzon fra Sohngaardsholm. Deres Søn, Johannes Emil 
Adeler, f ^/» 1842, Oberstlieutenant , blev ifølge Patent af "/s 
1823, ophøiet i den danske friherrelige Stand. Han har ikkun 
efterladt Afkom af sit 3die Ægteskab med Margrethe Sophie 
Vilhelmine, f. v. Bassewitz, nemlig: 

1. Cort Sivertsen Theodor Baron Adeler, f . Vs 1826. — 
Eskjær. 



250 



2. Frederik August Baron Adeler, f. ^h 1826. 

3. Christian Herman Baron Adeler, f. "/? 1828,^ Officeer i 
1863 og 1864, gift "/w 1857 med Vilhelmine Theodore, 
f. V. Borneman n. — Frederiksborg. 

Barn: 
Harriet Julie Agnete Vilhelmine Emilie, f. ^^/lo 1858. 

4. Joseph Emil Baron Adeler*, f. **/4l830, Herre til Eskjær, 
gift «i/8 1854 med Helinika Margretha, f. Kabell til 
Hæstrupgaard. — Eskjær. 

5. Agnete Marie, f. "/9 1831. 

6. Ida Sophie Vilhelmine, f. ^*lii 1832. 

7. Frederikke Auguste Caroline, f. ^% 1836, gift ^/e 1859 
med Premierlieutenant Hans Ludvig Petersen. — Kjø- 
benhavn. 

Enkebaronesse: Margaretha Adeler, f. v. Bassewitz, gift 
i«/i 1824, Enke ''/s 1842. — Kjøbenhavn. 



Ber to uch. 



Kammerjunker og Husarlieutenant Ernst Rudolph Bertouch 
har ved Bevilling af ^/i 18.39 faaet Tilladelse til «for sig og 
ægte mandlige Descendenter at føre Titel af Baron »>. Om denne 
Familie haaber Forfatteren ved Fortsættelsen af dette Arbeide at 
kunne give nærmere Oplysninger. 



Blixen -Finecke. 



Blixen er en ældgammel Adelsslægt, der stammer fra Pom- 
mern og senere har udbredt sig i Sverrig. Det er ligefrem en 
Feiltagelse, naar Zedlitz antager, at Familien Blixen stammer 
fra Sverrig og derfra har udbredt sig i Pommern. 



251 



Henricus Blixen til Negentin, har i 1298 underskrevet et 
Document, der findes i Archivet i Greifswalde. I 1382 under- 
skreve Nicolaus Blixen til Zastrow, Wolhard Blixen og Hen- 
ning Blixen den Tractat, ved hvilken flere Godser bleve af- 
staaede til Kjøhstaden Greifswalde. Familien Blixen har i en lang 
Aarrække været i Besiddelse af Herregaardene Kl.-Zastrow, Gos- 
low og en Deel af Gr.-Zastrow i Pommern. I Aaret 1545 blev 
Joachim Blixen i Forening med sine Brødre og en Fætter forlehnet 
med Jarganow og Negentin. Endvidere har Familien Blixen 
efterhaanden arvet Jestelin i Pommern, Stamhuset Næsbyholm i 
Sverrig og Stamhuset Dallund paa Fyen. 

Den nuværende Stamhuusbesidder til Næsbyholm og Dallund 
eier desuden Herregaarden SåfsjO i Sverrig. Derimod ere de 
øvrige fornævnte Godser, paa Negentin nær, solgte, deels af Carl 
Philip Blixen, deels af den nuværende Stamhuusbesidder. 

Een af fornævnte Joachim Blixen's Descendenter, Johann 
Blixen, faldt i Krigen 1633, og fra den Tid af haves Efterret- 
ning om Flere af Familien, der have udmærket sig i den svenske 
Armee. 

Familien Blixen blev i Sverrig naturaliseret og 1723 in- 
troduceret paa det svenske Ridderhuus. 

Conrad Christopher Blixen, f. '/t 1716, f */4l787, svensk 
Generallieutenant , blev 1772 ophøiet i den svenske friherrelige 
Stand og hans Sønnesøn, Carl Philip, blev ved Patent af ^/lo 
1802 dansk Baron; han arvede Stamhuset Dallund efter E. F. 
Fiiiecke, og antog Navnet Blixen-Finecke. 

Næsbyholm i Sverrig, blev oprettet som Stamhuus for for- 
nævnte Conrad Christopher Blixen og Afkom, og gaåer i Arv 
først til Chrislopher Blixen' 8 mandlige Descendenter paa Sværd- 
siden efter jus primogenituræ , og efter deres Uddøen til Spin- 
desiden. 

Ifølge det af Theodosius Ernst Frederik Fin ecke oprettede 
Testamente, erigeredes i 1801 Stamhuset Dallund for Carl Philip 



262 



Baron Blixen, f. «*/8 1750, f «8/4 1829, Herre til Zastrow og 
til Lehnsgodserne Trissow og Gøslow, svensk General. 

Dallund bestaaer af 332^2 Tdr. Hartkorn, hvoraf under Hoved- 
gaarden: 101 Tdr., bortfæstet Hovedgaardsjord: 1^/4 Tdr., Bøn- 
dergods: 26*^/4 Tdr., Kirke- og Kongetiende: 203 Tdr., i Bank- 
actier: 7,000 Rdlr. og i Fideicommiscapitaler: 430,634 Rdlr. 
Skovarealet udgjør c. 250 Tdr. Land. 

Stamhuset gaaer i Arv til Carl Philip Blixen' s Afkom, 
først paa Sværdsiden og dernæst paa Spindesiden. 
Substituerede ere: 

1. Erectors Sødskendebarn, August Finecke. 

2. Dennes Søn, Jean Louis Finecke, i fransk Tjeneste. 

3. Grev Lutzow, gift med Bernhardine, f. v. Kurzrock, 
og Afkom. 



Slæi 
Conrad Christoplier v. Blixen, 

f. ^7 1716, t ^4 1787, Herre til Zastrow og Jestelin, svensk Generallieutenant, blev 
ophøiet 1 den svenske friherrelige Stand; gift med Cathrina Marit, 

f. V. Finecke, 



huset Næsby- 
holm. 



Conrad Giirlstian Maria Sopiiia Carl Philip Baron Blixen, 
Baron Blixen, Juliane, f. "/s 1750, t "A 1829, 

f. ^0/5 1745, t f. 30/9 1748, t Herre til Kl.-Zastrow og Je- 
1819, til Stam- »^/g 1785, gift stelin, og til Stamhuset Dal - 

med General lund, samt til Lehnsgodserne 
BJenemark. Trissow og Gøslow og 1819 
til Stamhuset Næshyholm, 
svensk General , *Vio 1802 
dansk Baron ; han antog 
Navnet Blixen - Finecke og 
blev gift med Sophie Mag- 
dalene, f. Baronesse Essen. 



Gustav Baron 
Blixen, 

f. "/5 1754, t 
"/lo 1813. 



Louise VI 

f «/5 1 

gift »/i 

med Ot 

lieutet 

HillMl 



1829, ugift. 



Conrad Frederik Christoph Theodor Carl 
Baron Blixen-Flnecke, Gustav Baron 

f. 18/1, 1791, t "/lo 1829, Blixen -Finecke, 
til Stamhusene Dallund og f. Ve 1793, f "/i 
Næsbyholm, svensk Kam- 
merherre, gift med Charlotte 
Louise, f. Baronesse Gjllen- 
krok. 

Afkom, see den nulevende 
Slægt. 



Anna Margaretha 
Frederikke Char- 
lotte, 



f. 



Vs 1794. 



Carl Philip Relnhi 

f. Vio 1795, t 18*3, 
til Kl. - Zastrow, Je 
Sophienberg og Gi 
disse Godser bleve : 
saa at denne Branc 
Familien ei er i Besi 
af Godser i Pommen 
Afkom. 



253 



Den sidste Stamhuusbesidder af de fornævnte Slægter ud- 
nævner en dansk eller mecklenborgsk Slægt til Successor. 

Familien Blixen har deelt sig i to Hovedbrancher, den 
ældre friherrelige eller svensk-danske, og den yngre ikke -fri- 
herrelige eller tydske. Deres fælles Stamfader er Conrad Chri- 
stopher V. Blixen, f ^^/e 1751, Herre til Kl.-Zastrow, svensk 
Officeer, gift: 

1) med Ilsabe Sophie, f. v. Flotow, f ^i/^ 1733. 

2) med Agnes Juliane, f. v. Schwerin, Enke efter General 
V. Kirchbach. 

Han havde 9 Børn, af hvilke de fleste døde i en ung Alder, 
men fra hans 2 Sønner, Conrad Christopher og Gustav, ned- 
stamme respective den friherrelige og den ikke -friherrelige 
Branche. 



g i S t e r. 

Bans Gasta? y. Blixen^ 

Vi 1728, t ^/ii 1791, Herre til Jargenow og Negentin, svensk Oberstlieutenant, 

gift med Anna Elisabeth, f. v. Oastln. 





• 






1 Bernhardt, 


flans Frederik €arl, 


Claus Heinrich Bern- 


Christopher Frederik 


+ 1763. 


f. "/4 1763. Offlceer 


hardt V. Blixen, 


Bernhardt v. Blixen, 


stav Conrad, 


i den svenske Årmee, 


f. 5/5 1768, t 1814, 


f. «/9 1772, t 


t 1763. 


t ugift. 


Herre til Jargenow, 


Herre til Negentin, 






uden Afkom. 


gift med ffi., f. Braun. 




Gostav Adolph v. 








Blixen, f. 1807, Herre 

til Jargenow og 

Negentin. 



254 



Den nulevende Slægt. 

Carl Frederik Baron Blixen-Finecke, f. % 1822, til 
Stamhuset Dallund paa Pyen og til Stamhuset Næsbyholm i 
Sverrig, Herre til Godset Såfsjd sammesteds; han var i det Rott- 
witlske Ministerium Udenrigsminister og Minister for Hertugdøm- 
met Slesvig, tidligere Medlem af Rigsdagens Folkething, Vice- 
formand for Folkethinget, Medlem af Rigsraadet, Stk. af Dbg. 
og blev gift: 

a. 1842 med Sophie Charlotte Gustafva Adelaide, f. Anckar- 
krona, f. 1821, en Datter af Theodor Vilhelm Anckar- 
krona og Vilhelmine Gustafva, f. Grevinde C ro n hjelm; 
separeret. 

b. ^/6 1854 med Augusta Prindsesse af Hess en, f. ^/lo 
1823, en Datter af Landgreve Vilhelm afHessen-Cassel 
og Prindsesse Charlotte til Danmark. 

Børn: 

1. Charlotte, f. ^% 1844, gift 1863 med Otto Axel 
Povel Friherre Ram el, f. 1833, Besidder af Ofveds- 
klosters Fideicommis, samt Loberod, Ritmester, Adju- 
tant hos Kongen af Sverrig. Han er en Søn af 
Hans Friherre Ram el og Ebba, f. Grevinde de la 
Gardie. 

2. Frederik, f. ^% 1847. 

3. Gustav, f. lO/T 1857. 

4. Axel, f. ^Vfi 1863. 



255 



Bret to u. 

Da Ludvig XIV under ^^iw 1685 tilbagekaldte det af Henrik IV 
under ^A 1595 udstedte Edict de Nantes, hvorved Hugue- 
notterne og Katholikkerne havde erholdt lige Rettigheder, emigre- 
rede over 50,000 Familier og blandt disse Familien »de B r e 1 1 o n » . 

Jean comte de Bret ton var Admiral i fransk Tjeneste og 
Escadrecommandeur. 1 Anledning af hans Emigration bleve 
hans store Besiddelser i Normandiet og Flandern confiiskerede. 
Han havde kun een Datter, der blev gift med Lucas de Uy ten- 
dale, ligeledes en fransk emigreret OfQceer. 

Jean Bretton og Lucas Uytendale opholdt sig efter 
Emigrationen i længere Tid paa St. Croix. Senere begav Lucas 
Uytendale sig tilbage til fransk Flandern. Hans Søn af Ægte- 
skabet med Jean de Bretton 's Datter, Lucas Uytendale, f. 
1720, t ^h 1786, forlod atter Frankrig og bosatte sig paa St. 
Croix, hvor han ægtede madame de Chatain, af en fransk 
emigreret FamiUe; hun døde kort efter uden Afkom. Lucas 
Uytendale giftede sig nu 2den Gang 1750 med Margretha 
Gjertrud Elisabeth, f. Moth, f. 1734, j-llSi, en Datter af Gene- 
rallieutenant Frederik v. Moth, Generalgouverneur over de vest- 
indiske Besiddelser. Under ^/la 1763 blev Lucas Uytendale 
og ægte Afkom naturaliseret og oplagen i den danske friherre- 
lige Stand med Navn efter de tvende nævnte Bedstefædre, nem- 
lig Lucas Uytendale Baron de Bretton. 



256 



Lucas [ 

f. 1720. t "/2 n86, gift m 



Johanne, Frederik Moth Baron de Bretton, Marie, i 

f 1751, tuden f. »Vi 1752, t 1813, Kammerjunker, f. 1754, f 1784, gift f. 17 

Afkom. Officeer i Livgarden til Hest, gift: 1772 med Jacoh de gift 

1) med Elisa, f. Edouil, som døde Weer, Gouvernør Baro 
uden Afkom. over de liollandske ei 

2) 1778 med Elisaheth, f. de Wind, Besiddelser i Guinea. 

12 Børn. Afkom. 



Lucas, John. Peter. Jacob. 
f. 1781, gift med en Dat- William. Angnst. 
ter af Gouverneuren paa O D«ttre. 

Guadaloupe. 

Om denne Branclie af Familien vides Intet, uden 
at een af Sønnerne skal have været General i spansk 
Tjeneste og taget Deel i Borgerkrigen som General- 
capltain i Catalonien. 



Den nulevende Slægt. 

Baron Lucas Peter de Bretton, f. ^Va 1797, (en Søn af 
fornævnte Lucas Uytendale Baron de Bretton og Elisabeth 
Sophie, f. Bjørn), Cand. juris, 1820 Auscultant i Rentekamme- 
ret, 1824 Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer, 1841 consti- 
tueret Stiftamtmand i Viborg, 1843 Stiftamtmand sammesteds, 
Kammerherre, R. af Dbg. og Dbmd., gift: 

1) ^k 1828 med Marie Sophie, f. Velles en, f. ^/t 1799, 
f «/9 1835. 

2) »«/7 1835 med Gjertrud Elisabeth, f. Lilienskjold, f. 
®/8 1808, en Datter af Kammerherre Lilienskjold og 
Hustru Marie Alette v. Moth. — Viborg. 

Børn : ■ 

1. Lucas Frederik Emil Anthon, f. Vt 1830, Premier- 
lieutenant ved 16de Infanteribataillon , R. af Dbg. 



257 



ster. 
de Bretton^ 

, f. V. Moth, f. 1734, t 1784. 



te, Lucas Ujtendale Baron de Bretton, Peter, Cyertrud Elisabeth, 

t 1781. f. »V9 1763, t V7I823, Eier af f. 1776, gift med f. "/a 1775, gift med 

de BrettoDske Besiddelser paa Magdalena, f. de John Aires, dansk Gene- 
St. Croix, gift ^°/io 1789 med Rochers. ralconsul i Lissabon. 

Elisabeth Sophie, f. Bjorn, f. 'Va Ei Afkom. 
1772, t »Vi 1866. Afkom, see 
den nuieveiide Slægt. 



Og af en fr. O., har deeltaget i Felttogene 1850, 
1863 og 1864. 

2. Christian Frederik August Gunny, f. ^^Jt^ 1833, fra 
1857—1865 Artiileriofficeer. 

3. Marie Sophie Angelica, f. "/4 1837, i Vemmetofte 
Kloster IV Afdeling. 

4. Christian Frederik, f. ^h 1842, Student, deeltog som 
Officeersaspirant i Felttoget 1864. 

5. Carl Frederik Montagne, f. ^%i 1843, Lieutenant 
ved 18de Infanteribataillon. 

6. Emma Augusta Alette Elisabeth, f. % 1845, i Vem- 
metofte Kloster IV Afdeling. 

Den næstældste Søn, Frants Frederik Sophus, f. ^®/io 1832, 
juridisk Candidat, tog som Frivillig Deel i Krigen i 1864 og faldt 
^/6 1864 paa Als, hvor der er sat ham en Mindesteen. 

17 



258 



Baronens Sødskende: 

1. Baron Frederik Emil de Bretton, f. '^/s 1799, under 
^111 1823 Protocolsecretair i Høiesteret, 1827 Assessor i 
Overretten i Viborg, 1846 Assessor i Høiesteret, Kam- 
merherre, H. af Dbg. og Dbmd., gift Ve 1828 med Erne- 
stine, f. Langreuter, f. ^% 1804. — Kjøbenhavn. 

2. Elisal)eth Sophie, f. ^% 1801, gift % 1824 med Magnus 
Greve Moltke, f. */? 1801, Ritmester. (Børn.) 



Brockdorff. 

Ritmester Adolph Christian v. Brockdorff, af den gamle 
holsteenske Adelsslægt, har ved Bevilling af ®/3 1826 (confirmeret 
^^/i 1839), faaet Tilladelse til for sig og ægte mandlige Descen- 
denter at føre Titel af Baron. Ved Fortsættelsen af dette Arbeide 
vil der vorde meddeelt Efterretning om denne Branche af Familien 
Brockdorff. 



Dirckiuck-Holoifeld. 

Arnold Christian Leopold v. Di re kinck, hollandsk Marine- 
capitain, f. ^'/s 1763 i Holland, bosatte sig^i Danmark, hvor han 
1794 ægtede Anna Helena, f. Holm, f. -Ve 1776, f 1809, og blev 
optagen i den danske Adelsstand 1806 (Patentet er af ^/5 1828) 
under Navn af Baron Dirckinck-Holmfeld. Han døde 1827 
og efterlod 6 Børn, nemlig: 

1. Sara Theresia Anna Gertrude Johanne, f. ^%, 1797, Klo- 
sterfrøken i Vemmetofte, f 1865. 

2. Constant Peter Heinrich Maria Walpurgis, f. ^/2 1799, 



259 



Kammerjunker, Dr. juris, i sin Tid Amtmand i Schwar- 
zenbeck, gift: 

1. 1827 med Anna Susanne, f. Kinkel, f ^Vs 1836, 
Datter af Byskriver Johannes Kinkel paa St. Croix, 
Steddatter af Generalkrigscommissair Daniel Bern- 
hard V. Castonier. 

2. 1837 med Julie Vilhelmine, f. v. Rothe, f. ^^k\%n, 
Datter af Generalmajor og Kammerherre Harald v. 
Rothe til Aggersvold. 

Han er en bekjendt og frugtbar Forfatter. — Altona. 
4 Børn: 

a. Helmuth, f. ^^/s 1835, Kunstmaler. 

b. Johannes, f. Vs 1836, faldt som Lieutenant og Bataillons- 
Adjutant ved Iste Infanteri-Regiment i Fægtningen ved 
Oversø, ^/9 1864. 

c. Tusky, f. % 1841, gift med Walther Edmund Christ- 
mas, Kammerjunker og Premierlieutenant i Gardehusar- 
Regimentet. 

d. Harald, f. ^/t 1842, Reserveofflceers- Aspirant ved 2det 
Dragon- Regiment, Landmand. 

3. Johan Carl Daniel Ulysses, f. ^fi/i 1801, blev Søofficeer 1819, 
gik 1824 i fransk Tjeneste og fik Ordenen «pour merite 
militaire», gik 1828 i russisk Tjeneste hvor han erholdt St. 

Georgs-Ordenen, tog Afsked af Marinen og blev Amtsforvalter 

« 

i Pinneberg, var senere Ministerresident ved de nordtydske 
Hoffer, Gesandt i Paris og Gesandt ved Forbundsdagen i 
Frankfurt, Geheimeconferentsraad , HoQægermester," Kam- 
merherre, Stk. af Dbg. og fl. fr. O., Dbmd., samt Storof- 
ficeer af den franske Æreslegion. Han blev gift 1831 med 
Eliza, f. Sirtema Baronesse de Grove s tin s, fra Holland. 
Børn: 

a. Eliza, f. (833, indskreven i Vallø. 

b. Ulysses, f. 1835. 

4. Edwin Rudolph Frederik Maria, f. i%1802, blev Søofficeer 

17* 



260 



1822, gik i fransk TjeDeste og blev Ridder af Æreslegionen, 
senere' i preussisk Tjeneste og blev Ridder af den røde 
Ørn. 1845 kom han tilbage i dansk Tjeneste som Capi- 
tainlieutenant ; er nu afskediget som Orlogscapitainj Kammer- 
herre, G. af Dbg. og Dbmd.; gift ^/la 1847 med Louise 
Juliane, .f. v. Lowzow, f. ^% 1820, en Datter af Geheime- 
conferentsraad Frederik v. Lowzow og hans 2den Bustru 
Elisabeth Ida Mariane, f. Brockenhuus. 
Børn: 

a. Anna Sophia, f. ^Vt 1848, indskreven i Vallø. 

b. Edwin Anton, f. % 1854. 

(Disse have Arveret til Stamhuset Giesegaard.) 

5. Selma Henriette, f. V* 1806, f 1845, gift 1832 med Kam- 
merherre, Hofjægermester og Overførster Nicolai Jacob v. 
Jessen i Randers. 

6. Idalia Frederikke Pouline, f. '/s 1808, f 1862, gift 1829 
med Kammerherre, Hofjægermester Hans Helmuth v. Lilt- 
tichau til Stamhuset Tjele, f 1857. 



Ha mbro. 

« 

Carl Joachim Hambro, Chef for Handelshuset C. J. Ham- 
bro &Søn, er ved Resolution af ®/4 1851 optagen i den danske 
Friherrestand, saaledes, at efter hans Død den friherrelige Titel 
og Rang gaaer over paa den af hans ægte mandlige Descen- 
denter, der ifølge den lineal-agnatiske Arvefølge er at betragte 
som Familiens Senior, og saaledes fremdeles nedad. 



261 



Hobe-Gelting. 

Ved Patent af ^% 1828 blev Ritmester Levin Ludvig Chri- 
stian Leopold v. Bobe, daværende Besidder af.Fideicommis- 
godset Gelting i Hertugdømmet Slesvig, under Navn af Hobe- 
Gelting ophøiet i friherrelig Stand tilligemed de af hans Af- 
kom, som Gelting i Tidens Løb tilfalder. 

Nuværende Besidder af Fideicommisgodset Gelting er Sieg- 
fred Lambert Carl Baron Hobe-Gelting. 



L i I i e n c r o n . 

Andreas Pauly, f. */9 1630, f *% 1700, en Søn af Paul 
Martens, der var Kjøbmand i Bredsted, og Hustru Margaretha, 
f. Brechling, blev 1665 dansk Adelsmand og 1673 Rigsfriherre. 
Han var Geheimeraad og Cantsler i Hertugdømmerne, og blev 
gift med Isabella, f. von der Wisch, f. 1658, f 1728. 

Hans Sønnesøns Søns Børn, nemlig Børnene af Rigsfriherre 
Andreas Ernst Christian Lilien er on' s Ægteskab med Frederikke, 
f. Griis, Secondlieutenant Andreas Liliencron, Cand. juris 
Louis Liliencron og Sophie Liliencron, bleve ved Patent af 
^/iol829 optagne i den danske Adelsstand med Titel og Rang, 
respective som Baroner og Baronesser. 

Børnene efter Andreas Ernst Christian Liliencron's Bro- 
der, Rigsfriherre Ludvig Carl Christopher Liliencron, f, % 
1777, t 26/5 |g4g^ gift 1804 med Julie Jeanette, f. Grevinde 
Luckner, ere derimod ikke optagne i den danske Friherre- 
Stand, og har Familien saaledes deelt sig i den danske og i den 
tydske friherrelige Branche. 

Den nulevende Slægt. 

Louis Ernst Baron Liliencron, f. ^% 1802, Cand. juris, 



262 



Toldembe'dsmand, gift ^^/lo 1841 med Adeline, f. v. Barten, f. 

^/3 1808. 

Søn: 
Frederik Adolph Axel, f. ^/e 1844, Lieutenant i preussisk 
Tjeneste. 

Baronens Sødskende: 

1. Andreas Sophus, f. ''/lo 1804, f ^^/a 1856, Lieutenant, 
gift 1832 med Augusta, f. Strube, f. "/9 1814. 

Børn: 

a. Carl Frederik Christian, f. ^^h 1834, gift ^h 1865, 
med Emma Rinck, f. v. Wildenberg. 

b. Antoinette Anna, f. ^/lo 1835. 

c. Ferdinand Vilhelm Mathias, f. ^»/n 1836. — Nord- 
am erika. 

d. Andreas Otto Eduard, f. ^^/4 1838, Toldcontroleur i 
Sønderborg. 

e. Louis Carl Gustav, f. ^% 1839. Sømand. 

f. Alexander Christopher: f. ^^/lo 1842. — Nordamerika. 

2. Sophie, f. 1806. 

3. Clara Ulrikka Antoinette Wulffhilde, f. 1811, gift med 
Advocat Andresen; Enke 1854. — Altona. 



Thieuen - Adlerfly cht. 

Ved Patent af »s/io 1841 blev Conrad Christopher v. Thi enen 
med ægte Afkom ophøiet i den danske friherrelige Stand. Familien 
Thi en en hører til det slesvig-holsteenske Ridderskab og er en 
ældgammel dansk holsteensk Adelsslægt. 

Conrad Christopher v. Thienen var Legationssecretair ved 
det danske Gesandtskab i Frankfurt. Han blev ^^/s 1833 R. af Dbg. 



263 



senere Kammerherre, og er gift med Louise, f. v. Adlerflycht, 
af en gammel Adelsslægt, der i Trediveaarskrigen kom til 
Frankfurt. 

For hende og hendes Søster, Baronesse v. Cotta, opret- 
tedes et Fideicommis, der bestaaer af et Palais i Frankfurt, 
den s. k. Adlerflychtshof, og meget betydelige Pengecapitaler. 

Børn: 

1. Carl Baron v. Thienen-Adlerflycht, f. 1835, Kam- 
merherre hos Hertugen af Nassau, hertugelig nassauisk 
og brunsvigsk Minislerresident i Wien, forlovet med en 
Datter af den russiske General v. Sigel. 

2. Elisabeth Sophie Clara, f. ^^/a 1837, gift ^5 1859 med 
Ludvig Friherre v. Gleichen-Russwurm lil Greifen- 
stein i Baiern. 

3. Ida Sophie Rosa, f. 1844, indskreven i Preetz. 



g 6. 

Ved Grundlovens g 97 ere den betitlede Adels personlige 
Privilegier blevne indskrænkede til Adelstitlerne og den med 
disse Titler forbundne Rang. Det særligen i Tydskland her- 
skende Begreb om «Ahner» har man her i Landet, efter Ene- 
voldsmagtens Indførelse, i Lovgivningen ikke tillagt nogen Be- 
tydning; man behøver altsaa ikke at fremvise et nærmere bestemt 
Antal af adelige Fædre og Mødre for at opnaae adelige Stands- 
rettigheder. Ligesaalidt har man i Danmark ved private Dispo- 
sitioner tillagt Begrebet om «Ahner» nogen Vægt, dog med Und- 
tagelse af de for Familierne Rosenkrands og Luttichau op- 
rettede iMajorater. 

I Henseende til den danske Adels personelle Privilegier 
turde der saaledes neppe være nogen Anledning til at sætte 



264 



Lovgivningen yderligere i Bevægelse. Desuden vilde, eftersom 
Forholdene have udviklet sig, Afskaffelsen af Adelstitlerne kun 
partielt berøre de danske Adelsslægter ; thi enkelte Lehn besiddes 
af Familier, der tillige ere rigsgrevelfge, f. Ex. Ahlefeldt-Laur- 
vigen, eller preussisk grevelige, f. Ex. Hardenberg, og nogle 
danske grevelige Familier, der ikke ere i Besiddelse af Lehn, ere 
tillige rigsgrevelige, som Holck, hvorimod andre rigsgrev.elige 
Slægter, som Sponneck, her i Landet have Indfødsret uden 
at høre til den danske Adel; Blixen-Finecke derimod er til- 
lige svensk Friherre; endvidere ere nogle Brancher af den Revent- 
low ske Slægt naturaliserede i Sverrig og ligesom Blixen- 
Finecke introducerede i det derværende Ridderhuus; og endelig 
have flere af vore lehnsgrevelige Familier Godser i f^emnaede 
Lande, hvor de ville kunne faae Confirmation paa deres Adels- 
titler, selv naar de her i Landet bleve afskaffede. 

Historien lærer imidlertid, at Adelsbegrebet og Adelens 
IVIagt efterhaanden har været underkastet betydelige Indskrænk- 
ninger, «les jours se suivent, mais ne se ressemblent pas» — 
og som Forholdene nu fluktuere i Europa, turde der i en nær- 
mere eller fjernere Fremtid skee Forandringer med Bensyn til 
Adelstitlerne. 

Hvad angaaer de til Besiddelsen af Lehn knyttede Forret- 
tigheder, saa ere disse indskrænkede til Grevskabernes og Frir 
herskabernes Udelelighed og den for disse uforanderlig vedtagne 
Successionsorden. Imidlertid staaer Adgangen til disse Besid- 
delser, paa Grund af den for de fleste af vore Lehn vedtagne 
cognatiske Arvefølge, aaben ligesaavel for Borgerlige som for 
Adelige. Desuden bestemmer Grundlovens g 98, at det ved Lov 
nærmere skal ordnes, hvorledes de nu bestaaende Lehn kunne 
overgaae til fri Eiendom. Hvorvidt disse Foranstaltninger kunne 
ventes gjennemførte , maa blandt Andet beroe paa, hvorledes 
Landbolovgivningen og Landboforholdene i sin Tid her i Lan- 
det blive ordnede. I hvert Tilfælde er vor Lehnsadel nu 



265 



i Besiddelse af Eiendomme, der udgjøre Grundvolden for dens 
Betydning i Staten; men dens Fremtid vil være afhængig af, 
hvorvidt den vil forstaae at opfatte den forandrede Stilling, i hvil- 
ken den ved Danmarks Overgang fra en uindskrænket monarchisk 
til en fri og ligefrem demokratisk Forfatning ér kommen, og 
om vor Lehnsadel ved at benytte sine store Midler i Landets 
og Medborgeres Interesse, saaledes som Tilfældet f. Ex. er i 
England og Italien, vil formaae at knytte de øvrige Samfunds- 
dassers Interesser til sine egne. 



■■ — vc cce t cix f — ■ 



Forandringer under Trykningen og Rettelser. 



Pag. 



12 
12 
21 
21 
31 



— 32 

— 33 

— 35 

— 36 

— 38 

— 39 

— 39 

— 39 

— 40 



41 
43 
44 
45 
46 
46 

48 
49 
52 
61 
61 
64 



71 
73 
74 

77 



Linie 14: g 95 læs: § 97 

— 21: , om de — gifte, læs: «om de — gifte« 

— 9: imod at paadrage læs: imod at paalægge 

— 17:. og paadrog læs: og paalagde 

Ulrica Aotoinette von Danneskjold læs: 
toinette Grevinde D. 

— 19 og 20: f. »Vi 1789 læs: f. »»/s 1791 



Ulrica An- 



3f.n.: Erilc Skeel er ei Patrop for Roeslciide Klosier og ei Høie- 

sterelsassessor, men Overretsassessor 
20: Agnes, f. Lemmicli læs: Agnes, f. Linnich 
13: f. »»/g 1803 læs: f. »»/* ^803 
11: den Gastowske læs: den Gartowske 
10: f. 1724 læs: 1722 
11: 3 Børn læs : 5 Børn 
14: 1793 læs* 1797 
2: Loss, f. »«/5 1768, ^8 1852 læs: Loos f. »Vs 1768, f 



40 — 7 og 



Vs 1852 



8: Gyldenkrone — Afkom læs: Gyldencrone — 
ei Afkom 
14, 17, 19: Riascheberg læs: Rascbenberg 



11 

19 

1 

7 

21 



— 7: 

— 4: 

— 17: 

— 7f.n.: 

— 13f.n.: 

— 1: 
2: 



Jeremia læs : Jeromia 

1828 læs: 1827 

Erik Carl Baron BilJe-Brahe f »'/a 1866 

Oldenborg læs: Aldenborg 

gift 2den Gang med Frederica Louise v. Kleist, f. "h 

1747, t "/5I8I4 

f. "/9 



— 65 — 

— 66 — 

— 67 — 

— 67 — 



f. ^Vs , gift »8/8 læs 
f. 1805 læs: f. 1804 
Eyrst læs : Fyrst 
1762 læs: 1782 
1778 læs: 1779 
•1775. læs: .1755» 
1705 læs: 1703 
f. i*/i læs: f. «/i 



gift "/9 



3: 

2f.n.: Juel, f. 1631, f 1700 læs: Juel, Datter af Jens Juel, 
f. 1631, t 1700 
19: 1723 læs: 1724 

1: 4 læs: 5 
21: tilføies 7, Caroline Auguste, f. 1790, gift 1812 med Major 

Søderberg, separeret 
8. Antoinette Nancy, f. 1797, gift 1818 
Ray læs : Roy 
1750 læs: 1759 



— 12f.n.: 

— 12f.n.: 

— 3: 
~ 3f n.: 



9/5 1752 læs: f Vs 1752 
Ludo^ læs: Sudow 



80 L 


/mie 11: 


81 


— 7f.h.: 


83 


— 17: 


86 




88 


— 17: 


89 


— 3: 


91 


— 6f.n.: 


93 


— I5f.n.: 


93 


— 3f.n.: 


99 


— 8: 


110 


— 16: 


112 




126 




135 





Pag. 80 Lioie 11: Marie Elise Malvina læs: Anna Ulrilclce 

Ludvigbausen læs: Ludinghausen 
Abb. læs: Albert 

Grevslcabet Lercbenborg bestaaer nu af 2,347'/4 Tdr. H. 
og i Fideicommiscapitaler 241,029 Rdlr. 
"/ii læs: "/lo 

Ferdinand Frederik Greve Lerche er Hofjægermester. 
Gerbard læs: Gebhard 
*/? læs: "/7 

*»/3 1815 læs: '»/s 1819 
Kammerj uniter læs: Kammerherrinde 
1749 læs: 1743 

Grevskabet Christianssæde bestaaer nu af 2,422 Tdr. Hrtk. 
samt i Fideicommiscapitaler 258,481 Rdlr. og Brahetrol- 
leborg bestaaer nu af l,162*/4 Tdr. Hrtk. og en Fideicom- 
miscapital paa 16,055 Rdlr. 
Erik Carl Baron Bille-Brahe, f »Va 1866 
tilføles 12. Julie Louise, f. Vi 1789, 'gift med Christian 
Johann Frederik Greve Ahlefeldt-Laur- 
vigen. f. "/i 1789, f Vs 18^6 
13. Baron Ferdinand 

— 137 — 11 og 12 fr. n. Marie Frederikke Caroline læs: Frederikke 

Christiane 

— 165 Saltsø bestaaer nu af 720 Tdr. Hrtk. og en Fideicommis- 

capital paa 266.688 Rdlr. 

— 169 — 6f.n.: "/ii læs: "/la 

— 170 — 12: 1843 læs: 1845 

— 178 — 12f.n.: 1794 læs: 1793 

— 185 — 12: 4. Carl Christian læs: 5. 

— 200 — llf.n.: f læs: f Vi 1852 

— 202 — 9f.n.: f læs: f Vi 1852 

— — — 4f n.: gift 18 læs: gift *lu 1854 

— — — 3f.n.: Julius læs: Julius Vilhelm f. *% 1842 

— 210 Lehnsbaron Adam Christopher Holsten-Carisius er 

Geheimeconfcrentsraad 
Bilag A. Linie 10: Marguarite Maurice Francoise læs: Marguerite Maurice 

Francoise 
Looss læs: Loos 
og 25: August Adam Vilhelm læs: Adam Vilhelm 
f. "/4 1762 læs: f. "/« 1706 
Gerhard læs : Gebhard 
ei Børn læs: 3 Døttre 



A. 


— 


24: 


A. 


— 


24 


B. 


— 


13: 


B. 


— 


19: 


C. 


_ 


13: 



Bilag A. 



n ingen, 
13 med 
1 Greve 
d, Ge- 
inants- 
spræsi- 



Charlotte Frederikke, 

f. ^'^/lo 1794, t '/4 

1839,Conventualinde 

i Roeskilde Kloster. 



med 



Frederikke Lovise, 
1797, t "/3 1819. gift 
August Adam Yiilielui 

Greve Moltke. 

(See ovenfor.) 



s 1 æ g 1 



kongelig dansk i 
uu, f. "/. I6es| 
Imerentzia y. Bri< 



pil I« Nl|4llci)i, 
I meraad Chrletiai 
keel-FuBlnge, f. I 



Amalie, 

s 1803, giri: 
KioTmealer C*rl< 
1767. 
V. Juel til Ji: 



"/lO 



1776. 



V. Ruben, 

785. Ul 



»itathwilL 



Frederik Sepkas v. Baben, 

f. "/i, 1745, + "l,„ 1830, til Beldringe 
og Lekkende, G ehei meraad. Kamnier- 
herre, Overceremonlniesler, Stk. af 
Dbg., fiti med Sopkla nagJileaa 

v.ftmltD, f. 'Vio 17^9, + '/j 1844. 

Afkom, »ee den nulevende SJægll 



Am«lleQrfgfrilne 



Bertha, 

I 1780, i'"!, 1832, gift 
Frederik Cbrlsllaied Geheimernad Grev Caj 
Haben. »rents BrackderS' III Gorsicl, 



Hee 



f. '/. i7G6, 



"li 1 840. 



levende Slægt. Afkom, see Brockdorlf, 



Snpbus Frederik 
lilKjerMrup og Li- 
selund, Stamherre 
til Restrup, f. "/( 
17S1, t 1828, 
El Afkom. 



-•I 

4 



T^ ** 



1 



i 



ør I i * 



IJJkomiiH'l (T (»g faaes i alle Hogladcr: 

Sex Prospecter fra Nordslesvig, Aqiiarell- 
Tegninger af Charlotte v. Kro(//i. elegant ud- 
førte i lithogiapheret Mappe. 

Friis i\ m. 



I 



I • 



«ii 






'i:.' 



■ * * 



V .1 < 



^fi ^ 



IlillllllllllllilllllllllllllllllHIIII 
3 2044 051 151 249 




i